{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.013 visninger | Oprettet:

Jer med travheste {{forumTopicSubject}}

Godaften til hestefolket!

Søger nogle gode råd fra folk som har omskolet løbsheste til dressur/spring. Mit store ønske er jo at få min egen vallak til at blive lidt mere end en skovturshest en dag, men han er næsten helt håbløs på en ridebane og jeg synes bare ikke at vi udvikler os på nogen måde. Nu har han så også stået skadet i en længere periode og det har selvfølgelig også holdt os tilbage.

Må jeg høre Jeres historier? smiley

- Og til alle dem som har lyst til at komme med dumme kommentarer om at 'man aldrig skal købe travhest', 'de kan ikke noget' osv. I bedes venligst smutte ud af min tråd. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jer med travheste
  • #1   18. okt 2016 Bedste råd er først at få den tjekket igennem.. Både massør e.lign. og tandlæge.. Har en veninde der er indenfor travverdenen, og hun siger der er meget stor forskel på hvordan man opfatter pasning af hesten og mange heste render rundt med skavanker der kan gøre det til en håbløs opgave at omskole den..

  • #3   18. okt 2016 Nu har jeg redet mange Travheste igennem årene. Og fælles for dem der har gået løb er jo at de er oplært til at der skal traves stærkt og ikke galoperes...
    Jeg anbefaler dig at starte ud med at træne traven, ikke hurtig trav, men at det skal gå langsomt, så er balancen vigtig at få på plads, rigtig mange af de har dårlig balance. Og dårlig balance gør også sit til at de løber og styrter afsted i galoppen. Når du kan få din traver til at slappe af i traven, og I har trænet balance hvor bla. Trave i longe over bomme sidder i skabet. Så lær den galopsignal i longen. Dette kan med fordel gøres når hesten er lidt træt så viljen til at styrte afsted i galop ikke er så stor. Når han har lært at galopere afslappet i longen og reagerer godt på signalet, så tag galoppen i skoven på en lige strækning. Her skal han ikke løbe stærkt, gør han så galoper frem og tilbage hvor han lytter til dine temposkift. Når din hest så har lært at galopere afslappet (arbejdsgalop) i skoven så tag det med på banen. Start først på langsiderne, når det går godt, så halve banen og så hele banen. Efterhånden så kan I begynde på volter. Hvis han skyder skuldre og ikke vil rundt i volter så er det en god hjælp at sætte op en cavaletti som han skal udenom og indenfor..(så han "tvinges" til at holde volten) smiley
    Håber det kan bruges smiley

    Mvh TT


  • #4   19. okt 2016 Det er sjovt at folk tror, at travheste er 'oplærte' til at trave. Travheste er BYGGEDE til at trave, og elendige rideheste - jo bedre løbsheste de er, jo ringere ridedyr.

    Travheste er fantastiske - på en travbane! Jeg har meget få gode eksempler på travheste der har fungeret optimalt som rideheste på konkurrence plan.


  • #5   19. okt 2016 Astrid - nu er der jo nogle der falder udenfor den kategori.. Og desuden har ts aldrig sagt hun skal op og ride store stævner..lidt træt af at folk skal kommentere negativt på racen med det samme nogle har ønsker om at træne den til lidt mere end løb..man kan da sagtens få en brugbar ridehest ud af dem. Hun har jo ikke sagt hun skal på M-niveau! smiley
    Og hvis du nogensinde har trænet Travheste så lærer de at kun trave stærkt og ikke slå over i galop. Alle heste galoperer fra naturens side. De fleste travere har bare nemmere ved at trave pga bygningen. Men de er decideret trænet til at galop er no go.. Og det skal man huske på når man vil omskole de!

    Mvh TT


  • #6   19. okt 2016 Jeg taler bestemt ikke negativt om racen - jeg er vild med travheste. Jeg er tilsvarende træt af folk der negligere hvad målrettet avl gør ved en race. Selvfølgelig kan de blive udmærkede rideheste, ingen tvivl om det - men fremragende ridedyr bliver gode travheste aldrig, ligegyldigt hvor meget man træner.

