TEMA: Del 3 af 4. ISO

TEMA: Del 3 af 4. ISO

1195visninger 16 svar | 21. sep 2016

Det næste punkt i indstillingerne er ISO.Det er mange fotografers akilleshæl, for hvor højt tør man at gå op? Jeg hører til gruppen der hellere vil have ISO-støj fremfor bevægelsesuskarphed. ISO-støj er ofte kun et problem hvis man fotograferer i en mørk hal hvor der ikke kommer nok lys udefra, eller hvis man tager billeder udenfor mens der ikke er helt lyst. Så skal man gøre op med sig selv, om det ikke bare er bedre at vente med fotografere.

 

Hvad gør ISO?

ISO er kameraets lysfølsomhed. Jo højere ISO, i jo mørkere omgivelser kan man fotografere. Der findes mange skemaer for hvornår man bør anvende hvilken ISO, problemet er at disse tabeller aldrig tager højde for kamera, objektiv og de andre indstillinger.
Det er jo ikke lige meget om objektivet kan gå op til f/1,8 i blænde eller om det skifter til f/5,6 når man zoomer. Der er også meget forskel på hvor gode kameraerne er. Mit gamle Nikon D40 havde en max ISO på 1200. Så hvis jeg satte ISOen på 800, så var det virkelig slemt med ISO-støj. Mit arbejdskamera havde et max på ISO 22000. Men her var grænsen også 4000 hvis ikke det skulle blive helt grumset.
Det nye Nikon D5 har en max på ISO 55000, og det er fint op til 12000.
Der er også meget forskel på om man tager billeder i godt lys eller dårligt lys. Jo bedre lys, jo mindre ISO-støj ved høj ISO.

Her er brugt en ISO på 2000. Det ses kun tæt på da der kommer en del naturligt lys ind udefra.

 

Er der andet ISO gør ved billederne?
ISO’en kan nemt bruges som et kreativt værktøj. Hvis man vil være helt sikker på en flot bluret baggrund når man zoomer ind, så er det en fordel at sætte ISOen så langt ned som muligt. Dog skal man være opmærksom på, at den bluret billedet så meget, at det kan blive lidt ’grumset’ i kanten af motivet.

ISOen gør det også muligt at opnå hurtigere lukkertider, og det er jo især aktuelt når vi snakker om heste/dyrefotografering. Ved at gå højere op i ISO, giver det os et større råderum til en hurtigere lukkertid og dermed bedre fastfryse aktionmomenter.

Her er anvendt en ISO på 200. Baggrunden bliver meget flot sløret.

Her er anvendt en ISO på 1800. Det ses ikke da billedet er taget udenfor i halvvejs solskin.

Auto ISO

Der er både fordele og ulemper ved denne funktion. Har man et objektiv med fast blænde, så er det bedst selv at indstille ISOen. Så man ved hvad man får.
Men f.eks. som langt de fleste har, et objektiv der ændrer blænde når man zoomer, der kan AutoISO være en fordel. Der bør man køre manuel-indstilling på kameraet. Indstille lukkertid og blænde som man ønsker det, og så stille ISO på auto. PÅ den måde ved ISOen justere alt efter lyset og hvor meget man zoomer ind. Man skal bare være opmærksom på, at hvis der er ret mørkt vil ISOen altid prøve at gøre billedet så lyst som muligt, og man risikerer derfor at ISOen bliver meget høj og billedet bliver grumset. Så benyt denne indstilling varsomt.

 

ISO-støj?

Nu har jeg jo nævnt ISO-støj nogle gange. Jeg kunne godt hive et par hestebilleder frem som eksempel, men de nedenstående billeder viser det meget bedre.

Lav ISO

Mellem ISO

Høj ISO

 

Der er ikke så meget mere at sige, andet end prøv det af. Jeg ville gerne kunne give nogle klare facts om hvad i skal sætte ISOen på, men igen kommer det meget an på jeres kamera, objektiv og øvrige indstillinger. Og så især hvor meget grums i kan gå med til. Igen er jeg selv ikke så bange for ISO-støj i moderate mængder, og i det tilfælde skal man ikke være så bange for at gå noget op i ISO.

 

God fornøjelse!
Mvh. Sanne K.

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  TEMA: Del 3 af 4. ISO
Kommentér på:
TEMA: Del 3 af 4. ISO
Annonce