Træning af changementer - del 1

Træning af changementer - del 1

8410visninger 5 svar | 11. maj 2016
Så er vi nået til et blogindlæg omkring changementer og indlæringen af disse.

Men lad os starte for toppen.

Hvad er et changement og hvordan udføres det? Hvordan kan man starte op med at træne changementer? Hvad er de mest forekommende fejl ved træning af changementer og hvordan kan vi ændre det? Hvordan finpudser man changementer? Hvordan bliver changementer til serier?

Der vil komme to indlæg - del 1 og del 2 da indlæggene ellers bliver for lange.

Hvad er et changement?
Et changement er et skift i galoppen rytteren laver når man fx skifter volte. I stedet for en overgang ned til trav eller skridt - fortsætter man i galop og hesten skifter med.

Ligesom i et galopanspring skifter hesten på udvendige bagben og springer frem i indvendige skulder når vi laver et changement. Changementet skal udføres i en samlet, rummelig galop hvor dressurhesten sætter sig bagtil ind i changementet hvilket vil gøre, at changementet bliver "opaf bakke" og stort springene igennem og op i ryggen, ud til hånden - fra bagbenene. Hesten skal altså changere bagtil og frem og samtidig være samlet korrekt og stå korrekt fortil.

Nogle vælger at indlære changementer når hesten er ung og har sin grundridning nogenlunde på plads. (LC niveau). Nogle vælger først at lære hesten at changere når den næsten er ved at være klar til at gå M. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele.

Jeg foretrækker at lære hesten det så tidligt som muligt og herefter pakke det væk igen. Så længe hesten er stabilt gående. Især hvis den viser anlæg for det.



Hvordan udføres et changement?
Et changement udføres ved, at hesten kommer galoperende i fx venstre galop. Vi skal changere hesten til højre. Rytteren starter med at stille hesten let ind til højre side, lægger en halv parade på venstre tøjle, flytter vægten og skyder ny indvendige (altså højre) hofte lidt op for at give hesten plads i ryggen til at springe igennem. Changement hjælpen skal altså lægges en-to trin FØR selve changementet skal udføres. Dvs hesten skal forberedes gennem denne halve parade før selve changementet sker. Herefter udføre man changementet ved at flytte sine egne ben til ny skift i galop. I dette tilfælde rykker vi højre ben lidt frem og venstre lidt tilbage. Det er vigtigt at man fortsat har fat i de halve parader så hesten ikke løber ind i changementet eller løber efter changementet.



Hvordan starter jeg med at træne changementer?
Der er forskellige måder man kan begynde at indlære changementer på. Det er fx helt an på hestens uddannelses niveau. Har man en mere rutineret hest (LA niveau) kan man gøre følgende:

Hest 1 (LA niveau i dressur): En god ide er at ride op af midten i en tilbagevolte mod hovslaget. Det bedste man kan gøre er at ride en galop travers ud mod - men schnkelvigning i galop kan sagtens bruges også. Rid ud til hovslaget og når man lander der sørger rytteren for at have godt med udvendige schnkel på hesten for at ride bagparten lidt inde for hovslaget så udvendige bagben og indvendige skulder er fri til at springe op og igennem. I starten kan det være en hjælp at man rider let sæde ind i changementet for at hjælpe hesten med at være lidt mere fri over ryggen. Læg hjælpen når du rammer hovslaget og har redet bagparten lidt ud. Stå lidt i mod i ny udvendige tøjle så du ikke risikere hesten falder helt ud på to spor så bliver det for svært for hesten. Læg hjælpen og rid gerne en smule mere energisk tempo end du normalt ville gøre da det hjælper hesten at have energien bagfra ind i changementet, i sær i starten. At finpudse og samle dem mere sammen kan man altid. I starten handler det blot om at få changementet ud af hesten og få rost hesten til skyerne når den gør det. Nogle heste vil blot changere fortil og mangle bagbenet. Her er tricket at bruge en dressurpisk på udvendige side af hesten. Tap - i dét du ligger changementet signalet og vil skifte - hesten med pisken på UDVENDIGE side af hestens bagpart imens. Hvorfor udvendige side; Fordi hesten skal starte med at springe igennem på udvendige bagben i changementet. Nogle heste har brug for blot at blive rørt med pisken og så tager de bagbenet med og nogle skal man altså lige tappe et godt klask så de bliver opmærksomme på, at det er bagbenet de skal springe igennem på.

