Tilmeldt:
20. sep 2009 Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Seperationsangst? Usikkerhed? {{forumTopicSubject}}
Kære HG
Jeg har en sød vallak, der har udviklet en form for seperationsangst / usikkerhed, som jeg har meget svært ved at greje og træne for den sags skyld. Jeg vil derfor rigtig gerne have alle indput!
Hesten ELSKER at være op skovtur. Ned til skoven går det noget stift og langsomt (vi forlader flokken) men er som sådan ikke et problem.
Når vi så kommer til et bestemt sted i skoven, uanset hvad indgang vi vælger, flipper han og vil ikke længere.
Først stopper han op og vil bare ikke gå. Så forsøger han at vende om og løber hjem. Stopper man ham i det eller forsøger man at presse ham frem, så bukker og stejler han. Det bliver hurtigt så højt at det er farligt.
Kommer man forbi disse punkter er der ingenting og så er de tydeligt at han nyder skovturen.
VI har tidligere kunnet ride skovture alene uden problemer, men efter bøvl med ryggen forrige efterår har det været et problem on/off
Der er intet når:
- man trækker hesten
- Der er en anden hest med
- der går eller cykler et menneske foran hesten. Vedkommende kan til og med forlade hesten efter det "farlige punkt" uden at hesten tager sig af det.
Forsøgt er:
- At bestikke med godbidder og ros. Rose rose på vej til skoven, rose rose så snart han laver noget andet end at tosse rundt, rose rose nede i skoven.
- En anden hjælper hesten forbi de farlige punkter og stopper så med at følge med. Aldrig ved samme sted, så hesten forbinder et bestemt sted med det. Den er dog ligeglad med at blive "forladt" og har total fokus på rytter og dennes godbidder.
- At presse hesten af helvede til og meget simpelt, give den en i røven. (Nope, ikke stolt her, men nogen gange mister jeg desværre mit temperament). Det virker forøvrigt kun hvis man ønsker hesten bukker endnu højere.
- Hoppe af hesten når der er kommet ro på og trække lidt længere ned i skoven for så at stige på. Så snart man er et par 100 m forbi de såkaldte farlige steder, er der intet. Men jeg synes ikke det er en holdbar løsning.
Hesten kan næsten finde på at stikke ind i skoven når man skridter hjem og han ser en indgang så kan kan godt lide det, når vi først er dernede. Problemet er at komme derned. 
Alle råd og idéer modtages med kyshånd, især dem, der kun kræver et menneske.
mar 2010
Følger: 3 Følgere: 1 Svar: 2
Jeg arbejder en del med seperationsangst. Kan du ikke sende mig en pb frkroeder@msn.com - dertil vil jeg så sige tålmodighed er meget vigtigt det er ikke et quick fix problem.
sep 2008
Følger: 162 Følgere: 426 Heste: 5 Emner: 254 Svar: 2.031
Ikke noget med at presse for meget fremad og slet ikke klaske med pisk, let pres og så rose når den går den rigtige vej
Vi brugte engang omkring en time på at stå det samme sted og gå lidt frem og tilbage, før at hesten besluttede sig for at det måske ikke var så farligt så
Det tager tid, men det virkede for mig
jan 2015
Følger: 3 Følgere: 26 Heste: 3 Emner: 85 Svar: 2.124
Jeg har det generelt som overordnet tankegang, at hvis man presser en hest fremad, og den ikke vil og står stille, så kan den fremaddrivende kraft kun blive brugt til "opadgående" kraft, dvs stejl eller buk.
Ergo må jeg forholde mig til, at hesten skal bevæge sig for ikke at ende i opadgående kraft - hvordan den bevæger sig er jeg lidt mere "ligeglad" med
Fx forleden dag var jeg i skoven, hvor jeg red Caspian og min veninde red pinot. Desværre er hele den lokale fuglekiggerforening, jægere x flere samt mountainbike forening på tur i skoven også, så især Caspian følte sig tydeligt stresset over al den trafik.
Vi kommer så til et velkendt lillebitte vandløb ca 25 cm bredt som løber over grusvejen, og som man ikke kan ride udenom. Normalt vil Caspian gå gladeligt over det, og så kan man lokke pinot med - for pinot hader dette lille vandløb, så han går under ingenomstæmdigheder forresten over dette. Men Caspian var begyndt at kører sig selv op - så nu ville han ikke over det !! Og jeg tog så et hurtigt valg, drejede Caspian rundt og bakkede hen over vandløbet
Pinot gik ganske fint efter, og min veninde lå flad af grin over "løsningen".
Men det var jo en fin løsning i bund og grund - for hestens stressniveau blev ikke ophidset yderligere af at jeg forsøgte at presse ham lige hen over vandløbet. Jeg får en farlig træls situation til at blive løst, ovenikøbet på en måde så hesten faktisk kan få ros for udførslen af øvelsen.
