{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

New Forest Mark's Century 2007

2.203 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Mandus8D
Kvinde | 25 år | Oprettet: 12. feb 2009


New Forest Mark's Century

Fødselsår:
2007
Højde:
D. 10/7-08 135 cm, men forventes 140-145 cm.
Er d. 13/3- målt til 142 cm, så er vokset meget.
Er blevet målt igen d. 12/11 til 145 cm, så han er igen vokset meget.
D. 30/3-10: Han ser igen meget stor ud, så vi målte ham, han er 147 cm, så han må endelig ikke vokse mere.
Målt i marts 2012 til 148,5 cm med rigtig ponymåler.
Han er stadig 148,5 cm. 12/3-14
Temperament
Meget rolig. Man kan ride ham ud alene, og han er helt cool med det.
Gangarter
Super lækre!
Han har en dejlig skridt, rolig, men med store skridt.
Han svæver næsten afsted i trav, og har en super affjedring.
En dejlig og rummelig galop, han kan tage de store galoptrin, men også de små. Han er rigtig dejlig, at sidde på i galloppen!
Stævner
Agility på 4H dyrskue. Klarede alt undtagen presenningen. 2010

Et par spring og dressur stævner, som han har klaret flot. Det har være i 2013.

Et stævne i Maj 2013, hvor han red både dressur og spring. Det var hans første rigtige stævne, hvor han kom på en 5. plads i springningen 40 cm. Og udplaceret i LC2 dressur.
Stamtavle
Far: Zwavo's Suprise
Mor: Vognmandgårdens Sprite
Køn
En lækker vallak.
Bemærkninger
Er meget sød og kærlig. Har flotte hvide ben/sokker. Får den mest fantastike man og hale, når han er udvokset. Har 1 hjerteaftegn på den ene side af hovedet - et hvidt.
Er stikkelhåret om sommeren.
Bliver nok en god springpony, da han sprang 120 cm som 1 årig ved løsspringning. Hans helsøster er god til dressur, så det kan han nok også.
Kalder ham Fister til dagligt.
Har lige fået nye venner i 2 små shetlænder hopper, som han følger rundt hele tiden.

Sommer 2009
Jeg prøvede at ligge på ryggen af ham. Det sagde han ikke noget til heller ikke når min mor trak ham rundt.
Da jeg havde gjort det nogle gange, lagde jeg det andet ben over og lå med overkroppen på hans hals. Han havde igen ikke noget imod det også satte jeg mig op. Min mor prøvede igen at trække ham uden problemer.
Da han kom hjem fra sommergræs, trænede vi horsemanship, hvor han fik sadel på og en stor abe "red" på ham. Den var nu ikke så god og faldt ofte ned på hans skulder. Han var igen ligeglad med det, så hvis han en gang får sin rytter ned på skulderen, bliver han ikke bange for det. Næsten alle de andre heste var MEGET bange for aben!!

Efteråret 2009
Vi gik en tur i skoven for at tage nye billeder af Fister med mig på ryggen. Det gik rigtig godt. Min mor trak ham med mig på. Vi skulle over en lille træstamme, og min mor mente ikke, at han ville springe over den, men DET GJORDE HAN. Jeg fik hans hals i brystkassen og fløj en halv meter op og landede på benene ved siden af Fister, der stod helt stille og så meget uskyldig ud!! Jeg kom op igen og vi gik lidt længere før jeg hoppede af igen.

Februar 2010:
Havde ham med i ridehuset, hvor jeg først trænede lidt med ham og han sprang et par gange. Så lagde vi(min mor og jeg) sadel på ham. Det var han helt ligeglad med. Vi gik så rundt med ham og fik ham til at trave med bøjlerne hængende ned. Igen fuldstændig ligeglad!
Så fik jeg et ben op og sad på ham for første gang med sadel. Min mor trak ham afsted, og når vi stoppede, klemte jeg med knæene og når vi så skulle gå igen, brugte jeg schenklen meget lidt. Han reagerede på begge del ved at gøre det han skulle. Han gik bare hele tiden med ørerne fremme.
Vi gav ham så hovedtøj på for alle første gang. Han synes altså, at den godbid var meget svær at trygge!!! Han beholdte tungen under bidet hele tiden. Hovedtøjet blev ikke spændt og han fik det af efter ca. 5 minutter.
Glæder mig helt vildt til at vi går rigtig igang med tilridningen.

Har også haft ham med i et andet ridehus, hvor jeg fik undervisning i Horsemanship. Fister var rigtig god. Han var lidt bange for porten til ridehuset der kørte op og ned igen. Ellers var han bare nysgerrig også efter de andre heste, der kom ind. Lotte, min lære, trænede med ham noget af tiden og det gjorde han flot.

