{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.384 visninger | Oprettet:

Problemer med tørre hove? {{forumTopicSubject}}


Nu det ikke duer til en blog her på HG, så tænkte jeg, at jeg vil smide den viden jeg har samlet sammen vdr. tørre hove her i forum - så kan folk få gavn af den, hvis de har lyst :o)

Tørre hove, det døjer mange med - men er det egentligt tørke der er årsagen eller ligger der noget andet bag? Jeg Krikken hoppede lidt ned i emnet og fandt en undersøgelse samt en dygtig smed, der har skrevet nærmere om emnet :).
Emnet har været bragt, på mine egne blogs før.

Jeg har længe spekuleret på, hvorfor man købe diverse produkter og puttede på hovene - når der intet var bevist med de her produkter, men de koster gerne kassen ofte. Jeg har søgt vidt og bredt og kan intet finde, ingen studier ( og ja, jeg søger også på engelsk ).
Ind imellem ser man producenter der laver undersøgelser/studier på deres eget produkt, det er knapt så pålideligt i og med det jo skal være et godt resultat men selv ikke nogle undersøgelser de selv har lavet har jeg kunne finde.

Men i min søgen rundt fandt jeg det her studie.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22369538
Hvor man har undersøgt om hove kan suge vand. Da mange jo også nøjes med at vandbade på diverse måder.
Studiet kom frem til at:
" Environmental conditions do not appear to affect moisture content in the hoof wall horn. Soaking horses' feet regularly in water would be unlikely to change the degree of hydration in the hoof wall horn but may further hydrate the sole. "
Dvs. hornvæggen, som er den der flækker, sprækker og bliver porøs havde vandet ingen effekt på. Det havde en bitte, bitte smule på sålen men ikke noget voldsomt.
Det er efter to timer i vand.

Om vinteren når vi har problemer med hovene, så er det også altid fx surstråle - det er ikke hornvæggen der er problemer med. Men strålen, der står i et surt og fugtigt miljø - og strålen er også af helt anden konsistens end hornvæggen er.

Tine, der er trimmer og under uddannelse til beslagsmed har siden Horsemind. Hun har skrevet et super godt indlæg vdr. græs, forfangenhed og hove der flækker og går i uorden.
https://www.facebook.com/169392714657/photos/a.10151252193599658.482743.169392714657/10154059904229658/?type=3&theater
" Som beslagsmed oplever jeg at hovene har en slags cyklus der følger året. I foråret begynder mange så småt at få ændringer i hovene i form af flade såler, vinger, ømhed, seedy toe, ringe i hornet mm. Disse ting udvikler sig som regel hen over sommeren når hesten går på græs.
I nogle tilfælde står hesten med en akut forfangenhed, men i mange tilfælde ser man forandringerne ske gradvist, hvor hesten blot bliver mere ømtået end den plejer.
Når vi når til sensommeren er det tid for tabte sko, for her er hornet på mange heste så porøst og dårligt efter flere måneder på græs, at skoene ikke kan holde på. (servicemeddelelse: mange tror at hovene flækker i sommerhalvåret pga. tørke, men sandheden er at tørre hove ikke flækker bare fordi de er tørre. Hove flækker hvis de er for lange, ude af balance eller der er noget der ikke fungerer i hestens diæt). "

Jeg tænker, at diverse producenter har gang i en super fed forretning med os hesteejere der lapper løs på hesten med diverse olier og andet på hoven - men hver evig eneste år alligevel render ind i det samme problem, så vi køber videre, istedet for at rent faktisk nå til bunds i hvad problemet er.
God forretning - opfind et produkt, du behøver ikke lave nogen undersøgelse på om det reelt set virker.
Bare få en kendt sponsor rytter til at udtale sig om at det gør også, så hopper folk i med begge ben uden og tøve. Istedet for at finde den reele årsag.

En anden ting man skal huske er, at vitamin/mineral balancen også spiller ind og det foder vi propper i hesten. Så hvis man stop fodre ens hest der måske i forvejen er lidt til den gode side eller følsom over for sukker/stivelse med 2-3 kg foder om dagen med 30% stivelse og 20% sukker, så vil det højest sandsynligt også vise sig i hovene.

Vitamin/mineral mangel vil også vise sig i hovene, afhængig af hvilken slags mangel hesten nu har - i og med forskellige mangler giver forskellige symptomer. Selvom man giver hesten den dosering der står på sækken, kan den let stadig være i mangel da mange ikke har deres kraftfoder dosering afstemt med grovfoderet fordi de mangler analysen på det.