Så der jeg vil hen er, at du skal tænke på, hvordan du kan få hestens stressniveau til at falde, når du når problemområdet. Jeg ville fx ride volter, ride øvelser, bakke you name it, hvad der er en god og nemøvelse for hesten, så chancen for succes og ros er størst mulig.
MEN jeg kunne også finde på at lave - nå men hvis du ikke vil frem, så må du stå her og glo til du keder dig. Det er især god til Caspian, som hader at stå stille - så hvis han ikke gider stå, så kan han kun vælge at gå fremad i den retning jeg vil, begynder han at sno sig - ok bare det er en snoning i rigtig retning - forsøger han at vende, så vender jeg tilbage så næsen vender rette vej, og så må vi jo stå og glo igen ind til vi keder os
Det kræver dog, at hesten ikke er nået til at have fundet ud af at løbe af med dig. Og det lyder jo til, at din har fundet ud af kan være en løsning
Så jeg ville altså også kunne finde på at gå tilbage i træningen - lidt ligesom i dressur, at gå tilbage helt tilbage i grundridningen, hvis en øvelse kikser. Og i skovturstræningen er det vigtigste for mig, at hesten slapper af og har tillid til at det jeg beder den om på tur, det kan den stole på at den kan magte.
Det vil sige, at jeg i en lang periode ikke ville have noget imod, fx et godt stykke vej før det farlige punkt at hoppe af og så gå resten af turen - alt for at vænne hesten til over lang tid, at på dette sted sker der intet træls. Det kan godt være, det tager nogen måneder, men du skal tænke i mange år fremover, og så er det jo ingenting at bruge et par måneder på at træne en uønsket vane væk
Mvh Charlotte
mar 2011
Følger: 147 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.571
Min tidligere underviser sagde til mig som jeg minder mig selv om i disse situationer "Det er overhovedet ingen skam at hoppe af og trække forbi når man gør det i et hensigtsmæssigt øjeblik"
Mvh TT
nov 2013
Følger: 8 Følgere: 8 Emner: 6 Svar: 244
Øv hvor træls altså! Jeg havde for mange år tilbage en hest der altid flippede ud det samme sted på turen. Vi skulle af en lille vej hvor der efter ca 1 km kom en fårefold på den ene side og et hus med farlige trampolin-hoppende- børn på den anden side.
-
Min hest hoppede og dansede og min taktik blev, at jeg tog en rygsæk på når vi skulle på tur, med en lille bøtte i og noget foder. Ca 50 m inden vi kom til stedet hoppede jeg af og trak halvvejs igennem det farlige sted, så fik han et par mundfulde, og resten fik han når vi var helt igennem. Dette gjorde jeg konsekvent i 3 mndr!! (De syntes jeg var lidt tosset de der boede der) til sidst ELSKEDE han det sted og "trak" efter det- det er en glimrende metode, men det kræver at hesten er madglad
Måske du kunne lokalisere hvad det er der trigger hesten på det sted? Er det en træstub eller en snæver passage eller...? Og så give foderet der- hesten skal helst tro maden har stået klar på det farlige sted hele tiden)
( så kommer maden ikke fra dig, som når du har givet godbidder, men så er det farlige sted faktisk en magisk mad-kilde!)
Held og lykke
Mvh Mia
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Charlotte - tak for et langt, og godt svar. Havde ærligt ikke overvejet at jeg kunne forsøge at bakke krikken videre. Det må have set genialt ud, ærgerligt du ikke filmede det
Han har ikke formået at løbe af med mig og stopper pænt, når han bliver bedt om det. Og så kan vi skridte de to meter tilbage til "farligt" uden problemer, hvorefter problemet opstår igen. Snakkede lige med en af de andre i stalden, hendes hest reagerer på præcist samme sted, så det er muligt det ikke kun er min, der af ukendte årsager synes at lige netop det stykke sti er grumt.
Han virker ikke bange, synes jeg, mere usikker og urolig, og det er kommet efter at han havde drønondt i ryggen for 1½ år siden og jeg totalt overhørte hans signaler
Jeg havde ikke overvejet simpelthen at ride et stykke, rose, hoppe af og så gå resten af turen. Det lyder faktisk som om det kunne være en ok løsning, for så er det ikke det farlige sted = rytter hopper af. Og at jeg måske skal derned i hånden med ham og lave lidt tricks eller træning fra jorden, bare for at det er et godt sted at være. Tusinde tak!
De gange hvor jeg er hoppet af på stedet har det også først været når der har været ro på hesten igen. Han forsøger ikke på noget hvis han bare står stille, det skøre dyr.
