Lav din egen gummi-pelsstrigle!

Lav din egen gummi-pelsstrigle!

11828visninger 26 svar | 20. mar 2017
Hej igen allesammen! Nogle heste har fældet længe, andre er ikke gået igang endnu, men uanset så er fældesæsonen her efterhånden igen. Sidste år skrev jeg om hvordan man laver sin egen vinterpels-strigle ved brug af primært nedstrygerklinge og en blok træ. Striglen mindede om SleekEZ, og jeg har endnu til gode at se en hjemmelavet strigle som mindede om Striphair, Krosnes Striglen eller Das Gummidingens. Jeg vil nu gerne give mit bud på hvordan du laver din egen udgave af en gummi-pelsstrigle. Siden sidst er både jeg og min bedste veninde som var med til blogindlægget om vinterpels-striglen, sidste år, flyttet hjemmefra. Denne guide er noget nemmere hvis man ligesom mig nu bor i lejlighed og har sværere ved at få adgang til diverse værktøj.


Du skal bruge:
Her er et billede af min gummimåtte og mine redskaber. Sidenhen fandt jeg også min meget gode saks frem.

Kigger man på nette kan man se at målene på en Das Gummidingens er 20*5 cm for en stor til hesten, og 10*5 for en lille til underlag. 
Start med at måle den valgte størrelse på din kommende strigle op.

Således ser min måtte ud efter jeg har skåret min første strigle ud. Pas på at gøre det lige. Det lykkedes mig ikke så godt første gang, men jeg blev hurtigt bedre til det. Du skal ikke være bekymret hvis det ikke bliver helt lige, striglen skal nok fungere alligevel.


Jeg valgte at bruge min sølv sprittusch til at gøre min strigle unik.


Man kan tegne hvad man har lyst til på sin strigle, eller skrive sit navn. 

Således ligger men 20*5 cm strigle i mine hænder.

Ud af nysgerrighed lavede jeg også en 10*20 cm strigle. Denne er lidt mindre bøjelig end den første, og denne ligger denne også godt i mine store hænder.
Som det kan ses fylder 20*10 cm striglen mere i mine hænder, men den passer stadigvæk godt. TIl børn  eller bare for større fleksibilitet ville jeg holde mig holde mig til 20*5 cm. Jeg er dog også glad for min 20*10 cm strigle.
Du kan lave din strigle i lige den størrelse der passer dig bedst!

Vil man lave den mindre størrelse til underlag, måske et mindre dyr, et mindre sæt hænder eller endda til brug på ens tøj, så kan man nemt klippe eller skære en 20*5 cm strigle midt over og man har således 2 små strigler. 
Klipper du mange strigler af gangen kan jeg hilse og sige at man kan få meget ondt i håndet.

Disse er en god idé at lave med familien, på ridelejren, med veninderne eller sammen med rideholdet da én gummimåtte rækker til mange sæt strigler. Måske kan nogle af dem i familien som ikke er hesteinteresserede bruge dem til andre kæledyr, og ellers kan jeg fortælle af det også virker mod hår på tøjet.

Har du lyst til at se striglen i aktion så klik her!

Jeg kunne mig i denne forbindelse godt tænke mig at udlove et sæt gummi-pelsstrigler herinde, og et sæt på min facebookside, altså 2 sæt ialt, blandt dem der kan svare på hvad min bedste veninde, som sidste år hjalp med at lave vinterpelsstriglen, hedder! Kom med dit bud i kommentarene nedenunder eller i kommentarene til opslaget på min facebook-side! Jeg trækker en vinder begge steder d. 31. marts!


Jeg vil rigtig gerne se jeres hjemmelavede gummi-pelsstrigler, og i brug på jeres heste ! Dette kan gøres på min Instagram: Metzci, eller oploade dem på væggen på min Facebookside: Det Kreative Hestemenneske! I kan også oploade jeres billede på instagram og bruge #kreativhyp

Hvis I har ønsker til guides så skriv endelig til mig! 

Rigtig god fornøjelse! :D


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Lav din egen gummi-pelsstrigle!
Kommentér på:
Lav din egen gummi-pelsstrigle!
Annonce