Hygge: den spicelt hest i dit liv {{forumTopicSubject}}

Har du eller har du haft den spicelt hest i dit liv, du bare ved du vil huske for altid. Den gjorde måske noget helt særlig ved dig, den betød bare alt?

Se svar (17) >>

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Hygge: den spicelt hest i dit liv

Maria C Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 138 Følgere: 121 Heste: 11 Emner: 263 Svar: 7.628

#1 4. sep 2015 Jep har jeg
Chiquitha en hoppe jeg red i 7år som helpart, hun vil altid være i mit hjerte, og vil altid huske hende

men også Anton og schwante som jeg har nu har også en helt speciel plads i mit hjerte
Linnea E Tilmeldt:
feb 2009
Følger: 153 Følgere: 151 Heste: 13 Emner: 4 Svar: 966

#3 4. sep 2015 Stjarna er og bliver noget specielt, en hest man aldrig vil glemme. Hun kan være den værste pestilens men alligevel knus elske hende, hun har bare den fedeste personlighed, en hest der skal opleves, der findes kun én af hende, du kender hende jo
Mille A Tilmeldt:
dec 2014
Følger: 19 Følgere: 18 Heste: 4 Emner: 39 Svar: 176

#4 4. sep 2015 en islænder hoppe der hed Hrønn, hun var bare yndlings hesten af alle, en dag fik jeg afvide at natten over havde hun lidt og døde så efter af en tarmsydom
Zazu - Vi Tre <3 Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 220 Følgere: 182 Heste: 5 Emner: 144 Svar: 1.351

#5 4. sep 2015 Tamara. Helt klart. Hun var familiens øjesten, og vi havde hende ved os i 21 år (mener jeg) ergo var hun her endda i familiens eje inden jeg blev født. Hun var nærmest som en ekstra storesøster for mig. Hun var først min søsters pony, siden overtog jeg hende. Hun blev 27 år. Blev aflivet sidste år D. 18 september, så det er meget snart et år siden. Men hun blev aflivet en rigtig smuk sensommerdag/aften og vi var alle hos hende til det sidste. Ligesom det skulle være. Men det er helt underligt at ikke have hende i min hverdag mere, nu hvor hun har været her "altid".
Vores lille prinsesse. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på hende.
Har vedhæftet et billede af os sammen, da jeg har været 4 år (?)

Men når det er sagt, så kommer jeg sgu nok heller ikke til at glemme den pony jeg har pt
Briarwood Tilmeldt:
nov 2008
Følger: 268 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.460

#6 4. sep 2015 Min ponyhoppe Natash. Det var kærlighed ved første blik i 2009 da jeg mødte hende for første gang. Startede som part og da jeg i 2012 fik at vide ejer ville sælge, gjorde jeg alt der stod i min magt for, at det blev mig der kom til at stå på ejercertifikatet. Og det lykkedes :). Natash er min soulmate, min bedste ven. - Uanset hvor kliché agtigt det lyder :p. Hun skal aldrig nogensinde fra mig, hun betyder alt.
VIP

Sanne * K

Blogger

Tilmeldt:
jun 2006
Følger: 23 Følgere: 2107 Heste: 7 Emner: 339 Svar: 11.564

#7 4. sep 2015 Min gamle hest Fredrik..

Han var min første hest, og ham der lærte mig at springe..
Har så evigt meget at skulle takke ham for!!

Lige meget hvor meget lort jeg lavede på springbanen, så skulle han nok bære mig igennem..

Solgte ham desværre da jeg gerne ville videre, hvor han ikke kunne hjælpe mig på vej.
Havde jeg haft den viden jeg har nu, så ville jeg kunne have fået mere ud af ham, men den viden havde jeg ikke fået hvis jeg stadig havde ham..

Ved heldigvis at den gamle dreng har det godt.. Jeg købte ham da han var 10 år, og han er blevet 19 i år..
Ballonfisken Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 81 Følgere: 101 Heste: 7 Emner: 259 Svar: 7.284

#8 4. sep 2015 Min første pony, Pichan var helt speciel. Hun var verdens bedste pony, og jeg stolede 100% på hende. Hun blev aflivet for snart 5 år siden, og vi nåede at have næsten 6 år sammen. Jeg savner hende hver dag, og har hver dag siden hun blev aflivet gået med en halskæde med hendes navn graveret i et hjerte. Den betyder meget for mig, og det er næsten som at have hende hos mig
Tanya & Nephew <3 Tilmeldt:
mar 2013
Følger: 69 Følgere: 64 Heste: 5 Emner: 16 Svar: 216

#9 4. sep 2015 Hende her: Hun hedder YC Imperiosa men jeg kaldte hende bare Rosa. Jeg lånte hende af en i nordjylland der bare manglede en rytter til at holde hende i gang. Dressuren gik ikke så godt, så hun blev til hyggehest. Vi havde det stærkeste bånd og hun betød/betyder alt for mig. Jeg var nød til at sende hende tilbage pga. private problemer, og derefter blev hun aflivet. Jeg nåede ikke at sige farvel, hvilket jeg er utrolig ked af den dag i dag. <3
Karin J Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.263

#10 4. sep 2015 Alle mine heste har en særlig plads i mit hjerte.