    Ja, nogle falder udenfor kategorien, men avlsmaterialet til travheste i Danmark er småt og det er markant dyrere at avle. Dem der avler travheste er derfor meget mere målrettede end os med 'rigtige' rideheste. i 2013 blev der født 527 travheste, i 2014 444, i 2015 393 indtil videre er der født 239 heste i 2016 - der avles ikke 'bare fordi det kunne være hyggeligt' ligesom vi gør med ridehestene = de fleste travheste er gode travheste og derfor mindre gode ridedyr.

    Det er der ikke nogen skam i at acceptere - min ridehest kan omvendt intet præstere på en travbane.


  • #7   19. okt 2016 Jeg ville starte med at give den et bid i munden. En traver er ikke skolet til at lystre schenkler eller sæde.
    Og som Astrid skriver - så er nogle travheste bare ikke egnet som decideret rideheste på en ridebane.

    Jeg er ud af en familie, hvor min far har trænet og kørt travheste professionelt i mere end 30 år. Jeg kender derfor racen særdeles gennemgående. Jeg har redet mange travheste i min tid og nogle er bare håbløse rideheste, hvor andre kan gå an.


  • #8   19. okt 2016 Astrid - ikke uenig i at det er en meget selektiv avl. Og at travheste er avlet til løb. Men nu spurgte jo ikke ts om hendes hest ville kunne blive den næste OL vinder. Så hvorfor ikke bare hjælpe ts med at svare på det der blev spurgt om?! smiley

    Mvh TT


  • #9   19. okt 2016 TT - Mange tak for de gode råd, dem kan jeg sagtens bruge. smiley
    Nu har jeg haft min hest i nogle år og startede næsten fra dag ét med at longere ham og han kan nu rides i alle 3 gangarter. Men som du selv siger, så skal balancen trænes gevaldigt hvis han skal kunne rides 'ordentligt' på banen og det er lidt der vi er gået i stå. smiley

    Astrid: Ja jeg er godt klar over at min 'travhest' aldrig nogensinde bliver dressurhest og det er slet heller ikke det der er mit mål med det her. Mit mål er bare at få min hest til at gå en smule ordentligt så han kan sætte sig nogle ordentlige muskler mm. Jeg skal ikke ud og starte stævner, for så havde jeg nok købt mig en anden race.

    Tina C: Nu er det sådan at min hest ikke kan gå med bid, da han har arvæv i mundvigen. Desuden fungere han meget bedre uden bid og det er et valg der er taget i samarbejde med min dyrlæge.

    Det var dog utroligt som folk altid skal rakke ned så snart man opretter et emne om travheste. Og for ikke at starte en eller anden mudderkastnings-debat, så hold venligst jeres negative kommentarer for Jer selv. Jeg har ikke oprettet emnet for at få smidt diverse kloge-Åge kommentarer i hovedet. Men for at få nogle råd til det jeg faktisk er i gang med. smiley


  • #10   19. okt 2016 Årh hold da op! Hverken mig eller Tina rakker ned på travheste. Jeg har i mange år arbejdet i en professionel travstald og beskæftiger mig stadig aktivt med travheste. Det er nogle fantastiske dyr, vi ridefolk har bare ofte en idé om at vi kan træne alt frem i en hest uanset ophav - det troede jeg også selv engang, det er bare ikke sådan virkeligheden forholder sig.

    Din hest har været aktiv i travsporten fra den var 3 år fremtil den blev 11 - det er altså lang tid! Oveni det er han jo ikke helt ung længere. Personligt havde jeg nok opgivet projektet og givet hesten et godt otium. Det er der da ikke noget Kloge-Åge viden i, det er fakta.

    https://www.travsport.se/hast/visa/470469/resultat


  • #11   19. okt 2016 Men Astrid det var jo netop sådan nogle som jeres kommentarer som trådstarter ikke gad :). I bidrager jo ikke til noget hun kan bruge.

  • #12   19. okt 2016 Jeg har da bidraget med en masse info om hendes hest jævnfør linket samt baggrundsviden om travere og travsporten - det er vel stadig bidrag selvom det ikke er det TS har lyst til at høre?

  • #13   19. okt 2016 Jo - vi bidrager med at det ikke er alle travheste som kan omskoles til "sandkasse rally" lige gyldig, hvor mange gode råd man får.

