{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Mig *Opdateret d. 03/06-13*

15.770 visninger | Oprettet:

Nu vil jeg også være så egocentreret at vise billeder af mig selv.
Så dette er altså kun et album med mig, jeg og migselv, hverken mere eller mindre.
Jeg vil ikke, som så mange andre, komme med nedladende kommentarer om mig selv, for sjovt nok - så jeg sgu ganske tilfreds et eller andet sted.

Ja - Jeg vil som så mange andre teenage tøser gerne tabe mig, men jeg er sgu for doven til at gøre en indsats, så alligevel ønsker jeg det ikke nok.
Jeg har det sgu fint nok som jeg har det, og kan folk ikke acceptere det, så kan de sgu godt fise af, for jeg har ikke planer om at spilde en del af mit fantastiske liv, kun med mig i centrum.

Jeg er sat på jorden kun med et formål - at skabe mig et liv med mig i centrum. At være glad og lykkelig.
Vejen dertil kender jeg ikke endnu, men jeg ved ting som gør mig glad og lykkelig, blot for en stund.
Når jeg sidder på den bare hesteryg, galoppere rundt, velvidende om at det er 500kg muskler der er under mig, og ville den, så kunne den ødelægge min krop, knuse mine knogler, sende mig væk herfra.
Men jeg stoler på den, stoler på at den vil passe på mig, ligesom jeg vil prøve at passe på den.

Lykkelig er jeg når jeg synger, for mig selv, og for andre. Men jeg kan ikke synge for fremmede. Det at synge er for mig en måde hvorpå jeg sætter min sjæl til offentlig skue. Jeg kan ikke skjule mig selv når jeg synger, for jeg synger ikke med mine lunger, jeg synger med min sjæl, mit hjerte.
Du vil kunne se hvordan glæden, lykken, stråler ud af mine øjne, min ryg bliver ranket, mit smil bliver ægte. Du er ikke i tvivl om jeg elsker det, ikke ét sekund. Du ved med det samme at du ikke kan nå mig, ikke i det lykkelige øjeblik, du kan ikke ændre min sindstilstand, jeg er lykkelig.

Jeg ser ikke mig selv som speciel, anderledes. Jeg ved jeg blot er en i mængden. Jeg er et menneske, jeg bevæger mig som et, snakker som et, tænker som et.
Jeg er ligesom alle andre, ligesom alle andre er ligesom mig.
Vi er alle kopirer af hinanden.
Nogle tør bare ikke indrømme det. 'Se mig! Jeg er speciel, jeg er anderledes!' - Men søde ven? Hvad gør dig anderledes, hvad gør dig unik?
Dine Sorte Converse og spraglede tøj. Det er set før søde, du er ikke speciel.
Du er ikke den første der ser sådan ud, og heller ikke den sidste. Indrøm det, du er ikke speciel.
For hvad er der specielt ved at gå i tøj som andre har lavet? Som andre kan købe?
Intet - admit it dear (;

Du tror du er mere end mig, du nedgører mig, siger jeg er grim, jeg bare skal makkeret, gå ind i mængden.
Men jeg er en del af mængden, hvis du ser mig sammen med mine venner, så vil du være 'forkert', skal jeg så sige det samme?
Næh, for jeg er en del af mængden på den måde som jeg synes om, du på din.
Jeg vil ikke hade mennesker som ikke ligner mig. Jeg tror ikke på man kan skabe noget hvis man starter i had. Jeg vil se på dig som et menneske, en ukendt, en fremmed. Du er et individ, jeg vil lære dig at kende, se hvordan du reagere, høre dine tanker, lære af dig.
Om du er 14 eller 40, jeg kan lære noget af dig. Mennesker facinerer mig.

Jeg kan ikke udstå folk som gør sig dummere end de er. Sorry to say it, men jeg keder mig hvis ikke jeg bliver udfordret på et højere intellektuelt niveau.
Se mig i øjnene og fortæl mig hvad du ved, sig det med stolthed, forklar og fortæl. Gør mig klogere.
Men accepter mig, hvis jeg ikke synes din mening er den rette. Jeg kæmper for at man kan have sin mening, men accepterer også hvis andre ikke har den samme som mig.
For hvis ikke jeg kan acceptere andre, hvordan skal de så kunne acceptere mig?
Man opnår først forståelse, hvis man accepterer andre individer. Ja, jeg har fordomme, det har alle. Siger du at du ikke har, så kan jeg fortælle dig at du er den største løgner.
Alle har fordomme, det er bare ikke alle som reagere ud fra dem.
Jeg indrømmer gerne at folk af anden etnisk baggrund altid er blevet sat i et dårligt lys i min omgangskreds, og jeg derved har fået et knapt så godt syn på dem. Men samtidig er jeg blevet nysgerig. Passer det hvad de siger? Jeg må vide, jeg må lære. Fortæl mig, forklar mig - lær mig!
Fordomme findes, men de findes for at lære de folk som tør se dem i øjnene, at de ofte ikke er sande.

Well.. Jeg kunne skrive en masse mere, jeg har ingen stopknap når jeg først går i gang. Tankerne flyver rundt og jeg prøver at sætte ord på dem.
Jeg har meget at sige, men elsker at lytte.

Skriv til mig hvis i lyster, lad være hvis I ikke gør.
Jeg mister intet hvis I ikke gør, men måske gør I?

JustADreamer <3
Kvinde | 31 år | Oprettet: 14. feb 2005


Kommentér på:
Mig *Opdateret d. 03/06-13*
Annonce