Reaktions muligheder (mobning) {{forumTopicSubject}}
Jeg har lige brug for jeres tanker om hvilke reaktions muligheder jeg har.
Forhistorie: Min talesprog er ikke min spidskompetence. Jeg kan snøvle, jappe, mumle og snuble i ordene. Dette har været i stort problem i min barndom hvor jeg blev drillet meget med det. som voksen er jeg blevet meget bedre til at tale, men det kikser ind i mellem.
I dag på kontoret, sagde jeg et eller andet til hende over for, hun sagde hva 3-5 gange (hvorimellem jeg gentog). Åbenbart på en total morsom måde, hvor efter hende bagved igen, begynder at grine høj.
Så sagde jeg, at jeg gerne vil være fri for at de grinte af mine udtaleproblemer, da jeg var blevet drillet rigtig meget som barn, så det gjorde virkelig ondt, at de gjorde det.
Deres reaktion var: Det var ikke mig hun grinede af, det var den andens måde at sige hva på, der var sjov. En sidste på kontoret, sagde, hvis de ikke måtte grine af det, viste de jo ikke, hvad det ellers måtte grine af. Og jeg skulle holde op med at tage det så tungt, det var jo ikke mig hun grinede af!!!
Så sagde jeg, "Det gider jeg ikke diskutere, jeg bed jer pænt, om at lade være med at grine af mig, fordi det gør rigtig ondt. Men det var åbenbart for meget forlangt, I har åbenbart ikke prøvet at blive drillet som barn."
Så pakkede jeg sammen, lukkede min pc. og kørte hjem stortudende + plus en ½ times tudetur hjemme, inden jeg gik ud til min hest og red en tur. (der er bare ikke noget bedre end sin hest, når man er ked af det, men det ved i jo nok)
Havde de bare sagt, "undskyld det viste vi ikke", eller noget i den retning, så havde det være helt fint, og den var lukket det. Det gjorde bare så ondt, at de ikke forstod, eller kunne se formålet i at lade være en anden gang. Alle de gamle følelser fra barndommens drillerierne fra kom buldrende (det var dem som gav mig den kraftige reaktion).
Jeg vil bare ikke tilbage til den tid, hvor det var lettere at holde munden lukket, for at undgå drillerierne.
Hvordan kan jeg håndtere dette hensigtsmæssigt? Hvad ville i gøre?
Tillidsrepræsentantens er ikke en mulighed, hun er den største sladretante på denne jord, og arbejds-miljø-medarbejderen er gået ned med stress.
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.502
Skriv et brev, i hånden.
Det er lige meget hvem du adresserer til. Du vælger selv.
Det er også lige meget om du sender det afsted, brænder det, spiser det, skriver det om eller gemmer i en skuffe. Du vælger selv hvad du synes er passende.
Det vigtigste er, at det er en metode til at give orden på dine følelser, at skrive på den gammeldags måde, papir og blyant.
Og så gør noget fysisk for at afreagere. Nåja, det punkt har du styr på, ved at ride.
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.766
Jeg ved godt hvordan du har det. Jeg har selv lidt problemer med at stamme og i nogen perioder er det værre end i andre. Heldigvis er mine veninder rigtig forstående og meget tålmodige det eneste de brokker sig over er at jeg åbenbart smitter lidt hvis vi har været meget sammen
Mine veninder kan godt grine af det nogengange men det genere mig ikke. Jeg ved det ikke er mig de griner af men blot det latterlige i hvor svært det kan være at udtale et ord
Men hvis nogen jeg ikke snakker så meget med begynder at grine eller bare vender opmærksomheden væk fra det jeg er ved at sige fordi jeg begynder at stamme, så bliver jeg rigtig usikker og får lyst til bare at klappe i og ikke sige mere.
Men det handler ikke om at folk vil drille eller irretere mig eller tænker dårligt om mig.
Det handler kun om at jeg selv har det svært med det. Lidt ligesom hvis du spørger en tyk dame om hun ikke lige skal have et stykke kage mere. Så vil hun med det samme tage det personligt og tænke at du tænker at hun spiser for meget. Hvor hvis du siger præcis det samme til en tynd vil personen se det helt anderledes fordi personen ikke har dårligt selvværd på netop det punkt.
