Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 1 af 3

Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 1 af 3

3721visninger 6 svar | 11. nov 2016
Før du starter med at læse bloggen vil jeg bede dig bruge 2 minutter på at reflektere over to ting: Hvad er dit signal til sidebevægelser, og hvad gør din hest som respons? Prøv at være præcis, og sæt ord på hvad det er du gør med din krop og hvad hesten gør med sin. Er det det samme du og hesten gør hver gang eller varierer det?

Med denne blog har jeg beskrevet - så du kan bruge det - hvordan jeg lærer min hest sidebevægelser med bagparten fra bunden, og hunde procent baseret på Equitation Science. Det betyder at jeg altid har to ord rungende i baghovedet: Klarhed og enkelthed, alt hvad jeg stiller overfor min hest skal være forståelig, simpelt og tydeligt. Ud over hvordan jeg træner step-by-step har jeg tilføjet de trænings regler jeg arbejder efter, for at få det mest optimale ud af min hest og træne på en etisk korrekt måde samtidig.

De første steps

Vi vil lære hesten at reagerer for vores ben, og målet er at den skal gøre lige præcis det og den skal reagerer med det samme vi giver hjælperen. Disse to kriterier er de vigtigste i hele træningsforløbet og det er altid her man oplever fejl og mangler når der er problemer i træningen. Se det sådan her: hvis de er opfyldt er hesten ikke i tvivl om hvad du forlanger og den er ikke i tvivl om hvad der kommer til at ske. Derfor starter min step-by-step selvfølgelig med at have fokus på netop dette: At opbygge et signal -> respons -> konsekvens forhold, som giver hesten faste vaner og rammer. Det er lige præcis dette der i sidste ende også resulterer i en rolig og afslappet ridehest: Når dens verden er forudsigelig og tryg.

I dette tilfælde er forholdet således:

Signal -> Respons -> Konsekvens

Ben hjælper (dig) -> Træde bagpart til siden (hesten) -> Ben hjælp forsvinder igen (dig)

Herunder har jeg listet de første steps, de er opbygget i kronologisk rækkefølge og foregår både fra jorden og fra sadlen. Brug god tid på dette stadie, uanset om du er ny til sidebevægelser eller ej. Dit fremtidige arbejde er baseret på at du og hesten har styr på dette grundarbejde. Særligt det faktum at tøjlen ikke er involveret, mange har nemlig en tendens til at bruge tøjlen som lappe løsning når de laver schenkelvigninger, men problemet er, at din tøjles funktion er at styre forbenene og ikke at dirigerer bagbenene.


Ingen tøjlekontakt – det er vigtigt at hesten lære at associerer bevægelsen med dit ben og benet alene

- Flyt bagpart fra pisk fra jorden, stående, ét skridt

- Forparts vending fra pisk fra jorden (fjern pres hver gang der tages et skridt)

- Flyt bagpart fra pisk fra jorden, i bevægelse, ét skridt

 

- Flyt bagpart fra pisk fra sadlen, stående, ét skridt

- Flyt bagpart fra ben fra sadlen (suppler med pisk hvis ingen reaktion) ét skridt

- Forparts vending fra ben fra sadlen (giv efter hver gang der tages et skridt, og læg så ben til igen)

- Flyt bagpart fra ben fra sadlen i bevægelse (suppler med pisk hvis ingen reaktion) ét skridt


Hvordan du kommer i gang, og hvordan du træner

Hvorfor starte fra jorden? Fordi du har større mulighed for at guide din hest, særligt hvis den er helt ny til sidebevægelser. Desuden vil du finde at hesten lære hurtigere fra sadlen, når den allerede har lært det fra jorden. Vi starter ud med kun at bede om ét skridt af gangen fra hesten, dette er vigtigt, fordi lige nu handler det om at tydeligt kommunikerer til din hest hvad du mener og hvad du vil have den til - du kan altid spørger om flere skridt senere.


Negativ forstærkning er det vigtigste koncept du skal forstå i ridning, udelukkende fordi at stort set (men ikke al) kommunikation med vores heste når vi rider foregår ved negativ forstærkning, også kaldet pressure-release. Forstå det sådan: Jeg fjerne min hånd fra en brændende overflade, fordi at så forsvinder smerten. Hesten reagerer på vores tøjler fordi den har lært gennem træning at hvis den stopper så forsvinder ubehaget i munden. Det du skal tage med er, at din timing i forhold til at slippe presset fra pisk og ben når du træner sidebevægelser, skal være perfekt og lige i det øjeblik at hesten flytter bagbenet til siden. Det betyder også at du ikke må fjerne dine hjælpere, før du rent faktisk har fået et flyt til siden af bagbenet.

Brug af pisken: Pisken er et super træningsredskab, vel at mærke hvis man bruger det korrekt. Når jeg i denne blog nævner pisken som en supplerende hjælper mener jeg følgende: Når du har indledt signalet med dit ben, og hesten umiddelbart ikke reagerer, så tap rytmisk med pisken på hestens bagpart. Gradvis øg hastigheden du tapper med indtil hesten reagerer. I det øjeblik hesten reagerer fjerner du alle hjælpere og roser. Det kan godt betale sig at øve på støvlen først, det er svære end du tror at få rytmen ind i håndleddet, især når du skal skrue op for hastigheden.


