Forvildet i job/karriere {{forumTopicSubject}}
Sidder og fordriver tiden på nettet fordi jeg ikke kan sove og måske også gerne vil frem til 'SVARET', men hvordan finder man lige det?
Sagen er den at jeg har arbejdet nede i et supermarked fra jeg 15-20 år, imens jeg gik på gymnasie. Jeg fik et sabbatår dernede, hvor jeg fik sparet penge op. Altså 1 år uden uddannelse. samtidig med sabbatåret søgte jeg en plads ved en dyrlæge som veterinær uden held, og jeg opgave derfor. Så søgte jeg en plads som landmandselev, og fandt en plads, det var rigtig fedt, men kunne simpelthen ikke holde til det. Stod op kl 2 om natten, kørte på arbejde og så hjemme igen kl 21.00 om aftenen. Så jeg fravalgte efter 1 måned.
Så ledte jeg efter job i mens jeg tog en HGS, som jeg skulle have været til eksamen i næste uge, hvis skolen ikke havde f*cked det op - skolen har anerkendt at de har lavet en fejl i dag. Men i mellemtiden fandt jeg en elevplads ved butik, har været der en uge i dag. Er død træt af det, det er det samme arbejde som ved supermarkedet, og da jeg er blevet kritiseret for nogle af mine lave karaktere af chefen, har jeg valgt at sige nej. (Jeg ved det lyder som om jeg ikke kan tåle kritik, men måden det blev sagt på, var som om jeg ikke var god nok til noget)
Jeg kan så måske tage et halvt år sabbatår ved supermarkedet, få tjent penge, og så starte på økonomi og driftledelse i Århus, som lige nu står højest på listen og som jeg snakkede med en studievejleder om i september.
Jeg synes mit liv er et stor rod, vil gerne man havde en manual for hvad man skulle og ikke.. Nogle ting fortryder man og andre fortryder man ikke.
Jeg føler mig som én stor fiasko lige nu! Ikke noget af det jeg har foretaget mig det sidste halve år har jeg glædet mig til, og er fuldstændig smadret indvendig (jeg er nok meget følsom)
Ja og så bare lige for at fortælle af karma altså virkelig er en b*tch så pga sne smadrede jeg min venstre dør i min bil. Den selv samme bil som jeg blev påkørt i, i sommers!
Svaret finder jeg nok aldrig, men jeg kan og vil nok bare ikke lave noget jeg ikke kan se en fremtid i?
Andre der har det på samme måde?
dec 2012
Følger: 28 Følgere: 288 Heste: 5 Emner: 2 Svar: 2.730
Ej, mit liv er et et kæmpe kaos, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg vil, eller jo jeg vil en hel masse ting, men ikke der er ikke noget jeg vil bruge resten af mine dage på og jeg er ikke en person som vil spilde mit liv på et job jeg ikke gider.
Jeg har gået på et utal af uddannelser, men det er bare aldrig lige det jeg vil bruge resten af mit liv på alligevel og så dropper jeg ud igen, men jeg skifter så os enormt hurtigt mellem hvad jeg vil og jeg er utrolig impulsiv.
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 36 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 536
surt at det er gået så galt for dig :c håber virkelig du kommer ovenpå og finder noget du kan se en fremtid i :3
mar 2008
Følger: 43 Følgere: 47 Heste: 7 Emner: 563 Svar: 1.595
Problemet er måske ligesom dig 'po at jeg mister interessen og ikke kan se mig selv sådan alligevel!
dec 2012
Følger: 28 Følgere: 288 Heste: 5 Emner: 2 Svar: 2.730
Jeg er 25, blir 26 til sommer, jeg aner overhoved ikke hvad jeg vil og jeg har det egentligt helt fint med det
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 36 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 536
den havde jeg lidt brug for :3 mange omkring mig stresser konstant med "tag dig nu sammen, det ikke så svært og blah blah blaaah" og shit det træls når man faktisk prøver men intet passer en
Ditte Andersen
det lettede også mig lidt at jeg ikke er den eneste :3 men ey
dec 2012
Følger: 28 Følgere: 288 Heste: 5 Emner: 2 Svar: 2.730
Jeg gider ikke vågne op som 45årig og fortryde mit liv, fordi jeg blev presset ud i en uddannelse og et job, som slet ikke er mig.
Derudover, så har jeg selv nogle psykiske ting, så ved hvor enormt hårdt det er at leve med sådan noget!
Og så vil jeg sige at der bestemt også er dage, hvor jeg føler mig som en fiasko, jeg tror faktisk alle har de dage-
Flere af mine venner er i langtids forhold, har børn osv og jeg har ikke engang en uddannelse pt bor jeg hos min søster og jeg er single, men altså helt ærligt, det vigtigeste burde jo være at man er glad og har det godt, ikke om man har en fin uddannelse eller et fint job osv.