Så det jeg egentlig tror det handler om er at du tager sig selv lidt i nakken og så griner med de andre. Hvis man selv griner med gør det, det svært for andre at grine af en. Du skal acceptere at det er sådan du er. Og så vend det til noget positivt. Præcis ligesom når jeg på mine venner kan se at mit stammen får dem til at grine. Så i stedet for at blive sur så griner jeg sammen med dem og kommentere så selv på det f.eks "utroligt det det det det kan være så svært at sige en enkelt ord."
Og så griner vi sammen i stedet for.
Det er selvfølgelig ikke fedt andre ikke respektere når man ber dem lade være. Men man kan også rigtig hurtig komme til at virke nærtagende. Og det gør det bare værre.
Hav lidt selvironi og lad være med at lade det gå dig på
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.502
Nu udfordrer jeg dig:
1:
Hvor fra skal folk omkring dig tænke over, at du har resterne af en talefejl? Ja, du mumler osv. Og? Medmindre du gør det i ekstrem grad, er der ingen, der siger, at det bemærkes af andre.
Folk kan ikke tage hensyn til et handikap, hvis du er velfungerende, og der ikke er noget problem for dem at se.
2:
Jeg har selv en talefejl, som kun høres hvis jeg er træt, overivrig, stresset osv. Og selvom jeg kan synes det er ærgerligt, og jeg evt kan genkende at nu mumler jeg, er folk omkring mig ikke bevidste om det. De tror bare, at de selv må have voks i ørerne.
Jeg tror gerne på, at kollegerne mente at det var fantastisk deres ører ikke virkede - for sådan reagerer folk ofte:
Hvis noget går galt, mener folk at det er deres egen skyld.
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.766
dec 2007
Følger: 150 Følgere: 172 Heste: 3 Emner: 55 Svar: 2.093
Nu spørger jeg måske meget personligt, men har du gået til talepædagog?
Selvom du måske har gået til en som barn/yngre, tænker jeg at det måske også kunne hjælpe dig lidt som voksen.
Tænker også et det lyder til at du har nogle minder fra barndommen mm. der trænger til at blive bearbejdet. Jeg ville opsøge en psykolog, hvis jeg var i dit sted - de kan helt sikkert også give dig nogle fif til at tackle den type situationer en anden gang
Er selv blevet mobbet som barn, men efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg bare at lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet, og tænkte at det sagde mere om dem, end det gjorde om mig, og at de sikkert ikke havde andet at gå op
Ved godt det er svært, især når man har oplevet mobning mm. som barn, men for mig lyder det til at dine kollegaer ikke har ment noget ondt med det, og griner ad din kollega og ikke af dig - jeg havde sikkert følt det samme som dig, hvis jeg var i samme situation - jeg havde også bedt dem om at stoppe med at grine, pga. drillerierne som barn
mar 2007
Følger: 10 Følgere: 72 Heste: 8 Emner: 70 Svar: 1.147
Mobning på arbejdspladser er faktisk et forholdsvist stort problem her i landet, og hvem ved at det var kærligt ment, eller at det rent faktisk var den anden de grinede af?
Havde jeg været i hende der grinedes situation, og ser en kollega sige at hun bliver ked at det fordi, man enten griner af hende eller fordi hun føler at det er hende der bliver grint af, så havde jeg omgående fået en anden mine på, taget situationen alvorligt og sige, det er jeg ked af, det var ikke dig jeg grinede af, og jeg er super ked af, at du troede det. Netop deres manglende empati, i hvert fald sådan som jeg læser trådstarters version, ville gøre, hvis jeg var trådstarter, at jeg ville føle endnu mere, at det var mig de grinede af.
Jeg ville dog i stedet for at komme med en hel smøre, så med det samme have spurgt "hvad er det der er så sjovt?" og så afvente svaret og reagere ud fra det. Hvis de så havde sagt "fordi hende der bare slet ikke kan høre", så kan man ignorere det, eller hvis de havde sagt "fordi det lyder så sjovt den måde du taler på", så kan man enten sige "det kan godt være at jeg snakker sjovt, men jeg kan så bare klappe i, det er jo ikke som dig der skal betale dig fra at (få lavet næsen om)(få større bryster) etc" eller noget i den dur. Jeg ved at mange vil være imod det fordi man giver igen af samme skuffe, men det er min erfaring at folk så bedre forstår hvad man bør og ikke bør. Lad os se hvor meget de ville grine når den blev vendt tilbage på dem selv.
Jeg er blevet mobbet meget igennem min barndom, alt fra tøj, til hår, til at jeg ikke shavede ben i en alder af 10 år. Mit selvværd har været langt nede og er det stadig på mange punkter og jeg har mén af mobningen, men jeg tager dælme ikke imod mere p*s, hvis nogle kaster noget efter mig, så får de igen af samme skuffe, slut. Men men men... man skal jo lige være 110% sikker på at det var møntet på dig...
