2.624 visninger
|
Oprettet:
Samtale med lægen om psykiske problemer? {{forumTopicSubject}}
Hej derude, et lidt mere personligt, måske lidt ømt emne for nogle.
Jeg står nemlig i den situation at jeg endelig har fået taget mig sammen til at skulle til lægen med de psykiske problemer, som jeg har haft i .. laang tid. Mistanken ligger på en depression.
Nu vil jeg bare gerne vide hvordan det foregår hos lægen når det er det man kommer ind for at snakke om, altså psykiske problemer.. hvad bliver man spurgt om?
nov 2011
Følger: 354 Følgere: 413 Heste: 8 Emner: 65 Svar: 502
Men tror evt. h*n spørger om, hvad der evt. har forårsaget depressionen.
nov 2008
Følger: 268 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.460
Startede med at fortælle ham hvordan og hvorledes. Derefter skulle jeg svare på nogle spørgsmål, hvor han gik efter det der skema halløj for at kunne kategorisere mig. Ganske ufarligt.
Blev henvist til psykriatisk afdeling, fordi jeg havde nogle ikke særlig gode tanker om selvskade og at skade andre. Blev af lægen kategoriseret som slemt deprimeret. Men på psyk mente de det 'kun' var depressionslignende symptomer.
Tag snakken med din læge, og få så en henvisning til psykolog, hvis du ikke allerede har/går til det. Det var bl.a. det som gjorde jeg kom ud af min angst.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Briarwood; takker rigtig meget for dit indlæg, det hjælper mig meget. Det der er, at vi lige har skiftet læge her i det nye år - grunden til at jeg først kommer afsted nu, er at jeg var inde hos min gamle læge dengang jeg kæmpede med selvmordstanker dagligt - Han mente IKKE at der var noget i vejen med mig. Jeg fik en henvisning til en psykolog som ikke hjalp mig, men bare gjorde tingene værre. Derfor vidste jeg at han ikke ville tage mig seriøst, så derfor vil jeg derind nu, til min nye læge. Det bliver så første gang han ser mig, så juhuu. Han kender ikke mig, min baggrund, eller noget.
Jeg har gået til psykolog to gange før, med blandede resultater - den første jeg gik til, hjalp rigtig meget, hvor at den anden ikke hjalp, blot gjorde tingene værre, hvilket gjorde at jeg bare blev så følelsesløs og ikke ville svare at hun bestemte sig for at jeg havde det fint. Det var i 1g, og siden er det kun blevet værre..
Min mor har også sagt at vi hellere må få mig til psykolog igen, for det går ikke det her - jeg er enten følelsesløs, ellers så angriber jeg mig selv psykisk.
Katrine; det er jo også psykisk (så vidt jeg ved), og det hjælper mig bare rigtig meget.. Jeg kommer bare fra den "perfekte" familie der alle har det godt psykisk, så jeg har intet at støtte mig til - så jeg føler behov for at vide hvordan det er når man sidder hos lægen..
nov 2009
Følger: 118 Følgere: 213 Heste: 9 Emner: 100 Svar: 1.831
du kommer ind til samtale hos din læge, hvor i snakker om hvordan du har det. derefter bliver der taget prøver for at se om du fejler noget "fysisk", og derefter endnu en samtale om dine resultater. Fejler du ikke noget "fysisk" så bliver du omstillet til en psykolog som kan give dig en psykisk diagnose og derefter lave en udredning
jeg har selv lige været gennem forløbet
har du yderligere spørgsmål skal du endelig skrive til mig, vil gerne svare så godt jeg kan
okt 2009
Følger: 58 Følgere: 71 Heste: 5 Emner: 65 Svar: 255
Har aldrig snakket med min 'almindelige' læge om disse problemer.
nov 2008
Følger: 268 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.460
Og hvis du har brug for en anden at snakke med som IKKE er læge eller psykolog, så er min pb både her og på fb åben! For mit vedkommende hjalp det at snakke med andre også, efter det værste lige var taget hos psykolog.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Lunse, er det okay at jeg måske skriver til dig senere igen?
Ang hvor vidt jeg fejler noget fysisk, så ja.. har en kronisk sygdom, som jeg har haft siden jeg var 2, ved ikke om det har noget med det at gøre måske, men den har ihvertfald meget at sige ang mit mentale helbred..
Det lyder rodet.. Hvor lang tid tog dit forløb?
Charlotte; Tak for det, det var meget grundigt, det lyder også som om at der er styr på det - det jeg er bange for, er nemlig at det er en masse rod, som jeg ville skulle igennem. Jeg takker, jeg har taget rigtig lang tid om at komme til den her konklusion at jeg har brug for hjælp.
Katrine; Jeg har gået med det her i mange år,fordi at min mor blandt andet siger at jeg vrøvler over ingenting, og at jeg bare er meget følsom, så jeg har haft rigtig svært ved at indse at jeg nok fejler noget, men jeg er nød til at få det gjort fordi at jeg er så skidt psykisk nu..
