Connemara Snubbi Connemara Snubbi Connemara Snubbi Connemara Snubbi Connemara Snubbi
SNUBBI; JEG VIL ALDRIG GLEMME DIG! W
Følg
Følger Følg ikke

SNUBBI; JEG VIL ALDRIG GLEMME DIG! W

Ikke angivet, 27 år, Postnummer ikke angivet
Oprettet: 4. jan 2009
Offline - Senest online: 9. aug 2009 Bruger er på filterliste

I morgen d. 12/4 2009 rejser Snubbi tilbage til hendes ejer.
Hun er for gammel til at få en dyrlægeforsikring, samtidig med at vi ikke tør at stå med valget om hun skal aflives eller opereres hvis hun bliver alvorligt syg, hvis vi ikke kan få fat på jeanette.

Tårene vil trille, hjertet vil banke, skæbnens latter vil hænge i luften. Sommeren begynder snart, men lyset i mine øjne er slukket. Tiden vil stå stille, eller gå alt for hurtigt. Tiden med dig vil dø hen. Du vil kun blive til et minde. Atter alene i mørket.
Jeg var for dum. At tro at livet var en dans på roser med dig, men sandheden skulle vise at stoppe vores tid så brat, hvorfor?
Jeg ser ikke længere de ting jeg så. Nu vil alting stoppe.
Jeg har det som om jeg aldrig skal se dig igen, det skal jeg jo nok heller ikke, men hvorfor smerter dette mere end 1000 knive i hjertet, mere end et træ over mig, mere end ildens flammer omkring os?
Jeg troede ikke at jeg kunne blive lykkelig med dig. Jeg troede bare du ville være som alle andre af slagsen. Sandheden var en helt anden. Jeg fik en ven for livet, men en ven der skulle rejse ALT for tidligt.
Jeg har kun haft dig i kort tid, men selvom der ville have gået mange år, ville tiden stadig have været for kort, men hvorfor os to?
Jeg vil aldrig glemme dig.

Anna Clara
har Haft hende siden d. 2/1 2009
Knapt 3 måneder.


Ansøg kun hvis i kender mig (eller har set/snakket med mig på KIR), det er meget hyggeligere at kunne skrive med venner istedet for at have personer på vennelisten man aldrig har så meget som snakket med /: .


En hest skal behandles som mennesker behandler deres medmennesker. Med respekt! Hesten skal ikke straffes fordi den har lavet en fejl.
Hesten skal ikke tvinges til noget den ikke vil, den skal hjælpes, og støttes.
Hesten skal have mindst 10 gange mere ros end straf
Hvad ville et menneske sige til at få et bid i munden, og en sadel på ryggen, reddet rundt og blive pisket hver gang man laver en fejl. Ikke rart vel?
Hesten fortjener mere end at blive redet hver dag. Den skal føle sig så fri som muligt. Lad hesten leve!
Mennesket og hesten skal deles om herredømmet. Hvis hesten lader mennesket lede den istedet for at hesten bliver bange og skør, er der stor forskel på, hvilken vej vælger du?
Jeg har mødt så mange mennesker der siger fx "ikke for tæt på! Den hest er syg i hovedet!" så må der vel også være en grund? så bliver hesten ikke redet fordi rytteren bliver smidt af utallige gange, og pludselig kommer den heller ikke på fold, for den har skadet de andre heste. Hvem skal så redde den?
Lad hesten acceptere dig for den du er! Og tving den ikke til at elske dig. Ligesom mennesker har heste også ret til at træffe sine egne valg.
Hesten bliver ikke mishandlet før den ikke har retigheder.
At ride med bid er ikke en fejl, det er ikke forkert. Det er okay at ride uden. Jeg rider selv med men jeg støtter begge sider af sagen.
Både hest og rytter skal nyde at ride. Men at ride er jo ikke det eneste en hest kan finde ud af sammen med rytteren. Hesten kan ligeså godt knytte bånd med rytteren, end at tage en ridetur.



