Lære at sige stop og tænke på sig selv {{forumTopicSubject}}
Puuuha jeg føler lidt jeg må ud med et meget tungt "emne" der fylder mig hovedet (for ikke at sige min krop) rent psykisk...
Jeg har siden slutningen af efteråret 2013 fået det dårligere og dårligere rent psykisk. Min mor har været meget syg og jeg har hele tiden været meget bekymret for hendes helbred, samt været meget bange for at skulle af med mine heste.
Folk ryster tit på hovedet over, hvordan jeg har været bange for at miste mine heste, men hestene har været det eneste sted jeg har kunnet finde trøst og kunne ikke se hvordan jeg skulle kunne undvære dem, midt i min mors lange sygdoms forløb.
Samtidig gik jeg i 3.g. hvor der har været mange store opgaver, samt en SRP som var lige rundt om hjørnet.
Siden er det bare gået hurtigt. Jeg er konstant træt i hovedet, glemmer hurtigt, bliver utrolig let distraheret og har en tendens til at sætte mig ned og græde når det hele bare er for meget.
Jeg har mistet flere veninder, grundet min "tilstand" og jeg har kæmpet for at holde mig oppe, selv de mørkeste dage hvor jeg har været træt af det hele... Træt af livet....
D. 24/6 blev jeg endelig student og færdig med skole, siden har jeg arbejdet nogle gange i ugen og kan mærke at det er nok for mig.
På det sidste er det hele bare blevet værre og værre... Jeg kommer hurtigt til at græde flere gange dagligt, kan intet overskue og har slet ingen overblik over noget som helst længere. Jeg føler mig meget alene og har én veninde jeg kan snakke med om det.
Jeg er rigtig bange for at det er noget der er ved at sætte sig "permanent" i kroppen på mig og jeg må begynde at stoppe op og tænke på mig selv! Selvom det er svært, bliver jeg nød til at sige nej til rigtig mange ting. Det har, som skrevet, kostet mig veninder som ikke har kunnet sætte sig ind i hvordan jeg har det.
Men hvor er det svært at komme på rette køl igen efter sådan en omgang... Det er jo næsten et helt år jeg har kæmpet med nu og det går virkelig ned af bakke for mig lige nu.
Hvis der skulle sidde nogen derude, som har haft noget lignende, tager jeg gerne i mod gode råd, øvelser eller andre erfaringer for at få det bedre igen.
Jeg måtte lige ud med det, da det er noget der virkelig går mig meget på lige for tiden....
jan 2007
Følger: 105 Følgere: 179 Heste: 3 Emner: 353 Svar: 3.419
Held og lykke med det, jeg kæmper selv med det samme hvilket jeg har gjort i mange år nu. Desværre har professionel hjælp ikke hjulpet mig, men det hjælper de fleste
okt 2011
Følger: 113 Følgere: 55 Heste: 3 Emner: 206 Svar: 2.267
Bare rolig! Har det PRÆCIS på samme måde!
To søskende, især, og en mor som ikke har det godt, glemsom, ofte tudefærdig over "ingenting", stresser nemmere og har det bedst med mindre skole og mere fritid/heste. Amen det hele...
Jeg har tit overvejet at søge hjælp hos lægen og evt. få en henvisning til en psykolog, og jeg synes du skal gøre det samme - men gøre noget ved det!
Selv tænker jeg lidt, at mit er værst nogen dage og ikke hver dag, som det tidligere har været, så jeg synes selv det virker dumt at bruge lægens/psykologens tid, hvis jeg har det okay den dag, men det er jo sådan set noget pjat, for problemerne er der jo stadig!
Har du også snakket med din mor om det?
Det kan godt virke som en unødig byrde at skulle ligge på dem, når de i forvejen selv har meget at tænke på, men jeg tror det vil hjælpe dig, at fortælle hende det - hun ved det måske også selv allerede.
Ellers er du også altid velkommen til at skrive til mig!
jan 2007
Følger: 32 Følgere: 199 Heste: 4 Emner: 121 Svar: 882
feb 2010
Følger: 22 Følgere: 24 Heste: 2 Emner: 85 Svar: 137
jan 2007
Følger: 32 Følgere: 199 Heste: 4 Emner: 121 Svar: 882
jan 2007
Følger: 105 Følgere: 179 Heste: 3 Emner: 353 Svar: 3.419
En anden ting jeg kom til at tænke på som hjælper mig meget, er at skrive. Når jeg har det dårligt skriver jeg mine tanker og følelser ned. Jeg har en blog som er beskyttet med en kode så kun jeg kan komme ind på den, og der skriver jeg alt mellem himmel og jord, som jeg ikke føler jeg kan fortælle til andre. Det kan være en kæmpe lettelse når man har det sådan, ens tanker kan virkelig hobe sig op, og så kan det bare være rart at få ud på én eller anden måde
jun 2008
Følger: 116 Følgere: 103 Heste: 7 Emner: 176 Svar: 3.503
Sidst i november tog min mor mig til lægen, hvor jeg fik en henvisning til psykologhjælp. Dog var jeg nødt til at droppe ud af gymnasiet, halvvejs igennem 2.g, fordi jeg grundet mit stress og min depression på ingen måde kunne følge med, i nogle fag. Jeg begyndte at udskyde tingene, fik ikke lavet det, og hvis jeg endelig satte mig ned, havde jeg det ligesom dig: Ingen koncentration, let distraheret.
