Akademisk ridekunst - Hvad er det og hvorfor??

 

Jeg hedder Frederikke Bjørnbirk og jeg driver hestetræningsfirmaet Equus-Sanus, jeg er 20 år gammel og kommer fra Birkerød i Nordsjælland. Jeg blev student fra STX i sommeren 2016 og har valgt at bruge det næste års tid på at fokusere på min hestetræning og undervisning, inden jeg i sommeren 2017 starter på uddannelsen til hesteosteopat i Tyskland.

Jeg rider og træner akademisk ridekunst efter Bent Branderup. Jeg modtager undervisning samt deltager på kurser ved Bent Branderup, Christofer Dahlgren, Michelle Wolf og Dorthe Skjoldager. Og i sommeren 2016 har jeg med min shetlandspony Stjernens Tiger bestået groundwork og longe testen ved Bent Branderup med ros. Jeg er dybt fascineret af den akademiske ridekunst og træner mod videreuddannelse af mine heste samt så har jeg et ønske om at bestå en lang række andre prøver ved Bent.

For uden akademisk træner jeg også horsemanship, frihedsdressur, trickstræning, rider i naturen og træner problemheste. I kan se mere at mit arbejde på www.equus-sanus.dk eller på facebooksiden Equus-Sanus.

 

Hvad er akademisk ridekunst?

Akademisk ridekunst eller Academic Art of Riding er baseret på de gamle mestre som Xenophon, Guérinière og Steinbrecht og deres viden omkring ridekunsten og uddannelse af hesten. Bent Branderup har oversat, fortolket og afprøvet det de gamle mestre har beskrevet igennem nedskrevne værker og ført deres viden videre.

De gamle mestre uddannede heste til eksempelsvis lange rejser og krige. De havde derfor behov for at uddanne hesten så holdbart som muligt således deres veluddannede hest kunne følge dem på hele rejsen. Derudover havde de behov for at uddanne hesten således den var i selvbæring og var yderst let for hjælperne så ridningen ikke var hårdere for hverken hest eller rytter end nødvendigt.

Før i tiden blev både hest og rytter uddannet meget grundigere end vi som oftest gør i dag, og man havde langt større kapaciteter til at finde frem til hvad der er den mest korrekte måde at træne og uddanne en hest på.

 

Hvorfor så bruge de gamle mesters metoder i dag når vi hverken skal ride langt eller i krig?

Vi har slet ikke samme behov for en holdbar og veluddannet hest i dag. Før i tiden var kvaliteten af hesteuddannelsen og ridningen et spørgsmål om liv og død hvorimod det i dag er for vores egen fornøjelses skyld. Men selvom det ikke er nødvendigt så føler jeg både et ansvar over for min hest og for mig selv til at uddanne os så korrekt som muligt. Derudover har jeg et ønske om at have min hest sund og rask i så mange i som muligt, og det kræver jeg arbejder med ham på en måde således jeg får styrket hans krop på den bedst mulige måde ud fra hans bygning og muligheder.

En af de ting som jeg så godt kan lide ved den akademiske ridekunst er at man tilpasser træningen til den enkelte hest, dens bygning og muligheder. Der er ingen regler for i hvilken rækkefølge øvelserne skal indlæres eller at hesten både skal ende med at gå galoppioetter og piaf. Nogle heste har nemmere ved det ene end det andet og så må man igennem træningen styrke hesten så den forhåbentligt har styrke og mulighed for at udføre de øvelser den har svært ved på et senere tidspunkt. Den oprindelige dressur er lavet for hesten og for at styrke den.

En af de andre ting jeg elsker ved den akademiske ridekunst er at træner efter at rytteren sidder korrekt således hun giver plads til at hesten kan udføre arbejdet under sig. Og at hesten lærer at gå i selvbæring og uden at hænge på hverken tøjle eller skuldrer. Der er fokus på basistræningen fordi når hesten har fuldkommen styr på basis kan man altid gå tilbage samt man vil møde langt færre problemer senere hen i uddannelsen. Faktisk siger vi at hvis der er noget som ikke virker så må vi enten kigge på rytteren eller på hvad der mangler i basis.

Alt i alt giver den akademiske ridekunst en sund og holdbar hest som bruger sig korrekt og styrker sin krop igennem træningen samt en rytter som får et yderst uddannet og præcist sæde så det er muligt at ride hesten for de mindste hjælpere.

At ride på en veluddannet akademisk trænet hest er som at danse let og elegant rundt på ridebanen og kun ved hjælp at minimale hjælpere og flytning af ens tyngdepunkt udfører hesten øvelserne under en. Det er en sand fornøjelse!

Håber det gav lidt klarhed over den akademiske ridekunst, dens oprindelse og hvorfor vi stadig rider efter principperne. Jeg vil igennem mine fremtidige blogindlæg fortælle mere omkring træningen og uddannelsen. Samt emner inden for fx horsemanship, frihedsdressur og trickstræning.

 

De bedste hilsner

Equus-Sanus ved Frederikke Bjørnbirk