{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Staldskab og udstyr

5.387 visninger | Oprettet:

Efter Zoya er ankommet, er mængden af rideudstyr eksploderet i vores lille hjem. Rebecca havde et part-skab, som er 2 hylder i et lille metalskab, og som lige akkurat kunne indholde det mest basale.
Vi har bl.a. kun 1 sadelpind og 1 trensekrog i sadelrummet og så en plads til staldkassen, - og vi er ret trætte at at have bagagerummet og entreen fuld af ridegrej.

Derfor var planen at vi skulle finde et skab, som vi kunne konvertere til rideskab. Vi tegnede denne tegning, baseret på et skab på den blå avis, som Rebeccas far har hentet til os idag til 200,- Den første streg i regningen var, at skabet var 20 cm lavere indvendigt end beregnet, så vi redigerede hurtigt nogle mål, men det kommer til at knibe.

Jeg havde en plan om at Rebeccas underlag kunne hænge i bukse-klembøjler på højkant. Det kan kun blive et par stykker, for det fylder temmelig meget, men ideen fungerer!! Stævnejakkerne må dog fortsat blive derhjemme.

Rebeccas far skulle desværre på arbejde, så vi nåede ikke mere i dag og vi mangler også kroge, trense- og sadel-ophæng, men jeg glæder mig til at vi kan komme videre. Billeder følger...
----------------------
9. juni 2012
I dag var jeg først i IKEA og så i Horze og til sidst ude hos en privat fra DBA og hente trådkurve.
Kom af med 130,- i IKEA for kroge, ophængskurve og stænger, sadelophæng 89,- + trenseholder 2x19,- i Horze og 225,- for 4 trådkurve (DBA).

Hjemme bragte mine indkøb hurtig udfordringer: Der ER bare ikke ret meget plads. ØV!! Havde købt 2 stk. 100 cm stænger til ophæng i S-kroge, men de var for lange, og ryger retur. Næste udfordring er endnu en gang højden: Der er ikke plads til ret meget ud over sadel i "det store rum", og der er ikke plads til ophængskurve i højden. Havde købt 3 ophængskurve og vi vælger nu i stedet at hænge to ophængskurve på højre side. Der er så lige netop plads til sikkerhedsvesten kan hænge mellem dem og sadlen.

Det efterlader bare ikke plads til underlag :-( De passer til gengæld fint på øverste hylde, som er var tiltænkt par dækkener. Der er også kun plads til tre af trådkurvene, hvoraf en nu er til dækkener!!!. Overvejer at droppe rummet til sadelkassen, så der er plads til støvler i fuld højde. (Sadelkassen har jo faktisk en plads i sadelrummet.) Rebecca far er i fuld sving: Vi må lige se det an...

Men jeg slipper IKKE for endnu en tur i IKEA - Godt det kun tager 10 min. fra arbejdet ;-)

Ponymor in the rough
Kvinde | 47 år | Oprettet: 12. jun 2012


Kommentér på:
Staldskab og udstyr
Annonce