Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Islænder Silfra fra Vinkærgård [Tidl. hest] 1993

2.602 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (40)
Hundebøllen
Hundebøllen
Kvinde | 28 år | Oprettet: 23. jan 2009
Heste (2)


Følger (20) Følgere (20)

Islænder Silfra fra Vinkærgård

Udfordringer
0
0
0
Udfordr
Fødselsår:
1993
Højde:
Ca. 137, hun er ikke blevet målt.
Temperament
Det er meget skiftende, nogengange er hun som en engel, andre gange er hun som en hingst (især når hun er i brunst eller hvis der er fluer.) Men hendes temperament afhænger mest af hvordan hun rides.
Gangarter
Skridt: Ok overtrædning.

Trav: Ok svæv, små skridt.

Tølt: Ok takt, ikke det bedste løft.

Galop: Fin takt, vi arbejder på anspringene.

Pas: Utrænet, men hun kan godt.
Stævner
Gandurs ?stævne, med min mor;
T.8; 4. plads (gul)


Lille Damkærgårds hyggestævne; LL3; 2. plads; år 2008; rytter: min mor


Sydjysk mesterskab 2009
4.5; forkert galop. ;b
Rytter; Henriette

Lille Damkærgårds hyggestævne 2009
4.5; Vandt b-finale, sidste i a-finalen
T2; 3. plads i a-finalen
Rytter; Mig

Gandurs efterårsstævne 2009
4.5; Snit på omkring 4.37
T8; Snit på over 4. :D
Rytter; Mig

Sydjysk mesterskab 2010
4.5; Snit på 4,44 i udtagelsen, og en 4. plads i finalen (hun var lidt træt)
T8; Snit på 4,1 i udtagelsen, og en 3. plads i finalen.
Rytter; Mig

Valgfirt tempo tølt; 4.5
Langsom tølt; 4.5
Tølt for løse tøjler; 5

Trav; 5

Skridt; 5

Galop; 5
Stamtavle
Far: Hrafn fra Eskiholti
Mor: Vinda fra Njálsstödum
Køn
En mega (s)køn hoppe!
Bemærkninger
Silfra fra Vinkærgård er verdens dejligste blondine, hun har fulgt min side siden 2001, vi har haft vores opture og nedture. Har lært at stejle på kommando ved et uheld. Bekæmpet hendes store frygt, vand. Sprunget uden sadel, redet ringridning i rebgrime og med ridegjord. Svømmet i havet, redet ture uden sadel, hygget os og leget. Jeg har grinet og grædt med den hest. Hun har været min bedste veninde igennem snart 2 år, og nu vælger jeg alligevel snart at sige stop. Sige farvel til min allermest elskede lille prinsesse.
Silfra... Du vil altid, lige meget hvor i verden du lever, være i mit hjerte. I min sjæl, i mine tanker og i mit sind! Jeg vil aldrig give slip på dig... ALDRIG!