Det er okay hvis hesten løber lidt i starten, især efter changementet. Gjorde hesten det, giv den da lidt tøjle og ros den, rid videre i galop et par meter mere frem til hesten er afslappet og lav så en overgang til skridt. Lad vær med at blive sur på hesten hvis den løber eller bukker i changementet eller efter. Det er helt normalt. Lavede den changementet så roser vi.



Hest 2 (unghest, LC niveau, stabilt gående): Så har vi unghesten hvorpå man også sagtens kan starte med at lære den at lave changementerne. Som regel har de nemmeste ved det fordi de mangler lidt balance og de stadig er så unge og man endnu ikke er gået så meget i gang med kontra galop. Derfor kan vi nemmeste indlære det med det samme og når hesten kan det - pakker vi det væk igen og tager det først frem igen når hesten skal gå de sene LA/M klasserne.

Man kan til fordel ride tilbage volte (uden sidebevægelse) og når man rammer hovslaget, ligge changementet ligesom overstående tilfælde. Man kan også vælge at ride ride henover midten i en slangebue og når man rammer midten changere man hesten. I starten skal man bruge pisken da den unge hest ikke har en ide om hvad du vil. Hestens tempo må gerne være højt så den kan bevare balancen.

Generelt ved changement træning: Om hesten er ung eller gammel har ingen betydning som sådan. Vi har flere ting vi kan gøre når vi vil træne changementer. Bomme kan være en god hjælp selvom nogle aldrig ville benytte det. Læg en bom i en tilbage og rid volte tilbage mod bommen (læg fx bommen ved E eller B). Når du rammer bommen lægger du hjælpen til changementet (brug evt også pisken over bommen) Husk den halve parade ellers rider hesten blot videre. De fleste heste vil changere over bommen ved denne teknik og så kan man rose hesten. Derfor er det et godt redskab til bare at få noget changement agtigt frem i hesten. Især hvis den har svært ved at få det indlært.

Når det gælder træning af changementer er forudsætningen altså at hesten er i ligevægt, bære sig selv korrekt, er smidiggjort og går taktfast. Vi kan ikke øve changementer på en usmidig hest som ikke står korrekt på biddet og som ikke har en nogenlunde rummelighed i galop.



Almenlige fejl ved træning af changementer?
Hesten svinger i changementet, hestens changere kun på forbenet, hesten løber inden/efter changementet, hesten bukker, hesten smider bagpart ind/ud i changementet (to spor) osv osv.

Der er rigtig mange alm. basis fejl ved indlæring af changementer. Husk at bevare roen og få rost hesten når den viser et eneste godt trin til at ville lave changementet. Det er vigtigt at bevare arbejdsglæden.

Næste indlæg er trin 2 - som handler om at finpudse changementerne efter de er indlærte og herefter træne serier.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Træning af changementer - del 1
  •   11. maj 2016 Lige det indlæg jeg skal bruge! Jeg har selv en 19-års hoppe som har lært at changere som ung og som stadig gør det, bare ikke når jeg skal bruge det (hun gør de på de tidspunkter jeg ikke beder hende om det). Hun har tidligere gået M-dressur og jeg vil gerne have hende op på det niveau igen, så derfor skal vi jo også kunne changere. smiley

  •   12. maj 2016 Fedt indlæg. Synes, som ikke dressur rytter, at det er godt forklaret :))
    Jeg har faktisk tænkt på, da der til islænderstævner bliver trukket 0,5 point pr. Forkert galopanspring, om det kunne være en fordel at lære sin hest det så man hurtigt kan skifte igen, hvis nu hesten sætter i forkert galop?


  •   12. maj 2016 Jeg er selv på det niveau med min hest, hvor vi skal til at lære changement teknikkerne, og har haft lidt problemer med det, så jeg vil tage dette med i træningen smiley

  •   15. maj 2016 Sasha: Naar du i oevelsen skal vise et korrekt galopanspring, nytter det jo ikke at du viser et changement smiley Derfor ned i trav og op i korrekt galop hurtigst muligt smiley

  •   17. maj 2016 Super godt indlæg smiley og godt forklaret.

    Prøvede det på min i dag. Jeg har leget lidt med en bum, men har godt vidst at det nok ikke var vejen frem.

    Jeg fik et rent changement fra begge volter, men så blev hesten "stresset"/overfrisk og løb bare fra hjælperne, så det må blive i babysteps smiley


Kommentér på:
Træning af changementer - del 1
Annonce