Mistet hest pga. kolik! {{forumTopicSubject}}

Jeg ryger stadigvæk ned i et sort trist hul jævnligt pga tabet af Mira. Jeg bebrejder mig selv at jeg ikke fik reddet hende fra kolik denne sidste gang. Jeg burde jo acceptere at naturen går sin egen gang nogen gange! Men det vil min hjerne/hjerte ikke forstå! Aaargh!!

Jer der har mistet hest pga kolik eller kender nogen der har det. Hvordan kommer i over tabet/skyldfølelsen?

Se svar (12) >>

Andre forumemner med "Mistet hest pga"

Jer der har mistet hest pga. sygdom
Hej alle, jeg mistede i onsdags min dejlige hoppe Mirelle Kongeådal - har aldrig mistet en hest før - hun folede mandag et lækkert føl og det var en hård omgang. Hun havde dyrlæge samme nat, om morge...

Skrevet af: Team Hjortkjær Hjortvald . - 3. jun 2011

Mistet appetit pga mere græs..
Min ellers meget mad glade vallak, har her til aften ik rigtigt ville spise sit grovfoder og høet var han da heller ik så vild med som han plejer.. Og det ligner overhovedet ik ham.. Så...

Skrevet af: *Amour * Baronen * Bimmer * - 18. apr 2011

Mistet målet...
Heii alle Jeg er en 15 årig pige og har redet omkring 4½ år. Jeg har "egen" hest, og rider dressur på LB niveaue. Siden mit sidste stævne, for cirka en måned siden, er jeg gået lidt i stå. Jeg v...

Skrevet af: Josephine A - 20. nov 2010

Se alle forumemner med "Mistet hest pga"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Mistet hest pga. kolik!

Malene J Tilmeldt:
maj 2010
Følger: 18 Følgere: 18 Heste: 2 Emner: 32 Svar: 756

#1 4. maj 2011 Det gør mig ondt at høre Kæmpe trøste kram herfra ..

Jeg skal i dag sige farvel til min ridehoppe og første hest, men det har jeg selv valgt efter hendes sygdomsdiagnose kom.
k A Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 55 Følgere: 66 Heste: 3 Emner: 14 Svar: 3.187

#2 4. maj 2011 Jeg har også mistet min hest for nylig. Jeg prøver at forholde mig til, at jeg som ansvarlig hesteejer, har sørget for, at min hest fik en tryg og værdig død, mens han trods alt havde det OK. I moder naturs kære hånd er der ingen nåde, og de svageste når knap nok at leve. Jeg savner min hest og kigger på billeder af ham hver dag....Men jeg ved, at jeg gjorde det rigtige for HANS SKYLD, da jeg valgte at lade ham aflive. Han skal ikke leve et liv i smerter for min skyld. Jeg har ingen skyldfølelse, men jeg har sorg og savner ham meget....
Tina K. K Tilmeldt:
sep 2007
Følger: 35 Følgere: 35 Heste: 2 Emner: 16 Svar: 935

#3 4. maj 2011 jeg mistede sidste år min unge hoppe efter kolik der udviklede sig til tarmslyng, hele forløbet gik enormt hurtigt uner 12 timer fra hun flemede første gang hvor jeg troede hun bare havde lugtet noget sjovt på min hånd til hun var død på operationsbordet på Ansager, af en sprængt stortarm der bare ikke ville vendes tilbage, selvom de havde forsøgt i over to timer. Oplevelsen var grim og hun havde så mange smerter det skar i hjertet at se på, du skal finde ud af hvorfor du bebrejder dig selv, og så skal du konkludere at hverken du eller nogle andre er fejlfrie, selv super dygtige dyrlæger der gør alt hvad der står i deres magt for at redde vores dyr kan ikke redde dem alle, vi kan forsøge at gøre det bedste vi kan og vi kan give dem er godt liv så længe de er hos os, andet er desværre ikke op til os at bestemme. Læger mister desværre også hver dag patienter selvom de gør alt hvad de kan.
Kia Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 11 Følgere: 18 Heste: 3 Emner: 128 Svar: 1.552

#4 4. maj 2011 Jeg må indrømme jeg ikke tænker så meget over de dyr jeg har været nødt til at få aflivet, eller som er døde i tidens løb. Det er jo en del af det at have dyr, at mennesker som regl vil overleve deres dyr, og har pligt til at udfri dem af deres lidelser, hvis de har det dårligt. Når det er et uheld eller sygdom som jeg alligevel ikke er herre over, så ærgrer jeg mig, men hvad kan man gøre?
Hvis det er en menneske-relateret fejl, som fx. engang en hest på aller uheldigste og umuligste vis fik hængt sig selv i grimen og brækkede nakken, ja så overvejer jeg for og imod, om der fortsat skal bruges grimer- og det er man jo nødt til engang imellem, men med så mange forholdsregler og for en sikkerhedsskyld- mannnøvrer man kan gøre- ja så kan man alstå ikke gøre det bedre.
Eller ved en liggende kastration med en anelse for meget bedøvelse der slog hesten ihjel... som hingst kunne den ikke bruges, og i et liv som vallak ville den få det bedre og man stoler jo på dyrlægens evner... men væk er den...
så længe man lærer af sine fejl og gør sit bedste for at dyrene har det godt, så synes jeg ikke man skal være tynget af skyld, når nogen af dem falder fra.