Det gik først rigtig op for mig, hvor slemt psykisk jeg havde det, da min underviser spurgte "Sofie, hvordan har du det egentlig? Du sukker meget for tiden," og min første reaktion var at bryde i gråd på ryggen af min hest, som jeg ikke havde haft overskud til at få redet i et par måneder.
Koncentrationsvigt, let til distration, dårlig hukommelse og konstant træthed er typiske symptomer og konsekvenser af stress. Jeg kan ikke huske noget som helst, og skal kigge på min vagtplan 6 gange i løbet af en dag, for at være sikker på hvornår jeg skal møde dagen efter. Jeg sover hurtigt 10-11 timer i døgnet, og når jeg ikke gør, kan jeg bruge timer på at falde i søvn.
Jeg har også mistet utroligt mange venner, og kan kun sige jeg har 3 tilbage, som alle bor langt væk. Den der bor nærmest, er 2 timer væk med det offentlige. Og så har jeg én veninde, fra folkeskolen, som er "kommet tilbage," fordi vi har haft nogle ting tilfælles, hvor vi har været hinandens lyttere. Hende er jeg rigtig glad for, er kommet tilbage, for så har jeg mulighed for at være sammen med en ven, noget oftere.
For mig, lyder det som om du er enormt stresset, og måske er ved at udvikle depression, - som tit følger trop, når man har stress - og mit bedste råd er, at du skal gå til lægen, og sige hvordan du har det, og bede om en henvisning til noget psykologhjælp, og måske finde noget stress-terapi. Du kan også gå til psykolog uden henvisning, det koster bare over det dobbelte.
Da jeg startede ud hos psykolog, kunne jeg næsten ikke få nogle ord ud, og hvis jeg prøvede, brød jeg fuldstændig sammen. Nu har jeg sidste gang d. 25., og nu taler jeg fint hos psykologen. Jeg har gået der, siden december.
Jeg lider stadig meget af stress, selvom det er blevet bedre. Min depression mærker jeg ikke så meget mere, og min angst ligger og lurer - men er aldrig rigtig voldsom.
Desuden er jeg, efter jeg fik stress, blevet det man kalder særligt sensitiv. Lyde, lys, for mange mennesker, socialisering i for lang tid kan gøre mig helt enormt træt, og give mig voldsom hovedpine. Selv ting som at tømme opvaskemaskinen kan gør mig så træt, at jeg ikke kan lave noget resten af dagen.
Jeg håber du får det bedre, og får den hjælp du har brug for, Julie. Og ellers må du skrive til mig, jeg ved vi er venner på fb, hvis det er.
jun 2008
Følger: 116 Følgere: 103 Heste: 7 Emner: 176 Svar: 3.503
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
Mit "rod" startede dog af ukendte årsager, og så alligevel ikke. Jeg er bare ikke sikker på, hvad der startede det, men jeg tror det var usikkerheden omkring min fysiske sygdom (leddegigt). Jeg er så bare den der nar, så har valgt at forsætte på HF (også selvom jeg ved, at jeg er helt nede "og ligge" i slutningen af året) og samtidig har psykolog på, som jeg synes virker som om at hun synes, at jeg ikke har et problem.
Tror jeg skulle gå til lægen eller et eller andet, men problemet er bare, at når man har mest brug for hjælp, så har man også mindst overskud til at bede om den. Og så er jeg sådan en nar der, når man spørg om jeg er ok undertrygger alt og siger, at jeg har det fint. Det er jo dumt, hvis man gerne vil have hjælp, men det er svært at skille sig af med et flere år gammelt "sikkerhedssystem"...
Men jeg har det ligesom dig. Jeg græder over ingenting og uden grund, min hukommelse er fuldstændig i smadder og jeg kan ikke huske noget som helst, jeg har svært ved at koncentrere mig, og når jeg er konstant træt. Så du er ikke alene
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
dec 2008
Følger: 15 Følgere: 22 Heste: 1 Emner: 54 Svar: 1.777
Jeg vil anbefale at du kommer til læge, hellere igår end i morgen
Jeg fik henvisning til psykolog og det er det bedste jeg længe gjorde for mig selv, jeg havde svær depression og min psykolog mente at jeg havde haft depression siden jeg var barn...
Jeg gik hos hende et års tid tror jeg og det redede bogstavligt talt mit liv.
Noget der er vigtigt når du vælger psykolog er din mavefornemmelse, lad være at ta den første eller nærmeste, slå op på nettet hvilke psykologer det er i nærheden og mørk efter når du kigger på navnene, hvilken en føles god i maven, jeg ved godt det lyder dumt, men hvis man ik føler for det bliver det en del sværere at komme igang og afsted...
Snak med lægen om det er nok, måske kan medicinsk beh. Være vejen til bedring.
Jeg har også brugt min hest, og mindfulness meget, på YouTube kan du finde bodyscanns der hjælper dig til at slappe af, trække vejert korrekt og få hovedet til at fokusere på din krop, prøv nogle gange for ofte ska man vende sig til det...
Forhør dig ved din kommune om de kan tilbyde nogle forløb der kan hjælpe dig, fx. Mindfulness, afspænding mm.
Jeg vil ønske dig rigtig god bedring og tænk på dig selv, find nogle nøgleord der beskriver det gode i dig og tænk på dem når du er langt nede.
Husk på at de venner der er faldet fra, ikke er venner, for venner er der for hinanden og støtter hinanden i tyndt og tykt!
Vær glad for de der er tilbage
Lære at sige stop og tænke på sig selv