Når beslutningen er taget... {{forumTopicSubject}}

Hvad gør man så? ...
Jeg har nu, efter alt for lang tid, måttet indse, at min økonomi og min hverdag ikke hænger sammen. Et liv på den laveste SU uden anden indkomst, passer ikke på livet som hesteejer.
Jeg har truffet beslutningen om, at hun må lade livet. Hun har flere gange været sat til salg, men ingen bed på krogen.
Det er uretfærdigt, at en unghest på blot 4 år, skal lide denne skæbne..

Hun fejler noget i sine ben - jeg er helt sikker nu. Jeg har aldrig før tænkt over det, jeg troede bare, det var fordi hun voksede..
Hendes bagben "knækker sammen" sommetider. Nogle gange mens hun bare står afslappet på folden, andre gange under ridning. Det kan ske på alle tidspunkter. Hun fortsætter ufortrødent bagefter, og hun er ikke halt. Men jeg er så sikker på nu, at det er det, der ligger til grund for alle de kampe, vi har haft.

Det startede allerede en måned efter jeg købte hende. Hun nægtede at blive longeret. Hun kæmpede med næb og klør imod. Sparkede mig, stejlede lodret ..... Hun gjorde alt for at vise, at der var noget galt.
Jeg troede, hun bare var stædig. En unghest, der ikke kendte til grænser..
Da jeg begyndte at tilride hende, gik det hele fint. Men snart begynder hun at nægte at gå fremad. Og det varer ved. Hun stopper stadigvæk, og vil ikke gå frem i dag, selvom det er et år siden, hun begyndte på det. Jeg kan gøre præcis hvad jeg vil, og hun bliver bare stående.
Hun er ikke stædig - jeg er så sikker på, at der må være noget i hendes ben, som gør ondt. Og som jeg desværre ikke har mulighed for at få undersøgt.

Så hvad gør man, når man har taget beslutningen om, at hesten skal dø? Jeg har besluttet mig for, at slagtning er det bedste. Tanken om, at hun ellers måske skal ligge død nogle dage, før DAKA kan hente hende, er ubærlig. Desuden kan jeg, under al min sorg, se en lille glæde ved, at andre kan få noget ud af hende.
Hvordan får man tingene aftalt? Hvad gør man i det hele taget?

Jeg håber, at I alle vil forstå, at jeg ikke har behov for, at blive dunket i hovedet og fortalt, at jeg bør gøre mere for hende. Eller burde have indset tingene noget før - for det ved jeg udmærket.
Jeg havde bare brug for, at komme ud med det hele, og idet jeg ikke har haft hest før, ved jeg heller ikke, hvordan jeg skal gribe tingene an.