{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

HESTESKELLET

3.468 visninger | Oprettet:

Velkommen til et spændende fotoalbum :)

Jeg er så absolut interesseret i hestens anatomi og fysiologi. Da jeg så pludselig stod foran et hesteskelet, var jeg nødt til at fotografere det i detaljer. Jeg brugte lang tid på at studere skellettet og jeg blev inspireret og motiveret. Jeg har grund- og fortsætterkursus i Hestemassage ved Axelssons Animal School og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan bruge oplevelsen af dette skellet til noget godt og konstruktivt.

Jeg har valgt at dele mine billeder med Jer - det kan være lærerigt for alle at kigge med. Jeg redegør gerne for de forskellige knogler og led, hvis nogen har brug for uddybning.

Billederne må IKKE kopieres!!

*****************************************************************************************************
Hestens Rygsøjle

Hestens rygsøjle består af 7 halshvirvler, 18 brysthvirvler, 6 lændehvirvler, korsbenet og 18-21 halehvirvler. De enkelte hvirvlers størrelse og udseende varierer ned gennem hvirvelsøjlen, men hver hvirvel består af et hvirvellegeme, en torntap og to tværtappe. Endvidere er der et lille hul gennem hver hvirvel, hvorigennem rygmarvskanalen løber, og dermed ligger godt beskyttet. Når man kører en finger ned langs hestens rygsøjle er det torntappene du kan mærke.

Hestens halshvirvler (vertebrae cervicales)
Der er ret stor bevægelighed mellem de enkelte halshvirvler. Hestens halshvirvler er bredest ved hestens kranie, og smallest ved hestens skulder. Det vil sige at bevægelsen til siderne er størst tættest ved skulderen.

Hestens brysthvirvler (vertebrae thoracicae)
Hestens brysthvirvler er karakteriseret ved at være relativt smalle, have høje torntappe og være forbundet med hestens ribben, hvorved de også udgør en del af hestens brystkasse. Hestens 4. brysthvirvel er i reglen det højeste punkt på manken. Torntappene på hestens første brysthvirvler hælder bagud mod hestens bagpart, men fra slutningen af mankestykket bliver mere og mere opretstående ned gennem ryggen og frem til den 16. brysthvirvel som står lodret, og de sidste 2 brysthvirvler har en fremadrettet hældning.

Hestens lændehvirvler (vertebrae lumbales)
De fleste heste har 6 lændehvirvler, dog har arabere kun 5 lændehvirvler. Torntappene på hestens lændehvirvler hælder, lige som torntappene på hestens to sidste brysthvirvler, fremad mod hestens hoved. Ellers er hestens lændehvirvler karakteriseret ved ikke at være forbundet med ribbenene. I stedet har lændehvirvlerne relativt lange og brede tværtappe, som giver en god stabilitet. På de sidste 3 lændehvirvler er der ledforbindelser mellem tværtappene.

Hestens korsben (os sacrum)
Hestens korsben har en lidt trekantet form, og består af 4-6 korsbenshvirvler, der vokser sammen i 3-5 års alderen. Det vil sige at voksne heste ikke har nogen bevægelighed i denne del af ryggen. Men til gengæld har hesten en meget stor op- og nedadgående bevægelighed mellem lænden og korsbenet. Det skyldes at korsbenets torntappe hælder bagud, hvorved der på det nærmeste dannes et ”V” mellem lændens fremadrettede torntappe og korsbenets bagudrettede torntappe. På begge sider af korsbenet er der endvidere et led som forbinder korsbenet med bækkenet. Det er via disse korsled at bagpartens kraft overføres til rygsøjlen.

Hestens halehvirvler (os coccygis)
Hestens halehvirvler er meget små, og sidder på det nærmeste som ”perler på en snor”. Endvidere er hestens halehvirvler karakteriseret ved, at der er meget stor bevægelighed mellem de enkelte hvirvler. Det varierer lidt hvor mange halehvirvler hestene har, og kan være alt fra 18 til 21 hvirvler.

Kristina C
Kvinde | 46 år | Oprettet: 18. mar 2007


Kommentér på:
HESTESKELLET
Annonce