{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.805 visninger | Oprettet:

Ofre penge på røntgen? Såleknusning eller forfangenhed {{forumTopicSubject}}

Til de hardcore HG-læsere med interesse i lidelser og sygdomme i hoven: find popkornene frem, for her har jeg en historie om min 18 årige vallak, Nova, som i de ti år jeg har haft ham, aldrig har været halt eller haft benproblemer, men som pludselig står til at have kronisk forfangenhed.. smiley

Status i dag er, at han har kraftig pulsation i forbenene, varme hove og en stikkende/haltende gang når han bliver taget ud af boksen om morgenen. Så snart han er kommet fri af de træpiller, der sidder som klumper i hans hove, og når han har gået et par meter, halter han ikke længere. Efter en lille time på sygefold, er der heller ikke den stærke pulsation længere. Om aftenen har han hverken pulsation eller betydelig varme, men han går med et lav sænket hoved, dog uden at halte.
Hypoteserne om hans smerte er mange, og her er et overblik over dem, så i allerede nu kan beslutte om i gider at læse denne lange beretning om min stakkels halte hest.

Hypotese 1: For små+stramme sko
Hypotese 2: En kæmpe hovbyld
Hypotese 3: Traumatisk forfangenhed
Hypotese 4: Tyndslidte og ømme såler
Hypotese 5: Såleknusning/Stengalle forårsaget af hypotese 3.
Hypotese 6: Kronisk forfangenhed forårsaget af hypotese 2.

Har du erfaringer med disse hypoteser? En god og bredspektret viden? En hest der har samme mønster? Eller bare er interesseret i at hjælpe mig på vej mod en udredning, så læs endelig med, og tal frit fra hjertet!