D. 16/2 2010
Skal have dyrlæge imorgen, da han har et sår over den ene fortand. Det bløder en del og ser ikke pænt ud. Han har blødt en del fra munden det sidst stykke tid, men vi har ikke kunne finde sår i munden før nu. Han har også svært ved at tygge godbider og gulerødder - skifter nok bare tænder!!
Vi kan se på Batchi, at det bløder, for han har blod på halsen og hovedet tit. De 2 drenge leger meget grimeleg og andre lege!!!
D. 17/2
Fister havde nogle rokketænder, der gav problemer med at tygge. Der var skarpe kanter på 2 kindtænder, så han havde fået et sår i kinden. En fortand var også løs og knækket i 2, så den samlede mad i et hul. Han havde også meget spidse ulvetænder, så dem og de 3 andre tænder blev trukket ud.
Han kan nu spise gulerødder og godbider normalt igen.

D. 4/3-10: Var i Ugledige for at løsspringe ham. Der var lavet en løbebane med 3 forhindringer. Han sprang dem alle uden tøven. Han ville bare ikke løbe videre efter han var kommet ud af løbebanen. Han stoppede bare op og ventede på at en af os hentede ham! Han springer bare super godt, min dejlige Fister.

D. 1/4-10: Fik hovedtøj og sadel på. Hovedtøjet blev spændt for første gang og det tog han pænt. Vi gik så tur i skoven med ham. Først sad jeg på ham, mens min mor trak. Halvvejs skiftede vi over, så Laura red resten. Han rystede med hovedet nogle gange, men ellers accepterede han bidet og hovedtøjet flot. Vi kan lave parade med ham uden at bruge tøjlerne. Han kan ikke helt forstå, at han skal gå frem, når vi driver på ham, men det kommer nok hurtigt. Skal nok ud med ham igen idag. Han er bare så dygtig.

D.23/4 2010: Laura ringer til os om eftermiddagen og fortæller, at Fister er blevet sparket på hø. forben nok af Batchi (I leg), og vil ikke støtte på benet. Min mor og jeg skynder os at køre op i stalden. Fister står midt på folden. Han vil gerne hen til os, men kan ikke støtte på hø. forben. Vi prøver at lokke ham og skubbe lidt på, men han vil kun gå meget få skidt. Vi giver ham et koldt omslag på til dyrlægen kommer. Han vil heldigvis godt gå lidt bedre efter ca ½ time, så vi fik ham ind i stalden inden dyrlægen kom. Dyrlægen mente, at det nok kun er slaget, så han får noget smertestillende og skal så resten af weekenden blive inde på boks. Lørdag havde vi ham ude for at græsse lidt, mens boksen blev muget ud. Han halter kun lidt, så søndag ringede min mor til dyrlægen, som gav lov til, at han måtte komme ud, bare ikke med alle de andre, men sammen med de 2 små shetlænder og kvien.

D. 10/5 2010: Fister halter forsat, mest i trav og galop. Han burde ikke halte så meget efter 2 uger, så han skal til dyrlæge. Kører idag Fister til dyrehospitalet for at få undersøgt hans hø. forben. Først undersøger dyrlægen ham og der laves bøjeprøve, hvor han meget efter. Der tages ialt 6 røntgen billeder, som imod forventning viser en revne i knoglen lige under knæet. Da han ikke halter så meget, ligges der en støtteforbinding på benet. Han skal have det på i 8 uger og må i den tid kun gå på sygefold altså en fold på 5X5 m. Han må gerne lave horsemanship og øve med at have sadel og hovedtøj på, men han må ikke rides på. Heldigvis tager han det rigtig flot. Dyrlægen siger, at prognosen er god, da han er så ung, vejer ikke så meget og halter lidt. Så vi krydser finger for, at han bliver helt frisk igen.
Vi skal tilbage til dyrehospitalet om 8 uger, for at få taget flere billeder. Hvis revnen ikke er vokset helt sammen, skal han forsætte med forbindingen og sygefolden i yderligere 4-8 uger.

Sygefold gik kun i 2 uger, så var han helt skør. Han stejlede, hev os afsted, løb igennem hegnet og væltede en om kuld. Efter aftale med dyrlægen, måtte han gå på en mindre fold sammen med anden hest, der ikke ville løbe rundt og lege med ham.
2 dage efter var Fister hans gamle jeg, så det var godt.

6. uge: Han har fået tryk på koden. Det er hævet, varmt, ømt og rødt. Skal ikke have forbinding på og skal blive inde.
Dyrlægen kom og så til ham 3 dage efter. Hun var ikke bekymret, men sætter ham alligevel i smertestillende behandling for at tage hævelsen. Han må gerne forsætte på lille fold.