    Og jeg giver Astrid ret. Den pågældende hest er 17 år og har haft en meget lang løbskarriere. Giv den dog et otium med hygge ture osv. i stedet smiley


  • #14   19. okt 2016 Astrid: Jeg er da fuldt afklaret med at han har gået mange løb. Jeg købte ham af Jens som har kørt med ham de sidste mange år...
    Men jeg synes ærligtalt ikke at du kan sidde og kommentere på, hvorvidt min hest kan eller ikke kan. Min gamle part var også gammel travhest og hun blev redet som en hver anden 'rigtig' ridehest. Heste er forskellige og så kan det godt være at du har mange erfaringer med travheste, men jeg har også mine.
    Og som jeg allerede har sagt, så skal jeg ikke ud og starte stævner eller noget som er fysisk urimeligt for min hest.

    Jeg beder igen om at folk skal udlade at kommentere hvis de ikke har noget relevant at sige der giver mening for mit emne... smiley


  • #15   19. okt 2016 I bidrager ikke til det hun spørger om. Og som TT siger, det er jo ikke fordi hun vil starte OL på den om 4 år.

    En 17 årig kan stadig godt bruges til ridehest. Måske ikke i samme omfang som den kunne engang, men hvis den er tjekket igennem af dyrlæge - hvilket det lyder til at den er - så havde dyrlægen vel for pokker sagt til trådstarter, at den skulle pensioneres?

    Hun bruger den jo i forvejen også til skovture, men derfor kan den jo stadig godt bruges på banen også.


  • #16   19. okt 2016 Hvordan er det faktum at nogle travheste bare ikke er egnede til at gå på ridebane ikke relevant for dit emne? smiley

    Vil du også forlange af en højt trænet dressurhest at den pludselig skal omskoles til springhest?


  • #17   19. okt 2016 Jeg kender en, der har en nu 32 årig traver, som for 6-7 år siden lærte at blive ridebane hest smiley den var selvfølgelig redet meget inden på tur og lidt bane smiley
    Hun fik en underviser på, som var erfaren i forhold til travheste smiley
    Der er ingen der siger det skal foregå vildt at lære en travhest at gå på ridebane smiley
    Så en underviser, sammen med Tindurs råd er mit bud smiley


  • #18   19. okt 2016 Tina C: Lad mig vende den sådan her: Hvorfor er det at du tror at du kan sidde og dømme en hest, som du slet ikke kender, kun på baggrund af at det er en travhest? smiley

  • #19   19. okt 2016 Jeg vil lige påpege at jeg godt kender din hest.


  • #20   19. okt 2016 Jeg dømmer ikke den pågældende hest, men hvis du læser hvad jeg har skrevet flere gange, så er det bare ikke muligt at omskole NOGLE travheste til at gå på ridebane og måske bør du overveje om din er en af dem.



  • #21   19. okt 2016 Tina - ja man kan da sagtens lære en garvet dressur hest at springe så længe man ikke forventer baner på M - niveau smiley

    Mvh TT


  • #23   19. okt 2016 Astrid: Som i at du har arbejdet med den hver dag gennem to og et halvt år eller? Jeg kender godt til Borlis' fortid som travhest, men faktum er at han er ikke er det mere og aldrig kommer til det igen. Jeg har haft ham siden 2014 og jeg har hele tiden været fast besluttet på hvad han skulle bruges til. Han er skovturshest, men det betyder jo ikke at han slet ikke kan komme til at blive redet på bane en gang imellem.

    Tina C: Ja, men som jeg også har skrevet flere gange, så er den teori bare ikke relevant for mit emne?


  • #24   19. okt 2016 Du skriver at du vil have din hest til at gå ordentligt på en bane, så den kan sætte nogle ordentlig muskler.

    Hvis din travhest er en af de travheste, som bare ikke er mulige at få til at gå på en bane.....så er det vel en relevant kommentar?!

    I øvrigt så sætter stort set alle heste en meget flot muskulatur ved at gå lange ture i kuperet terræn - dvs. skovture.
    De billeder du har liggende på din profil, kan jeg bestemt ikke se at din travhest er muskel fattig.


  • #25   19. okt 2016 Du har ret, han er ikke travhest mere. Det er bare ikke ensbetydende med at du kan viske de 11 år han var en travhest ud. Hesten har løbet 156 løb på 9 år - det er hårdt at være travhest, og din er ikke blevet sparet!

