{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.368 visninger | Oprettet:

Børn og aflivning {{forumTopicSubject}}

Vi skal aflive vores bedste ven i morgen...
Jeg er alenemor til 2 på 6 og 8 år. Børnene vil gerne med i stalden, når han skal aflives. De får ikke lov at overvære det, men de vil gerne se ham, når han er død.
Eller hvad? Jeg er i syv sind. De har selv haft begravet vores kat sidste år, men vores hest her, er noget helt specielt for os alle 3.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Børn og aflivning
  • #1   30. nov 2016 Min egen erfaring er, at jeg har haft nemmere ved at sørge over dem jeg har set. Det gør det en hel del lettere at bearbejde, når man har set med egne øjne, at "nu er den ikke mere".
    Om det gælder det samme for børn i den alder skal jeg ikke kunne sige.

    Sender masser af varme tanker jeres vej smiley


  • #3   30. nov 2016 Jeg synes du skal tag dem med og sige til dem flere gang undervejs "vi kan gå vis i ikke ville se mere" smiley

  • #4   30. nov 2016 Jeg synes at det kommer an på aflivningen. Hvis det er med sprøjte, så lad dem se den mellem at den er død grundet sprøjten, men før man skærer halsen. Hvis det er med boltpistol så ville jeg fraråde det i den alder.

    Jeg er ikke hys, men da dette er et kæledyr og ikke en ukendt ko der skal ende på spisebordet, så er det for mig noget andet. Det er måske ikke det bedste minde at have i hukommelsen hvis der er "huller" i den smiley


  • #5   30. nov 2016 Min mening uden selv at have børn: De skal have lov til at se hesten når den er væk, hvis de gerne vil. Jeg synes det er sundt for børn at møde døden på en god måde, og så husker jeg fra mig selv, at jeg bedre kunne forstå jeg ikke skulle se kat/marsvin/oldemor mere, hvis jeg så dem efter de var væk.
    Men kun hvis hesten efterfølgende er "pæn" og ikke med blod eller sår.


  • #6   30. nov 2016 Jeg er enig med "Dingle".
    Kommer an på aflivnings metoden.
    Da jeg var 10, listede jeg mig ned i vores baghave for at se min afdøde pony - på trods af min mor frarådet det.
    Den var blevet skudt i panden, og der lå hjernemasse blandet med blod ud fra hendes skønne lille hoved.
    Det sidder stadig i mig - og vil derfor fraråde det hvis den også skal aflives på denne måde smiley

    Held og lykke med alt!


  • #7   30. nov 2016 Jeg tænker at du skal mærke efter i maven, hvad der er rigtig for dig og dine børn! smiley

    Jeg kan dog fortælle dig, at vi har haft rigtig mange dyr hjemme hos mine forældre gennem den tid jeg boede hjemme (katte, hunde, grise, vildsvin, kører, ponyer, får, geder, kaniner og div fjerkræ), og dermed har jeg også oplevet rigtig mange kæledyr blive aflivet, og jeg har selv været med til at hugge hovederne af vores fjerkræ og efterfølgende plukke dem og pille indmad ud, samt været med ved slagter med grisene, og set en af vores køer blive skåret op derhjemme (jeg har dog ikke fået lov til at se dem blive skudt, da min mor selv har oplevet en tyr blive stående engang, og måtte skydes tre gange før den lagde sig).
    Jeg har siddet med vores hunde, når de er blevet aflivet, og da jeg var teenager stod jeg selv med min gamle haflinger Stoffer, da han skulle aflives. Og har efterfølgende også stået med et par vender heste under aflivning.
    Jeg synes det er helt forfærdeligt at sige farvel til dyr! Men har været glad for, at jeg trods har fået lov til at opleve det.


  • #8   30. nov 2016 min datter var 5 da hun var med til at aflive en af vores heste.hun så alt og hun har valgt efterfølgende at være med hver gang vi skal sige farvel til et kæledyr. inkl vores ko i foråret som blev lagt ned med bolt pistol.
    i min verden er døden en del af det at have dyr og børnene her er med hele vejen.


  • #9   30. nov 2016 De skal have lov til at sige 'farvel', og se den når den er død. Det plejer at hjælpe på bearbejdelse af sorgen, hvis de ser, at den er død og ikke bevæger sig længere smiley

  • #10   30. nov 2016 Hvis de vil se ham, så lad dem se ham...
    Det er først værre hvis de ikkehar fået lov ånr det nu er et ønske de har. En ting er at jeg ikke syntes man skal tvinge dem, men vil de gerne, så syntes jeg også det er okay...