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
aug 2013
Følger: 58 Følgere: 61 Heste: 5 Emner: 186 Svar: 2.694
Skemaerne var for depression, OCD og angst, det var det.
nov 2009
Følger: 118 Følgere: 213 Heste: 9 Emner: 100 Svar: 1.831
nov 2008
Følger: 268 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.460
Synd du ikke har fået sådan et tilbud før.. Det er så vigtigt at man kan læne sig op af andre, eller i hvert fald bare kunne snakke med en om tingene, eller noget helt andet hvis tankerne skal væk. Så du skriver bare!
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
Jeg kom så i snak med en psykolog, som jeg kunne tale med 4-5 gange eller sådan noget, og vi fandt ud af, at det var mere end 'bare lige'. Jeg 'kom ud' med diagnoserne skizofreni og depression, og kom på medicin. Jeg har haft det svært i lange perioder. Så selvom man er på medicin, har fået diagnosen, og går jævnligt til en psykiater/psykolog, så kan man stadigvæk godt have det skidt - det er jeg et levende bevis på.
Hvis du har brug for nogen at tale med, så skal du være velkommen til at skrive til mig
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
jun 2007
Følger: 8 Følgere: 8 Heste: 1 Emner: 116 Svar: 1.421
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Jeg takker for alle jeres svar, jeg har det allerede en del bedre med at jeg skal ind til lægen om 14 dage og snakke om det.
okt 2014
Følger: 44 Følgere: 526 Heste: 4 Emner: 148 Svar: 538
Nåede endda kun at sige to linjer, så blev jeg "smidt" ud
mar 2008
Følger: 119 Følgere: 97 Heste: 5 Emner: 161 Svar: 1.534
Fik konstateret depression og angst.
Jeg fik sådan nogle spørgeskema ligne fra min psykiater, også ud fra dem snakkede vi og hun spurgte ind
Du er velkommen til at spørger hvis der er andet du vil vide
aug 2013
Følger: 58 Følgere: 61 Heste: 5 Emner: 186 Svar: 2.694
feb 2008
Følger: 36 Følgere: 36 Heste: 1 Emner: 2 Svar: 536
Min første læge kaldte mig et mysterie og ville ikke gøre noget ved mig. Da der var gået 1 år mere, var jeg desværre endt så langt ude, at jeg nu ikke kan gå i byen alene, og kan ikke besøge mine venner, uden at få det ubehageligt... Jeg søgte hjælp ved ny læge, og min samtale forløb således:
Han spurgte hvad der var galt, (altså hvorfor er vi her)
Jeg forklarede hvordan jeg havde haft det i 4 år og at det var blevet værre. ( han kunne læse på mit kropssprog, at jeg fik det skidt mentalt bare at sidde der)
Han begyndte så at snakke om hvor vidt jeg ville have hjælp. (altså om vi skulle sende mig til hospital psykiatrien, psykolog eller privat psykiatri)
Han ville helst sende mig til hospital først og hvis de ikke tog mig ind, sendte vi mig videre til privat psykiatri, da han personligt mente det var der jeg kunne få hjælp.
Her i løbet af måneden skal jeg så afsted til psykiater og finde ud af hvor slemt han mener det er og om hospitalet og min læge får ret at jeg skal på medicin :3
Håber dig alt godt
Tilmeldt:
okt 2006
Følger: 83 Følgere: 78 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.934
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Det er spørgsmål om f.eks. din søvn, dit selvværd, dine følelser osv.
Henvises du til psykiatrien er det jo gratis. Der er så både speciallæger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer mm. tilknyttet.
Henvises man til psykolog er der en egenbetaling (men med henvisning får man tilskud, så det ikke er så meget man selv skal betale).
Man kan selvfølgelig også bare selv gå til en psykolog udenom lægen, men så bliver det en dyrere omgang -omkring 950 i timen er ikke usædvanligt.
Og for god ordens skyld -valget står altså ikke mellem depression eller "ved at blive sindssyg". Man kan såmænd have så mange andre ting -nogen har egentligt "bare" en livskrise, de har lidt svært ved at håndtere (det ser man faktisk blandt en del unge). Uanset, så er det godt du kommer afsted, så du kan få den rette hjælp, uanset om det er det ene eller andet du fejler (eller slet ingenting).
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Michelle; Den sidste psykolog jeg var til, havde vi halvt egenbetaling. Jeg tror vi betalte 420 kr pr gang - og det synes jeg er dyrt, når jeg nok har brug for det hver 14. dag - tredje uge.
Ang. det med om det står mellem valget med det ene og det andet, så ved jeg godt hvad du mener, jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle formulere mig, da jeg ikke er vand til at tale om det. Men selv hvis jeg ikke fejler noget, så vil jeg uanset stadig have behov for en psykolog, fordi at jeg simpelthen går psykisk til angreb på mig selv, og bryder mig selv ned, og det kan jeg ikke holde til - og min mor kan ikke holde til at lege min psykolog.
Jeg vil egentlig gerne til læge for at få en opklaring, på om jeg egentlig fejler noget.