Det hele startede med at min hest havde en smed ude, M, som er min sædvanlige smeds svend.
Han er dygtig, og han var meget grundig. Det var første gang han skoede Nova, så han lavede lidt hist og her, som min sædvanlige smed (R) ikke plejer. Da han var færdig synes jeg hans hove var meget små, men da han var gået over tid, havde han fået lidt lange hove, og derfor tænkte jeg at det nok bare var synsbedrag. Efter skoningen kom han i boks og det var det.
Næste morgen da jeg skulle have ham ud, haltede han. Som nævnt har han aldrig haft halthedsproblemer, så jeg vidste med det samme at det måtte have noget at gøre med skoningen.
Jeg ringede til R, og han sendte straks M ud for at tjekke om han eventuelt havde sømstukket Nova.
Da M kom en times tid efter, haltede krikken selvfølgelig ikke længere, sandsynligvis fordi han havde fået gang i blodcirkulationen. M visiterede hans hove, og der var ingen betydelig reaktion i hverken højre eller venstre. Dog fjernede han tåsømmet på højre forben, fordi Nova reagerede en lillebitte smule.
Han haltede fortsat ikke, så jeg satte ham på fold. På vej ind fra fold var der intet at mærke, så jeg tænkte at det var nemt sluppet.
Men nej…. det skulle vise sig at fortsætte, og det er snart en måned siden at det ovenstående skete.
Den næste morgen måtte jeg slæbe ham ud af boksen fordi han ikke ville ud, og han haltede betydeligt mere end i starten – men efter en smule bevægelse var han ikke længere halt – faktisk var han fuldstændigt rengående efter 5-6 skridt. Så jeg satte ham på fold igen. Og denne proces gentager sig dagen efter: morgenhalt – rengående - fold.
På den fjerde dag tænkte jeg, at det sgu da var helt urimeligt at en sund og rask hest skulle være så halt om morgenen medmindre der var noget galt, så jeg kørte derud tidligt, blot for at konstatere at han endnu engang ikke kunne gå. Men i stedet for at sætte ham på fold fordi han jo med skridtene blev rengående, gik jeg i ridehuset med ham og satte ham i longe, hvor jeg så kunne konstatere, at han ikke kunne tvinges frem i trav, og at han faktisk ikke var 100 % rengående.
SÅ jeg ringer straks til dyrlægen, som siger at jeg skal bade hans hove i sæbevand, og så ville hun komme når hun havde mulighed for det. Da hun kom et par timer senere, havde jeg imellem tiden sat ham i boks igen, og da han skulle ud derfra, var det virkelig virkelig slemt. Jeg har sjældent set min basse have så mange smerter, og det gjorde bare så ondt i hjertet at se ham humpe ?
Han havde så kraftig pulsation i benet, at man kunne se hans puls dunke afsted uden at man behøvede at røre – hans hove var brændende varme, så hun spurgte mig selvfølgelig om han havde været forfangen før osv.
Jeg forklarede hende at jeg mente at det var på grund af at smeden havde beskåret ham for meget, så hun visiterede ham, og mente at han havde en kæmpe hovbyld langs sålen, på begge forhove. Hun tog herefter skoene af ham så de ikke trykkede, og så gav hun ham smertestillende.
Vi aftale at jeg skulle give ham smertestillende i 4 dage, og hvis trykket ikke var lettet, så måtte jeg have ham op på klinikken for at tage røntgen, fordi hun mente at det også kunne være en traumatisk forfangenhed. Hun ringede og underrettede min smed efter hun var kørt.
Morgenen efter ringede min smed, R, til mig. Han var stiktosset over at hun havde taget skoene af ham, for han mente at det måtte være tyndslidte såler, og at tage skoene af ham og sætte ham på træpiller bagefter, måtte føles ligesom at stå på glasskår hele natten.
Han kom ud til mig kort tid efter, hvor jeg fik presset min stakkels ømme hest ud af boksen, og så fik han lagt skosåler på – og ganske vist, så var han fuldstændigt haltfri bagefter. Nova gik som om at han vandrede rundt på skyerne, så sålerne hjalp ham virkelig meget.
Jeg fortsatte det smertestillende, men efter to dage hvor Nova var rengående – også fra morgenstunden – besluttede dyrlægen og jeg os for, at så kunne vi ligeså godt stoppe med det.
Ak og ve, der gik to døgn uden smertestillende, og så var han morgenhalt IGEN. Jeg ringede straks til smeden, og han forklarede mig at det med allerhøjeste sandsynlighed var en såleknusning/stengalle han havde fået sig, som følge af at han havde haft tynde såler, og så havde gået lidt for længe med de samme sko, og så var blevet beskåret måske en lille smule for meget – OG selvfølgelig at dyrlægen havde hevet skoene af ham og gjort hans nat til et helvede.
En såleknusning… læsebrillerne på og i gang med en rundfart på nettet for at finde ud af hvad pokker det nu er for noget – og kært barn har mange navne.. Blå negl, stengalle, tyndsålet, såleknusning.. Kom ikke her! Men det der står om disse begreber, er simpelthen så udefinerbare, og jeg har virkelig brug for at vide hvad det er jeg arbejder med, når jeg får sådan en diagnose kastet efter mig, og det har simpelthen ikke været muligt at finde en hest, som har en historie der ligner den jeg har.
Jeg aftalte så med smeden at han straks skulle på smertestillende igen, fordi at læderhuden (og hvad pokker er nu dét lige for noget!?) skulle trække sig tilbage, og at hans såler skulle blive stærke igen og have ro. Jeg får straks anskaffet mig ekstra smertestillende, og det forsætter vi så med i en hel uge to gange om dagen.
Nova begynder at blive sig selv igen, og han vil hjertens gerne gå rundt på sygefolden, og i ridehuset vil han også gerne trave – jubii – så jeg tænkte at NU var det sikkert i orden.
På grund af andre årsager fik Nova også Penicillin i tre dage, som jeg sprøjtede i halsen på ham som forebyggende imod en tandbyld – så i tre dage var han altså både på anti-inflammatorisk OG smertestillende – jeg tænkte at det nok var meget fint, for HVIS nu der sad en betændelse i benet eller hoven, så kunne den omgang vel for fanden tage det.
Da den smertestillende kur for fem dage siden var færdig, var jeg meget spændt på om Nova nu igen på 2. eller 3. døgn ville vise smertetegn igen, for nu havde han gået SÅ fint uden varme, uden pulsation, uden halthed og med travlysten igen.
Men nej for pokker, så nemt skulle jeg ikke slippe. Tirsdag morgen, på tredjedøgnet, var han småhalt på forbenene da jeg trak ham ud. Gik straks i ridehuset med ham for at se, men der var altså ikke noget efter lidt bevægelse.. Pulsen kunne jeg ikke finde, men varme hove havde han dog. Jeg tog derud om aftenen for at tjekke, og der var han frisk som en havørn, havde ikke varme hove og ingen puls!! Jeg tænkte at jeg måtte være så traumatiseret over den sidste måned, at jeg måtte have set forkert om morgenen, siden at han nu var fuldstændigt normal.
For en sikkerheds skyld tog jeg derud onsdag morgen (altså i går), men der gentog det sig… Denne gang kunne jeg mærke pulsen meget svagt, og hans hove var temmelig varme. Om aftenen var der igen ingenting.
I dag (torsdag) tog jeg så derud, og her kunne jeg så mærke meget varme hove, og en pulsation som var tydelig at mærke.. Jeg satte ham så på sygefold, fordi jeg nu begyndte at mistænke træpillerne i hans boks for at klæbe sig fast til hans skosåler, og på den måde trykke lidt på det ømme. En lille time på sygefold gjorde så at han ikke længere havde puls, og ikke viste smerte, hmmmmm... Jeg ringede så til min smed, som sagde at jeg skulle se tiden an, og at han ville komme derud om en god uges tid for at tage sålerne af ham og se hvordan det står til i hoven og eventuelt skære det dårlige fra.
Jeg ringede også til dyrlægen, og hun mente nu at han måtte være kronisk forfangen, og at jeg skulle komme op på klinikken og få taget røngten – det nægtede jeg så, jeg tror simpelthen ikke på at han er forfangen, der er meget få ting der tyder på det, men jeg giver hende ret i at den stikkende gang, og pulsationen+varmen i hoven er alarmerende.
Har lige været derude her til aften, hvor jeg ikke kunne mærke specielt puls i benet, men hvor han dog går med sænket hoved og en lidt stiv gang.
Kære HG’ere.. undskyld at det har været sådan en lang fortælling, tak til dem der har læst fra fra ende til anden.
Min plan nu er at sætte ham på halm for at se om det ændrer på hans morgen halthed. Men jeg må indrømme at jeg mildest talt er i vildrede.. Hvad siger jeres objektive hjerner om det her? Er der noget jeg overser?