Tindur, dejlig at høre at det på sigt ikke har givet uønsket adfærd. Jeg har nemlig frygtet om det blev en "hest gør noget uhensigtsmæssigt" -> vi stopper -> rytter hopper af -> yay, trækketur! / Yay, hjem!
Mia, det er nemlig super træls er det. Især når man bare gerne vil have sig en fredelig skridttur, jep.
Jeg kan ikke greje hvad det er, han synes er farligt. Man rider ind i skoven langs en sti, så kommer man til en lysning og herefter snævre det ind til en sti, der altså fortsat har en god størrelse. Man kan ride to heste ved siden af hinanden. Det er typisk fra lysning -> sti at han bliver usikker på situationen. Kan det være lysindfaldet der pludselig ændres han ikke bryder sig om? Der er andre lysninger i skoven som ikke gør ham noget, men hvornår har heste sidst givet mening hvad farlige ting angår?
Jeg kan dog godt forstå at folkene der boede i nærheden syntes du var lidt sær. Jeg ville have mulighed for at smutte op og sætte lækkerier til ham (eller ligge et spor gulerødder, mon ikke det ville være lige så fint) inden turen overhovedet begynder.
nov 2013
Følger: 8 Følgere: 8 Emner: 6 Svar: 244
Jo altså det ville jeg gøre. Og så vær mega konsekvent med det, lad evt din hest få al krybbefoderet der (eller andet godt) og så lad vær med at give den mad når i kommer hjem
Du kan også bruge den taktik for at øge comforten det sted, at du, hvis du rider hjem af samme vej, rider igennem passagen, vender rundt og rider igennem det farlige stykke, og lige når du er kommet et godt stykke igennem og hesten er rolig, så hopper du af og løsner gjorden, - og så trækker hjem
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Startede du med at trække eller ride ned til dit farlige stykke med mad på?
nov 2013
Følger: 8 Følgere: 8 Emner: 6 Svar: 244
Mange heste trækker efter at komme hjem/eller ikke konme ud, fordi ude er der arbejde og skræmmende sager og når de kommer hjem får de fri, gjord af, mad og tryghed, så hvis man kan flytte rundt på rosen og maden på de to stationer (ude og hjem) så vil man øge hestens motivation for at komme på tur alene
Du kan også ride din hest grundigt på banen, for så at trække hen til det farlige sted og lade den spise sin mad ( hvis det ikk er aal for langt væk.)
Ja faktisk startede jeg med at trække ture med den pågældende hest, fordi den havde så megen separations angst at den slet ikke kunne komme ud af indkørslen alene. Ja faktisk kunne jeg kun ride på banen hvis der var en anden, så den var virkelig virkelig ramt!!
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Tænker at jeg kan starte en uge eller to med ren ros, ingen krav dernede alene (han siger som sagt intet på tur med andre, men får ros og ros når vi rider forbi det farlige område alligevel), og lækkerier, og så tage den til at vi øver et par trick som bare sidder i skabet og gradvist sætte kravene op til ham dernede, stadig med en masse lækkert som slut-resultat af at være en dygtig pony. Når det så er på plads kan jeg skridte derned efter træning, så får han mad og spændt gjorden op dernede, og ih åh dygtig krikke, og så ligesom bygge på som jeg føler han kan kapere. Lyder et fornuftigt?
Han er kvik til at lære, især hvis der er godbidder, mad eller ros involveret. Havde slet ikke overvejet muligheden for simpelthen at gøre det farlige sted til madstedet. tusinde tak
nov 2013
Følger: 8 Følgere: 8 Emner: 6 Svar: 244
- selvom mine heste er glade for gåture alene, holder jeg stadig forebyggende fast i de der gode tur-alene-vaner
-feks lader jeg dem stadig græsse på turen flere steder, og de får helst ikke mad når de kommer hjem, og jeg vil altid stå af i skoven, efter at have vendt deres muler væk fra stalden, og så løsne gjord mm. At ride helt hjem tror jeg aldrig jeg kommer til, måske når jeg blir gang besværet,
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Min nuværende ven gennem næsten 13 år har i alle de år vi har haft ham været lidt af en adfærdsmæssig opgave (og jeg skulle slet ikke have haft sådan en hest dengang). Både temmelig meget seperationangst men også en generelt meget følsom hest har givet mig noget af en opgave. Jeg har heldigvis lært afsindig meget af sådan en hest, men jeg køber ikke en med så mange skeletter i skabene en gang til.
Jeg vil sige følgende:
- Du skal ikke presse ham. Han virker til ikke at kunne klare pres, når han er først er "lukket ned" og udenfor række vidde. Dernæst ville jeg undgå for næsten enhver pris , at situationen spidser så meget til, at han er ukontaktbar. Så har man for længe siden overtrådt hestens grænser.