De har alle været med til at uddanne mig til det hestemenneske jeg er i dag. Jeg er blevet en dygtiger rytter hen ad vejen og kan "læse" og forstå heste meget hurtigt.

Hver hest har været noget særligt, og noget jeg specielt husker dem for.
Men den jeg lige har sagt farvel til, overskygger nok de andre. En sød, venlig, afbalanceret og helt igennem fornuftig hest, som alt tid var klar. Camia, du var højt elsket og er meget savnet - håber du har det godt hvor du er nu.

Så det er en stor plads min nye hest nu skal udfylde, men hun er allerde godt igang
Annette H Tilmeldt:
nov 2006
Følger: 42 Følgere: 888 Heste: 16 Emner: 75 Svar: 1.792

#12 4. sep 2015 På min profil er det Augusta som har mest betydet for mig i mit lange heste liv
Hun var en utrolig hest.
Jeg var så stolt og glad for hende at jeg slet ikke fattet helt den skulle aflives 2 år efter vi fik den
VH
Annette
Hønen Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 20 Følgere: 24 Heste: 1 Emner: 203 Svar: 3.474

#13 4. sep 2015 Der er en, en hest i min gamle rideklub, som bliver brugt til undervisning. Hun hedder Lille Madonna. Måske bare Madonna, men hun var den mindste af to i lang tid. Jeg red hende i mange år, og stoppede kun på hende, fordi jeg blev for stor. Hun var satme en sur kælling og lærte (og huskede) lidt for godt hvordan man slipper for at arbejde. Der blev sagt om hende, at kan man ride hende, så kan man ride alle. Det tog års kamp, men jeg lærte at ride hende og lure hendes finurligheder. Hun lærte mig at være stædig, vedholdende og konsekvent. Og at det ikke altid er de søde pussenusse heste der vinder ens hjerte. Jeg har godt nok grædt og bandet over det lortedyr mange gange, men jeg elsker hende stadig meget højt. Kunne jeg, så havde jeg købt hende.

Jeg har i løbet af de sidste år haft ved hende ind i mellem, og det tager ikke mange minutter før vi er tilbage på sporet og kan samarbejde. Og dagen før/efter er hun stadig en lortepony og æder når hun kan slippe af sted med det
Men hun er ved at blive ældre og var bestemt ikke helt på toppen sidst jeg så hende. Dét kunne jeg ikke tåle at se på den dag. Aldrig har jeg haft det så skidt over at se den hest, så jeg måtte forlade stedet. Det har nok bare været en dårlig dag, men det gjorde ondt alligevel.
Hønen Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 20 Følgere: 24 Heste: 1 Emner: 203 Svar: 3.474

#14 4. sep 2015 Jeg tror i øvrigt på at ens første rigtige kærlighed altid vil være den største eller bare den mest specielle. Jeg har mødt flere heste siden som jeg har været meget glad for. En fandt jeg ud af, desværre lidt for sent, at hun var min Madonna i størrelse stor. Men ingen har nogensinde vundet en lige så stor plads i mit hjerte.
Team Tindur Tilmeldt:
mar 2011
Følger: 147 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.571

#15 4. sep 2015 Jep.
Det var Felix. En 13 år gammel traver vallak der havde været mishandlet da han var omkring de 5-6 år. Hans ejer kontaktede mig og spurgte om jeg ikke kunne komme og tage mig af hendes hest da hun ikke havde tid til ham og ikke kunne ride ham pga dårligt knæ (+++) Jeg havde på det tidspunkt næsten lige mistet min tidligere lånehest og var noget så deprimeret. Jeg takkede ja da jeg altid har kunnet lide at få en udfordring og har arbejdet med flere travere tidligere hvor den ene også var tidligere vanrøgtet. Han startede ud med at forsøge at smide mig af. Men da det ikke lykkedes og jeg blev ved med at tage mig af ham så fik jeg min bedste ven. Når han så min bil eller knallert komme ind på parkeringspladsen så stod han og sparkede i boksdøren og vrinskede. Ingen andre heste måtte snakke med mig da jeg var "hans" (han havde stået i flere år uden nogle der tog sig af ham med strigling osv, han fik kun ordnet boks og fik mad der hvor han stod i fuldpas.) Så hans glæde over at endelig få opmærksomhed og "kærlighed" var SÅ stor. Han plejde at stå og nusse mig i håret og slikke mig på ryggen når jeg rensede hove. Han gjorde alt for at behage mig. Jeg har aldrig før fået SÅ megen "kærlighed" og tillid af en hest før. Jeg savner min Felix stadigvæk, og savnet, sorgen og smerten over hans bortgang hvor jeg ikke fik taget farvel, piner mig stadigvæk. Han tog herfra uden nogen der hold af ham ved sin side. RIP min skat. Savner dig stadig..
Its the Munk in Spain Tilmeldt:
dec 2008
Følger: 75 Følgere: 250 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.781