JM: Det kan man sagtens - det gjorde jeg den gang jeg havde selvmordstanker. Der kom jeg ganske enkelt ind og sagde jeg ville have henvisning til en psykolog, og så blev jeg så snakket med om hvorfor osv. At jeg så "kun" fik halv bevilling, fordi han ikke mente jeg fejlede andet end min kroniske sygdom, er en anden ting. Men han gav mig en bevilling, så det kan en alm. læge sagtens.
Tilmeldt:
okt 2006
Følger: 83 Følgere: 78 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.934
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Find dig en dygtig - privatpraktiserende - psykiater. Det skal helst være en, der er lidt "alternativ". Det vil sige sådan en, der ikke bare slynger medicin ud til højre og venstre, men som også kender til fx mindfullness, hypnose, SE-terapi, meditation, NADA akupunktur - sådan nogle ting. De har ofte en lidt anden og meget mere helhedsorienteret tilgang.
Vedkommende skal også meget gerne være uddannet terapeut. Det vil sige, at de skal have en viden om psykoterapi oveni deres psykiateruddannelse. Det er overhovedet ikke en selvfølge.
Jeg synes ikke at en praktiserende læge er dygtig nok. Du skal som minimum have dig en meget dygtig psykolog, der virkelig har hovedet skruet rigtigt på.
Jeg vil fraråde den "etablerede" psykiatri.
Jeg har været så rigeligt i hænder på dem til at sige, at de slet, slet ikke har de ressourcer, som de har brug for til at kunne hjælpe deres patienter, som de har behov for - og ofte er det eneste man gør at udskrive noget medicin og så tror man, at problemerne er løst.
Jeg er i hænderne på sådan et fantastisk menneske.
Desværre bor du i Sønderjylland. Ellers havde jeg sendt dig en anbefaling på stedet. Det har jeg gjort med en del - og jeg har endnu ikke fået negative tilbagemeldinger.
Tilmeldt:
okt 2006
Følger: 83 Følgere: 78 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.934
sep 2014
Følger: 3 Svar: 45
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Men det kan man faktisk gøre noget ved ret så effektivt. Hvis man er en del af sygesikringsgruppe 2, så slipper man med 2-300 kroner pr. gang. Det gør jeg i hvert fald.
Jeg synes bare ikke at en praktiserende læge er dygtig nok - og slet ikke til samtaleterapi og medicin (jeg ved nogle praktiserende læger uden at blinke udskriver anitdepressiva - det løber mig koldt ned af ryggen bare ved tanken).
Hvis man vil hjælpe sig selv er der også rig mulighed for det - men gør det i samarbejde med en professionel.
Der er bøger som "Du kan helbrede dit liv" - af Louise Hay, "The Depression Cure" af Stephen S. Ilardi (ikke oversat), "Stop Thinking - Start Living". Det er alle bøger, der giver god mulighed for at forstå, hvad der foregår.
Der er også "The Mindful Way Through Depression" - den er oversat, jeg kan bare ikke huske den danske oversættelse af den. Ganske fin.
Jeg har i øvrigt prøvet vejen med den praktiserende læge, den etablerede psykiatri og hele den mølle. Det eneste, der sker, er at man får udskrevet en æske piller, besked på at tage dem - og så tales vi ved om X antal uger.
Min primære behandling er meditation.
Det har jeg gjort til min livsstil. Og det har reddet mit liv. Ellers havde jeg i dag siddet med en førtidspension i hånden - og ikke været studerende.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Desværre så er det meget pengene der dræber min motivation til at komme afsted til det - for jeg har bare ikke råd til det, desværre. Og derfor vil det hænge på mine forældre, og jeg synes ikke at det er fair at de skal betale for at jeg skal til psykolog, bare fordi mit hoved ikke fungerer som det skal. For de der 420 kr er mange penge hvis jeg skal afsted omkring hver 2-3 uge. Med min SU på 934 kr, vil jeg jo nærmest ikke kunne betale for 2 gange.
Mine forældre har før sagt at det betaler de bare, hvis det kan hjælpe mig - men jeg er 18, og får i forvejen hjælp til betaling af studietur, privat rejse til italien, og sådan lidt, fordi at jeg ikke kan holde til at tage et normalt studiejob, så indtægterne er der bare ikke..
Så de der 1200 kr ved jeg ikke hvor jeg skal skrabe op henne...
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Gør det, jeg havde lidt med en af depression i over 1 år før jeg søgte håb hos lægen og det det bedste jeg nogensinde kunne ha gjort
MEN!
Forvent...
-At de ikke tager dig seriøs
-At de ikke mener du behøver hjælp
-At de ikke vil sende dig videre til psykiatrisk afdeling
-At de tror det er hormoner (hvis du er teenager)
Alt dette foroven blev jeg beskyldt for selvom jeg gang på gang sagde at jeg er 100% sikker på jeg fejlede noget psykisk og jeg skulle sendes videretil psyk.
Jeg kæmpede i over et ½ år på lægehuset med at bevise dem om jeg skulle sendes videre. Min søster var med inde og banke i bordet for lærene ville ikke høre på mig.