Det hele skal nok komme, når man er klar!
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 36 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 536
Tror også alle har de dage, alt kommer jo når det kommer
Held og lykke med det hele
dec 2012
Følger: 28 Følgere: 288 Heste: 5 Emner: 2 Svar: 2.730
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 36 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 536
jun 2010
Følger: 2 Følgere: 8 Heste: 1 Emner: 46 Svar: 1.590
Jeg havde heller ikke styr på noget da jeg var i tyverne, men livet sniger sig ind på een
Ej, super dårligt råd bare st lade stå til
apr 2008
Følger: 6 Følgere: 7 Heste: 1 Emner: 36 Svar: 1.110
Personligt var jeg færdig med gym lige da jeg var fyldt 19. Derefter læste jeg lidt enkeltfag og så arbejdede jeg til jeg var 23 uden overhovedet at have et mål. Til sidst besluttede jeg at læse til sygeplejerske. Det valg fortrød jeg 700 gange under uddannelsen. Jeg orkede ikke syge mennesker, hospitalsstrukturen på hospitalsafdelingerne, sure mokker i hjemmeplejen og hvad med ellers udsættes for. Jeg kom igennem uden problemer, med minimal arbejdsindsats, og nok egentlig lidt spild af god IQ der kunne være udnyttet bedre.
Da jeg var færdig vandrede jeg rodløst rundt mellem diverse vikarjobs og fandt mig aldrig til rette nogen af stederne. Til sidst fandt jeg et job der passede min hverdag og min personlighed uden patienter, vagter, røvslikkeri af læger osv. Jeg har været der 8 år, sidder idag som daglig leder for 20 mand og skal igang med en Master i ledelse og kvalitet.
Hvad vil jeg med denne fortælling? Jo ser du, uanset hvad du vælger af uddannelse, er du din egen lykkes smed og hvis du uddanner dig til noget der lugter bare en smule af "fisk", kan du hvad du vil inden for "fisk"..... Du skal bare ville det og være om dig.
Så fat mod, du skal nok komme på vej
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Jeg er 31 og har fornyligt påbegyndt ny uddannelse -ikke så meget pga. lyst/interesser, men mere pga helbred. Men jeg er nu igang med at blive lægesekretær. Ikke et job jeg nogensinde havde forestillet mig jeg skulle have, men livet former sig nu engang ikke altid sådan som man forestillede sig det ville da man var 15 eller 20.
Og helt ærligt, så er jeg da glad for at der i dag er grænser for hvor mange uddannelser man kan få SU til, hvis det er som flere her antyder, at man hopper rundt fra uddannelse til uddannelse i årevis.
-ikke at jeg mener man skal have sig et fast mål nærmest fra man bliver født, men så må man jo ud at arbejde og overveje imens.
Jeg tænker i øvrigt at du nok skal stramme dig lidt an og give tingene en chance -at søge ET sted som vet.sygeplejerske er jo mere eller mindre = slet ikke at søge. HVIS det er en uddannelse man vil, så ved man vel osse at det er knapt med lærepladser, og at man derfor må forvente at skulle søge temmeligt mange for at være heldig at finde en... EN ansøgning, fortæller mig lidt at det var egentligt ikke noget du gad.
Det samme når du dropper en elevplads efter en uge -jamen så var det vel næppe et fag du gad... hvorfor så starte?
Ja jeg synes du skal arbejde og så bruge tiden på at overveje hvad du egentligt har lyst til -overvej evt. om du kan finde en virksomhed der kunne bruge dig som praktikant så du kan få snust til faget inden du går igang..
mar 2008
Følger: 43 Følgere: 47 Heste: 7 Emner: 563 Svar: 1.595
Tak for svar, det er nok sådan nogle svar man frygter lidt ude i samfundet - men er glad for du skriver din holdning
For det første, jeg bliver færdig med min HGS (Der har dog været stor bøvl med skolen og de aflevering jeg har afleveret, som de har kvitteret for og som de nu kommer og siger jeg IKKE har afleveret. Er så heldig at have beviser)
Derudover har jeg ikke 'brugt' noget af mine SU da jeg vil gemme dem til den uddannelse hvor jeg vidste det var det, hvis du forstår?
Og med hensyn til veterinær, så søgte jeg i hele landet, var inde at snakke med en vejleder fra 3F der kun kunne råde mig til at vælge andet fag- derfor landbrug, som dog var for hårdt.
Jeg har allerede fået nyt arbejde, hvor jeg bare kan arbejde, tjene nogle penge, evt rejse hvis det er det jeg vil, eller starte på en uddannelse når jeg har klar.. Jeg ved endnu ikke hvad det bliver.. Synes bare det er så svært, og så er man som skrevet længere oppe en smule bange for hvad samfundet vil sige til en når man ikke kan finde ro?
Forvildet i job/karriere