Jeg ved godt at det hele ville være nemmere hvis jeg bare fik taget de røntgenbilleder for at be- eller afkræfte forfangenheden og betændelsestilstand, men enhver rytter med respekt for økonomi ved hvor irriterende det kan være, når en dyrlæge siger ”lad os tage nogle billeder”, uden at man selv er helt overbevist om, om det er for at tjene ind til julefrokosten eller om det helt reelt er fordi der er en sandsynlighed for at det er det. Jeg har lige brugt 10.000 kr. på at han fik hevet en tand ud i onsdags(derfor han også fik penicillin), samt dyrlægebesøg, ekstra smertestillende, smedbesøg x 3 OG en kur mod diarre forårsaget af alt det smertestillende han skulle have og et ekstratjek af hans tænder i næste uge :’D
Så hvis jeg kan slippe udenom røntgenbilleder fordi I kan bidrage med viden og kloge ord, eller i det mindste overbevise mig om at jeg bør få taget de billeder, så ville jeg blive virkelig glad glad glad!

Fyr løs! smiley

Kærlig hilsen fra mig og Nova, som er ved at være virkelig trætte af sæbevand og dyrlæger.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ofre penge på røntgen? Såleknusning eller forfangenhed
  • #1   27. feb 2015 Da min tidl. Hoppe blev forfangen, havde hun en stikkende gang, varme hove og høj puls i benene, men det gik ikke væk ved at gå med hende, først da hun kom på smertestillende og jeg kølede hendes hove ned flere gange om dagen.

    Men jeg ville nu få taget de røntgen billeder for en sikkerheds skyld, Jeg mener jeg gav 2000kr for røntgen af alle 4 ben da min hun var forfangen. Det er selvfølgelig mange penge når det kommer oveni andre regninger, men havde det været mig og min dyrlæge havde forslået det så havde jeg 100% gjort det.