    Både fordi det som andre siger hjælper med en større bearbejdelse af sorgen, men også for at lære at forstå døden. Hvordan man som forældre takler de ting siger også en del om børns fremtidige udvikling. Første gang jeg oplevede døden forklarede min mor mig at mit kæledyr nu var i himlen, og at det var okay at være ked af det, fordi at når man er ked af det fordi nogen dør, betyder det jo bare at vi elsker dem...

    Den tanke holder jeg meget stærkt fast i den dag i dag.


  • #11   30. nov 2016 Jeg synes ikke de skal være der under selve aflivningen.. Det kan blive en voldsom oplevelse, og så er det måske bedre de nøjes med at se hesten når der er ro på, altså inden den skal stikkes, og når den har lagt sig..
    Det er noget der kan sætte sig dybt.. Og når de ikke er ældre, så får de ikke noget positivt ud af at se deres bedste ven - i værste tilfælde kaster sig rundt og lander hårdt på jorden.. Så er det bedre de ser det hele er roligt til de er blevet ældre..


  • #12   30. nov 2016 (Vil lige tilføje, bare så i ikke misforstår,at jeg taler om det at se hesten når den er død - ikke imens den falder).

  • #13   30. nov 2016 Samme her, Camilla. Jeg har selv stået med to heste da de blev aflivet, og det er ubehageligt - ikke noget børn i den alder bør være med til.

    Men jeg tror det er sundt for dem, at se hesten bagefter, såfremt der ikke er en masse blod, og så længe det er fordi de selv gerne vil.

    Du kan eventuelt lade dem lave en lille ting hver, fx en tegning, eller give dem et par gulerødder, som de kan ligge hos hesten bagefter - så giver de den noget "med i himlen".


  • #14   30. nov 2016 Min personlige holdning er, at døden er en del af livet. Og det er ikke noget at være forskrækket over.

    Kære Trådstarter.
    Hvordan har du det selv med døden? Er du afklaret med at det er ved at være tid? Er du klar til at sige farvel?
    Hvis ja, så gå hen og tag afsked.
    Stå ved hestens side når det sker, hvis det skal til.
    Giv dig god tid bagefter til det sidste farvel.

    Jeg tror at børn reagerer utrolig meget på de voksne rollemodeller. Kan du selv bære situationen, og har de evt en ekstra voksen de kan holde i hånden, så tror jeg sagtens at de kan være med.
    Medmindre hesten ser meget slem ud bagefter, tror jeg at det kan give børnene en afklaring at se forskellen på hesten, som de kender den i live - og den stille ting, som bare lægger der og tydeligvis mangler noget, men ellers er overraskende fredelig at se på - nemlig et dyr som er dødt, og noget som er dødt er ikke levende og når livet er væk mangler noget og de har selv set at hestevennen er væk.

    Må jeg kondolere og ønske jer en fredfyldt afsked.


  • #15   30. nov 2016 Som pædagog hvor jeg har skrevet opgaver om Børn og sorg så anbefaler jeg at de får lov at se hesten og sige farvel når den er død. De skal dog ikke i den alder overvære selve aflivningen da det er for voldsomt. Jeg synes også det er utrolig vigtigt at de også får sagt farvel når den er i live. Så hvis man kunne lave en ordning hvor de var med, sagde farvel og gik med en voksen når dyrlægen kom. (vigtigt at de ikke pludselig stikker af og kommer og ser det) og så kommer tilbage når hesten er ordentlig død. (medmindre det er med boltpistol)
    Så får de sagt ordentlig farvel, og er afklaret med at den nu er på de evige græsmarker.

    Mvh TT


  • #16   30. nov 2016 Lad dem se hesten når den er død. Døde heste ser meget fredelige ud. Jeg ville lade dem klippe et stykke af halen hver som et godt minde og give historien med regnbuebroen.

  • #17   1. dec 2016 Hvorfor er vi så forskrækkede over døden og blod???

    Jeg er vokset op på landet hvor dyrene døde på stedet for at blive spist. Fra jeg var ca 8 år var jeg med til at slagte høns. Så min far hugge hovedet af høns efter at han havde slået dens hoved ind i huggeblokken først, så den var død når den mistede hovedet. Jeg var med til at plukke den og tage indvoldende ud. Han forklarede alt for mig, om hvad det forskellige inden i hønen var. Fik det gjort til en særlig ære at spise lår sammen med ham. Lårne var kun for dem der havde klargjort hønen. Jeg så også på når hjemme slagteren kom for at skyde grisen til fryseren. Hjalp min mor med at pakke og fik at vide hvad de forskellige udskæringer kunne blive til på middagsbordet.
    På den måde fik jeg et naturligt forhold til livet, blod og døden.