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 65 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.561
Jeg håber at de vil indse at det var forkert af dem, og fremover respektere dig og dine grænser.
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Men som jeg forstå på jeres råd, så er det ok at de mobber mig med mit handicap, fordi I har diagonsticeret mig med med lavt selvværd.
Sådan ser min verden desværre ikke ud, der mobber man ikke andre med deres handicap, og skulle jeg utilsigtet komme til det, vil jeg sige undskyld, og lade være med det fremover. Jeg vil ALDRIG fortælle dem, at de bare skal være ligeglade også mobbe videre. - men sådan er vi så forskellige.
Jeg finder en anden måde at håndtere det på. Men tak for jeres indput.
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 65 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.561
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Smut: ja det er også min holdning. Andres grænser skal respekteres. Også stort et krav var det heller ikke jeg fremsatte " lad være med at grine af mine sprogfejl ".
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Og jeg sætter rigtig stor pris på jeres forståelse tak
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 65 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.561
sep 2012
Følger: 56 Følgere: 48 Heste: 2 Emner: 14 Svar: 187
Har du mulighed for at gå til din chef med det?
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.766
Tvivler på nogen af os har ment at mobning er okay.
Men vi har det kun fra din synsvinkel og man kan rigtig hurtigt tage offerrollen. Du spørger hvad du skal gøre. Ikke hvad de andre burde have gjordt.
Var jeg en af dem der havde grinet og nogen havde sagt til mig at det var ubehageligt for dem og de følte dem var dem jeg grinte af så ville jeg præcis ligesom Dingle reagere helt anderledes end du oplever dine kollegaer gjorde Idag.
Men hvordan du skal reagere og hvordan andre burde reagere er 2 VIDT forskellige ting.
Vi kan som mennesker ikke styre andres handlinger, derfor er det vigtigt at lære kun at bruge vores egne handlinger til at løse problemer.
Forsøger man at løse problemer ved at ændre andres adfærd kan man rigtig ofte løbe hovedet mod en mur.
Havde du skrevet anderledes. Altså at du havde haft denne oplevelse det havde været ubehageligt men du havde ikke turet sige noget. Så havde jeg forslået noget helt andet.
Så ville jeg i stedet forslå du prøvede at sige til dem hvad det gjorde ved dig, for af os til kan man ændre andres adfærd.
Men du har allerede fremlagt denne situation og du løber panden mod en mur. Altså skal du i stedet selv gøre noget for det i stedet for at ændre dem så må du ændre dig selv.
Det gør ikke mobning okay, men du kan ikke ændre på nogen der ikke vil ændres på. Altså må du i stedet selv gøre noget.
Og når jeg skriver at du må ændre på dig selv så taler jeg ikke om at ændre på hvem du er som person, men ændre på dit reaktionsmønster. Og her vil jeg blot guide dig tilbage til mit første indlæg hvor jeg skriver hvad du kan gøre.
Så nej mobning er ikke okay, men der er intet du kan gøre ved det. Enten kan du sætte dig ned og lege offer. "Det er også bare så synd for mig" eller også kan du rejse dig og vise at det ikke slår dig ud.
Folk der tager offerrollen automatisk bliver også rigtig hurtigt et nemt offer, og det er jo surt at sætte sig selv i din situation
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
jan 2008
Følger: 13 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 34 Svar: 3.588
Hvis man ser bort fra selve spørgsmålet om, hvem der blev grint af... At feje en kollega af med "det var jo ikke dig jeg grinte af, slap nu af", når vedkommende er tydeligt berørt af det - DET er til gengæld en opførsel der skal slås ned på. At man ikke lytter til sine kollegaer og tager deres følelser alvorligt, det bør man ikke bare springe let og elegant over.
Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du bliver så ked af det. Mobning giver ar og det er pissesvært at ignorere indgroede instinkter og følelser
Det lyder jo til at der er noget galt på den arbejdsplads når du snakker om tillidsrepræsentanten, så jeg ville nok enten tage en samtale med dem og forklare hvorfor du reagerede som du gjorde, og sige at du håber på at de kan forstå hvor meget det berørte dig uanset om det er logisk eller ej - eller så ville jeg fortsætte som ellers og tage problemet op hvis det opstår igen.