- Tænkt alternativt. Motiver hesten. Den skal synes, at det er sjovt at være med - også selvom, at det handler om, at hesten skal lære at håndtere, at den ikke behøver være bange for at være alene. Det går bare så meget nemmere, når de gerne vil være med.
Og så:
Start med at sadle hesten op. Gå ud til der hvor han plejer at få det svært. Giv hesten kæmpe meget ros - stor foderbelønning - vend rundt, gå lidt tilbage og rid hjem.
Og gør det så mange gange - og det kan godt være virkelig mange gange, at hesten får skabt en positiv forbindelse med stedet. Lige præcis der hvor han er mest utryg.
Efterhånden kan du bygge mere og mere på. Ophold dig længere og længere. Så kan du stige op tættere og tættere på og efterhånden kan du så stige op på punktet uden, at hesten forbinder det med noget negativt og skridte hjem.
Du kan også gøre det med at skridte kortere ture, hvor han er helt rolig hele tiden hoppe af, skridt hjem. Skridter du en længere tur så rider du IKKE hen til der, hvor han er mest bange. Han skal lære at forbinde det her med noget positivt.
I starten ville jeg også nærme mig gradvist med rytter på uden han behøver gå forbi. Og så skridte hjem. Han skal lære, at når han er på tur, så er det punkt ikke negativt og han behøver ikke nødvendigvis at skulle ned til det ubehagelige sted hver gang og opleve noget ubehageligt.
Først derefter så kan du så begynde at gøre det sværere ved at udfordre ham på punktet. I starten med hjælper, senere uden. Men det bliver et træk, der kommer til at tage noget tid. For når de først er blevet rigtig gode til det der, så er det svært at bryde det igen.
Og husk på: Undgå for alt i verden ALT der ikke betyder, at han ikke bevæger sig præcis, der hvor han synes, at det er mest svært. Han behøver ikke øve sig mere på noget, som han allerede er ganske glimrende til.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Han virker usikker først, og når han så bliver presset virker han egentligt mere som om hans temperament også tager over og at han bliver hidsig.
Vil helt sikkert forsøge med at det skal være det dejlige sted. Han har egentligt to steder i skoven der er lidt farlige, det her med lysningen og så et sted hvor 4 stier mødes. Sidstnævnte tror jeg mængden af valgmuligheder bliver for overvældende for ham, for han vil super gerne alle stier på en gang og bliver helt stresset af det. Generelt har han lidt svært ved det med, at man skal holde sig til 1 sti af gangen og vil gerne ud på sidestier og der hvor der forøvrigt ikke er nogen stier. Begge dele ligger dog tæt nok på til at det er til at komme til at gå derhen.
Heldigvis er han også en kvik hest til at lære nye ting, så længe han er motiveret for det. Så det med at stikke lækkerier kommer helt sikkert til at hjælpe, det har det også gjort før, problemet er bare tilbagevendende hvilket tyder på at jeg nok aldrig har fået trænet det i bund.
Jeg har også andre ture der kan skridtes, inklusiv en der går forbi de andres fold så han aldrig bliver "væk" fra flokken men stadig får den positive af at gå en lille tur.
Generelt forsøger jeg at kvæle hans unoder i ros for alt det der ikke er unoder. De andre i stalden synes dog jeg er lidt tosset når jeg roser hesten for pænt at skridte ligeud, men når alternativet kan være de grumme bukkespring han finder på, så synes jeg faktisk han har fortjent en masse ros for at gå pænt.
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 1 Emner: 75 Svar: 955
Prøv det med at lave en positiv forbindelse i stedet. Bare sørg for at hver eneste gang i skridter tur ikke kommer til at handle om det, så skal du nok klare den. Det handler om, at du også skal træne andre ting. Men nogle gange om ugen er OK - i så små doser som overhovedet muligt, så der sker en positiv indlæring men han aldrig bliver overvældet af det.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
Tusinde tak for råd i hvert fald. Jeg kan fornemme at alle er enige om at stedet skal være det dejlige sted og at jeg må finde min tålmodighed frem.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.306
I forgårs går vi så tur udenom stien, men så snart han ser den begynder han at trække i den retning. Han var ederdendylme muggen og tiggende da vi gik forbi.
I hvert fald tænker jeg at fortsætte lidt endnu med at finde gulerødder fra jorden af inden vi rider derned. Der er også mange andre unoder vi kan øve os i at træne væk nu hvor vi alligevel er igang, men det er vidst også minusset ved en kløgtig hest. Så snart den ser snittet til at slippe lettere eller man får belønnet på det forkerte tidspunkt, så har den en uvane.
Seperationsangst? Usikkerhed?