Da jeg så blev sendt til psyk så gik det rigtig stærkt. jeg var selvfølgelig psykisk syg og jeg skulle så igang med et forløb på psykoterapi og hypnose. Jeg blev diagnoseret med angst og depression.
Jeg nægtede medicin, endda hormon-påvirkene piller, netop fordi jeg ville klare mig uden alt dette (også angst for medicin så ja, havde ikke så mange andre valg)
efter 7 måneder hårdt terapi sagde jeg farvel til min psykiater og kunne for første gang i 3 år kalde mig symptomfri. Jeg har været symptomfri lige siden, det er godt og vel 1½ år siden jeg gav afsked til min kære psykiater.
Jeg håber dette gav dig håb for en bedre fremtid, du er nød til at kæmpe for at få hjælp i det her system men når du endelig får den rigtige hjælp er det, det hele værd.
Og selvom det lyder mega cheesy, især med depressiv tankegang (been there trust me) så skal det nok blive bedre, jeg lover dig det
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Som skrevet før (nu ved jeg godt du ikke har læst de andre xD) så var jeg derinde i starten af 1.g, hvor jeg decideret sad og fortalte min læge om mine selvmordstanker som jeg har haft - men jeg fejlede ikke noget, blev bare sendt til en psykolog pga min kroniske sygdom, som faktisk kun gjorde alt bedre.
Da jeg stoppede hos hende i midten af 1.g er det kun gået nedad siden.. Vil ikke til at skrive det hele herind, ønskes info om hvad det er, kan du evt smide mig en pb..:)
Der havde jeg nemlig følelsen af at ikke at blive taget seriøs, for jeg var jo bare en teenager på 16, der lige var kommet i gymnasiet (påtrods af at jeg fortalte ham at jeg havde haft det siden jeg var 11..)
Derfor tager jeg også først derind nu, eller, det bliver så om 2 uger, fordi at vi har fået en ny læge. Og forstår han mig ikke, må jeg tage nogle mennesker med mig derind, som kan fortælle om hvordan jeg reagerer i visse situationer, fordi at jeg før har oplevet at jeg lukker ned psykisk, hvilket er skræmmende, både for mig selv, men specielt også for folk omkring mig. Alt jeg vil have er egentlig bare en undersøgelse - jeg vil vide om jeg har ret i mine formodninger, om jeg fejler noget. Om det er depression, angst eller what ever.. jeg vil bare gerne ha et svar..
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Men skal jeg være helt ærligt så ville jeg for guds skyld vælge et psykiatri istedet hvis han spørger hvor du vil henvises til. Et psykiatri vil lave en udredning på dig (en slags udspørgsel for at finde ud af hvad du har af diagnoser) så finder de ud af dine diagnoser, og hvilke behandlingsforløb du ønsker. Her er der mange forskellige muligheder, der er medicin, psykoterapi, hypnose, familieterapi, gruppeterapi og meget mere, du har virkelig mange muligheder hos psykiatrien.
Men der er mange forskellige meninger om psykiatrien, hos mig har de kun hjulpet mig på rette vej og er evig taknemmelig. men der selvfølgelig også dårlige erfaringer med psykiatrien. jeg vil dog stadig anbefale dig at prøve
Btw mht det der med du bliver skræmt af dig selv kan jeg relatere selv meget til. jeg blev så bange for mig selv til sidst jeg ikke kunne kontrollere mine egne handlinger, det er skræmmende hvordan ens psykiske helbred kan tage over ens krop og tankegang.. du skal i hvert fald vide du slet ikke er alene med tanken.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Hvad siger man, hvis han spørger? at jeg gerne vil henvises til psykiatrien eller?
Ang. det der med at finde min sygejournal på nettet, ved du hvor jeg kan det henne?
Det er forfærdeligt. Bliver jeg udsat for nogle specifikke situationer jeg ikke er klar på, så lukker jeg fuldstændig ned psykisk. Jeg sidder bare og stirre ud i luften og bliver fuldstændig følelsesløs. Min kusine har fortalt at det er utroligt skræmmende, og hun var bange for at jeg ligepludselig ville gå amok eller besvime, fordi jeg opførte mig så underligt. Det er heller ikke rart at være mig i de situationer, og jeg vil gerne vide hvad det er der sker..
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Altså han vil nok spørge om du helst vil hen til en psykolog eller et psykiatri. hvis han ikke spørger dig og bare sætter dig på noget så spørg ind til det, og spørg om du har muligheden for at komme hen til et psykiatri.
Mht din sygejournal så kan du finde den her: https://www.sundhed.dk/borger/min-side/min-sundhedsjournal/journal-fra-sygehus/.
Hvis tilfældet dog er du har glemt den når du skal ind til samtale så tror jeg helt sikkert lægen kan finde din sygejournal på sin pc. Men den er rar at have med så han ikke skal til at lede rundt og du så har den klar og fremme.
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Jeg er inde og se på min journal nu, og kan se at mine gigt læger også har lagt mærke til det, over flere gange, hvor jeg åbenbart allerede som yngre har haft meget svært ved øjenkontakt med lægerne..