    Kødet i køleren i supermarkedet har gået rundt på marken eller i hønsegården og har, forhåbentlig, haft et godt liv indtil det skal blive til frikadeller eller kyllingelår i ovnen.


    Selvfølgelig er det vigtigt at fortælle dine børn hvad der kommer til at ske. Og indvolver dyrlægen så børnene får et naturligt forhold til at livet ikke altid kan vare ved og at det er vores ansvar som mennesker at træffe de grimme beslutninger, da dyrene ikke selv kan bestemme hvornår de vil dø.
    Også at dyr ikke er så pæne indeni som uden på.

    Men det er jo dine børn og din beslutning.


  • #18   1. dec 2016 Tak for jeres gode råd, det er rart med nogle andre øjne.
    Jeg er selv sygeplejerske, og har et fint forhold til døden. Men min mor mener ikke, at børnene må se ham bagefter. Så jeg blev i tvivl.. Han skal aflives med sprøjte, da det ikke tiltaler mig, at skal ske på nogen anden måde.
    Min dreng på 8 har ikke gået i skole siden skoleåret begyndte, så han har været med i stalden dagligt. Og ham og hesten har et helt specielt bånd. Og han ønsker selv at komme med, jeg troede at, min mindste havde nok i at sige farvel, her i aften. Men hun græd og vil også med i morgen.
    Min veninde kommer og holder ham, når han skal falde. Jeg elsker ham så højt, så jeg ønsker ikke at få et trist minde, hvis han kæmper. Og hende kender han rigtigt godt.
    Så jeg tror jeg tager begge med. Jeg har bare aldrig prøvet at aflive en hest, så for mig selv har det været rigtigt svært, at tage beslutningen, og jeg var lidt uforberedt på, at det skulle være imorgen. Men dyrlægen sagde jeg ville have det forfærdeligt, hvis jeg trak tiden, når beslutningen er taget.
    Jeg vil selv gå med børnene, når han får den sidste sprøjte.
    Tak igen for jeres erfaringer og historier smiley


  • #20   1. dec 2016 Tag du bare ungerne med ud og sig farvel. Så kan i gå når dyrlægen kommer og komme tilbage igen når det er overstået. Jeg er enig i at det er en sund måde at lære at forholde sig til døden på. smiley

  • #21   1. dec 2016 Kan godt forstå du er i vildrede!

    Min erfaring er: vil de se, så lad dem se hvad de vil se.. nogle gange har børn andre former for spørgsmål, og ser/føler ting anderledes end voksne mennesker smiley
    Selv var jeg 11 år, da min pony døde på tragisk vis (hans tarm sprang - gæringskolik). Dengang forstod jeg ikke det at hesten kom væk på samme måde som i dag... jovist var jeg mega ked af det, da jeg vidste hvor det kunne bære hen (han var en ældre pony), men nægtede nok lidt at tro det... indtil han mildest talt væltede over mod mig og var sindssygt tæt på at lægge sig oven på mig smiley ham fik rejst sig igen, men væltede så atter - denne gang på hovedet... (dyrlægen nåede ikke at komme ud).
    Min mor dengang var MEGET dramatisk... det sidste syn jeg fik af ham i live er spændt op med ordene "nu dør han!"
    Ganske enkelt forfærdeligt... det blev alt for meget for mig dengang, og jeg måtte løbe ind til en af vores andre heste og finde trøst.
    Men det var overraskende "let" at se fremad derfra. Min mor ville have jeg skulle se ham, da han var væk, men det ville jeg ikke. Så hun tog nogle billeder af ham, som jeg så nogle måneder senere.

    Så min erfaring er at lade dem se hvad end de vil. Lad dem vide at de kan gå, hvis det bliver for meget for dem, og de så kan komme tilbage, når han er væk, hvis de har lyst til det. Hvis ikke de vil se ham dér, så tag et billede af hans hoved.. det virker kynisk, men det har for mig været nemmere at acceptere med et billede af hestene... smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #22   1. dec 2016 jeg kan godt fordyå at det er er et svært valg.

    men du kender dine børn, du ved om oplevelsen vil være for meget for dem.
    hvis du vurdere at oplevelsen er for meget, då hellerr lade være.


    jeg er nok lidt stik modsat af alle sndre her inde, jeg ser ingen grund til at så små børn skal se en død hest. Så hellere finde en god børnebog der forklare døden, og læsen den for dem. så du får en lille opfattelse, men formuleret på deres niveau


  • #23   1. dec 2016 Jeg er som mor blevet meget god til at forklare især den store på 4 (de er 2og 4år) hvordan tingene hænger samen samt hvordan det foregår og hvad de kan forvente...