Men det er ikke populært at tage sin hest af græs, det er jo ikke naturligt, det er jo synd for Musse hvis hun ikke må få græs. Men det er desværre heller ikke naturligt for Musse med en kæmpe frodig græsmark - det er ingen hesteracer vant til fra naturen.
Og især de tungere racer får tit skyld for at de " bare har dårlige hove " fordi de flækker og er umulige. Meeeeeen, det kunne jo også være fordi, at de typisk også er mere følsomme over for græs/sukker end andre :).

Tit kan det dog også være noget så simpelt som for lange intervaller ( mange heste kan max gå 6 uger, nogle 4 om sommeren ) eller forkert/mangelfuld beskæring.

Jeg kan anbefale facebook gruppen: Hestens hove
Der er både beslagsmede, trimmere og kloge hobbyfolk klar til at byde ind på ens undren over hvorfor hovene nu ser sådan ud.
Men husk at tage gode billeder af hoven først - der er en tråd øverst der viser hvordan.

Har du undersøgelser på hovolie og/eller vand og deres virkning, så smid gerne ind - undersøgelser og ikke producenterne der siger det er fantastisk smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Problemer med tørre hove?
  • #1   14. jul 2016 Godt og spændende indlæg smiley

    Jeg tror rigtig meget på, at det er flere ting, som udløser "et eller andet", det være sig skader, flækkede hove, tabte sko, sygdomme ect.

    Jeg har endnu til gode at forstå, at man kan smøre noget på en "død negl=hov" og så forvente at den bliver bedre smiley Hornet i hoven viser, at der er "noget galt", men det er ikke mangel på mængden af "smøre-på-middel" smiley

    Generelt så tror jeg, at vi gerne hopper på diverse "hov-smøre-på-ting", nyt "fancy flot fodersæk", ny "super duper sadel", et "ekstra tilskud af dit dyt og dat", et "skvat sårplejecreme til skrammer" ect fordi vi så føler vi gør noget.
    Vi går bare ikke helt tilbage til "ondet's rod" - der hvor vi ofte skal betale dyrt for at smeden skal komme hver 6 uge i stedet for hver 12 uge, når skoene klirer løst og hesten er langtået. Der hvor vi måske skal se på, at det rent faktisk er de færreste heste som trive med 20 timer i en spåneboks med kun 6 kg hø dagligt - og det hjælper en fin ny fodersæk ikke på. At det oftest er "dårlig ridning" og ikke dårlig sadel. At ens hest næppe bliver mere rolig af magnesium, hvis den stadig står inde 20 timer i døgnet i sin spåneboks med 6 kg hø. Og at det overfladiske sår har bedst af ro og luft, og at helingen reelt bliver sat tilbage af alverdens creme-i-sår-lukker-for-luft.

    Nå men det var så bare lige mine betragtninger om mange små ting i heste-verdenen.

    Mvh Charlotte


  • #2   14. jul 2016 Jeg har selv været igennem møllen med min unghest og "dårlige hove" - og det var ikke kun dårligt smede arbejde. Hold da op foderet betyder en hel del!

    Men efter jeg har skiftet til stivelsesfattigt/sukkerfattigt kraftfoder, samt at han kun for grovfoder - nul græs. Så er hans hove meget pænere. Han er barfods. Og er slet ikke ømtået. Døjer hverken med surstråle eller flækkede hove.

    Han bliver trimmet hver 5-6 uge og bruger ingen former for midler på hovene. De er 100% naturlige :b

    Så i bund og grund kan det gøres ret nemt og billigt at holde gode/sunde hove (: i hvertfald på min hest (;


  • #3   14. jul 2016
    Det er også min opfattelse :o) Vi elsker at proppe noget på eller i hesten - fordi så gør vi et eller andet. Vi fodre hesten med magnesium men den står stadig inde 20 timer om dagen ( og har ikke prøvet andet ) samt får 2 kg foder med 40% stivelse - og det vil man ikke lave om på.

    Tilskud, smørelse og alverdens andre ting skal fikse vores problemer - de skal fjerne symptomet, ude af syn ude af sind.