Alment: Går lidt haltende, men er i øvrigt smilende og god i øjenkontakten i dag.
Jeg ved ikke rigtig om jeg vil "magte" at printe den ud.. Jeg har ikke mindre end 8 sider derinde, men nu har jeg også været i systemet, siden jeg var omkring 2 år gammel.
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Jeg har prøvet møllem med en psykiater i byen, der absolut ikke kunne sit kram - og han var faktisk fremme i medierne, hvor han beskyldte en anden psykiater for præcis det same, som han selv gør. Det rystede mig meget.
Man kan godt blive nødt til at rejse. Det har jeg selv gjort i de sidste 5 år.
Hvis du vil vide hvorfor så må du gerne skrive en PB.
Jeg har en historie, som jeg gerne vil fortælle, men som jeg ikke har lyst til at fortælle i et offentligt forum.
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
mar 2008
Følger: 119 Følgere: 97 Heste: 5 Emner: 161 Svar: 1.534
okt 2012
Følger: 116 Følgere: 91 Heste: 20 Emner: 31 Svar: 633
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Samtaler/terapi kan så foregå hos sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter eller alverdens andet sundhedsfagligt personale alt efter diagnose og individuelle behov. Der er naturligvis også speciallæger indover (en almindelig psykolog kan nemlig ikke stille diagnoser -eller udskrive medicin for den sags skyld). En god del af patienterne får medicin, men langt fra alle og ofte (igen -afhængig af hvad man fejler) er der jo ikke tale om livslang behandling, men en hjælp her og nu, hvis man har det så skidt, at man ikke lige kan vente på at den øvrige behandling begynder at virke (det tager jo tid at arbejde med sig selv).
Hos os arbejdes der i øvrigt også med bl.a. afspænding og andet i den dur.
Så selvom jeg selvfølgelig ikke kan sige, at sådan foregår det også alle andre steder, så er det altså lidt af en fordom at psykiatrien automatisk = man fyldes med medicin og får ingen anden behandling.
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Men jeg har desværre også oplevet mht min søster at hun blev nægtet hjælp fordi hun nægtede at tage medicin, hun har medicin angst ligesom jeg. kan dog ikke huske om det var psykiatrien.
aug 2013
Følger: 58 Følgere: 61 Heste: 5 Emner: 186 Svar: 2.694
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Kommer man med depression, angst osv. er der ikke nødvendigvis samme behandlingstilbud alle steder i landet (husk det frie sygehusvalg, man HAR mulighed for at komme i behandling et andet sted), men alle landsdele har altså andre muligheder en kun medicin.
Yderligere vil jeg da lige opfordre til at man henvender sig til kommunen og spørger hvad de har af tilbud -i min kommune har de f.eks. et holde der hedder "lær at leve med angst og depressin". Det er ikke behandling men undervisning.
Derudover findes forskellige væresteder (ikke botilbud), som typisk også har noget rådgivning mm. tilknyttet. F.eks. er der et sted her i området der også tilbyder noget gruppeforløb.
Så udover det der foregår indenfor sundhedssystemet, så kan det være værd at undersøge, hvad der ellers findes
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Mason; .. Okay, det her kommer til at lyde mega mærkeligt, men jeg er så jaloux på at du blev tilbudt sovepiller - jeg har flere gange tigget om medicin til at jeg kunne sove, men har aldrig fået det. I bakspejlet kan jeg godt se at det nok er fornuftigt de ikke lige giver en (på det tidspunkt) 16 årig pige sovemedicin, men jeg har virkelig været gal over det, fordi at jeg mere end én gang har været derude hvor jeg ligger og vender og drejer mig til en 3-4 stykker om natten, og så skal op igen kl 6, hvilket ikke er holdbart. Jeg er ude i noget lignende lige nu desværre.
Michelle; Fantastisk at du har så meget insider-viden om det. Sandheden er egentlig at jeg helt vil være fri for medicin, men nu må vi se om jeg "overhovedet" fejler noget, selvom at jeg mistænker det. Jeg er dopet nok i forvejen med medicin, og jeg føler ikke for at smadre min krop mere indvendigt.
De der væresteder, ved du noget om hvad det er for noget?
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
I Esbjerg ligger der f.eks. Vindrosen https://www.vindrosen-huset.dk/
I Varde ligger der paraplyen: http://paraplyen-varde.kfumsoclokal.dk/index.php?id=203
Og Værestedet: http://socialpsyk.vardekommune.dk/aktiviteter-og-samvaer/vaerestedet-dalgashus.aspx
Nogen steder kan man bare dukke op, hvis man har lyst, andre steder skal man henvises til/ansøge om at komme. Jeg ved ikke, hvilke muligheder der er andre steder i landet, men prøv at kontakte psykinfo: http://www.psykiatrien.rm.dk/patient/psykinfo-midt/psykinfoer-i-danmark/ (ved ikke lige hvor du bor, men i linket er en oversigt over afdelinger i DK), jeg vil tro de kan hjælpe, om ikke andet med hvor du skal søge. I øvrigt holder psykinfo også mange spændende foredrag over hele landet, som ofte er gratis. Og så er det i øvrigt et godt sted at få lidt information om sine muligheder.
