Mere om western-disciplinerne: Showmanship

Mere om western-disciplinerne: Showmanship

1715visninger 8 svar | 23. maj 2016

I de næste blogindlæg vil jeg give en mere uddybende forklaring af de mest populære westerndiscipliner i Danmark. Der findes både discipliner fra jorden og ridediscipliner. En af mine klare favoritdiscipliner er showmanship at halter, en jordtræningsklasse, som jeg også skal konkurrere i til VM om en måneds tid.

Dette er en super god disciplin, og hvis man synes det kunne være fedt at konkurrere fra jorden – også selvom man ikke normalt er westernrytter – er denne disciplin en super mulighed for det.

 

Grundlæggende om disciplinen

Grundlæggende er showmanship-disciplinen er jordtræningsdisciplin, hvor rytteren bliver bedømt som ”showman”. Ekvipagen udfører et mindre program fra jorden, hvor hver enkelt øvelse bedømmes af dommeren. Ofte vil man blive bedt om at skridte og trave – både ligeud, i cirkler eller i andre ”former”, som trekanter og firkanter. Derudover skal hesten bakke samt turne. Turn, også kaldet pivot, er en øvelse, hvor hestens forben drejer rundt om det indvendige bagben. De tre andre ben bevæger sig altså, mens hestens højre bagben bliver i jorden. På et tidspunkt i programmet skal hesten ”set up for inspection”. Her skal hesten stilles parallelt på alle fire ben. Hernæst går dommeren en runde rundt om hesten og vurderer dens bygning, grooming og ”condition”. Det er desuden ikke tilladt at røre hesten imens man udfører programmet.


Nøgleord er selvtillid, god udstråling og præcision. De senere år er trenden blevet, at det hele gerne må udføres i et effektivt tempo – øvelserne skal komme lige efter hinanden, og hesten skal ikke ”hygge” sig igennen programmet. Men det vigtigste er præcision, og dommeren vil hellere se et præcist, men langsomt program, end et hurtigt program hvor hesten japper og stresser igennem øvelserne.



 På ovenstående billede er Tika og jeg i gang med et "set up for inspection". Dommeren går en runde om hesten og vurderer hestens muskelstand, grooming og generelle udstråling. Hoppen havde kun været igang med showmanship-træning i to måneder, og dette set up er ikke perfekt, da bagbenene ikke står parallelt. 

Beklædning

Showmanship handler om at vise sig frem! Hesten er iført en showhalter: en lædergrimme påsat sølv/guld og gerne ekstra bling. Hesten får desuden sort hovolie på hovene. Det er også velset at hesten har ”fake tail” i halen. Rytteren er iført BLING! Selvfølgelig en hat (denne skal dog være uden for mange detaljer). Dernæst er rytteren iført en showskjorte og matchende bukser og sko. Det hele behøver ikke at matche i form af samme farve hat, skjorte, bukser og støvler, men et farvetema, eller to farver der passer godt sammen, er foretrukket.



 Ovenstående jakke har jeg fundet på google. 



Sådan en jakke som den lilla koster gerne 20.000-40.000 kroner. Jeg har fundet mere økonomiske løsninger :-) Den sølv/sorte jeg er iført på det øverste billede, kostede 400 kr. brugt. Den røde på billedet ovenover har jeg fået skræddersyet til VM. For at spare tid, sætter jeg selv sten på jakken med rådgivning fra en god veninde. Når jakken er færdig har den kostet mellem 4.000-5.000 inkl. sten.


Det er også helt i orden at konkurrere iført en flot habbitjakke eller lignende. 


Hvad siger regelbogen?

”..Evaluate the exhibitor’s ability to execute with a well groomed and cinditionated horse, a set of maneuvers prescribed by the judge with precision and smoothness while exhibiting poise and confidence, and maintaining a balanced, functional and fundamentally correct body position.”

”The following maneuvers are considered acceptable: lead the horse at a walk, jog (langsom trav), trot og extended trot, or back in a straight or curved line, or a combination of straight and curved lines: stop: and turn 90, 180, 270, 360 degrees or any combination of multiple of these turns. The pull turn is an unacceptable maneuver. The judge must have exhibitors set the horse up squarely for inspection sometime during the class”

 

Score og points

Når man starter sit program har man 70 point. Herefter bliver man enten trukket i point eller tillagt point for hver manøvre. Skalaen går fra 0-100. I Danmark opnår deltagere ofte en score mellem 60-80. Men hele vejen igennem er der tale om helhedsindtrykket af øvelserne. Hvis hesten udfører øvelsen korrekt, men rytteren hænger eller ser nedtrykt ud, er det ikke sikkert at hesten får en god manøvrescore.

 

Hvordan kommer man i gang?

Der afholdes årligt mange små shows, hvor man har mulighed for at konkurrere i showmanship på begynder-niveau. Her er det ikke et krav at alt udstyret er i orden og niveauet er ikke tårnhøjt. Hvis du har fået mod på at prøve kræfter med showmanship-disciplinen, må du gerne sende mig en besked – jeg vil gerne hjælpe dig med at finde show og give flere gode råd :-)

 

Links til gode video-guides

Her en video af verdensmester for ungdomsryttere i 2015. Et virkeligt flot program!

https://www.youtube.com/watch?v=e8MpubEapwk

 

Her er samme video, men hvor en af dommerne forklarer hvorfor dette er en verdensmester værdigt.

https://www.youtube.com/watch?v=B8RUmn5axI0

 

En guide til at lære hesten at ”turne”

https://www.youtube.com/watch?v=kRTTVsXHtRI

 

En dommer forklarer hvordan man kan forbedre sin score, og de mest typiske fejl.
https://www.youtube.com/watch?v=O_7ns9LisaA

 


 Masser af SMIL - det er GOD udstråling.




Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Mere om western-disciplinerne: Showmanship
Kommentér på:
Mere om western-disciplinerne: Showmanship
Annonce