    Jeg håber du får svar på hvordan man omskoler en travhest med så mange aktive år bag sig - jeg har efter utallige forsøg opgivet. Ganske simpelt tror jeg det er de færreste travheste der trives som ridedyr. Det sammenholdt med at de fysisk, efter mange års målrettet avl, ikke er skabt til at have folk på ryggen er nok til at afholde mig fra fortsat at forsøge.

    Du for heller ikke en chihuahua til at trække en hundeslæde som en huskie kan, lige meget hvor meget du forsøger.


  • #26   19. okt 2016 Synes måske at din sammenligning med hunde ikke helt giver mening i forhold til det her. Groft set er der vel ingen heste som fra naturens side er skabt til at have nogen på ryggen... Nu har Borlis både gået for sulky og med rytter til monté, så det er jo ikke fordi han ikke har været vant til det.
    Desuden taler jeg kun for mig selv og MIN hest her, ikke alle andre travheste.

    Jeg ved ikke hvorfor det er, at I bliver ved med at prøve at overbevise mig om at det er et umuligt projekt, for det synes jeg bestemt ikke det er.
    Jeg frabad mig fra starten af, at folk skulle komme med de her kommentarer fordi jeg ikke kan bruge det til noget som helst. Emnet handler stadig om hvad man kan gøre, ikke hvad man ikke kan...


  • #27   19. okt 2016 Af ren nysgerrighed: Har du set hvordan en monté rytter rider?

    Som Astrid skriver så er en travhest ikke avlet til at have rytter på ryggen. Det er ikke ens betydende med at man ikke kan sætte sig op på ryggen af den. En travhest bære ikke sin rytter på samme måde som en ridehest gør. Der er ikke samme rygsving og du bliver heller ikke "skudt" op i letridning, som du gør på en ridehest. En ridehest er avlet til at have en rytter på ryggen.
    Derudover går en travhest heller ikke inde under sig med bagparten som en ridehest gør.
    Da hesten er avlet til væddeløb og tilkørt og trænet til at finde rundt i svingene på en travbane gør at det er en kæmpe udfordring at efterfølgende få dem til at finde rundt i en sandkasse. Det lykkedes for nogle. Andre lykkedes det ikke for.

    Held og lykke med dit projekt smiley

    Hvis du aldrig har været på Charlottenlund Travbane har du hermed en stående invitation til at komme ud og overvære en hel løbsdag. Vi starter på lørdag kl. 18. Jeg kører Startbilen derude og der er en plads på passager sædet til dig, hvis du har lyst smiley
    Der er i øvrigt også monté løb på lørdag.


  • #28   19. okt 2016 Ja, jeg har set hvordan en monté rytter rider. Og jeg er også godt klar over at min hest ikke har samme fysik som en DV - det har jeg aldrig været i tvivl om. Men nu er det sådan at jeg står med en travhest som jeg gerne vil have til at gå på en bane og that's it. Alt andet har ingen betydning for mig, min hest eller dette emne. smiley
    Tak for invitationen, det var pænt af dig men jeg må takke nej denne gang. Jeg er ikke vildt fan af hverken trav - eller galopløb. smiley


  • #29   19. okt 2016 Jeg ville tage imod Tinas invitation hvis jeg var dig - jeg ændrede først holdning til travheste efter at have set dem i deres rette element. Det er intet mindre end fantastisk at se hvordan de arbejder. Først på travbanen forstår man hvor stor forskel der er på travheste og vores kedelige rideheste.

  • #30   19. okt 2016 Jeg har skam både været på Lunden og på Klampenborg galopbane og det er netop derfor at jeg ikke er fan af væddeløb generelt.

  • #31   19. okt 2016 Hvis du efter flere besøg på en travbane ikke kan se problematikken i at omskole en travhest med 156 løb bag sig, så må du have held og lykke med forsøget.