Landsforeningen SIND er også en mulighed for mere info: http://www.sind.dk/
jun 2008
Følger: 116 Følgere: 103 Heste: 7 Emner: 176 Svar: 3.503
Lægen kan som sådan ikke gøre andet end at udskrive noget anti-depressiv medicin, men hvis du skal til en psykolog er det en god ide at gå til lægen og få en henvisning - der kan spares en del, så det er mere økonomisk overskueligt at få den hjælp der er behov for.
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
jun 2008
Følger: 116 Følgere: 103 Heste: 7 Emner: 176 Svar: 3.503
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Tro mig, jeg kæmpede også med søvnen. jeg gik i seng mellem 2-3 stykker hver nat og stod op igen kl 6.30. det gjorde så også jeg sov 2 timer hver dag når jeg kom hjem, hvilket var med til at ødelægge min rytme.
Jeg tror ikke det har noget med alderen at gøre, jeg var 17½ da jeg km i behandling. tror mere det har noget at gøre med læger og folk inde i psyk afdelingen gerne holder tilbage med medicin til unge mennesker, den ene grund fordi de ikke kan styre det hvis de er selvmordspræget men også fordi man er ung og psyk-medicin har altså nogen evig-lange bivirkningslister..
Jeg kan huske da jeg læste min venindes bivirkningsliste på hendes psyk-piller der nåede jeg ikke engang halvvejs på 20 minutter og det var ikke engang stærke psyk-piller
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Jeg viste hende flere beviser på jeg muligt genetisk kunne være ramt af psykiske lidelser fordi min familie har været ramt i generationer (søskende, mor, mormor ect)
Hun gjorde mig faktisk engang så vred jeg hylede hele vejen ud igennem venteværelset og hen til togstationen. tror det var dengang hun sagde til mig jeg var komplet normal, hvor tanken bare rendte i mit hoved at "hvis dette er normalt så vil jeg hellere dø end at leve sådan her".
I mine øjne skal alt der har med psykiske komplikationer at gøre sendes til psykiatrien, det simpelthen ikke nok med en læge samtale en gang imellem, det kan virkelig ikke se igennem en persons psyke som en psykiater eller en psykolog kan, det fandt jeg i hvert fald ud af..
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Mange der henvises til psykiatrien hører faktisk ikke til det (og bliver da så også afsluttet igen, når de har været gennem udredning). De har nemlig ikke en psykisk lidelse, men har f.eks. "bare" oplevet en livskrise -noget vi alle jo kommer ud for i løbet af livet, men som ikke alle kan genkende som det det er. At være i sorg efter et dødsfald er jo f.eks. ganske normalt, og selvom det gør ondt, kræver det oftest ikke egentlig behandling. Men nogen kan så have gavn af lidt samtaler med nogen, og her kan en læge være en fin mulighed.
Har man derimod en svær depression, kræver det jo nok en mere specialiseret behandling.
Jeg siger ikke de ikke findes, de læger, der er meget strikse med henvisninger -men jeg har ikke oplevet dem endnu, så jeg tror trods alt ikke det vrimler med dem. Til gengæld HAR jeg oplevet patienter der VIL se en psykolog (selv når deres problemer faktisk drejer sig om samarbejdet med kommunen og de derfor har fået en tid hos en socialrådgiver som jo netop kan hjælpe med dette), eller som tror de har en svær depression, når de egentligt "bare" går gennem en krise osv.
Jeg gætter på at praktiserende læger også ser disse (oftest) unge mennesker, som bare ikke har oplevet at livet nogen gange kan gøre ondt, og derfor tror de fejler noget meget alvorligt, men i virkeligheden får det bedre, blot ved at få læsset af og finde ud af, at de faktisk er ok -de er bare kede af det/oplever pt. nogen uheldige omstændigheder.
Så måske man kunne forestille sig, at det er derfor nogen læger ikke bare uden videre henviser til psykiatri/psykolog. Dem der har behov, bør self henvises -men måske det ikke bare skyldes en dum læge, når det alligevel ikke sker.
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Jeg valgte dengang efter en indlæggelse, hvor jeg var i kontakt med en privat praktiserende psykiater (efter det meste af 6 måneders ventetid - da han havde overenskomst) - og mangelfuld behandling både i psykiatrien og hos den pågældende psykiater at søge andetsteds hen. Alle, der var en del af det forløb - især min indlæggelse - forstår min holdning til det etablerede system.
Der var mange stærkt kritisable ting under det forløb, men det mest kritisable var, at de udskrev mig på det tyndeste grundlag overhovedet. Under 48 timer tidligere havde vagthavende været tilkaldt 2 gange - og alligevel mente man ikke, at jeg fejlede noget. Man udskrev mig til nogle omstændigheder, hvortil jeg aldrig skulle have været udskrevet.