#17 4. sep 2015 Jeg vil altid huske alle mine heste, men den helst særlige er min spring som døde i et uheld for 5 år siden. Jeg kan stadig tude den i dag - og får tårer bare ved tanken. Altid vil hun være min og så har whitey - død for 3 år siden også været noget helt specielt sammen med Jasmin som jeg netop har solgt grundet jeg bor i Spanien og hun ikke kan trives hernede.

De 3 tøser er forevigt det der har gjort mig til den jeg er, og jeg ville gøre alt for at få lov til at kramme den igen
Louise R Tilmeldt:
okt 2014
Følger: 44 Følgere: 526 Heste: 4 Emner: 148 Svar: 538

#19 4. sep 2015 Ja jeg har.

Jeg har den sødeste scarla, de dage hvor jeg har det sværest kan hun gøre så jeg glemmer alt om tid og sted
Julie Præstholm Tilmeldt:
apr 2013
Følger: 17 Følgere: 15 Heste: 2 Emner: 6 Svar: 61

#21 4. sep 2015 Min lånehest Safir som jeg havde på efterskolen, vil nok altid have en helt speciel plads hos mig. Det er den første hest som jeg har haft som min egen, og jeg er kommet til at knytte mig helt utroligt meget til ham på bare et år. Han har bare altid været der, selv når det hele var noget værre lort, og jeg mest havde lyst til bare at droppe det hele. Han har virkelig styrket min selvtillid på så mange måder, og jeg har bare vidst, at han nok skulle bære mig igennem det her. Han er og bliver min bedste ven, og jeg savner ham som bare pokker. Det er svært at tænke på ham sammen med en anden rytter, da han er min totale øjesten, og jeg har rigtig svært ved at give slip på ham, selvom jeg ved at han bliver passet godt på. Man mener vel altid at man selv kan passe sin hest bedst, i guess. Har vedhæftet et lille billede af den smukkeste, mest godmodige hest der nogensinde har været på denne jord
Simone Zofie Tilmeldt:
jul 2011
Følger: 15 Følgere: 40 Heste: 2 Emner: 1 Svar: 182

#22 5. sep 2015 Hende her... Atira.
Jeg havde part på hende. Men inden jeg fik part på hende, da jeg så hende første dag, der sagde det bare klik. Hun var simpelthen det smukkeste, jeg nogensinde havde set. Og på daværende tidspunkt var det min veninde, der havde part på hende. Så jeg tog med hende ud til Atira og beundrede hende så meget. Og jeg glædede mig noget så inderligt, da jeg fik muligheden for at få part på denne smukke pony.

Hun var bare lykken! Hun gav mig fred i sindet, når jeg var ude hos hende. Hun havde de dejligste blide øjne, der kunne få én til at glemme alt andet end hende. Hun var så skøn som dagen var lang. Selvfølgelig havde vi vores "kampe" ind i mellem, da hun var en ret "tændt" pony, hvilket selvfølgelig ikke gik, da vi var i gang med genoptræning af hende. (Gaffelbåndsskade). Men jeg har haft de skønneste tider med hende, og har lært meget af hende. Når jeg tænker tilbage på hende, kan jeg ikke andet end at smile. For hun gav mig simpelthen SÅ meget glæde.

Men hendes skade kunne desværre ikke blive gjort noget ved på længere sigt. Hendes skønne ejer prøvede ALT hvad hun kunne, men der var ikke mere at gøre.
Billedet er taget den dag, jeg sagde farvel til hende. Og er helt klart mit yndlingsbillede; en sidste krammer. Fyldt med kærlighed.

Gå til toppen

Kommentér på:
Hygge: den spicelt hest i dit liv

{{ group.groupName }}

Hygge: den spicelt hest i dit liv {{forumTopicSubject}}