{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Trakehner MY FAIR TANGO [Himmelhest] 1999

22.617 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Belinda F
Kvinde | 36 år | Oprettet: 29. nov 2003


Trakehner MY FAIR TANGO

Fødselsår:
1999
Højde:
167
Temperament
Flink rolig, med hovedet på rette sted.
Gangarter
Over middel..! Gode alle tre...! :)
Stævner
Har startet nogle stævner i LC1,LC2,LC3, og LB2... Til sidst startede vi LB klasserne.
Vi har startet LD-LC i spring.
Stamtavle
Far: Truamdeuter
Mor: Isola
Morfar: Maerchenprinz
Far:
Traumdeuter
Farfar:
Arogno
Farfars far:
Flaneur
Farfars mor:
Arcticonius xx
Farmor:
Traumwolke
Mor:
ISOLA
Morfar:
Maerchenprinz
Morfars far:
Ecuador xx (gb)
Morfars mor:
Marcia ii
Mormor:
India
Mormors far:
Herbststurm
Mormors mor:
Insterkrone


Køn
Vallak
Bemærkninger
Tango: Hedder rigtigt My Fair Tango...! Han var en Trakhener vallak som blev 10 år, født d. 4/6-99, og var 167.Han var efter Traumdeuter og Isola, med Mearchenprinz som morfar...! Jeg startede LB1-LB2 dressur og LD-LC spring...
var dejlig rolig, og meget nysgerrig.
En hest der stolede på rytteren.
Jeg har spillet fodboldt på ham, men en stor pink bold.

Sådan fandt jeg ham:
I uge 41 2003, var jeg i praktik ude på min rideskole, hvoe jeg også arbejder normalt...! Om tirsdagen blev jeg bedt om lige at finde mine støvler og en hjelm, og så komme ind i ridehuset..! Der var en hest jeg skulle prøve...! Han hed Tango...! Jeg prøvede ham og han var bare super...! Fik ham på prøve samme dag, og her tirsdag d. 21/10-03 skal han så til handels undersøgelse...!


1. Maj 2009, kom tango ind fra fold, og var bare ikke sig selv. Han var sløv, og stiv. Dyrlægen kom ud, og da vi ikke rigtig vidste hvad der var sket, gik vi ud fra hn havde "slået en koldbøtte" på folden. Han fik noget smertestillende, og det var så det.

Men det blev ikke bedre, og vi var gentagende gange til dyrlæge, han blev scannet og der blev taget røngen billeder af ham, men der var intet at se.

Han var stærkt hævet, hævelsen faldt dog lidt i perioder (han var også i perioder på smertestillende eller antibiotika)

Efter længere tid, blev Højgaard konsulteret (da der var snak om han skulle have en scintigrafi), og de mente ud fra vores beskrivelse, af sygdomsforløbet, at det var en byld.

Og ganske rigtigt, få dage senere kom den første byld, på dette tidspunkt er vi 2 måneder inde i hans sygdomsforløb.

Vi scannede ham, og man kunne denne gang se en tydelig tyk kapsel, måske ½ cm tyk, der blev skåret hul på bylden, og, bylden fik lov at væske en uges tid, hvor efter den lukkede sige.

Alt tegnede bedre, hævelse forsvandt næsten (dog ikke helt), og han var heller ikke længere stiv.
Vi begyndte at skridte nogle ture på ham, og det var han glad for.

Den sidste hævelse falt aldrig, og efter en måneds tid (efter første byld) kom endnu en byld.

Igen blev der skåret hul, og igen var byldens kapsel tyk.

Igen væskede bylden, men denne gang blev den bare ved, efter en måneds tid kom en tredje byld, som der dog gik hul på af sig selv.

Vi tog igen til dyrlæge d. 21/9. De scannede ham, og kunne se at betændelsen nu var blevet meget mere struktureret, og den lå ret dygt ind. De stak en "nål" i indgangshullet fra den ene byld (byld 2), og var omkring 3-3½ cm inde, og på scanningen kunne de se at de lå længere ned/ud til siden.

Denne gang var de ikke så optimistiske, hidtil havde de klart ment at det ville forsvinde af sig selv. Vi var nu nået til at vi evt. måtte prøve at operere ham, og at det nok var endten eller, at uden en operation ville han ikke blive frisk igen, og der ville bare komme byld på byld. Men om han skulle opereres måtte jo være op til Michael fra højgaard, om han mente der var en chance. Operationen var meget risikofyldt, det at lægge en hest i narkose er jo altid risikofyldt, og selve området var heller ikke det bedste, nakkebåndet (og området) er jo ret sart. Derfor har de helst heller ikke ville prøve denne løsning før, og mente de var bedre at give det en chance for at komme ud selv.

Når men d. 6 oktober drog vi til fyn, for at Michael skulle scanne ham, for at se om operation var en mulighed. (vind og vejr var desværre imod os, og derfor var vi ikke kommet der over før.)

Michael scannede ham, og det så ikke godt ud.

Betændelsen havde istedet for at sprede sig op og ud, spredt sig nedaf, og lå omkring nakkebåndet, og hvis ikke det lå på torntappene, så, så godt som, gjorde det. og ja som han viste på en skelet, så ved torntappene, der er jo nogle nervebaner, og så kan man jo sige sig selv, at gik betændelsen deri, så fik han først ondt, som det var nu havde han kun "ondt" når jeg vaskede betændelsen af ham.

Kort sagt, så var der ikke noget at gøre, som Michael sagde til mig og min far, "Jeg ved ikke om det er i jeres og hestens interesse at operere", hvilket for mig at se jo var en mild måde at sige på at der intet var at gøre.

Han skulle nu snakke med forsikringen, hvad de sagde, om de forlangte en operetion. vi kørte hjem, men efterlod Tango, og michael ville så ringe til os når han havde snakket med forsikringen.

På hjemturen ringede han så, forsikringen havde sagt at de syntes det var bedst han fik ro. Nu var det altså en realitet, min dejlige Tango, skulle forlade denne jord. :'( jeg tuede hele vejen hjem.

Når men der blev bestilt tid til d 12/10 (bare at bestille tide var hård).

D. 12/10 drog jeg, min part og min far til fyn, for at sige farvel til Tango. Da vi kom stod han på fold, og han genkendte os straks, og han var glad for at se os. Vi hyggede med ham, og fik også taget et sidste billede. Han var glad, og i og for sig var det jo rart at han havde det godt, da han skulle afsted, og at han ikke led og havde ondt. Da dyrlægen kom og førte ham væk, var det bare så hårdt.



Når men det var vel egentlig min historie om det sidste halve år af Tangos liv.

Kommentér på:
Trakehner MY FAIR TANGO
Annonce