Hvad er ridefysioterapi?

Hvad er ridefysioterapi?

4042visninger 4 svar | 3. feb 2016
Jeg får ofte dette spørgsmål, når jeg fortæller at jeg er ridefysioterapeut - "Jamen hvordan får du hesten op på briksen?" eller "Kan man godt give en hest fysioterapi?" 
Hvortil at jeg må svare at jeg ikke er hestefysioterapeut men ridefysioterapeut... og der er en væsentlig forskel. 

Ridefysioterapi er fysioterapi til mennesker der sidder på en hest. 

Jeg er uddannet fysioterapeut i 2013, uddannet ridefysioterapeut i 2015, og så er jeg netop blevet selvstændig ridefysioterapeut med eget ydernummer her i februar 2016. Jeg skal have to hestepiger i praktik her i foråret, og så tænkte jeg, at det kunne vel være, at der var andre der synes dette emne kunne være spændende eller tænkte ligesom eksemplerne her ovenover. 

Hvem kan modtage ridefysioterapi?



Vil man gerne have ridefysioterapi, eller er i tvivl om det kunne være aktuelt, foregår det sådan, at man igennem sin læge får en henvisning til ridefysioterapi, og så skal man finde den fysioterapeut man har lyst til at gå hos, og kontakte denne. Du kan få det der hedder vederlagsfri (gratis) behandling hvis du hører under en af de fire nedenstående diagnosegrupper, der er forskellige andre kriterier, som skal være opfyldt. Din egen læge kan informere mere herom.
 
1.      Personer med medfødte eller arvelige lidelser. 
F.eks. muskelsvind, rygmarvsbrok, spastiske lammelser (cerebral parese) Spiel-meyer-Vogts syndrom m.fl.
 
2.      Erhvervede neurologiske lidelser. 
F.eks. polio, dissemineret sclerose, parkinsonisme, paraplegi, følger efter polyradiculitis og andre neuropatier samt vaskulært betingede neurologiske lidelser (apopleksi).
 
3.      Fysiske handicap som følge af ulykke.
Herunder para/tetraplegi efter læsion af rygmarven, større amputationer etc. 
 
4.      Nedsættelse af led og/eller muskelfunktionen som følge af inflamatoriske gigtlidelser.
F.eks. kronisk leddegigt, psoriasis-gigt, MB. Bechterew m.fl.
 
Herudover er blinde og svagtseende, personer med Downs Syndrom, autisme eller cystisk fibrose m.fl. berettiget (de sidste efter regionernes særskilte beslutninger). Behandlingen er delvist betalt af sygesikringen.
 
Hvordan foregår det?




Når man kommer til ridefysioterapi vil man bliver undersøgt som hos en alm. fysioterapeut og derefter vil der blive lagt en behandlingsplan. Så skal ridefysioterapeuten i samråd med patienten finde en hest der passer i størrelse og sind, således at patienten får mest muligt ud af behandlingen, og der kan trænes målrettet mod det mål der er opsat. 

Målet kan være bedre balance, bedre gangfunktion eller noget helt tredje. 

Den første gang går gerne med tilvænning til hesten og til hele situationen, og så derefter kan man begynde med øvelser. Det kan være forskellige gymnastikøvelser mens hesten bevæger sig, nogen skal måske strækkes ud på hesten, og nogle som er rigtig gode kan måske ride både i skridt og trav, og måske endda ride hesten selv. Ellers vil der normalt være en der trækker hesten og måske en hjælper på siden af patienten. Alt imens ridefysioterapeuten hele tiden sørger for, at patienten på hesten får den optimale behandling ved at korrigere holdning, lave øvelser med patienten eller lave udspænding. Er vejret godt, tager vi vores patienter med en tur i skoven eller ud på stierne, her bliver de også stimuleret ved lyde, lugte og underlagets ændring som bakker, grus og asfalt. 


Hvad er specielt ved ridefysioterapi? 




Det specielle ved ridefysioterapi er hestens måde at bevæge sig på. Fordi vi placerer patienten vinkelret på hesten, så vil han/hun modtage hestens bevægelse af sit bækken, op igennem hans/hendes bækken og ryg, og den tredimensionelle bevægelse er meget lig vores bevægelse når vi går. Dette har eksempelvis meget god effekt på folk der sidder i kørestol, fordi deres krop og organer bliver bevæget igennem når hesten "går for dem". 

Så ridefysioterapi er en behandlingsform hvor hesten er den vigtigste medspiller i forsøget på at behandle sideeffekter af sygdomme/skader eller bevare funktionsniveauet hos skadede eller syge personer. 

Hesten har også en terapeutisk effekt på mange patienter, da den giver levende respons og er et varmt og følsomt væsen der giver meget igen til patienterne, der ofte gerne vil belønne hesten efter timen med en godbid og lidt nus. 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at bruge kommentarfunktionen eller du kan skrive til mig på rsridefysioterapi@gmail.com  

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Hvad er ridefysioterapi?
  •   5. feb 2016 Hvad er det helt præcist for nogle muskler, som ridefysioterapi går ind og stimulerer?
    Jeg havde nemlig en samtale med en af mine lecturers (Sport Rehabilitation) ang. ridnings effekt på kroppen og hun mente at ridning på ingen måde gjorde noget godt for kroppen, men tværtimod.


  •   6. feb 2016 Hej,

    Nu er det jo alt efter hvad man laver på hesten. Men generelt er der kroppens stabiliserede muskler der stimuleres. Kroppen består af bevægende og stabiliserede muskler. Det er de bevægende muskler vi bruger når vi strækker armen eller retter ryggen op, mens det er de stabiliserede muskler vi bruger når vi holde balancen. Når vi rider trav eller galop bruger vi også vores bevægende muskler.

    Ridning er godt for kroppen fordi organerne også stimuleres, og fordi det er en en form for træning hvor der ikke er den store belastning på muskler eller led, derved kan det også diskuteres om man kan træne styrketræning og konditionstræning på hesteryg, men at sige det er direkte dårligt, det er noget af en påstand.

    Hvis du vil have et mere uddybende svar er du velkommen til at skrive på min mail eller ringe på 2619 1996

    smiley


  •   13. feb 2016 Super godt skrevet og meget sigende og forståeligt.
    😘


  •   14. feb 2016 Tusind tak Christina smiley

Kommentér på:
Hvad er ridefysioterapi?
LineOlsen
LineOlsen (Kommerciel blogger)
Oprettet i dag kl. 07:27
Annonce