  • #32   19. okt 2016 Velbekomme - du kan bare kontakte mig, hvis du ændrer mening. Jeg kan tage dig noget tættere på det hele end du som almindelig publikum normalt vil komme smiley

  • #34   19. okt 2016 Eva: Jeg har sagt det så mange gange efterhånden og jeg siger det også gerne til dig.. hvis du ikke har noget relevant at sige til mit emne, så er du meget velkommen til at lade være med at kommentere. smiley

  • #36   19. okt 2016 En travhest kan sagtens blive en fremragende ridehest. En fremragende ridehest er jo ikke fast defineret til at være dressur eller springhest på højt niveau. For nogle er den fremragende hest en idiotsikker tur hest. Det er meget individuelt fra rytter til rytter hvad der er en fremragende ridehest, lad os lige få det på plads ..

    Mine først råd er nævnt tidligere i tråden. Få massør, kiropraktor o.lign. på den. Travheste er tit meget spændte, særligt i ryg og nakke, og kan også have skævheder som de har gået med meget længe.
    Herefter det det første skridt på vejen at træne balance, og træne det rigtig meget. Travheste bruger om nogen deres hals som balancestang og har også mulighed for det når de løber. Men ved rideheste vil vi ofte gerne se, at de samles lidt mere, og det kræver balance. Rid en masse i naturen, bomtræning så meget du kan slippe af sted med det, og god sund longering med fokus på at hesten er afslappet og balanceret ude på volten, uden at være fikseret af diverse hjælpemidler.
    Derud over skal mange travheste som omskoles til rideheste lære, at pres slippes når der gives efter. Særligt pres for tøjlen kan en travhest have svært ved at forstå, da den fra travbanen er vant til et meget konstant pres. Nogen travheste tror faktisk, at jo større pres jo mere fart - det gør at de sjældent giver efter på biddet.

    Det er sådan de helt grunlæggende ting jeg selv har bemærket ved travere. Flere råd er svære uden at vide mere om hesten, eksempelvis om den er varm eller mere rolig, og hvilke problematikker der er under ridning på nuværende tidspunkt.
    Et sidste, men meget vigtigt råd i træningen af travheste er, altid at være realistisk omkring målsætningen og de forventninger man stiller til hesten. Når alt kommer til alt, så er den ikke avlet til at gå samlet på den måde højere dressur klasser kræver det. Det er ikke fair overfor hesten at forvente. Jeg ved godt der er undtagelser, jeg har selv en af dem, men udgangspunktet bør være at man tager hensyn til avlen og de begrænsninger den kan sætte for ridningen.


  • #37   19. okt 2016 Jeg har også haft en trav hest, han havde dog aldrig gået løb, så han fungerede udmærket til alm ridebrug.
    min veninde har også en, dog en ældre der har gået løb, den er også en udmærket ridehest. hvis man ikke har nogen intentioner om at ride stævne eller noget, ser jeg intet problem i det overhovedet.
    Jeg havde startet med at longere, med kapsun, eller en fast chambon, for at få hesten frem og ned, så han kan bruge ryggen. bom arbejde ville være godt. Derudover bruger jeg hele banen når jeg longere. Så vender han sig til at være på banen. Udover det, kunne du også ride ham i naturen, på volter, og arbejde med en langsommere trav og så overføre det til når du rider på banen. smiley


  • #38   19. okt 2016 Den travhest jeg snakker om var efterfølgende til nogle stævner, små klubstævner naturligvis smiley
    De kom ofte hjem med 1. Eller 2. Plads smiley
    - altså kan det også lade sig gøre smiley
    Nu ved jeg dog ikke hvem de har været oppe i mod, men der har været flere i klassen smiley


  • #39   19. okt 2016 Tak for svar, dejligt at I vil dele Jeres erfaringer! smiley
    Jeg har lavet en del longe arbejde med ham. Det er også der vi startede med at træne hans galop. Han kan på nuværende tidspunkt sagtens rides i alle 3 gangarter, men mangler en del balance og noget styring. Derudover går han lidt som en giraf som han jo er blevet lært som løbshest. Så det er lidt her vi er står nu.
    Har også indsprunget ham så småt og ellers har vi været på en del skovture. Han er doven af sig, men bliver som en 5 årig når han først er kommet i gang. Så hans vilje og lyst fejler intet.

    Han er blevet tjekket i hoved og r*v af diverse dyrlæger gennem tiden. Mest af alt da han blev skadet her sidste år. Har også haft massør på ham og han er ellers passet med smed og tandlæge.


