Blide øjne – 2. af de 4 basis i Centreret Ridning

Blide øjne – 2. af de 4 basis i Centreret Ridning

1604visninger 15 svar | 20. feb 2017

Den anden af de 4 basis inden for Centreret Ridning er de blide øjne. Vi har desværre ikke noget rigtig godt dansk ord for det der på engelsk kaldes soft eyes så det bedste oversættelse bliver nok blide øjne.

På mennesker sidder øjne placeret på forsiden af hovedet og peger fremad, hvor de på hesten sidder på siden af hovedet. Det betyder, at hesten ikke kan se ting lige foran og bagved dem, men har et stort udsyn til siderne hvorimod vi mennesker har vores synsfelt lige foran os. Hesten er samtidig det landlevende pattedyr med de største øjne sammenlignet med kroppen.

Vi kan ved at bruge vores blide øjne blive mere bevidste om vores synsfelt og hvor meget vi i virkeligheden kan se med vores øjne.

Jeg vil gerne have jer til, at lave en lille eksperiment. Dette kan sagtens foregå mens du sidder på hesten dog vil du få mest ud af øvelsen hvis din hest kan stå stille i længere tid. Begynd med at parerer din hest, hvorefter du fokusere dit syn på en bestemt ting. Det kan fx være et af bogstaver i ridehuset. Bliv ved med at kigge intenst på bogstavet og læg mærke til alle detaljerne, formen, farven mm. Kan du se andet ens bogstavet? Hvis du kan skal du koncentrere dig endnu mere om kun at kigge på bogstavet. Hvordan føles det i din krop? Når vi fokusere på noget bestemt kalder man det hårde øjne som er det modsatte af blide øjne.

Prøv nu at slap af i dine øjne. Du skal fortsat kigge på bogstavet sådan, at det er i midten af dit synsfelt. Samtidig skal du lade dine øjne sanse så meget af dine omgivelser som overhovedet muligt – prøv at lig mærke til alle de ting der foregår indenfor dit synsfelt. Nu vil du lægge mærke til, at du kan se halvdelen af ridehuset selvom du stadig kigger på bogstavet. Det er det der kaldes blide øjne i Centreret Ridning.

Det betyder at dine øjne ret faktisk kan opfatte meget mere af dine omgivelser, hvis du giver dem lov til det.

Ved at bruge blide øjne vil du samtidig få en større kropsbevidsthed og mindske spændingerne i din krop.

Tak fordi du læste med.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Blide øjne – 2. af de 4 basis i Centreret Ridning
Kommentér på:
Blide øjne – 2. af de 4 basis i Centreret Ridning
Annonce