Jeg hælder til at der skal gøres noget ved det nu, siden det ér et problem at de bare fejer dig væk med et "lad nu være med at tage det så tungt". De kunne sagtens have været uenige i din oplevelse men samtidig anerkendt dine følelser på en respektfuld måde.
mar 2011
Følger: 147 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.571
Mvh TT
jan 2008
Følger: 13 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 34 Svar: 3.588
maj 2012
Følger: 25 Følgere: 22 Heste: 5 Emner: 61 Svar: 847
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.502
Mobning er ikke acceptabelt.
Men mobning er noget folk gør, med det formål at genere.
Du beskriver, at en kollega ikke kan høre hvad der siges og ofte siger a hvad, den anden kollega griner. Direkte adspurgt fortæller kollega nr 2, at a hvad lød sjovt.
Du konkluderer, at der grines ad din talefejl....
Vi mennesker kan ikke kontrollere hvordan andre folk gør. Men vi kan delvist kontrollere, hvordan vi selv tænker og reagerer.
- og jeg har selv talefejl: folk hører det langt mindre end jeg selv tror. Så - du kan ikke nødvendigvis konkluderer at folk reagerer på et handicap de ikke nødvendigvis har opdaget at du har.
Derfor er mit råd, at du skal arbejde med det som du selv styrer : dine tanker om folks reaktion på din tale.
Jeg er ikke sikker på, at manglende selvværd er korrekt.
Men jeg tror at det kan være en fejltolkning, at antage du var målet for latter.
(Hvilket jeg godt ved ikke er det du vil høre, det er ikke rart når fremmede skubber til ens grundantagelser.)
(Jeg har ikke læst alle nyere svar.)
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Doktor - problemet er ikke at de grinede af mig, de viste ikke at jeg har været drillet rigtig meget, de viste ikke at det sårede mig utroligt meget. Problemet er, at da jeg gør opmærksom på det, at jeg føler mig grinet af, direkte eller indirekte, at mine kollegaer ikke respektere min grænse, men fortæller mig at jeg er forkert.
Hende der sagde hva, mangler der ene ben, og har protese, hvilket hun har store psykiske problemer over, jeg er ret sikker på, at hvis jeg indirekte grinede af den måde hun går på, og når hun så gjorde mig opmærksom på at det generede hende, og jeg bare fejede hende væk, med et "du er også så nærtærende, det var ikke direkte dig jeg grinede af" Jeg tvivler på, at ret mange vil finde min adfærd passende. - hvorfor er det anderledes med et sproghandicap?
Det korte af det lange er: jeg vil ikke på nogen måde finde mig i, at de gør grin med mine mangle sprogkompetencer, hverken direkte eller indirekte. Og jeg vil bestemt heller ikke finde mig i, at når jeg siger fra, at jeg så ikke bliver taget alvorligt.
Jeg har endnu ikke fundet en fornuftigt måde at håndtere det på. Indtil videre klapper jeg kaje. Siger kun ja og nej, når jeg bliver spurgt fagligt, den sociale kommunikation, holder jeg mig helt ude ad. vi er trods alt 7-800 personer på min arbejdsplads. Der er mange andre jeg kan snakke med end lige de 3. Ud fra devisen, hvis jeg ikke kan få dem til at forstå det, ved at sige det, må jeg anlægge en adfærd, som gør, at de har noget at grine at, så hvis jeg intet siger, så har de intet at grine af.
Min chef er jeg også tilbageholdende med at gå til. Sidste jeg påtalte de rottede sig sammen mod mig, (det er ikke første gang, de går imod mig i samlet flok) fik jeg at vide at jeg bare skulle bide de i mig, for ellers synes de bare jeg var træls!!!!!
Jeg er anderledes end de andre, er total ligeglad med materiale goder, er et større rodehoved, kan bestemt ikke se formålet i tøj, sko, pyntegenstande mærkevare mv, har et helt andet værdisæt. Jeg skildre mig ud, passer ligesom ikke ind. Men jeg kan godt lide det arbejde jeg fuldføre, og jeg er rigtig god til det. - og nej jeg er ikke et offer, jeg er bare anderledes.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det, men mon ikke tiden vil give mig svaret.
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
dec 2009
Følger: 31 Følgere: 174 Heste: 1 Svar: 3.223
Anyway. Hold dit hoved højt og stå fast. Du skal ikke finde dig i hvad som helst og du har al ret til at frabede dig at blive grinet af direkte op i dit ansigt. Det er meget muligt at det ikke var dig hun grinede af, men så kunne hun vel være voksen og sige "Det må du undskylde", selvom hun ikke føler at hun har ret meget at undskylde for. Det bliver man nødt til engang imellem.. At sluge sin stolthed og være den voksne, selvom man ikke selv synes det er fair.