  • #40   19. okt 2016 Pga hans giraf tendenser ville jeg lære ham at gå afslappet frem og ned i longen med Kapsun på. Du må gerne guide ham for hånden så han forstår hvad du ønsker af ham. Dog er målet at han skal gå afslappet i sin naturlige komfortzone hvor ryggen også bruges smiley

    Mvh TT


  • #41   19. okt 2016 Har allerede arbejdet lidt med det i longen og han lader egentlig til at lade hovedet falde naturligt ned lidt efter lidt, og så bliver han også bare rost så det vil noget. smiley Men jeg har ikke tænkt over at guide ham fra hånden, det tror jeg at jeg vil prøve de næste par gange. smiley

  • JM
    VIP
    JM Hjælpe-administrator
    Tilmeldt:
    okt 2006

    Følger: 83 Følgere: 78 Heste: 6 Emner: 51 Svar: 2.934
    #43   19. okt 2016 Min eneste anke er i forhold til at longere en ældre brugt hest som igennem sin tid med garanti har slidt samtlige led og har været ledbehandlet et hav af gange, dyrlægen min e travmenneske så ved en del om livet på banen smiley

    En alm hest som min feks kan ikke tåle longearbejde ret godt grundet naturligt slid i benene hun er til gengæld en super skovturshest og jeg ville nok bruge din dejlige godt brugte hest til det og ikke lave for meget volte arbejde.

    Travheste er geniale til distance ridning så måske du sku tjekke det ud, har hørt det skulle være rigtig sjovt, har dog ikke selv prøvet det men det kommer måske en dag smiley


  • #44   19. okt 2016 Tina c
    Min traver bliver redet bidløst og redet for schenkler, sæde og stemme.
    Han har gået travløb, og han er først begyndt på baneridning for fire måneder siden, men jeg trænede rigtig meget på traven og gallopen i longen, og nu er han blevet super god til galop han går altid i rigtig galop, han mangler stadig balance men det er blevet meget bedre:)
    Og i traven kan han trave i forskellige hastigheder på hans gode volte den anden volte skal øves noget mere på:)
    Og nu her skal vi begynde at få undervisning så vi begge kan få mere styr på ridningen smiley
    Håber du kunne bruge det til noget:)
    Cosplayer With a horse


  • #45   19. okt 2016 Plet Hesten
    Din traver er også væsentligt yngre og har kun startet 61 gange. Den har starte en del monté løb og jeg kender også den rytter som har redet ham. I modsætning til alle andre monté ryttere har hun sin grundridning i orden og har før hendes trav karriere udelukkende redet dressur heste


  • #46   19. okt 2016 Tak for alle Jeres svar smiley For lige at få en ting på det rene, så er og bliver Borlis en skovturshest. Jeg købte ham til det formål og han skal aldrig blive til andet. Det har jeg ikke lagt skjul på, på noget tidspunkt i denne tråd. smiley Han er slidt ja, men han er også blevet tjekket igennem for diverse 'fejl' og gik også gennem handelsprøven den gang han kom til mig. Lige pt. er han også i behandling for det arvæv som Charlotte taler om længere oppe.
    Men medmindre der bliver sat lygtepæle op i skoven, så er det svært at være skovtursrytter i de mørke vinter måneder og den tid vi er kommet til nu. Jeg har ikke lyst til at han skal stå stille fordi jeg har fuldtidsarbejde og først kan være i stalden og ride ud i belragende mørke kl. 17. Derfor ville det være rigtig rart at kunne smide en sadel på ham og tulle rundt i ridehuset i ny og næ, så han ikke bliver indebrændt og keder sig. Så som sagt flere gange før, så skal jeg ikke starte stævner eller noget. Vi snakker kun basis ridning som i at hesten er styrbar i skridt, trav og galop. That's it. smiley Alt den viden jeg har omkring Borlis og hans helbred, kommer fra dyrlægen. Jeg ville aldrig udsætte ham for noget der urimeligt/forkert.