Efterfølgende bad jeg min daværende psykiater om samtaler frem for medicin - for det eneste de gjorde var at regulere min medicin - resten var de fuldstændig ligeglade med. Det fik jeg at vide, at det ikke var muligt. Så valgte jeg at betale selv og fandt en der rent faktisk kunne sit kram. Det var en lang sej kamp at få det til at fungere pga. mine omstændigheder, men jeg har i dag stadigvæk kontakt med ham - jeg havde 2 års pause fra behandlingen, hvor han stadigvæk fulgte mig pr. mail.
Jeg har i dag ikke fortrudt mit valg. Jeg er blevet det centrale, frem for min medicin, og jeg har fået opbygget en god relation. Faktisk har jeg været igennem en lang udredning her i forår/efterår for at afklare nogle ting, men det har været en lang proces at finde ud af, hvad der har været op og ned, fordi det har været så komplekst.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Jeg skriver selvfølgelig en opdatering herinde, hvis emnet holder sig i gang til den tid (den kører fint ligenu, hold da op!), ellers vil jeg gerne skrive en pb til dig når vi når dertil.
Michelle; det du fortæller om at "Jeg gætter på at praktiserende læger også ser disse (oftest) unge mennesker, som bare ikke har oplevet at livet nogen gange kan gøre ondt, og derfor tror de fejler noget meget alvorligt" kan jeg sagtens nikke genkendende til, for der findes altså unge der har det sådan, og laver det nummer - og jeg har skam tænkt meget over hvor vidt at jeg "bare" har en træls periode, hvor alt gør ondt - Meeen jeg synes godt den periode, på over et år nu, er lidt lang tid.
Kia: Jeg kan klart følge dig med dine tanker, og selvfølgelig findes der rådne kar inden for de forskellige ting - mine forældre valgte for eksempel andet sygehus til mig, fordi jeg blev forkert behandlet osv - De kørte langt hellere 2 timer frem og 2 timer tilbage for et godt sygehus der vidste hvad de lavede, end det der ligger ½ time væk, fordi at vigtigheden ligger i om man bliver taget seriøst!
Det er også 100% at hvis det er det der skal til, så betaler mine forældre også hellere end gerne, hvis det kan hjælpe, men jeg har bare ikke selv penge til en damn shit lige nu,..
Hvor fandt du dit henne?
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Og ja tidspresningen er nok også fordi det er vinter, så kommer der mange ind med virus og skal ha det tjekket. 3 i min familie er blevet ramt af lungebetændelse, så den her omgangs virus er vidst ikke så uskyldig igen
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Til gengæld skal du IKKE være ked af/flov over/tilbageholdende med at bede om hjælp. For uanset om du så har alvorlige psykisek problemer, eller om du rent faktisk skulle være en af dem der "bare" har mødt til modgang, så skal du jo have hjælp til at komme videre... og den hjælp får man sjældent uden at man beder om den
Jeg har selv leddegigt og har haft det fra jeg var ganske ung. Og jeg kan godt huske, hvad det gjorde ved mit syn på livet. At have ondt på (næsten) daglig basis kan man vænne sig til. Den største hurdle var da at erkende, at ens liv ikke ville forme sig sådan som man havde troet på/drømt om. Det er en erkendelse og en proces at skulle igennem -så om ikke andet, så kan det jo være der er noget der, de kan hjælpe med
Kia -Nu er der også forskel på indlæggelse og ambulante forløb. At man udskrives før man burde, har desværre sjældent ret meget med læger/behandlere at gøre, men skyldes ofte politiske beslutninger i forhold til økonomi, antal sengepladser mm... Så sidder man ikke ligefrem med rebet om halsen eller pillerne i munden, jamen så må man ud, så en ENDNU mere trængende kan komme ind -det er ikke ok, men der desværre alt for ofte sådan det er.
Under indlæggelsen skal der vurderes, skærmes, medicinjusteres osv. I det efterfølgende ambulante forsøg, kommer den egentlige behandling med samtaler, terapi osv.
Og privatpraktiserende er jo fint og godt, men medmindre behandlingsgarantiens tidsfrist ikke kan overholdes i det offentlige, så er det altså noget man selv skal betale. Og det kan langt fra alle.
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Jeg blev faktisk udskrevet med en besked om der ikke var noget galt, at det hele bare var i mit hoved og at det var fuldkommen indbildsk - hvis jeg nu siger, at jeg 2 måneder senere fik adskillige diagnoser, der efter sigende skulle være fuldstændigt åbenlyse.
Jeg var særdeles behandlingskrævende. Jeg var i kontakt med vagtlæge, psykiatrisk skadestue og havde endda en tvangsindlæggelse hængende over hovedet den sommer - så jeg tør godt sige, at jeg blev behandlet forkert.
I dag vil jeg ikke røre det system med en ildtang. Det har så få ressourcer, at det er skræmmende - og så betaler jeg hellere selv. Uagtet, at jeg knap kan finde råd. Det har bare ikke lige været spørgsmålet her.
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Det sagt -de skal jo træffe afgørelsen indenfor de rammer der er sat, og det er ikke altid rammerne har primært fokus på patienten (igen, mangel på sengepladser, økonomi osv.).
