Mishandlingens misbrug

Mishandlingens misbrug

2421visninger 6 svar | 25. jan 2016
Er alt virkelig mishandling?

Vi hestemennesker har et ganske særlig talent; Vi er bedre end alt og alle. Ihvertfald hvis man spørger os selv. Og dem der ikke er enige med os, er nogle lumske typer.

Jeg personligt syntes det er en rigtig trist udvikling og ikke mindst en trist status, vi hestemennesker har fået trukket ned over vores ellers så glade ansigter. 'De snobbede'.
 
Lad os være helt ærlige. Vi mener selv at alt vi gør, er korrekt. Og dem der ikke gør som os, gør det forkert. Og det er der vel i og for sig, heller ingen skam i at mene. For hvor stod vi, hvis vi ikke var overbeviste om, at det vi gjorde, var korrekt?
 
Men! Hvis der er noget vi hestemennekser burde lærer, så er det indsigt og tolerance.
Og det er åbenbart nemmere sagt end gjort.
Det ses over alt. 'Gruppe opdelingen' mellem de 'gode' og de 'onde'. Hvilken der er hvilken, er op til det øje der betragter det.
 
Vi er kommet ind i en tid, hvor bid, spore, pisk, ja sågar af og til sadler, trenser og dækkener, bliver overfuset med ordet 'mishandling'.
Vi er kommet ind i en tid, hvor moderne dressur, galop/trav sport, spring er 'mishandling'. Boks er mishandling. For meget eller for lidt fold tid er mishandling. Alt som ikke er som vi gør, er mishandling.
Ingen tvivl om, at vi nu til dags har mere fokus på det gode, og i den forbindelse er der dukket skandaler op, som sætter visse ting i dårligt lys. Men siden hvornår, har vi mistet evnen til at skelne?
Siden hvornår betyder det, at ting KAN misbruges, at de BLIVER misbrugt?
 
Det er okay ikke at have samme synspunkt på hvad der er korrekt og hvad ikke. Det er ok at gå i forskellige retninger med sin ridning. Og det er ok at holde hest på hver sin måde.
Det er bestemt også ok, at have sine meninger omkring hvordan andre gør noget, som man selv gør anderledes.
 
Men! Bør vi ikke lige stoppe op og se ind af, inden vi slynger et så voldsomt ord som 'mishandling' afsted, i andres retning? Bør vi ikke evt holde inde og overveje om det virkelig ER så slemt, eller om det blot ikke er sådan som man selv ville have gjort det? Ordet 'mishandling' misbruges alt for ofte inden for ridesporten, hvis man spørger mig. Ordet mister betydning ved misbrug. Og det gavner ingen, slet ikke de dyr der virkelig mishandles.

Vi bliver nød til at huske på, at vores metode, ikke er den eneste korrekte. Vi bliver nød til at huske på, at vi alle deler samme passion og kærlighed, til et dejligt væsen; Hesten.
 
Skal denne glæde og passion virkelig sidestilles med stridigheder og kendes som 'dem snobbede verden' af folk udefra?
 
Det er ok at komme fra to forskellige verdener, selvom vi lever i den samme. Prøv om vi ikke kan få den verden, som vi deler, til at være et fantastisk sted at være, i stedet for at bekæmpe hinanden. Dermed ikke sagt at uenigheder ikke er sunde. For det er de, og en debat fremmer udviklingen. Men at beskylde, gør ikke.
 
For i sidste ende, stammer vi alle fra det samme; Kærligheden til hesten.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Mishandlingens misbrug
  •   25. jan 2016 Well said!
    Tror problemet også er, at der foregår så meget online.
    Men ser ting, læser ting - men man oplever ikke ting online..

    Et videoklip er jo kun et øjebliksbillede af hvad foregik. Langt de færreste lægger hele deres ridetur op.
    "Jo springryttere gør" - ja ja, men ikke deres opvarmning - der gør dressurrytterne heller ikke..
    Der kan være sket så utroligt meget inden klippet man ser, og derfor mister man meget information. Men vi har en god emne til at 'glemme' dette.

    Det er nemt at skjule sig bag skærmen, det er nemt at skrive at "Sådan gør hesten når......" Ja, hvis hesten følger lærebogen og det gode eksempel der stilles op i træningsvideoerne.. Men virkeligheden er desværre langt fra sådan. Heste er heldigvis dyr og ikke maskiner som kan indstilles i en bestemt funktion, og så kører den ellers..

    Er helt enig med dig i, at vi skal snakke pænere til hinanden, prøve at sætte os ind i hele situationen, inden man kommer med angreb på metoden - som man overhovedet slet ikke burde, men måske i stedet for spørge ind til hvorfor. Måske er der en god forklaring bag smiley


  •   25. jan 2016 hvor er det godt skrevet!

  •   26. jan 2016 Jeg er meget enig, jeg har desuden bemærket, at der er en tendens til at sige "Min hest har været mishandlet, vanrøgtet da den var yngre eller hos tidligere ejer." For mig lyder det godt nok plat og som en dårlig undskyld på at deres hest har nogle adfærdsproblemer. Jeg er ret fristet på at spørge hver gang jeg hører overstående sætning om man har en dyrlægeerklring på det.. xD For hvordan kan halvdelen (overdrivelse fremmer forståelse) have heste som tidligere er mishandlet og vanrøgtet? smiley


  •   26. jan 2016 Åh meget enig, Mikiya.
    Jeg selv er en af dem der VIRKELIG har tidl mishandlede og misbrugte. Og vi har retsag kørende osv.

    Hver gang jeg nævner det, skal jeg høre på at alle andre også har det eller at folk ikke tror på mig, alene pga den tendens der er til at det er 'sejt' at have.

    Helt seriøst. Sådanne heste, har børn ikke og ville de ikke kunne håndtere. Bom.


  •   27. jan 2016 Så sandt som det er sagt! smiley
    Og jeg er helt enig Mikiya! Jeg krummer tær næsten hver gang den kommer 'min hest har været mishandlet', for 9 ud af 10 gange, handler det om, at hesten er voldsomt misforstået, eller en tidligere ejer ikke har holdt hest på samme lyserøde sky, eller noget syvende der intet har med det at gøre... smiley
    Ligeledes folks manglende skæld mellem mishandling og misrøgt/vanrøgt.. Alt idag er mishandling..
    Nu er jeg selv (næsten desværre) en af de, som rent faktisk har haft en hest, som vitterlig har været udsat for både mishandling og misrøgt, og det er nok grunden til, at jeg ofte krummer tær over folks "mishandlede" heste. For ja, det er blevet sejt og en modedille at have en "mishandlet" hest...
    At stå med en hest med ar på både krop og sjæl, er hårdt, rigtig hårdt, og det er bestemt ikke heste man bare kaster ud i det ene og det andet (hvilket man ofte ser dem gøre - uden problemer), ikke uden det giver bagslag (hvilket jeg lærte på den hårde måde).
    At stå med hest, man ligefrem kan se forventer tæsk, for at gøre det rigtige, selv efter næsten 10 år, dét er fandme hårdt! smiley


  •   27. jan 2016 JA! Tak! ENDELIGT! Ved ikke hvad jeg mere skal skrive! Men godt indlæg!

Kommentér på:
Mishandlingens misbrug
Annonce