  • #47   19. okt 2016 Cosplayer - det er overhovedet heller ikke mit indtryk smiley

    Mvh TT


  • #48   20. okt 2016 Ts Jeg har overhovedet ikke læst hele tråden, men jeg vil gerne lige lægge en kommentar alligevel smiley

    Jeg ejer selv en skøn travhest, som ikke galoppere og jeg har lagt rigtig meget arbejde i at få hende til at gå pænt på banen. Hun går også kun som skovturshest ellers.
    Men som de andre siger hvis du føler for det ville jeg få en kiropraktor til at se på din. Min havde låsninger i nakken hvilket gjorde hun gik og snublede. Og alle sagde ellers det bare var en dårlig vane.

    Jeg var nød til at starte med at gøre min tryg ved banen jeg red på og det starter jeg stadig med nye steder. Så jeg har skridtet rigtig mange omgange på de to ridebaner Jeg bruger. Og så kan jeg samtidig ikke ride på baner der er smallere end 20 meter for det har min hest ikke balance til.
    Generelt så har det for min hest handlet om at lære at det ikke var en væddeløbsbane hun kom ind på smiley

    Og så til sidst vil jeg lige slutte med at sige husk at tænk på hvordan du sidder. For på ridebanen hvis jeg ikke husker at få hælene ned, rette ryggen osv. så går min hest hellere ikke pænt.
    Og så rider jeg tit nedsidning inden jeg begynder på letridning hvis hun har det med at løbe. For det er nemmere at få farten ned med nedsidning smiley


  • #49   20. okt 2016 Min gamle traver tog det ca 6 måneder at lære hvordan man gik til biddet, rundede sig og at han gerne måtte gallopere... da jeg havde haft ham i 9 måneder kunne han også gå schenkelvigninger og springe, vi nåede op på at springe 80 cm. Så hvis bare hesten finder det sjovt at lære skal man gøre det smiley
    Måtte desværre aflive ham grundet en gammel skade som blev brudt op samtidig med der opstod en ny smiley

    Men jeg tog det bare stille og roligt og sørgede for han synes det vi lavede var sjovt.. og så havde jeg nogle dygtige undervisere og andre kompetente folk med til at hjælpe mig smiley


  • #51   21. okt 2016 Eva - seriøst smiley der er da flere råd hun har fået..hold da op hvor bliver du vidst nærtagende og pigesur over den sætning.. smiley jeg kan godt forstå hun skriver det da denne type emner ofte bliver "nedsættende" om racen i stedet for at bare svare på det der bliver spurgt om.

    Mvh TT


  • #52   21. okt 2016 Eva: "Så smut selv ud af emnet hvis du er utilfreds..." det var godt nok modet skrevet af dig. Nu er det jo mit emne og hvis du ellers havde læst hvad jeg har skrevet, så skal jeg ikke omskole en 'udtjent' travhest til stævnehest.
    En anden ting er, hvorfor du overhovedet skrev i denne tråd til at starte med? For du har tydeligvis ikke noget at byde ind med, andet end at udtrykke at du er fornærmet.

    Nu er der vel ingen som opretter et emne for at få en masse negative kommentarer. Jeg har fået masser af gode råd her i denne tråd.


  • #53   21. okt 2016 Hvem har tisset på din sukkermad Eva?:)

  • #54   26. okt 2016 Hej .
    Det første jeg vil skrive er , hvor ser din hest godt ud. Jeg har selv en høj travhest , og det er nr 2 hest som travhest . Den første som vi ejede havde gået løb, og han blev den dejligste skovturshest til vores datter den gang . NU ejer jeg selv , en dejlig travhest , som jeg købte som 4 årige , og han er nu 11 år han er fra tyskland , og var for stor til at bruge til travløb. Så jeg bruger ham som hygge hest og skovturs hest ( nogle kalder det konehest smiley ) . Men hvis jeg var dig , så start ham op med noget jordarbejde , lav nogle forskellige forhindringer , han skal bruge sin ben og krop til , Lav noget longering med med to longetov , Giv ham noget god gang massage i stalden . Jeg laver engang imellem en agility bane som vi skal igennem sammen i fælles skab . Så det bliver et anderledes sammenarbejde vi gør sammen . Jeg selv rider bidløs med min hest , så han har aldrig haft bid i sin mund , siden jeg har haft ham . Jeg elsker travheste , og syntes at de har et utrolig dejligt sind . Og syntes at det er dejligt , at man kan give dem et dejligt liv efter de har gået travløb . smiley


Kommentér på:
Jer med travheste

Annonce