Ang. betaling så er det da også fint, hvis du kan betale selv. Det er der bare rigtigt mange der ikke kan (vi taler ikke "kan knapt finde råd" -en god del af de tunge psykiatripatienter er jo ikke på arbejdsmarkeder, får meget lave ydelser grundet alder osv. Hvis man mere eller mindre bor på gaden, kan man næppe selv betale sin behandling).
Jeg har forståelse for din situation, og det er jo fint, hvis du har kunnet finde andre løsninger, når nu du ikke har haft nogen gavn af det det offentlige kan tilbyde. Men der er altså rigtigt mange der HAR god gavn af systemet på trods af de fejl og mangler det måtte have. Så jeg synes det er ærgerligt at male fanden på væggen, inden TS overhovedet har været ved lægen.
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Jeg fortæller bare en meget ærlig version af hvad jeg har oplevet.
Jeg kender flere, der har været i kontakt med både den afdeling og den psykiater, som jeg efterfølgende havde kontakt med - inden jeg faldt i nogenlunde kompetente hænder, der kan berette om lignende historier.
Det er ikke for at skræmme nogen. Det er for at fortælle, at det er nødvendigt at være på vagt. Lige på det her punkt er jeg meget enig med nogle meget kontroversielle personer, der har skrevet nogle meget kontroversielle bøger. Jeg har simpelthen både set, hørt og oplevet for meget til at holde mund.
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.187
Men nogen af de ting du skriver "at sådan er det i psykiatrien" er bare ikke korrekt -reglerne er bare ikke som du beskriver dem (altså vagthavende der siger "jeg kan intet gøre" eller "vi kan kun give medicin intet andet"). Det er muligt de har sagt det, det kan jeg j af gode grunde ikke vide, jeg tvivler dog på at der ikke har været mere i den samtale end dette. Men det er under alle omstændigheder ikke korrekt (altså at de intet kan gøre, ikke har indflydelse på om man bliver udskrevet, kun kan give medicin osv.)
Så selvom vi antager at du har været så uheldig at møde den største røv af en behandler der kan opdrives og også den mest rådne afdeling i landet, så er det ikke korrekt at skrive at "sådan er psykiatrien" -Din historie kan være nok så sand (og så håber jeg virkeligt du kører en sag på den -fejlbehandling kan man jo kompenseres for. Ligesådan håber jeg da du indberetter utilsigtede hændelser på de mange brud på reglerne), men så er det sådan DIT forløb (og måske din behandler) har været, ikke sådan psykiatrien som helhed er (jeg ved simpelthen ikke hvrordan jeg skal forklare det på skrift -håber det giver mening
Igen -jeg tror på dig. Jeg tror på det er sådan du har oplevet dit forløb, og jeg kan også sagtens tro på at der er dårlige behandlere i psykiatrien, og at du har mødt sådan en (eller flere). Og det er skide uheldigt for de patienter der render på sådan noget, for de får jo ikke den nødvendige hjælp.
-men jeg tror altså også der er noget mere i din historie, som du måske enten ikke kan eller vil se, eller slet ikke fået med under dit forløb.
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Jeg kom ind til min nye læge, som fra første punkt tog mig meget seriøst, og han lagde specielt fokus på den facade jeg havde oppe - jeg kom ind storsmilende, og indenfor 2 min var jeg brudt ud i gråd.
Han snakkede om at jeg viser tidlige tegn på skizofreni. Og at jeg også har tegn på depression. Han har dog sagt at det ikke er sikkert at det er skizofreni, men at han har det i tankerne.
Jeg skal derind igen om 14 dage og snakke med ham igen, om hvorvidt jeg skal henvises til psykiatrien.
Jeg havde meget svært ved at åbne op og fortælle, hvilket han tydeligt kunne mærke..
nov 2008
Følger: 268 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.460
Det er ofte rigtig svært at åbne op, især hvis man har gået med det længe, er min erfaring..
feb 2009
Følger: 52 Følgere: 254 Heste: 5 Emner: 52 Svar: 565
Jeg havde egentlig mest håbet på et "fastgørende" svar idag, men jeg forstår ham også godt, for jeg var meget utilpas med at snakke med ham om det, og han forsøgte også at forklare at vi godt kunne snakke sammen, og han ikke ville dømme mig. Derfor ønskede han at vi tog en gang samtale mere.. Men det vigtigste er at han tog mig seriøs fra starten..
nov 2008
Følger: 268 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.460
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Desværre er min historie sand. Jeg ved ved fra flere, der var vidne til det forløb var meget rystede. Men jeg har ikke kørt en sag på det af den simple grund, at da det skete, så havde jeg ikke de ressourcer, der skulle til. Jeg var alt for syg.
I dag er det 5 år siden. Jeg har valgt at lade det være fortid.
Og i dag vil jeg bruge mine ressourcer på mit studie. Det er langt vigtigere.
aug 2011
Følger: 96 Følgere: 87 Heste: 7 Emner: 278 Svar: 3.184
Samtale med lægen om psykiske problemer?