  • #2   27. feb 2015 Det er en svær situation du er havnet i og forvirrende når smed og dyrelæge siger to forskellige ting. Jeg tror jeg ville sætte ham på halm og vente på smeden og se hvad han sagde når sålerne blev pillet af også tage den derfra. Selvfølge hvis situationen bliver forværret få smeden ud noget tidligere eller få tager de røntgen selvom det er pokkers dyrt. Rigtig meget held og lykke til dig og især hesten smiley

  • #3   27. feb 2015 Føj for hulen, for en omgang! Først og fremmest en stor portion varme tanker herfra, det må være dybt frustrerende at gå igennem.

    Jegvkan ikke sige, at jeg har været ude for samme historie, men jeg stod i sommers med en meget forfangen hest, som udløste et voldsomt og intenst sygdomsforløb(hest, humør og økonomi er altsammen ok igen, men det tog tid). Derfor kan jeg, om ikke andet, relatere til, hvor frygteligt det er, når man står med noget af det allerkæreste man ejer, som lider - og man ikke kender fremtiden. Det gør bare ondt.

    Selvom det måske ikke entydigt tyder på forfangenhed, så ville jeg alligevel tage røntgenbilleder. Måske bliver man overrasket over billederne, og kan der ses noget der, har både smed og dyrlæge noget mere konkret at arbejde ud fra. Har din dyrlæge ikke et transportabelt røntgenaperat? Jeg fik taget billeder af begge forben i sommers i stalden og det var ikke vanvids-dyrt. Jeg kan ikke huske den eksakte pris, men et godt bud er 1500 kr (jeg kan finde regningen, hvis du gerne vil vide det mere præcist, hvis du sammenligner priser).
    Jeg var utrolig glad for, at jeg fik taget billederne. Det hjalp min smed meget og det forsikrede mig om, at min hest stadig havde en fremtid, hvis jeg dog passer (endnu) mere på hende. Det giver nok en eller anden form for ro, at få konkretiseret diagnosen. Måske ville det være at gribe efter halmstrå i dit tilfælde, men på den anden side, så siger min erfaring mig også, at de gode dyrlæge kun anbefaler sådan noget, hvis de mener, at der er noget at komme efter.

    Lad os høre, hvordan det går fremover!

    God bedring herfra. smiley


  • #4   27. feb 2015 Hov og til det med at smeden siger noget andet, så har jeg to gange oplevet hvor heste har været forfangne og smeden har ment det var noget andet. Det var to forskellige heste og to forskellige smede. Min egen havde smed ude dagen efter dr. Dyr havde været der og konstatere at hun var forfangen og smeden mente ikke hun var det. Min efterfølgende taget røntgen af alle 4 ben og dyrlægerne kunne konstatere at hendes hovben havde rykket sig på begge forben pga forfangenheden og hun blev aldrig ridehest igen.

    Den anden havde smed ude få timer inden dyrlægen kom og konstaterede at hesten var dybt forfangen på alle 4 ben.



  • #5   27. feb 2015 Jowinkler
    Dyrlægen påpegede også at det selvfølgelig var imod symptomerne på forfangenhed, at smerten lindrer ved gågang, så jeg håber jo sådan at det ikke sker!
    Kan en hest egentlig blive forgangen af for mange gulerødder på grund af sukkeret i dem?


  • #6   27. feb 2015 Mette
    Tusind tak for dine forstående ord. Det gælder sådan set jer allesammen, men når man har været i den samme båd, så ved man bare hvor svært det er.

    På klinikken reklamere de med OCD screening - den ser transportabel ud, er det sådan en du tænker på? Det passer i hvert fald med den pris du nævner.
    Jeg lover at holde tråden opdateret


  • #7   27. feb 2015 Katrine

    Tusind tak. Jeg håber også snart at held og lykke strømmer ind over os snart. Jeg afprøver halmen imorgen! smiley


  • #8   27. feb 2015 Åh, det ved jeg faktisk ikke, men kan huske at min ikke måtte få gulerødder da hun var forfangen netop pga sukkerindholdet.



  • #9   27. feb 2015 Det kunne jeg eventuelt også afprøve her over weekenden, at minimere gulerødderne, dem får han nemlig helt vildt mange af når han står med begge forhove i sæbevand. smiley

  • #10   27. feb 2015 Det var så lidt, fik et helt sug i maven da jeg læste det - netop fordi, at det bare er vanvittigt hårdt sådan noget.

