{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
816 visninger | Oprettet:

Udlån - kan det lade sig gøre? {{forumTopicSubject}}

Da jeg snart flytter hjemmefra, og ikke har planer om at tage min hest med, går jeg og overvejer hvilke muligheder jeg har. Jeg rider hende ikke rigtig mere, grundet manglende tid og lyst, så hun går bare og hygger sig. Jeg vil egentlig helst lade hende stå hvor hun står, tæt på mine forældre, men jeg synes det er dyrt, når jeg så sjældent vil kunne være ude ved hende, og jeg har det skidt med at overlade ansvaret for hende til staldejer.

Jeg kan ikke nænne at sælge hende, for jeg er bange for, at hun skal ende som kastebold. Hun er efterhånden en ældre dame (17 år), og selvom hun ikke er frisk som da jeg købte hende, synes jeg heller ikke hun er 'dårlig' nok til, at jeg kan få mig selv til at aflive hende. Jeg har overvejet part til hende, men kan ikke se for mig, at nogen gider betale for at bruge tid på en hest, der kræver meget genoptræning, og som står et sted, hvor det generelt er lidt besværligt at komme til at ride.

Jeg er så endt ud med udlån. Jeg forestiller mig, at hun skal hen et sted, hvor man mangler en sød og rar selskabshest/hyggehest, og evt. et par lette ture. Problemet er bare, at hun ikke er glad for at være alene, og derfor heller ikke er nem at ride alene på tur. Hun er samtidig heller ikke fuldstændig trafikvant. I den tid jeg har haft hende, er begge dele dog blevet bedre, så jeg tænker da, at der er potentiale for at kunne træne det, hvis man vil. Men vil man det? Er der nogen der gider at låne sådan en hest?

Derudover har jeg ikke mange krav, andet end at hun bliver passet godt og at man tager hensyn til hende. Jeg har ikke lagt mig fast på hvem der betaler hvad, men tænker at låner som udgangspunkt betaler det daglige, og så kan jeg evt. betale dyrlægeregninger og forsikring.

Hvad tænker I?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Udlån - kan det lade sig gøre?
  • #1   27. jul 2015 Jeg tænker ikke det er umuligt. Det kan jo være kemien bare er der med nogen, og de egentligt ikke har brug for meget mere. Jeg kigger selv efter lånehest, men personligt er jeg ovre i den anden grøft med en fuldstændigt stabil, trafiksikker ridehest, som kan bruges til lidt af hvert. Men jeg er sikker på der er nogen derude som mangler en hyggehest, som er interesserede i arbejdet - hvis jeg havde råd og tid til begge dele, ville jeg da absolut synes det ville være spændende. Og ved det "kun" er udlån, er man jo ikke bundet resten af livet. Så som et spændende 'projekt' ville jeg da ikke afvise muligheden for jer smiley

  • #2   27. jul 2015 Vaccine og ormekur synes jeg godt du kan betale - men skader som sker v udlåner synes jeg udlåner bør betale. Har lige været igennem et års udlån og derefter solgt krikken. Sørg for at få skrevet ALT til punkt og prikke hvordan og hvorledes med dyrlæge, smed og forsikring - ellers opstår der problemer som v mig

  • #3   27. jul 2015 Jeg ser intet problem i at udlåne hende.

    Jeg har selv haft lånehest, og det var problemfrit og en super løsning for både ejer og mig på det tidspunkt.
    Hos os stod jeg for det daglige med opstaldning, foder, smed og undervisning, når jeg ønskede det. Ejer stod for alt med dyrlægen og forsikring, og det synes jeg egentlig er helt fair. Som låner har du jo intet at skulle have sagt omkring hestens fremtid. Og jeg finder det temmelig unfair, hvis låner skal betale udelukkende fordi skaden sker hos dem, når de ikke har nogen mulighed for at sige stop på hestens og deres pengepungs vegne.

    Min lånehest fik kolik en enkelt gang, og de 10.000 dækkede sygeforsikringen og ejer uden problemer. Det var jo nu engang bare hvad der desværre kan ske, og det var jo også ejers valg, hvis det var gået helt galt, om hesten skulle opereres eller ej. Den slags beslutninger kan en låner ikke træffe, og derfor mener jeg heller ikke at de skal betale for det. Men en sygeforsikring er en god sikkerhed som ejer til en udlånt hest.


  • #4   28. jul 2015 Det er bestemt ikke umuligt at låne den ud, men sørg for at få skrevet alt ned.
    jeg har hest der er lånt ud og det har den været i 8år eller mere. det har været på forskellige vilkår, dog hele tiden samme låner. Låner er super glad for hesten, også selv om den nu i et halvt år ikke har kunne rides.


  • #5   28. jul 2015 Jeg skal nok sørge for at få skrevet alt ned, og få det aftalt grundigt med en evt. låner.

    Min bekymring går mere på, om nogen gider låne en hest som hende? En som hende vil jo ikke være dyr at købe, så vil man ikke hellere det, end at låne?


  • #6   28. jul 2015 Jeg tror sagtens du kan finde en god låner til hende. Der er af og til folk der søger en hyggehest, og som ikke ønsker mere af den, end en ekstra hest at pusle om og måske kunne tage kæresten eller en veninde med på skovtur i ny og næ.

Kommentér på:
Udlån - kan det lade sig gøre?

Annonce