Stokkebro S Tjano 1989-2010

523 visninger | Oprettet: 18. aug 2010

Min ubetinget drømmepony - no doubt about it!

Jeg købte Tjano i 1992, jeg var 7 år gammel og kunne ikke kigge henover hans ryg. Det var kærlighed ved første blik, og vi har været sammen lige siden :) Han har det smukkeste blå "glasøje", som bare er SÅ specielt og smukt :)

Tjano har båret mig på sin ryg i alle mine ponyår, og han har været en fantastisk lærehest og ridemakker. Jeg har ikke tal på alle de ture i skoven og på stranden vi har taget sammen :)

Tjano og jeg har været igennem mere end de fleste - han er min ældste og mest trofaste ven (og den bedste), han har været der siden jeg startede i skole og hele vejen op igennem min skoletid, mine teenageår og nu i mit voksenliv.
Det var selfølgelig en selvfølge at Tjano flyttede med da jeg flyttede fra Skagen til Hjørring, han har jo altid været der - og vil altid være der..
Jeg kan faktisk næppe huske et liv uden Tjano - heldigvis da :-)

Tjano er fra 2007 - 2009 blevet passet af en sød pige der hedder Rikke, som har passet utroligt godt på ham. Desværre måtte vi sande at Tjano ikke længere kan køre i så højt et gear, besluttede jeg mig for at tage ham hjem, og her bliver han.
Rikke var den sidste udover mig der kan kalde sig "passer" af Tjano, jeg ønsker ikke at andre end mig selv skal strigle og hygge om ham, eller gå ture med ham, ellergive ham oceaner af gulerødder :-)

Han er idag blevet pensioneret, hvor vi forsøder tilværelsen med lidt gå turer og klikkertræning. Han går i løsdrift med to shetlændere og han NYDER det :)

Lørdag d. 24/4 2010 trak jeg Tjano ind i stalden for sidste gang, ganske uvidende om at vi aldrig mere skulle se hinanden igen, jeg kan huske jeg kom gående med begge mine heste i hver sin hånd og jeg følte mig lykkelig.. Han var frisk og fuld af vigør og spiste sit foder som han plejede, intet var unormalt..
Jeg sagde godnat til dem begge og ønskede dem en god nats søvn, desværre vågnede Tjano aldrig fra hans..

Næste morgen sad jeg i bilen atter på vej i stalden for at morgenfodre og jeg blev ringet op af staldejer. Jeg kan huske jeg følte sådan en ubehag ved at tage telefonen for jeg kunne mærke der var noget galt.. Hun fortalte mig at Tjano var sovet ind og i dette øjeblik gik det hele i stå for mig..
Det næste jeg husker er en masse gråd og en følelse af knugende sorg og surrealisme - jeg kunne ikke rigtigt forstå at han virkelig var væk..

De næste dage brugte jeg på at snakke med ham, græde og sørge.. Jeg snakker stadigt med ham, for jeg ser ham sommetider i stalden når jeg er derude :-) Jeg kan mærke ham og fornemme ham - jeg ved han er der, sammen med mig og Joke..

Tjano min elskede skat - jeg savner dig af helvedes til! Hver eneste dag mangler du i mit liv - jeg mangler at røre din dejlige ponypels og knuge dig ind til mig og fortælle dig hvor højt du er elsket. For det håber jeg du ved, at du er elsket. Jeg elsker dig, Joke elsker dig - vi elsker dig allesammen..

Jeg ved at vi vil være sammen en dag - vent på mig ved regnbuebroen min skat..

Knus din Heidi

"The hardest thing about training and owning a great horse is losing them" hestetræner Rex Peterson

"The sight of that pony did something to me I've never been quite able to explain. He was more than tremendous strength and speed and beauty of motion. He set me dreaming."

HESTENS BREV FRA HIMLEN.

Så skete det.
Vi blev revet bort fra hinanden.
Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

Alle heste der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
Mange af hestene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
De syge heste er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

De heste der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

Her findes alt det jeg drømte om, når jeg stod på marken eller i stalden hos dig, og drømte søde drømme.

Alt, undtagen dig.

Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

Der står mange heste på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
Nogen gange når jeg står og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

Når din tid kommer, så vil jeg vide det,
så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg stå her og vrinske af glæde og forventning, parat til at tage imod dig...

Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre heste og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

Nogle heste her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres heste.
Men hver dag sker det at de heste der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne heste.

Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hest efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at stå der på klippen sammen med de andre heste, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hest som jeg også skal møde en dag.
Og jeg vil unde din nye hest hvert eneste kram, og hvert et kys på mulen, og jeg vil håbe af hele mit hjerte, at I bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte,
så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der står på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

I kærlighed

Din hest.