    Uha, skal ikke kunne sige, om sådan en dimmer også kan tage røntgenbilleder! Men det her var sådan et halvstort med en lille skærm, hvor vi kunne se billederne et minuts tid efter, at de var taget. Bagefter fik jeg dem på mail og kunne således sende dem videre til smeden. Det var smart! smiley

    I øvrigt - både min smed og dyrlæge har forklaret mig, at forfangenhed kan opstå alle tider på året, og nogle gange kan det være svært at finde den udløsende faktor, selvom det selvfølgelig er mest hyppigt om foråret og sommeren på grund af græsset. Især mener jeg, at min smed sagde, at han også så en del tilfælde under frostmånederne, jeg kan desværre ikke huske forklaringen derpå,


  • #11   27. feb 2015 Du kan ihvertfald prøve (:

    Nåre ja og du kan evt prøve at give ham køle ler på, det køler hovene ned (:


  • #12   27. feb 2015 Mette - Jeg tænker at forfangenheden om vinteren ofte er den traumatiske forfangenhed, som de kan få fx ved sål knusning pga knoldede folde osv?

  • #13   27. feb 2015 Hov ja, måske hvis han får rigtig mange gulerødder, kan det spille ind overfor forfangenhed. Står de i stalden? Det er nemlig noget med, at sukkeret ændrer sig, hvis de udsættes for frost.

    JoWinkler - det lyder rigtigt! smiley


  • #14   27. feb 2015 Hej Celia, øv for en historie med Nova! Jeg kender ikke noget til forfangenhed, men ocd screening er det samme som røntgen, så hvis dyrlægen kan gøre det i stalden så har de et transportabelt apparat og burde også kunne komme og tage af Nova. Jeg krydser fingre for at han bliver hurtigt frisk igen smiley

  • #15   27. feb 2015 Det første du beskriver lyder rigtig meget som min gamle hoppe.
    Hun blev forfangen, og haltheden fortsatte, og vi prøvede både det ene og det andet, men det blev ved.. smiley
    I samråd med dyrlæge og smed blev vi enige om, at få taget røntgen af begge forben, hvilket klart var en rigtig god beslutning! Det viste sig, at hun havde en hovbensdrejning på 5% på begge forben, altså hun var kronisk forfangen.
    Da jeg fik den besked sad hjertet helt oppe i halsen på mig, for jeg havde selvfølgelig læst rigtig meget om både akut og kronisk forfangenhed, og vidste derfor godt, at hed den 5% var hesten på grænsen til en aflivning..
    Heldigvis fik jeg dog lov til at tage hende med hjem igen, billederne blev sendt til min smed og han vidste nu hvad vi skulle gøre.
    Blanca blev sat på en boksbund af sand og spåner som skulle vandes minimum 2 gange dagligt (hun fik dog halm i den ene ende af boksen, så hun havde noget tørt at ligge i), og smeden vidste nu præcis hvordan han skulle beskære og ligge skoene, så det hjalp bedst muligt.
    Og det hjalp SÅ meget!
    Efter lidt tid kunne hun både trave og galoppere igen.
    Hun var stadig lidt stiv om morgen, men ikke halt, så vi lagde ikke alverden i det.

    Da vi så nåede vinter var den gal igen, hun blev halt, havde svært ved at gå, og en dag vi skulle have hende ind fra fold nægtede hun simpelthen at gå! Hendes knæ var hævede og varme. Min far og jeg stod fuldstændig magtesløse og anede ikke hvad vi skulle gøre..
    Men ind skulle hun jo, så mig ind i stalden og hente bandage underlag, bandager og en pisk, og så blev hendes knæ ellers pakket ind, og vi måtte dappe hende med pisken for at få hende frem. En tur der normalt tog 2 minutter, endte med at tage en time, det var rigtig hårdt, at stå der og ikke ane hvad man skulle gøre og ikke have anden mulighed for at få hende ind. smiley
    Så der blev ringet til dyrlægen igen og efter en lang snak med ham stod han også helt paf, og anbefalede at vi fik smeden ud for at tjekke om han kunne se noget i hovene og skulle indtil da give hende boksro med smertestillende og holde hendes ben varme.
    Imens havde min far gået og tænkt, både på hendes symptomer den dag og et stykke tid tilbage, og kom til at tænke på gigt.
    Vi snakkede så med smeden om det og han ville bestemt ikke udelukke det, gigt er kendt for at være en følgesygdom af forfangenhed, så vi skulle snakke med dyrlægen om evt behandling heraf.
    Som sagt så gjort..
    Dyrlægen var med på den, og Blanca kom i gigt behandling og trappet ud af det smertestillende.
    Det bedste valg nogensinde!
    I løbet af en lille måned sprang hun rundt som var hun 3 igen (i en alder af 17) og efter 1-2 måneder blev genoptræning godkendt. smiley
    Det var en rigtig hård tid, men kampen værd!