D. 21/6 2010: Skal til kontrol på dyrehospitalet. Ved mønstringen er han stadig 1% halt på hø. volte ellers ren gående. Der bliver taget 4 nye røgten billeder, som viser flot heling, men flængen kan stadig ses, så endnu 4-6 uger på lille fold og kun meget kort gåture (ca. 5 min.)
Skal have taget nye røgten billeder om 4 uger. Vi krydser finger.

D. 26/6 2010: Fister er blevet stukket så mange gange af myg, at han er helt hævet på kæben, halsen og under maven. Han reagere meget på stikkene, så han har fået nældefeber. Han skal nu gå med et insektdækken. ØV. Han reagere sikkert pga hans krop i forvejen er igang med helingen af flængen.

D. 1/10-10
Idag fik jeg undervisning af Lotte i HMS. Først trænede hun med Fister, da det er længe siden han sidst er blevet trænet af hende, så kom jeg op i sadlen. I starten havde Lotte fat i ham i tovet eller longen, men efter jeg havde travet rundt i longen, blev vi sluppet fri. Jeg red rundt alene for første gang. Jeg kunne dreje og stoppe ham. Jeg red også over en bom og en cavaletti. Til sidst travede jeg på ham. Det gik super godt. Han var rigtig god. Det hele i HMS-grimen.

D. 2/10-10
Idag trænede jeg selv med ham. I starten fra jorden, men så kom jeg igen op på ham. Jeg red rundt i både skidt og trav på hele ridebanen. Han var endnu bedre end igår.
Da jeg havde redet i ca 10 min stod jeg af, og vi legede med at løbe rundt og springe over nogle lave spring. Han elsker at springe.
Vi mærker ikke noget til hans dårlige ben - heldigvis.

Sommeren 2011: Fister er nu ved at være tilredet. Jeg rider ture på ham og har fået undervisning 2 gange, som begge gik rigtig godt.

D. 24/7 : Bliver kontaktet af Laura, som fortæller, at hans hoved er meget hævet. Da hestene har stået inde om natten, valgt vi, at han skulle ud på fold lidt for at se om det hjalp. Det gjorde det ikke. Hans hoved var ca 2 cm breddere på hver side af hovedet og han havde kun en smal sprække at se igennem på begge øjne. Han havde også store knubber på halsen og bagparten.
Vi ringede efter dyrlægen, som sagde, at det var det værste tilfælde af nældefeber, som han længe havde set. Fister havde også 39 i feber, så meget påvirket af det.
Han fik en indsprøjtning med binyrebarkhormon og antibiotika, som han også skulle havde de næste dage. Allerede nogle timer efter havde han det meget bedre. Dagen efter var han feberfri og kun lidt hævelse tilbage.
Vi ved ikke hvad han reagerede imod og vi håber virkelig ikke det kommer igen.

Sommer 2012:
Det går rigtig godt med at ride Fister. Han er meget lærenem. Jeg får undervisning på ham et par gange om måneden og min ridelærer rider ham en gang om måneden, hvor han ligger sig flot til.
Han sparker tit bagud i galopanspring eller midt i galoppen, hvor han så næsten altid changere. Han gør det bare fordi han er glad, for ørerne er altid fremme. Han er med på lange ture og er ikke bange for noget.
Han har sprunget en hel bane på 50-60 cm flere gange uden problemer.
Selvom han nu er 5 år gammel ligner han stadig en ung hest og har stadig sin babymule. Han er ved at fylde mere ud, men bringen er stadig meget smal, men det ændre sig nok, når han er blevet redet mere.

Lang tid siden sidste opdatering! Men nu kommer der en. D. 12/3-14:
Fister er siden sommeren 2012 blevet meget mere muskuløs, han er så flot! Han ligner en rigtig hest nu(selvom han er en pony). Han er blevet rigtig god. Han og jeg har lært virkelig meget, vi har lært at springe, og ride rigtig dressur.
Vi har også været til stævner, uden den store høst, men med super gode oplevelser. Han er rigtig god at have med til stævner. Han er selvfølgelig lidt ophidset i starten, men falder hurtigt til ro igen og slapper af.
Men han fik desværre ondt i ryggen i slutningen af efteråret pga. saddelen, så han stod næsten helt stille i 3 mdr., han blev kun redet lidt uden saddel engang imellem.
Så flyttede vi, og fik hestene hjem, og så begyndte jeg, at ride på ham rigtigt igen. Han er nu i god kondi, og vi rider meget, mest tur, da vi ikke selv har ridebane. Han er rigtig dygtig, for vi rider stortset altid alene, og det klare han rigtig godt, han er en lille engel. Vi er også begyndt på, at ride med ræbgrime(horsemanshipgrime) igen, den rider vi med hver gang vi rider tur, og han reagerer så fint på den. Det er virkelig skønt, at man ikke skal give hovedtøj på :)
Jeg skal snart have ny springsaddel, og så skal vi til at springe igen :)
Kommentér på:
New Forest Mark's Century
Annonce