Hjælp fra jorden: Hvis din hest ikke har lært at flytte bagben kan du guide den ved at parkerer den således at det ben der skal træde over står længere fremme end det andet bagben - så der er god plads til at flytte over. Derudover kan du dreje hovedet en smule i modsatte retning, således at hesten står lidt som en banan og at den vil rette sid ud ved at træde over med bagbenet.

Hjælp fra sadlen: Ofte sker der det at hesten begynder at flytte på forbenene ligeså snart vi sidder på ryggen af den, og beder om at flytte bagpart. I tilfælde af at hesten flytter sine forben gør dette:

- Stop med signalet om at flytte bagpart (ben og evt. pisk)

- Brug tøjle og bed hesten om at træde et skridt tilbage

- Læg straks ben og evt. pisk til igen, indtil du får et flyt af bagbenet  

Hvis bagbenene derimod flytter sig frem og tilbage, som om de danser, så bibehold dine hjælpere indtil du får et tydeligt flyt til siden. Hvis dette sker ofte er du sandsynligvis gået for hurtigt hen over træningen fra jorden, og bør gå tilbage til dette step. En ting til: udnyt spejlene hvis du har dem! Det hjælper dig så meget i din timing, når du kan se præcis hvornår din hest træder over.


Vær opmærksom på at hesten sikkert ikke er lige god på begge volter, træn det ene ben først: få 3x3 gode responser på det højre bagben, og derefter gå over og træn 3x3 gode på det venstre (eller omvendt) for hvert step i processen. Hesten forbinder ikke nødvendigvis det at flytte højre bagben for pisken, med at gøre det sammen på venstre, derfor skal vi behandle det som to forskellige opgaver. 3x3 betyder at du skal gå efter at få tre gode responser i træk, derefter tage en lille pause, tre gode igen osv.


Hvor vi ender

Nu vender jeg tilbage til de to kriterier jeg nævnte allerførst: hesten reagerer præcis og med det samme, for jeg har nemlig ikke fortalt lige præcis hvad det er der gør at disse to kriterier bliver opfyldt. Hvordan vi opnår de to kriterier relaterer sig til alle øvelser og al arbejde, ikke kun sidebevægelser.


Præcis respons: De præcises responser - har jeg faktisk lidt nævnt - får du ved at være præcis i din timing. Det at du slipper et pres oversættes til hestesprog som: Ja! Gør det næste gang. Jo oftere du derfor siger Ja! til den samme ting, jo mere ensporet bliver hesten i sin respons, og så kan du forme lige præcis den respons du gerne vil have. Det hele handler om timing.

Hurtig respons: Måden hvor på du træner din hest til at regerer med det samme,  ikke flere sekunder senere eller i et uhyre langsomt tempo, kaldes for 3-sekunders reglen. Kan du huske det jeg skrev om at eskalerer med pisken? Hesten korttidshukommelse er på ca. de 3 sekunder, det betyder at hvis du vil have hesten til at danne en sammenhæng mellem din lette ben hjælper (signalet) og sidebevægelsen (responsen) så må der ikke gå mere en 3 sekunder fra du giver hjælpen og til du giver efter igen (konsekvensen).  Måden du træner en hurtig respons på er altså at eskalerer presset fra dine hjælpere i et tempo der gør at du får en reaktion fra din hest indenfor 3 sekunder - NB! Vi skal stadig være fornuftige omkring vores brug af pisken.

 

Næste del af bloggen lægger jeg op på søndag, sammen med en video demonstration af hvert step jeg træner på vejen mod sidebevægelser.  Emnet er rytme, som dækker over tempo kontrol og selvfølgelig hvordan vi får flere skridt af gangen i vores sidebevægelser. Har du lyst så lav en video af jeres egne fremskridt og smid et link ind! Jeg giver gerne feedback og forslag til at komme videre. Har du spørgsmål så skriv endelig her under.

Sidste råd før du går i gang: Lad være med at snyde dig selv, brug god tid på grundarbejdet, så slipper du for at gå tilbage og reparerer småfejl hele tiden. Før du går i stalden, så læg en plan for hvordan du vil gribe træningen an - vær forberedt og så får du også det bedste resultat.

 

God fornøjelse!

 

Tine Futtrup

Green Meadows Hestevelfærd



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 1 af 3
  •   11. nov 2016 Hvad ville du gøre hvis du havde en hest der ikke rigtig reagere på pisken?
    Min reagere hverken på, at jeg lægger et pres eller at jeg tapper på ham. Han er pænt ligeglad:-/


  •   11. nov 2016 Hej Mie, du står med en udfordring der kan være svær at arbejde med, og jeg kan ikke give dig et simpelt svar. Du beskriver det som at han vel egentlig er døv for din hjælper?