Og så er der en verden til forskel på at grine og tage pis på en man kender rigtig, rigtig godt og hvor man VED hvor hinandens grænser går og så gøre det samme ved en man måske ikke kender så godt og ikke ved hvad der er okay. Jeg kan godt sige "Kom så tykke" til min bedste veninde som er kraftig, ligesom hun kan sige at jeg heller ikke er helt rigtig oven i hovedet, fordi jeg er psykisk syg.
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Vi kan alle komme til at såre andre, helt uagtet, og især hvis vi ikke kender hinanden til bunds, det skal der være plads til. Men når der så bliver sagt fra, så burde man være voksen nok til at undskylde. Og det er denne manglende respekt, jeg har så svært ved at håndtere.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Ærlig talt, så kunne jeg nok også komme til at reagerer så super uhensigtsmæssigt i beskrevende situation uden at mene noget ondt med det, simpelthen fordi jeg ville føle mig ubehageligt til mode ved at det blev påpeget at jeg gjorde nogen ked af det. Og jeg ville forsøge at slå det hen som at det bare var ment som kærlige drillerier mellem kollegaer, for det var sådan JEG mente det.
Giver det mening?
Jeg mener på ingen måde at deres reaktion er rigtig eller god - men at måske kunne det være årsagen bag.
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Det er ret ubehageligt, at få af vide at man har såret en anden person. Og når denne person er en som man ikke kan identificere sig med. Dvs, at personen på en måde er forkert i ens øjne, sådan helt generelt, er det nærliggende at ”angribe” personen, og i stedet for at se ind af.
Dette ligger instinktmæssig ret dybt i os, prøv bare at høre børn når de diskutere ”der er DIN skyld” er en sætning som oftest høres i den forbindelse.
At se indad og erkende at ens egen adfærd er uhensigtsmæssig, er noget vi skal lære, det ligger ikke umiddelbart til os. Om end, der er der udviklingen og læringen ligger.
Jeg siger ikke, at min måde er den korrekte, jeg er bestemt ikke fejlfri. Men jeg vil forbeholde mig retten til at sige fra, når nogle overtræder mine grænser, og forventer at dette bliver accepteret. Vi kan alle lave fejl, og vi bør vel alle kunne sige undskyld, hvis vi har trådt forkert.
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.263
Jeg har tidligere siddet på kontor sammen med en voksen dame (56år), som lige pludseligt kunne reagere på et eller andet, som vi andre ikke havde en jordisk chance for at vide kunne opfattes som mobning. Og jo ih og åhe hvor var det synd for hende at hun var blevet mobbet som barn og det var så og så svært. Tænk at sidde som 56 årige og ikke være kommet et skridt videre.
I mine øjne er det vigtigt at komme videre og ikke lade fortiden styre resten af sit liv, hvordan man bedste komme videre kan jeg ikke svare på, det er nok forskelligt fra person til person.
Og jo jeg er også selv blevet mobbet, gennem det meste af mit skoleliv – selv af en enkelt lærer…
Man er selv herre over sit liv, hvad man vil og hvad man kan!
feb 2008
Følger: 95 Følgere: 118 Heste: 4 Emner: 232 Svar: 5.259
dec 2009
Følger: 31 Følgere: 174 Heste: 1 Svar: 3.223
Men jeg kan ikke forstå hvad der går af folk, af at sige "det var ikke min mening" og så holde op, hvis man kommer til at gå over grænsen og bliver spurgt pænt om man ikke vil være sød at lade være med at grine eller kalde én noget bestemt. Jo, man kan godt være for nærtagende, uden tvivl, men engang imellem synes jeg sgu godt man kan være det større menneske, selvom man ikke selv synes det var noget særligt.
Jeg hader berøring og vil da i hvert fald ikke være tvunget til at finde mig i at skulle røres ved, fordi nogle mennesker godt kan lide at røre ved dem de snakker med og har brug for invaderende meget øjenkontakt. Jeg bliver utilpas og synes jeg har ret til at frabede mig lige præcis det, selvom vedkommende der vil glo mig dybt ind i sjælen og pille, rode, rage ved mig, godt kan lide mig og mener det kærligt.
Reaktions muligheder (mobning)