Tror du på mirakler? {{forumTopicSubject}}

det gør jeg nemlig efterhånden.. Jeg er nemlig ejer af en sand mirakel pony!

Jeg har denne dejlige shetlænder, sofus, som jeg har kendt igennem snart 9 år. Han blev købt til min rideskole for godt 9 år siden, utilredet og ik særlig godt opdraget.. Jeg fik æren af at tilride ham, indspringe ham og tilkøre ham. Jeg har altid haft et unikt forhold til ham, fordi jeg er den eneste der har kunnet håndtere ham, han smed altid børnene af, og trak forældrene på røven, alle undtagen mig.
Senere fik rideskolen så en ny ridelære, der bestemt ikke kunne lide sofus (kan man ikke lide sofus, kan sofus ikke lide dig) så hun fandt på alverdens undskyldninger for hvorfor han skulle aflives.. Han led jo nemlig helt vildt, og var ved at dø af astma og kunne ikke gå fordi han var gigtplaget (han har en smule støvallergi og kommer med et host ind imellem hvis han får støv i lungerne, ellers fejlede han ingenting)
Jeg fik overtalt kællingen til at jeg måtte prøve at finde et nyt hjem til ham (havde desværre ik selv mulighed for at købe ham på det tidspunkt) så jeg fik 2 uger til at sælge ham, ellers ville hun få ham aflivet.
Jeg fandt ham så en ny familie hos en dame i Kbh, men under et halvt år efter hun havde fået ham, havde han fået nok af hende (hun behandlede ham ikke godt) og der havde keg så heldigvis mulighed for at købe ham, så det gjorde jeg.

Jeg har ejet ham i godt 2 år nu, og han har haft det super og fik en dejlig part til at træne trick og ture med ham!

Nu til mirakel historien..
Han blev for ca halvanden måned siden forfangen, på trods af at vi havde været meget forsigtige med græs og foder. Han stod så inde i 2 uger og kom bagefter på jordfold. Så fik han lavet sig et sår på hornhinden, hvilket stadig er under behandling.
Og bare for at det ikke skulle være alt for nemt for os, fik han forrige lørdag, en hård omgang kolik.. Han blev skyllet igennem af dyrlægen flere gange og dyrlægen mistede håbet mere og mere som dagene gik, og han ikke fik det bedre., vi (min familie og jeg og hans part) var hos ham i døgndrift for at gå med ham og prøve at få væske i ham.. Men tirsdag stod han desværre og havde fået det rigtig rigtig skidt. Han lagde sig flere gange i smerte, krængede overlæben hele tiden, ville ikke gå, fik lammelser i bagbenene og var flere gange ved at vælte, i bar smerte, og han havde mavevæske og afføring løbende ud af næsen! Hans tandkød var ligblegt og han var slet ikke til at komme i kontakt med... Så vi besluttede at ringe til dyrlægen og bad ham komme og gøre det slut med alle smerterne. Dyrlægen kunne dog først komme et par timer senere, da han stod med en anden akut syg hest.
I mellemtiden fik sofus det heldigvis lidt bedre, så han ikke væltede rundt mere. Da dyrlægen så endelig kom, og vi havde holdt den helt store tudesermoni, trak/skubbede vi ham op til hvor han skulle ligge. Dyrlægen fortalte hvordan det ville foregå og jeg var den der skulle stå med ham til sidste sekund. (Det havde jeg nemlig lovet ham, en gang for mange år siden, at hvis han en dag skulle herfra, skulle jeg nok passe på ham lige til det sidste ) jeg holdte ved mit ord og holdte ved ham da dyrlægen skulle til at give ham fred.
Da dyrlæge skulle lige til at stikke kanylen i ham (bogstavelig talt, 2 sekunder før det var for sent) løftede sofus halen og sked, og strakt efter stak han hovedet ned for at tage en bid græs. Vi alle stod med store øjne og gloede på en sofus, der 2 sekunder før sin død, besluttede sig for at skide og spise...
Vi besluttede så sammen med dyrlægen at give ham et skud smertestillende og give ham en aller sidste chance..
Timerne og dagene gik og han har kæmpet så bravt! Nu kan vi heldigvis kalde ham en rask mirakelpony med krudt i røven...

Jeg er så glad for at vi tog den beslutning om at give ham den sidste chance, og at han sked der lige i sidste øjeblik! Det har været nogle meget lange og hårde dage, men nu er han frisk og i sit gode gamle pisse irriterende og sjove jeg<3

Husk at nyd tiden i har med jeres dejlige heste, hverdagen kan vende så hurtigt! Og jeg nåede at få et lille indblik i hvor nedern en dag uden sofus, ville være...
Har i nogle mirakel historier at fortælle?

Undskylder at det blev så langt, trængte til at komme ud med min glæde