Fotografering i gråvejr

Fotografering i gråvejr

2769visninger 19 svar | 7. feb 2016
Desværre er der ofte gråvejr i Danmark. Selvom billeder bliver bedst i solskin, må man nogle gange tage til takke med en gråvejrsdag.
Man skal vælge sine gråvejrsdage med omhu. Nogle dage er meget mørke, og andre har et fint nok lys. De mørke dage kan man bruge til at planlægge billederne på de lyse.

Kameraindstillinger ved bevægelsesbilleder
Det er som altid vigtigt at få sit kamera indstillet rigtigt. Nogle kameraer og objektiver er selvfølgelig bedre end andre.
Selvom jeg hælder til man bruger indstillingen Shutter (Nikon S, Canon TV), så kan fotografering i gråvejr godt snyde kameraet. Derfor foreslår jeg at man fotograferer med Manuelle indstillinger.
ISO: 1000
Blænde: f: 3,5
Lukkertid: 1/640
Hvis objektivet ikke kan gå ned i 3,5, så kan man gå ned i 1/500 i lukkertid og så have blænden på f: 4.

Kameraindstillinger ved stillestående billeder
Når man fotografere med så høj en blænde, så er der ikke så meget der bliver skarpt. Man mister en del dybdeskarphed. 
Hvis det man fotograferer står stille, det kan være opstillingsbilleder, så kan man godt sætte lukkertiden ned på 1/200, og så skrue ned for blænden.
Indstillingerne kunne hedde:
ISO: 1000
Blænde: f: 6,3
Lukkertid: 1/200

På den måde får man foræret lidt mere skarphed.

Her er eksempel på hvordan et billede bliver hvis man indstiller med for høj blænde.


Som man kan se er rytteren uskarp. 

Det er også vigtigt man tænker over baggrunden.
Hvis der er muligt, så undgå mudret, jorderet baggrund.

For at vise forskellen på hvad baggrunden, selvom den er sløret, gør ved et billede. 
Mudret baggrund:


Bygninger: 

Begge dele noget der ikke gør noget godt til baggrunden.
Prøv i stedet at være kritisk med baggrunden, som her:



Når man ikke har solen til at gøre billederne ekstra gode, så må man gøre hvad man kan, for at gøre billederne så gode som muligt.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Fotografering i gråvejr
  •   7. feb 2016 Fedt indlæg! Det vil jeg huske, næste gang jeg skal ud og tage billeder smiley

  •   7. feb 2016 Er glad for det kan bruges.. smiley

    Hvis der er nogle emner I gerne vil jeg tager op, så sig endelig til.. smiley


  •   7. feb 2016 Øv altså at det først kom ud i dag, da baby hesten og jeg fik taget billeder i går! smiley
    Dejligt emne du tog op, skal jeg skrive bag øret næste gang jeg skal ud og være fotograf!


  •   7. feb 2016 Hjulpet på toppen, med alle de forskellige indstillinger sætter du på M eller TV.. (manuel og shutter)
    Lukkertiden indstiller man på den 'hakkede' hjul, og ISO er som regel en knap man trykker ind og så ændrer den sig i displayet.

    Men du kan slå op i din manual, hvor man indstiller hvad. Ellers er der rigtig mange klip på Youtube om hvordan man indstiller.. smiley


  •   7. feb 2016 ISOen skal du også ind og stille manuelt.. Hvis du trykker flere gange på ISO, så skulle den gerne ændre sig i displayet.?
    Hjulet skal stå på enten M eller TV..


  •   7. feb 2016 Det var så lidt.. smiley

    Kameraer er desværre forhåndsindstillet til at give så skarpe billeder i dybden som muligt, fremfor så bevægelsesskarpe..