Men det er da i orden at savne dem, og det kan tage tid at komme sig over at ens dyr dør. - jeg tillader mig at tude over det et par gange, og så synes jeg ellers det er bedre at fokusere på de levende dyr og mennesker omkring mig, som får glæde af min opmærksomhed. En død hest har ikke meget nytte at at man går rundt og er ked af det. Og det tror jeg helt ærligt heller ikke man selv har godt af alt for længe.

Når det er rigtig slemt og alt virker sort, så giver jeg det en 5 -10 min, og tænker på sorgen eller bekymringen, æder noget chokolade, henter hunden eller en af ungerne, giver dem et kram, tørrer øjnene og går i gang med noget nyttigt der kan aflede tankerne.
Mette N Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 17 Følgere: 14 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 124

#5 4. maj 2011 Tak for svar, jeg havde lige brug for blotte mine tanker. Beskrivelse af Miras sidste timer ses i mit album "Mine heste".

Tina K. K. JA jeg må nok banke ind i mit hoved at ingen er fejlfri. Jeg må prøve at lære af mine fejl. Jeg er ikke tilfreds med mine egne beslutninger den dag inden Mira blev aflivet, og dem kan jeg jo ikke ændre nu. Men det tager tid at lære at leve med dem.

Medfølened hilsner til Malene J, kA OG Tina K. K.
Heidi C Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 23 Følgere: 25 Heste: 6 Emner: 76 Svar: 657

#6 4. maj 2011 puha lydser som en ordentlig omgang, og kæmpe trøster herfra....
men for at komme over savnet ville jeg nok opfordre til at du gent'optog din ridning så du kunne få dig en ny bedste ven (:
Mette N Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 17 Følgere: 14 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 124

#7 4. maj 2011 Kia. også mange tusinde tak for svar til dig. Jeg husker dog heldigvis at glæde mig over min søn, mand og dyrene hver dag. Ja det er vigtigt at aflede tankerne ved at gøre noget man holder af.
Mette N Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 17 Følgere: 14 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 124

#8 4. maj 2011 Heidi C: jeg har heldigvis også 2 andre dejlige heste - gamle Chita der lige er fyldt 28(hende har jeg ejet i 25 år og været sammen med hende altid kun afbrudt af et kort højskoleophold da jeg var først i tyverne). Og jeg har Miras skønne søn på snart 9 år som er avlet hos mig. Ham er jeg begyndt at arbejde med. Han er sjov at være sammen med. Jo jo, så jeg har et par gode heste bedste venner.

Tusinde tak for kommentar.
Tina K. K Tilmeldt:
sep 2007
Følger: 35 Følgere: 35 Heste: 2 Emner: 16 Svar: 935

#9 4. maj 2011 Mette N jeg synes aldrig det er en fejl at vælge at aflive sit dyr når dyrlægen siger dyret lider og man ved det ikke kan reddes, du skal ikke bebrejde dig selv din beslutning, hvis jeg havde vidst min alligevel ikke skulle overleve operationen skulle hun ikke have været forsøgt at køre derned, det var en forfærdentlig tur for hende, hvor hun 2 gange hang over skillerummet i lastbilen fordi hun havde så ondt hun fik smertekramper.
Mette N Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 17 Følgere: 14 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 124

#10 4. maj 2011 Tina K. K. tusinde tak fordi du drøfter min og din hændelse med mig, det hjælper mig at tale om det. Min kære Miras sygdomsforløb var meget kort 2 timer, det gik så stærkt fra jeg troede det ikke var så slemt og til hun ikke kunne helbredes. Da dyrlægen ikke kunne dulme hendes smerter var det udelukket at køre hende nogen som helst steder hen.
Mette B Tilmeldt:
dec 2005
Følger: 65 Følgere: 95 Heste: 4 Emner: 2 Svar: 1.155

#11 4. maj 2011 For 1½ år siden mistede jeg min gamle hyp pga. kolik. Det hele startede med en voldsom omgang kolik, hvor han til sidst måtte indlægges på dyrehospitalet i Ansager. Han klarede sig dog igennem, men i de følgende måneder blev han ved med at få tilbagefald, og jeg havde dyrlæge til ham rigtig tit. Synes aldrig rigtig han kom ovenpå igen, og til sidst tog jeg den hårde beslutning at få ham aflivet. Han havde haft et langt og godt liv og jeg følte at jeg skyldte ham en værdig afslutning på det. Det er den hårdeste beslutning jeg nogensinde har truffet, og jeg følte at hele min verden faldt fra hinanden. Jeg var vokset op sammen med ham, og havde haft ham i over 15 år - så det føltes som om det var en del af mig selv, jeg sagde farvel til den aften i november 2009.

Jeg ved, at jeg tog den rigtige beslutning, men jeg savner ham utrolig meget, og kan stadig tude over, at han ikke er her mere. Man siger, at tiden læger alle sår, om det er sandt skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror, at man kan lære at leve med meget. Jeg vil lære at leve med mindet om en helt fantastisk hest, og for altid huske alle de skønne oplevelser vi havde sammen.
Mette N Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 17 Følgere: 14 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 124

#12 4. maj 2011 Mette B, det gør mig ondt at du mistede din kære hest på sådan en træls måde.

Gå til toppen

Kommentér på:
Mistet hest pga. kolik!

{{ group.groupName }}

Mistet hest pga. kolik! {{forumTopicSubject}}