Hvordan fjerner man mavebremse æg

Hvordan fjerner man mavebremse æg

1884visninger 11 svar | 29. aug 2016

Nu er det tid til at fjerne mavebremse æg fra hestens ben og krop.

Jeg har lavet en lille video om hvordan jeg fjerner dem ved hjælp af en øjenbrynskniv. De kan købes i fx matas til ca. 15 kr. for én og ca, 60 kr. for en pose med 5 stk.

Grunden til, at det er vigtigt at fjerne æggene fra hestens pels er fordi når hesten klør sig så kommer æggene ind i hestens mund. Her ligger de sig op mellem kindtænderne i overmunden. De ligger sig ind under tandkødet som så vil bule ud. Du vil ikke selv kunne se det da det kræver at hesten har mundspærrer på og du har et godt lys.

Æggene bliver klækket i hestens mund og kommer senere ned i mavesækken, hvor de så ligger og hygger sig.

Selvom jeg har fjernet mavebremse æg fra Tresórs ben og krop flere gange om ugen de sidste par uger så havde hun stadig en del siddende oppe mellem kindtænderne da jeg havde tandlæge til hende forleden dag. I forbindelse med at hun fik ordnet tænder slog tandlægen larverne ihjel.

Nu håber jeg at jeg har været flittig nok til at fjerne æggene og de der så er kommet ind i munden er blevet slået ihjel så vi ikke skal døje med at hun får mavebremse larverne i maven.


Jeg har lavet en lille film som I kan finde på dette link:


https://youtu.be/HIJQL4nq49g


I er meget velkomne til at følge min Youtube kanal, hvor der løbende bliver lagt forskellige videoer op og I kan også følge min facebookside, der hedder https://www.facebook.com/letridning.dk/


Rigtig god fornøjelse med at fjerne mavebremse æggene J

 

De bedste hilsner

Karin Hofmann

www.Letridning.dk


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Hvordan fjerner man mavebremse æg
Kommentér på:
Hvordan fjerner man mavebremse æg
Annonce