    Altså, auto indstillingerne gør lukkertiden langsom for at holde en lav (højt tal) blænde som muligt..
    Og lige når det gælder bevægelsesbilleder, så er det lige omvendt man ønsker kameraet skal opføre sig.. smiley


  •   7. feb 2016 Dejligt indlæg. Det vil jeg huske smiley
    Når du nu tager billeder til stævner, hvor foretrækker du så at stå, indstillinger, udstyr osv.?
    Er mest ude til islænderstævner, så hvis du nogensinde har prøvet det, må du gerne skrive dine erfaringer.
    Og forresten i dit forrige blogindlæg, havde du et billede af dig selv og dit kamera, hvor du var i gang med at tage billeder. På dit kamera havde du noget regn beskyttende på. Var det bare en pose, eller??


  •   7. feb 2016 Ja, på det billede havde jeg bare en pose på, da mit rigtige regnslag var væk..
    Men normalt har jeg sådan et regnslag der dækker både hus og det store objektiv. Det skrues fast der ved 'øjet' så man ikke skal kigge igennem plastik, og så er der gennemsigtig plastik over displayet og skærmen, så man hele tiden kan se hvad man laver.

    Når jeg er til stævner, så er det meget forskelligt hvor jeg vælger at stå..
    Til springstævner går jeg bane sammen med rytterne, og der hvor jeg kan få flest oxere fra siden, skrå forfra eller helt forfra, der står jeg.. smiley
    I dressur stiller jeg mig enten midt på langsiden, eller på kortsiden, alt efter hvilket program der rides.. De fleste L-klasser er bedst på langsiden, hvor imod de helt høje er bedst på kortsiden.. smiley

    Til islænderstævner har jeg ikke selv været afsted, men en kollega har været afsted, og hun stod i midten på en langside..

    Indstillinger kommer an på vejret, men altid min. 1/500 i lukkertid, og så kameraet på Shutter (S eller TV)


  •   7. feb 2016 Af udstyr, så har jeg også lidt forskelligt med, alt efter hvilket stævne, om det er indendørs eller udendørs, om der er mørkt eller lyst..

    Men Kan da lige liste op..
    Indendørs, mørk hal: Nikon D4, Nikkor 200 mm. F/2
    Indendørs, alm. hal: Nikon D4, Nikkor 70-200 mm. F/2,8
    Udendørs - med god plads, enten på banen eller udenfor banen: Nikon D4, Nikkor 200-400 mm. F/4.
    Udendørs med alm. plads: Nikon D4, Nikkor 70-200 mm. F/2,8.

    Så har jeg altid et Nikkor 24-70 mm. F/2,8 med til præmieoverrækkelse og oversigtsbilleder.
    Samt en speed light til præmieoverrækkelser i lidt mørke haller, eller dage med hård sol, så skyggerne under hjelmene bliver for hårde. Så kan den lige hjælpe med at lysne lidt op.


  •   7. feb 2016 Tusinde tak smiley

  •   7. feb 2016 Super fedt indlæg! smiley
    Selvom jeg har godt styr på mit kamera efterhånden, har det god nok drillet mig i gråvejr... smiley
    Men jeg vil helt sikkert lige skrive dette bag øret! smiley


  •   8. feb 2016 Super indlæg smiley

    Forslag til emne: portrætter (nok mest af mennesker smiley


  •   8. feb 2016 Super lækkert indlæg!
    Et ønske til et nyt indlæg kunne være billeder indendørs i en ridehal smiley
    Da synes jeg nemlig godt det kan være svært at få nogenlunde lyse og skarpe billeder uden en masse ISO støj...

    Glæder mig til at teste dette en af dagene smiley


  •   8. feb 2016 Steengaard: Ja, fotografering i ridehal er svært, og man må ofte gå lidt på kompromis..
    Men vil til hver en tid foretrække iso-støj, fremfor bevægelses-uskarphed..


  •   9. feb 2016 Bliv endelig ved med disse oplæg! Er så glad for dem da jeg er ny ang fotografering ^^

Kommentér på:
Fotografering i gråvejr
Annonce