    Så synes helt sikkert godt at de kan være med smiley held og lykke

    I kunne efter jo klippe halen af og lave nogle smykker eller andet til børnene smiley


  • #25   1. dec 2016 Døden er en del af livet og de kan lige så godt lære det fra start af. Jeg er ved at brække mig over at folk ikke kan lære deres børn dét og i stedet for giver dem en eller anden langt ud forklaring på at derfor er bedstemor eller bedstefar her ikke mere. De skal ikke overvære det, det er voldsomt, men jeg synes de skal have lov til at se den bagefter. De skal gå i seng med et godt billed i hovedet smiley

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #26   1. dec 2016 sandra: så simpelt er det altså ikke. smiley

    detber op til moren/faren/forældrende at vurdere om drt vil gavne mere end det vil skade.

    der er ingen grund til at smide yngre børn ud i alle mulige situstioner, der kan værr ubehagelige for dem - der kommer så msngevat sådanne situationer resten af deres liv som man ikke kan undgå smiley


  • #27   1. dec 2016 Min datter er 4 og var med inde da vi fik aflivet vores hund. Jeg synes ikke det giver mening at de ikke må se det. Det giver en større ro og forståelse for dem når de selv ser det.. det er nok en smagssag

  • #29   1. dec 2016 Problemet med aflivning af heste er, at de ikke altid ligesom hunde og katte lægger sig stille ned og sover ind.. det kan foregå noget voldsomt og ikke noget jeg personligt synes børn i den alder skal se..

    Jeg er selv meget imod vatterede børn, men lige aflivning af en hest er altså noget voldsomt noget..


  • #30   1. dec 2016 Amt: hvad er det du mener der ikke er så simpelt?

  • #31   1. dec 2016 Nu går spørgsmålet jo ikke på om børnene skal se hesten under aflivningen, det har Stella sagt at det skal de ikke, så mit svar tidligere gik på om de skulle se den bagefter eller ej.

    Jeg synes at nogle kommer med kommentarer som på det nærmeste, fornærmer os, som ikke synes at det er så god en idé at se selve aflivningen. Det bliver nærmest gjort til at vi er forskrækkede, kun køber kød fra køledisken, og pakker vores unger ind i vat.

    Jeg har her i går aflivet høns. Mine børn på 3 og 4 skulle ikke se det. for det første at der sprøjter blod rundt, hønen der bevæger sig uden hoved osv, det er for voldsomt for mine børn. Mine børn har kælet disse høns, de siger at de elsker dem, og er generelt meget følsomme små empatiske unger, og hvis de skulle se det, ville det skade dem, mener jeg. Ældre børn, som ikke har haft dem som kæledyr, men ved fra starten, at disse dyr skal spises, jo de kan endda selv slagte høns. Men som jeg sagde tidligere, så synes jeg at der er stor forskel på hvilket dyr der aflives, metoden, om det er et kæledyr, og sidst, men absolut vigtigst, barnets psyke.

    Mine børn må gerne, hvis de engang har lyst, slagte høns. Når de er større må de gerne være der ved aflivning af deres kæledyr, hvis det er deres ønske, men de skal ikke påtvinges det, for at de "skal få et naturligt forhold til døden og det der kommer på bordet", og de skal være gamle nok til, at man kan forklare dem, at det kan være en voldsom oplevelse. For mig er det en latterlig grund at komme med, at det er fordi "der er naturligt"... det er også naturligt at have sex, slå andre mennesker ihjel osv... men det skal "jeres" (jer der har den holdning) børn måske også glo på i en ung alder så de ikke bliver kropsforskrækkede eller finder det tabu?

    Mine børn skal i hvert fald ikke have det sidste minde om deres elskede pony, værende at den ligger død på jorden med blod og hjernemasse (hvilket kan forekomme, og evt en hals der er skåret over... Men ok... hvis det gør mig til en forskrækket mor som pakker sine børn ind i vat... so be it


  • #32   1. dec 2016 Jeg skriver jo netop også at jeg ikke synes de skal se selve aflivningen men at de skal have lov til at se hesten bagefter. Og så mener jeg at de skal kende den rigtige grund til at dyret ikke er her mere - det jeg brækker mig over er, de forældre der sidder og bruger tid på at forklare deres unger at bedstemor ikke er her mere fordi bedstefar kaldte hende op i himlen og at hun måske kommet tilbage engang eller noget i den dur. Eller langt værre forklaringer.