    Hvis du nu forestiller dig en skala fra 0-10 for mængden af pres fra tøjler eller ben: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

    0 svare til at vi ingen kontakt har til heste: løse tøjler og ingen kontakt med benene, og 1 svarer til en let neutral kontakt der ikke skal betyde noget for hesten. Det svare fuldstændig til at vi har lært hesten at den ikke skal reagerer på dækkenet når de får det på om vinteren - den har neutral betydning.

    Når du så vil ride ind i en parade f.eks., så bevæger du dig op af skalaen, måske på en 4-5 stykker før hesten stopper. Det betyder for denne hest at alle niveauer af pres mellem 1-4 ikke betyder noget - det er baggrundsstøj, det er noget den har tilvænnet sig, fuldstændig ligesom med dækkenet.

    Det er noget vi træner hesten til, og det er det der sker når vi siger at hesten er døv for vores hjælperer.

    Det sker fordi at vi er uregelmæssige i vores timing når vi frigiver pres, eller på grund af mange på samme. Mange heste laver 10 meter bremsespor, fordi nybegynder ryttere bruger tøjlerne til at holde balancen og derfor hele tiden har fat i munden - så lære hesten at dette er baggrundsstøj, og så skal vi måske helt op på en 8 før at den stopper.

    Så hvis du skal løse dit problem,så skal du tænke over din timing og du skal tænke over 3-sekunders reglen som jeg skriver i bloggen. Det første du skal gøre er at finde ud af hvor langt op på skalaen du er nødt til at komme før at hesten reagerer. Det tester du ved gradvist at skruer op og blive ved med at skrue op indtil der sker noget (lad være med at tænke på 3 sekunders reglen her).

    Når du har fundet det niveau der skal til - lad os sige 8 igen -, så er det at du tager 3-sekunders reglen i brug og siger: okay, fra jeg tapper med pisken svarende til en 2'er og til jeg er nået op på en 8'er må der ikke gå mere end 3 sekunder.

    Dette er ikke særligt sjovt... Og det er uhyre vigtigt at man gør det rigtigt. Hvis vi laver små fejl, så tager det længere tid og hesten udsættes for endnu mere ubehag.

    For at få succes med det her og fjerne al unødvendig ubehag og stress hos hesten, så er det bare hammer vigtigt at du er god til at eskalerer presset korret, at du holder niveauet indtil du får en reaktion og at du giver efter i det sekund hesten reagerer.

    Beklager det lange svar, men som sagt er det ikke et simpelt et.

    Jeg vil foreslå dig at begynde et seriøst arbejde fra jorden, hvor du bruger pisken som signal til forskellige øvelser, forskellige steder på kroppen. Når din hest først lære at reagerer fra pisken generelt, så tror jeg det vil gøre dit arbejde lettere.

    Men du kan jo prøve at teste hans grænse før han reagerer på din pisk, hvis du ikke synes at det er for voldsomt, jamen så prøv da ad som jeg har beskrevet. Men øv dig i at bruge pisken først, træn dit håndled i at skifte tempo og øv dit i at holde tempoet.


  •   11. nov 2016 Mange tak for svar. Det må jeg jo begynde at arbejde på

  •   12. nov 2016
    Åh sidebevægelser! Pony træder super godt over og holder farten, hvis der er pisk med. Er der ikke pisk med, træder hun over men taber farten eller holder farten, men uden og træde over.
    Og det er nu ikke fordi fremsignalet eller energien ellers fejler noget.

    Især skridt er elendig, men sådan er det når man har en dame der er ekspert i at "krampe" sig sammen, spænde op og passse.


  •   13. nov 2016 Ved du om der er en særlig årsag til at hun spænder op?

    Når en skriver til mig at de har problemer i større eller mindre grad, så har jeg to udgangspunkter:
    - Enten er der huller i grundtræningen
    - Eller også er der fysiske hindringer der gør arbejdet svær eller ubehageligt for hesten.

    Der er self. undtagelser, såsom sygdom osv. men overordnet er der stort set kun de to kategorier. Og med træning... ja, der er så mange små huller som vi ikke rigtig tænker på før vi bliver gjort opmærksom på det. Det er godt nok sket mange gange for mig.

    Hvis hun taber tempoet i øvelsen, så er det jo et indtryk for at frem signalet har nogle huller. Det problem du beskriver kalder jeg for et rytme problem, fordi hesten ikke bevare det indledende tempo igennem øvelsen.

    Jeg snakker mere om rytme i næste afsnit, men det handler mere om hestens frem signal end om selve øvelsen, lige i denne situation.


  •   13. nov 2016
    Det er kun i schenkelvigning det er et problem med farten, ellers ikke på noget tidspunkt.

    Hun er araber højest sandsynligt, og har altid uanset hvilken "ridestil" jeg har været til - spændt let op. Galop giver et adrenalinkick af en slags også er det pas i skridten der ud af og spændt hest. Det uanset før da jeg red alla BBH stil eller nu hvor det er mere traditionelt - samme problemer, det er bare tydeligere nu eftersom pastendens i skridt er tydeligere når man samler hesten end hvis man lader den skridte "løs" ( om end det stadig kan ses, det ser bare ikke så "krampagtigt" ud ).


Kommentér på:
Sidebevægelser fra begyndelsen - Del 1 af 3
Annonce