    Det blev vidst lidt langt, men det jeg forsøger at fortælle med min lille solstråle historie her, få taget de billeder, er der noget vil du prise dig selv lykkelig for, at sige ja, hvis der ikke er noget, så ved i, at det ikke er der i skal kigge. Få evt også tjekket for gigt, hvis det nu er en forfangenhed der er tale om. smiley
    Det er møg dyrt ja, jeg endte med at have brugt langt over 20.000 på dyrlæge, medicin og smed, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. smiley

    Held og lykke med det hele! smiley


  • #16   28. feb 2015 Tak for jeres beskeder, de har bidraget med meget oplysning!!

    Jeg har skiftet ham over på halm, og imorges havde han hverken Varme hove eller puls! Spøjst...


  • #17   28. feb 2015 Hvad får din hest at spise? smiley

    Mvh TT


  • #18   28. feb 2015 Alt hans mad er doseret af en foderekspert som har kigget på ham, han får:

    Naturmüsli fra hyppolyt (9 deciliter)
    Lucerne fra hyppolyt (en god håndfuld)
    Biotin en gang dagligt.
    6 kg wrap
    3 kg hø

    ^ fordelt over tre måltider.
    Alt sammen med nærmest intet/minimum af sukker.

    Det har han fået i mange år.

    Hvad tænker du?


  • #19   28. feb 2015 Hvad er stivelses procenten i produkterne? smiley og hvis høet eller wrappen indeholder meget sukker er det ikke så godt. Vores hø indeholder for meget sukker så jeg tager minimalt af det og har købt noget selv der har mindre krudt i sig da Tindur vejer for meget smiley mange af de andre heste har ret tynd mave pga det.. smiley
    Mvh TT


  • #20   1. mar 2015 Jeg er ikke helt klar over stivelsesprocessen, men eftersom jeg har bedt om en foderplan uden sukker går jeg ud fra at det er som det skal være. I wrappen har jeg ingen anelse, men det er ofte meget tørt og fint wrap, ikke noget jeg betragter som specielt kraftigt.
    Er det i forhold til forfangenhed at du spørger ind til foderet? Synes at meget tyder på at det ikke er foderet der har noget som helst med denne sag at gøre.

    2. døgn på halm og igen imorges var der hverken puls eller varme i hovene.


  • #21   1. mar 2015 Ok smiley godt det går fremad smiley

    Mvh TT


  • #22   16. mar 2015 Hvordan går det med hypper nu? smiley

  • #23   18. mar 2015 Tak fordi du spørger smiley
    Alt går godt. Siden han kom på halm har der ikke været noget med ham.
    Dyrlæge kom ud til et tjek og sagde at forfangenhed ikke kunne være en årsag til symptomerne.
    Smeden kom efterfølgende ud og tog skosålerne af ham, de var stadig helt flade og tynde, så såleknusningen var der stadig tale om, men han var bare ikke smertepræget af det længere.
    Så vi er igang med genoptræning og han er atter på fold med de andre smiley


  • #24   18. mar 2015 En sålknusning kan ses på sålen, din hest vil have røde mærket i sålen når der bliver fjernet lidt horn. Har selv haft en hest som fik voldsomme sålknusninger, disse gav så senere hen hovspalter som virkelig har taget tid at slippe af med.
    Men jeg tvivler på din hest er forfanget, der er nok nærmere alt om en sålknusning.


Kommentér på:
Ofre penge på røntgen? Såleknusning eller forfangenhed

Annonce