  • #4   14. jul 2016
    Amalie J - Ganske simpelt ja, men mange synes det er meget mere simpelt at proppe et tilskud til 500 kr i hesten og smøre 117 ting på hver dag og bruge lang tid på vandbade istedet for - fordi det er jo beeeesværligt og synd ikke at give hesten græs og det er besværligt at finde sit eget foder og koster måske mere.


  • #5   14. jul 2016 Puh jeg tror bare jeg forbliver doven og nærig til at gide det (; men forstår dig udmærket. Det kan virkelig være nat og dag omkring hvordan man holder hest. Og det handler nok i bund og grund om hvad man er "oplært" med i mange tilfælde.

  • #6   15. jul 2016 Jeg troede jo også engang at hovolie var vejen frem, indtil min smed en dag lige gjorde mig opmærksom på hvordan olie og vand faktisk har det smiley Så nej jeg smørre ikke hovene i diverse produkter, giver dem kun lidt olie hvis de skal se flotte ud - da jeg nægter at give mine heste det der farvelak på.

    Angående foder, så fodre jeg med lav stivelse og lavt sukkerindhold. Det er et must for distanceheste, da det simpelthen ikke går at de brænder deres foderenergi af i løbet af no-time, og foder med højt stivelse kan formindske hestens syregrænse væsenligt.


  • #7   17. jul 2016
    Foder har bare virkelig meget og sige, det glemmer folk tit :o)
    Tilskud skal og kan løse alt mener folk efterhånden, andet er åbenbart for besværligt :o)


  • #8   17. jul 2016 Jeg fodre med HorsePro Senior til min 16-årige islænder, da det var det gamle ejer fodrede med. Om vinteren får han HorsePro Islænder.
    Han har ikke verdens bedste hove og her sidste sommer gik han 4 uger også skulle der nye sko på. I år gik der to uger også måtte smeden komme og lægge silicone på hoven da der var flækket et godt stykke af deb.

    Efter dette indlæg overvejer jeg nu skifte foder, men hvad vil du anbefale?


  • #9   17. jul 2016
    Foderdata.com har en fin oversigt over foder - der skal du fx vælge den med under 10% stivelse, hvilket du så skal vælge kommer an på om hesten er nøjsom eller har svært ved at holde huld :o)

    Der udover spiller sukkeret i græsset som nævnt også ind og konsekvenserne ved det er forskelligt hvornår det viser sig for hesten, det er forskelligt hvornår bærget flyder over.

    Men, det kan altså også med sko være en smed der sømmer for lavt eller beskære forkert der gør at det går i miks maks.


  • #10   17. jul 2016 Mange tak smiley
    Jeg synes slet ikke jeg kunne finde hans foder på listen smiley
    Jeg vil tage et ordentlig kig på den i morgen også vil jeg overveje foderskifte, fordi man kan ikke sige at han har svært ved at holde huld (han havde engang og det kan være derfor gamle ejer har fodret med dette) og han æder alt smiley


  • #11   17. jul 2016
    Senioren ligger på 12% og Islænder ligger på 14%
    Det er ikke voldsomt, men det er en høj dosering hvis det er en nøjsom hest.



  • #12   17. jul 2016 Der kan man bare se. Jeg troede den lå meget højere. Jeg må være meget træt xD
    Han har altid haft dårlige hove og jeg giver ham ølgær som tilskud og har givet det et år til august. Før fik han biotin men det fungede ikke helt smiley

    Igen tak for hjælpen smiley


  • #13   17. jul 2016
    Men som nævnt kan årsagen også ligge andre steder end foderet - fx i beskæring, skoningen, selve hoven ( Wld fx) eller sukker i græsset. Der er mange årsager, kan kun anbefale hov gruppen :o)


  • #14   17. jul 2016 Ja jeg har aldrig smurt Tindur sine hove, og det kommer jeg heller ikke til med Rocky sine.. Jeg er det nogle kalder "stivelses og sukker forskrækket" så Tindur får kun vit/min om sommeren, og fodrer med foder med et lille indhold af stivelse og sukker om vinteren.. Rocky får foder 365 endnu da han er for tynd og ikke er ældre.. Også med minimum stivelse og sukker. Mine heste går ikke med sko.. De bliver beskåret efter behov. Jeg er nok lidt Hippie på dette punkt.. Men mine heste skal leve mest muligt naturligt i tråd med at de bruges som rideheste.. Så jeg forsøger at give de et så naturligt liv som muligt smiley

    Mvh TT


Kommentér på:
Problemer med tørre hove?

Annonce