  • #33   1. dec 2016 Sandra, den var ikke møntet på dig omkring at se hesten blive aflivet smiley

    Og jeg er enig i, at man ikke skal give en dårlig undskyldning, men forklare at den er død og er her ikke mere, fordi den var syg, gammel eller hvad der nu har været grunden. Mine børn er vant til pt at se på døde bænkebiddere eller tissmyrer som de besluttede sig for at træde på, og jeg forklarer at nu er den død, og at vi skal altså være søde ved dyrene. En dag på vej hjem lå der så en død fugl (før fugleinfluenzaen) som min ældste på snart 5 så, og jeg kunne se på hendes udtryk, at det var lidt voldsomt for hende, bare det skridt fra en bille til en lille fugl. Vi snakkede bagefter om at ræven eller katten nok havde været sulten, og at det er ok, for den skal jo også have mad, men hvis jeg så sprang helt op til en høne som hun selv havde klappet, fodret og vandet, så er det altså noget sværere at kapere for en som hende, det kommer til at tage lidt tid, og det er ok, for det har vi masser af smiley forhåbentlig smiley


  • #34   1. dec 2016 Dingle - hov fik ikke lige skrevet det, men mit svar var til amt smiley

  • #35   1. dec 2016 haha, helt ok... det det der sker på nettet når man skriver XD

  • #37   1. dec 2016 Kære alle. Tak for den fine respons.
    Jeg valgte at lytte til børnene. De ønskede at hygge om ham, med mash, lakridsguf, gulerødder og hans elskede kanelsnegl smiley
    Han var glad og pjattet. Så det var rigtigt hyggeligt. Mine to veninder fra stalden gik med ham og dyrlægen, mens vi sad i rytterstuen, græd lidt, og kiggede på smykker af hestehår.
    Så kom de ind, havde klippet halen til os. Og børnene ville gerne ud og se ham.
    Det var meget smukt. Min datter kyssede, aede og krammede ham. Min dreng tøede op lidt efter, og fik også givet nus og kram. Tænderne blev der kigget på også. Og så var de klar. Og min veninde dækkede ham fint til.
    De er glade og leger, og ind i mellem får vores store dreng aka bassemand en kærlig tanke. Og når de sover så skal jeg stortude...
    Knus


  • #38   1. dec 2016 Jeg synes du skal tag dem med så de kan få sagt farvel til den

  • #39   1. dec 2016 Godt gået, Stella. Du lyder som en dygtig og sympatisk forælder.

  • #40   1. dec 2016 Her var vi der begge to - jeg selv og min datter på 7 år - da vores gamle pony på 32 år blev aflivet pga. kolik. Vi har flere dyr og princippet er det samme uanset størrelse; man har et stort ansvar når man har dyr og en del af der er at være der for dem - også når de skal herfra. Så da vores pony blev rigtig dårlig og skulle aflives, så var det vores ansvar at berolige hende og være der til hun var væk. Man kan ikke bare vende ryggen til et dyr man har så kært, der har givet en så mange dejlige oplevelser. Ja det er mega hårdt og det kan være hårdt at se så stort et dyr falde om, men vi var helt enige - både før og efter - at vi begge skulle være der og hjælpe hende trygt og godt herfra.

  • #41   1. dec 2016 Jeg er rigtig glad for at mine forældre gennem min opvækst, ikke har pakket mig ind i vat, men der imod har lært mig at døden er en del af livet. Jeg har gentagende gange priset mig lykkelig for at have lært at håndtere døden.

    Så jeg syntes bestemt at dine børn har bedst af at deltage.


  • #42   2. dec 2016 Som der er blevet sagt nogle gange, kommer det jo helt an på aflivnings metoden.

    men hvis det er med sprøjte og det hele foregår fredeligt, så synes jeg, at børnene skal have lov til at være der, hvis de har lyst til det. Så de kan forstå at nu er den væk, og den kommer ikke tilbage igen.

    jeg ved det fra mig selv, med hund og kat og ja heste, at det er rart nok at være der, når det sker. så man selv er indforstået med, hvad det er der sker.

    Så hvis dine børn har lyst, så synes jeg du skal tage dem med. Det er måske den måde de bearbejder det nemmest:)

    mange knus her fra smiley


  • #43   5. dec 2016 Jeg ville tage dem med:)
    Som barn/ung overværede jeg selv aflivningen af min og min mors gamle hest, og det har ikke påvirket mig negativt efterfølgende.

    Ked af at høre om jeres hyp:\


  • #44   5. dec 2016 Beklager - har først nu set hvornår indlægget er fra.

Kommentér på:
Børn og aflivning

Annonce