26-09-2010 Islandshestens dag, hold kæft hvor jeg dog tudede den dag! Hele dagen vidste jeg bare, at det her var det sidste vi lavede sammen, de sidste minder vi ville få med hinanden, så de skulle bare blive gode. Det blev de også, og når jeg tænker tilbage ville jeg ikke have haft en anden sidste dag med dig. Selvom jeg var ved at tude hver gang jeg rørte dig, da jeg red kvadrille på Sif, da jeg stod i boksen og nussede dig og alle de andre gange jeg bare kiggede på dig. Men jeg græd ikke, var næsten bange for at jeg heller ikke ville græde da du tog afsted, at der overhovedet ikke ville komme en tåre til ære for min bedste veninde igennem 2 år. Jeg overvejede meget mit valg, men da jeg havde besluttet mig, var jeg fast besluttet! Det blev dog sværere og sværere, jo tættere på vi kom, og ugen op til at du skulle afsted havde jeg stadigvæk ikke helt forstået det. At det der med du skulle væk, virkelig ville ske. At det ikke længere skulle hedde Iben og Silfra. At vi ikke længere skulle lave sindssyge ting sammen og udforske verdenen. Du var mit lys på en trist hverdag, selvom det til sidst ikke længere var en lyst at komme ud til dig, men nærmere en pligt, fordi jeg havde så lidt tid, med alt gymnastikken og lektierne. Selvom jeg nød hvert sekund med dig, hver galop, hvert spring, og alle de sindssyge ting vi lavede sammen. De var alt sammen en del af mig. På et tidspunkt blev vi i dansk bedt om at tage et portrætbillede af os selv, så man om mange år ville kunne se hvad vi var for en. Du var der ikke, og du var den vigtigste ting der skulle være på mit billede. Du er den 'ting' der beskriver mig allermest og som jeg har kunnet være mig selv 100% sammen med. Kun sammen med dig vidste jeg hvem, jeg selv var, en legesyg ung pige, som elskede at tosse rundt og ikke have styr på en skid, og det kunne jeg med dig! Jeg har prøvet mange andre heste, men der er ingen som dig. Ingen jeg på samme måde vil smide mit liv i hænderne på, for det var kun dig jeg stolede sådan på. Kun dig jeg kunne lave de sindssyge ting med, som jeg gjorde. Når jeg var sammen med dig følte jeg mig hel. Med dig gennemlevede jeg min barndomsdrøm om at være indianer, både ved at ride uden sadel ligemeget hvor og hvornår, springe op med fuld fart, og være ét med hesten. Årh, jeg kunne skrive en hel roman om, hvor fantastisk du var, men det går jo ikke helt... Vel?
Men videre fra der den 26. Vi havde øvet vores 'show' godt igennem og var total klar til at vise verdenen hvad vi duede til... Troede jeg. Du var vildt ulydig, og vi var nærmere et klovnepar i cirkus. Men jeg nød det, jeg grinte og hyggede mig, og vores 'stunts' gik da også næsten som de skulle, der manglede kun lidt. Jeg vidste også godt da jeg red rundt på dig der, at det måske var sidste gang, og at jeg om lidt skulle sige farvel til dig. Det var ikke en let tanke! Du vidste jo ikke noget, jeg kunne se i dine øjne og på din væremåde at du ingen anelse havde om hvad der snart skulle ske. Mit værste mareridt, at du skulle væk fra mig... Jeg havde bestemt mig for at jeg ville trække dig ind i traileren, det var mig som skulle føre dig væk. Jeg trak afsted med dig igennem stalden, med gråden i halsen, der hvor den havde siddet hele dagen og luret. Jeg kom hen til traileren og tårerne begyndte at presse sig på. Først da jeg stod i traileren og skulle binde dig begyndte de at trille ud. Først én lille tåre, men pludselig var det et helt vandfald som strømmede ud af mine øjne. Jeg kunne næsten ikke se knuden jeg skulle binde, og alt var sløret af tårer. Men fik bundet, og ønskede bare at de ville køre så hurtigt som muligt. Jeg kunne ikke holde ud til at se dig i øjnene. Du kiggede på mig, med et blik jeg aldrig nogensinde havde set før i dine øjne. Et blik som sagde 'Hey, hvad sker der?' Jeg ville bare sådan ønske at jeg kunne have fortalt dig det, men jeg kan jo ikke tale 'hestsk'... Jeg husker med tårer i øjnene tilbage på, hvordan traileren trillede ud af indkørslen og væk fra mig. Bagefter græd jeg i 5 timer, kun afbrudt af små tænkepauser... Jeg elsker dig Silfra, og jeg ville have haft dig tilbage, hvis det ikke var fordi jeg har den overbevisning at man skal stå ved sine valg. Jeg valgte føllet og gymnastikken, men du har det jo også godt, der hvor du er nu...
JEG ELSKER DIG!
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Islænder Silfra fra Vinkærgård
Gå til toppen
Annonce