{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Dansk Varmblod †Timon† [Himmelhest] 1995

4.903 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Sara  P
Kvinde | 38 år | Oprettet: 18. mar 2008


Dansk Varmblod †Timon†

Fødselsår:
1995
Højde:
163 cm i stg
Temperament
Under rytter er han den roligste hest man kan finde. Han er 100% til at stole på, og kunne aldrig finde på at reagere ukontrolerbart.
Han er sød at have med til stævner og ændrer ikke opførsel der.
I stalden er han lidt speciel, han er en en-mands hest, og har sine små særheder, men så længe man kender dem er det bare charmerende.
Gangarter
Skridt: Hans skridt er udemærket, han skridter fint over sit eget spor.

Trav: Hans trav er flot og rummelig, kan have tendens til at blive en anelse kadanceret hvis han ikke kommer ærligt frem. Men han arbejder godt bagi så det er op til rytteren at ride frem.

Galop: Galoppen er hans svage side, han galoperer stort og har igen tendens til at springe mere op end frem. Når han er i fuld ridning og har styrken er galoppen stor og rummelig.
Stævner
Han har med mig gået på til LA6 på klubplan og op til LA5 på distrikts plan.

Stævner er ikke vores primære mål med den daglige træning men det er altid sjovt at se hvor man ligger.

Stamtavle
F: Racot DVE 276
FF: Raimondo DVE 224
FM: Primadonna RDH 1250

M: Monika Madonna RDS 5248
MF: Flamingo DH 290
Køn
Vallak
Bemærkninger
Timon og jeg har en sjov historie sammen. Jeg købte ham i 2003 i en salgsstald i Jylland, han kunne ikke ret meget og var derudover svært angrebet af scakroider (vorter) forskellige steder på kroppen. Jeg red ham op til LA6 niveau og han blev opereret første gang for at se om vi kunne få has på vorterne.
Jeg valgte at sælge ham i starten af 2005 da jeg ville have en pause fra ridningen, og mente at det var bedst for ham at komme et andet sted hen.

I slutningen af 2006 var jeg tilfældigvis inde på hans daværende ejers profil på heste-nettet. Jeg klikkede af rutine ind under annoncer, og der var han - til salg. Jeg læste på uni og havde absolut ikke pengene til ham men valgte at tage et lån og sørme så om jeg ikke fik ham igen!

Jeg brugte langt tid på at bygge muskler på på ham igen fra jorden, da jeg skulle finde den rigtige sadel, og ikke ville lægge noget på der ikke passede, og red ham stille og roligt op igen.

I 2007 begynder jeg at kunne mærke en uregelmæssighed under ridningen når jeg samler ham, så jeg tilkalder en dyrlæge som intet kan se, og da det fortsætter og jeg kan mærke han ændrer sig under ridningen, bliver han kørt på Højgård til en stor undersøgelse og de finder ud af at han er uregelmæssigt gående på det højre forben.
Dette udvikler sig trods gentagende ledbehandlinger, derudover får han yderligere en seneskade på bøjesenen under en halthedsundersøgelse hos dyrlægen, og dyrlægerne mener ikke de kan gøre mere. Vi får så fortalt dyrlægerne at vi altså ikke bare har tænkt os at ride ham halt og aflive ham, og de giver os en sidste behandlingsmetode som de mener måske kan redde ham. Han starter på IRAP behandling, og kommer derefter 1 måned på Aquafit i genoptræning, og er til dyrlæge igen. Heldigvis har det virkelig hjulpet og han er rengående.
Nu venter en lang genoptrænings periode. Vi forventer at være fuldt genoptrænede i starten af marts 2009. Det har været hele forløbet værd og jeg er meget glad for at min elskede hest igen er optimalt gående.
Selvom han aldrig har været meget halt så kunne jeg mærke der var noget galt, og er glad for at jeg var vedholdende for ellers var min lille øjesten aflivet nu.

Jan 2009: I øjeblikket er vi oppe på at trave 20 min dagligt med skridt intervaller, han arbejder kun lige ud, og han er super fin fortil og arbejder rigtig godt.

Marts 2009: Timon er efterhånden et godt stykke henne i hans genoptræning, vi havde lige en lille pause, pga et meget lille sår på det ene bagben som udviklede sig til en infektion fordi hans immunforsvar er så lagt nede efter det lange behandlingsforløb. Efter en langsom start er vi nu gået i gang med galop-træning som er utrolig hårdt for ham. Vi rider stadig kun lige ud, og jeg sørger for ikke at gøre træningen for hård. Jeg er på nuværende tidspunkt begyndt at supplere træningen med dage (ca hvar 3. dag) hvor han skridter en time enten for hånd eller under rytter, det har vist sig at være utrolig positivt for ham, han virker mere veltilfreds og har lettere ved at komme igang efter vi har skridtet varm.
Han står med Back-on-track's produkter på benene og de har en helt forryende virkning på ham også (dette produkt kan virkelig anbefales - også til mennesker).

Vores langsigtede mål er at få øvelserne til at fungere 100 %, og ikke mindst blive bedre og lære nye ting. Som en lille bi-beskæftigelse (kun for sjov og til afveksling) har vi arbejdet en smule med lidt spanske skridt og det fungerer stort set.

** Billeder: De eneste ridebilleder jeg har er fra stævne, da jeg ikke har nogle til at fotografere i det daglige (det er altid mig selv der står med kameraet). Jeg skal hurtigst muligt få taget billeder fra træning.

**NYT Maj 2009***
Timon er desværre blevet meget halt på hans højre forben igen. Han var ellers stort set fuldt genoptrænet, men på et tidspunkt får han et lille sår på et bagben. Da hans immunforsvar ikke er ret godt vælger jeg kun at skridte ham indtil såret er helet. Da såret næsten er helet vælger jeg at lade ham trave i longen og han er nu en lille smule halt på et forben. Det bliver værre for hverdag, og tre dage efter er det så slemt at han næsten ikke kan gå.
Jeg tilkalder selvfølgelig vagtdyrlægen og han ser at han er utrolig hævet i det hovled han tidligere har været behandlet på. Jeg får en til på Højgård Hestehospital og der bliver lagt blokader og taget røngten. Blokaden fjernede ikke haltheden overhovedet, og der var intet på røngten. Dyrlægerne har dog mistanke om at der på en eller anden måde er kommet en revne i hovsenebenet.
Konklusionen på alt det her er at Timon desværre skal aflives da vi overhovedet ikke ser nogen bedring hos ham. Jeg har dog stadig lidt tid sammen med ham, da forsikringen har nogle krav tilforløbet, men i forhold til hesten er der desværre ikke mere vi kan gøre. Det kommer til at tage omkring tre uger (21. maj 09) til før det hele går i orden, og Timon kan komme et sted hen hvor han ikke har ondt og hvor han kan spise alt det græs han vil.
Jeg er utrolig ked af at det er endt sådan her med ham, men han fortjener ikke at lide mere for min skyld.

Timon blevt Mandag d. 25 maj 2009 aflivet på højgård hestehospital. Jeg vil aldrig glemme dig og altid elske dig. Du har betydet alt!
Kommentér på:
Dansk Varmblod †Timon†
Annonce