d. 13/1 09 var jeg ude og ride med Pernille(på Vladimir den dag) som havde bedt mig skridte på Isostar, bare på en lille tur. Skal lige siges at Isostar bare kan være så vild, og jeg har aldrig reddet på den før.
Idag virkede den virkelig bare rolig, og vi hyggede os meget. For en sikkerheds skyld havde vi taget Kirstine med for at hun kunne tage fat i hende hvis hun prøvede at løbe. Da vi så skulle hjem begyndte hun allerede der at blive lidt vild, det stoppede hun så hurtigt med, heldigvis,
men vi skridtede rundt på en sti hvor der kommer mange cykler, og der var også en bro vi skulle over, den var Vlad ikke så vild med , så jeg var nød til at skridte først, men en idiotisk spasser cyklist cyklede lige i røven på os og stoppede, og kørte, og stoppede og kørte. Fatter ikke hvorfor han ikke bare var kørt uden om os!!!?. Måske 2 meter efter broen er Vlad helt oppe at køre og Isostar får et kæmpe chok!(ja pågrund af den dumme cyklist), og afsted er vi, altså mig og Isostar, fuld galop. jeg tænker ikke, jeg føler ikke, det eneste jeg skal er bare at holde mig fast. Det eneste jeg hører er Pernilles stemme der råber og skriger "DREJ, HIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIV, DREJ DREJ DREEEEEJ, STOOOOOP!!!" hun fortalte mig efter det at cyklisten havde kigget sig skræmt over skulderen! ikke andet. Men hvad fanden skulle han have gjort alligevel? Den spasser skulle bare skride fra os! Pernille kunne heller ikke gøre noget hvis hun havde fuglt efter os, vi havde tænkt præcis det samme på det tidspunkt tror jeg.
Vi er tæt på foldene nu, og jeg kæmper for at dreje hesten. Hvis jeg ikke havde fået den drejet var den fortsat til BILKA!? den var SÅ tæt på at ramle ind i hegnet til folden. Hun nåede ned i trav, og jeg troede at jeg havde fået kontrollen over hende, men pludselig løber hun afsted, igen. vi når forbi dressurbanerne, og jeg kunne næsten ikke styre hende. så jeg prøver at pege hende over mod KIR, og hvis jeg ikke havde dukket mig havde jeg ihvertfald fået en hjernrystelse, pågrund af et fucking skilt hvor der stå "kragsmindevej" eller sådan noget lort på!! nu ved Isostar hvor vi er, og styrer selv mod rideskolen. jeg kan ikke tænke, når ja sikkert bortset fra "vi styrter, vi dør, jeg blir aldrig gift, jeg ..." osv, men ikke engang det kan jeg huske at jeg nogensinde har tænkt, nej jeg var helt væk. hun fortsætter og fortsætter. Vi rider nu tæt på gårdspladsen, det går så stærkt at jeg føler det hele går i slowmotion. Jeg kan høre hans eriks stemme der råber "hvad fanden sker der???" eller sådan noget. jeg prøver at pege hende mod stalden, altså foran stalden ;). okay vi stopper aldrig vel? og på et splitsekund står hun stille. Foran stalden. Stikker mulen frem, håber på at nogen åbner døren. jeg vender hende og sidder bare og prøver at samle tankerne, jeg lever, ja jeg lever! ved ikke om jeg skal grine eller græde. Så jeg springer af og trækker rundt med hende. få minutter senere kommer Pernille på Vladimir, og Kirstine løbende. det første Pernille siger er "er der sket dig noget? ligemeget med hesten, bare du er okay?!" eller sådan noget, jeg husker det bare ikke rigtigt. en flok piger kommer løbende og spørg hvad der er sket. Pludselig får jeg grineflip og prøver at fortælle historien mens mig og pernille griner som om det hele bare var en vits. så begyndte jeg at ryste. Kunne næsten stå, prøvede bare at gå rundt med hesten, men alt virkede så uvirkeligt. Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde ja til det. Jeg ved ikke hvorfor at det gik så galt, men samtidig var jeg også lettet. Hvis jeg ikke havde prøvet at dreje hesten ved foldene var vi endt ude på vejen, over i bilka, sikkert helt til rosen. osv., og hvis hun var fortsat forbi gårdspladsen var vi endt på fodboldbanerne, tænk hvis jeg ikke havde dukket mig ved skiltet, kirstine og pernille fortalte at pernille havde gentaget "hun styrter!""hun falder af!". Hesten var faktisk lidt halt, og vi tjekkede det lige inde i ridehuset hvor jeg travede rundt på den, men den var langt fra halt, der vi intet galt. Vi troede den havde tabt en sko, havde den heldigvis IKKE! pyyha.
Det sjove er at jeg ikke er rædselsslagen for hesten nu, jeg ville gerne ride på den igen, men så bliver det i ridehuset!.
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce