{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Hero 1993

2.127 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

* De bidløse *
Kvinde | 29 år | Oprettet: 23. mar 2009


Anden særlig race Hero

Fødselsår:
1993
Højde:
Han er en MEGET stor pony. Lige noget for os! :P
Temperament
Han har et super dejligt temperament – dejlig roligt
Gangarter
Han har nogle dejlige gangarter – meget behagelige. De er perfekte, for det er dejlig og nemt at ride ham uden sadel, hvilket vi ALTID gør.
Stævner
Vi har været på stævnebanen, men det er vi ikke mere. Vi har valgt at ride bidløst, og så er der desværre ikke nogen, der vil se os på stævnebanerne. Vi håber da en dag at få muligheden for at vise verden, man sagtens kan ride dressur uden bid. Forhåbentlig går den drøm i opfyldelse en dag. :D
Stamtavle
Stamtavlen kan vi ikke prale af, for han er en god blanding af alt muligt dejligt. Han kan dog sagtens være den perfekte pony for os, uden at vi kender til hans forfædre.
Køn
Det er op til dig, om du synes han er køn. ;) I hvert fald er han en rigtig dejlig vallak, og vi synes, han er køn. :P
Bemærkninger
Hero, i daglig tale Bassen, er en super dejlig pony, som jeg havde fornøjelsen af at købe d. 10. november 2007. Dengang vidste jeg ikke, at mit livs kærlighed blev lukket ind i mit liv. Jeg har redet, siden jeg var 5 år gammel og har været på adskillige rideskoler og passet flere ponyer, inden jeg fik lov at få Hero.

Jeg har lært rigtig meget af Hero gennem de år, jeg har haft ham. Han har givet mig styrken og muligheden for at danne mine egne meninger og træffe mine egne valg i forhold til ”heste-verdenen”. Jeg er ham dybt taknemmelig for at have behandlet mig så godt, som han altid har. Han har altid været der for mig og passet godt på mig.

Da jeg fik ham, vi jeg dressur undervisning og red ponygames. Vi brugte lang tid på at træne og træne. Vi stillede lidt stævner i dressur, og det gik godt. Vi var ikke verdensmestre, men vi klarede os og havde nogle gode oplevelser sammen, som styrkede vores sammenhold. Jeg blev modig, fordi han passede så godt på mig, så vi begyndte at springe lidt for sjov. Det udviklede sig til et par springstævner, men det holdt ikke længe.

Vi stillede op i klubmesterklassen i spring. Vi sprang 70 cm., for vi var ikke så trænede. Da vi red fejlfrit og gik videre sammen med to andre, blev alle springene sat op med 10 cm. Vi havde kun sprunget 80 cm. enkelte gange, men jeg stolede på ham, og vi tog udfordringen op. Vi red lige op med en af de andre, så vi gik videre. Han opførte sig mærkeligt. Han stillede sig i en mærkelig position, og jeg troede han var syg. Min daværende ridelærer tog ham ind i boksen sammen med mine forældre. Da de kom ud igen, sagde de, at han havde tisset og havde det bedre. Jeg red med god tro banen igen, for han virkede til at have det godt. (Det skal lige siges, at han har drillet før, da han i starten af den tid jeg havde ham KUN ville tisse i boksen.) Vi blev nummer 2 i klubmesterklassen, og jeg var stolt. Det viste sig senere, at han ikke var ok. Han havde det rigtig skidt. Jeg kunne mærke det på ham, men der var ikke nogen, der kunne se det. Jeg holdt fast i min tro på, der var noget galt og heldigvis for det, for syg det var han. Vi kørte til dyrlæge, og det viste sig, at han havde en medfødt fejl, som gjorde han snublede. Det gjorde også at han ikke kunne springe på konkurrenceplan. Det var dog til at løse. Han skulle gå med fire-punkts-sko, for så ville han blive fin igen. Han havde haft spat i bagbenene, men det var vokset sammen, og det var det ”rigtige” led, det var gået ud over, så det ville aldrig komme til at betyde noget for ham. Han kom på rette vej igen, og vi fik ham på højkant igen efter megen genoptræning.

Vi red mere dressur, mere ponygames og havde det dejligt. Vi var til landsfinalerne i ponygames, hvor Trine (Heros tidligere ejer) kom og så os ride. Det var dejligt at gense hende.

I slutningen af sommerferien 2009 var jeg på horsemanship kursus ved Mia Lykke. Jeg fik undervisning, og jeg endte som opstalder hos Mia. Nu har vi været ude hos Mia siden september/november 2009. Det er vi meget glade for, og hestene har det super godt. Vi rider nu fuldstændig bidløst. Bassen ser ALDRIG skyggen af en sadel igen, hvis det står til os. Han har haft så mange problemer med ryggen, men efter vi tog sadlen væk, har han ikke haft nogen problemer overhovedet. Det er så fedt, og han er blevet endnu gladere, end han var i forvejen.

Alt gik fremad og kørte som smurt. Vores jordtræning blev bedre og bedre. Han kunne følge mig helt fri uden nogen form for udstyr i både skridt og trav. Jeg kunne ride ham helt uden udstyr i alle tre gangarter. Det var en fed fornemmelse at hoppe op på ham helt uden udstyr og stadig have 100 % kontrol over ham. Hans dressur blev også bedre og bedre. Vi fandt en super dygtig underviser, som gerne ville undervise os bidløst. Vi bliver aldrig nogensinde verdensmestre i dressur, men til gengæld kan vi en masse andet.

Al træning foregår på ”frivillig” basis, således at hesten selv kan vælge, om den vil være med eller ej. Den metode, vi som hovedregel træner efter, er en metode, Mia selv har ”lavet”. Hun har haft med heste at gøre i rigtig mange år og er super dygtig. Jeg har valgt at blande hendes metode med mine egne erfaringer og metoder, som så har dannet det, jeg træner efter.

Sommeren 2010 gik super godt. Vi red en masse sammen med min storesøster og hendes hest Tanja. Hero og Tanja var som to ud af et stykke. De var ikke til at skille ad, og de havde det super godt sammen. Alt så ud til at gå, som det skulle, indtil Hero en dag var halt, da vi skulle ud og ride. Vi satte ham på jordfold, og jeg ringede til dyrlægen. Dyrlægen kunne jo ikke vurdere noget gennem telefonen, og derfor fik vi en tid næste dag.

Min søster og jeg var ude hos ham hele dagen. Vi sad ude på folden hos ham i 1½ time, mens han bare lå. Tanja stod og passede på ham, alt mens han lå på folden. Jeg kunne godt mærke på ham, at der var noget grueligt galt. Jeg var bare glad for, vi havde en tid hos dyrlægen. Min søster og jeg gik ind for at gøre det sidste klar til køreturen. Lige pludselig blev der råbt efter os, og vi skyndte os ud på folden. Vi mødtes med synet af Mia, der stod bag Hero og holdt ham om bagparten, for han blev på benene. Han kunne næsten ikke stå på sine ben. Da han havde fået fodfæste og kunne stå selv, snakkede vi lidt frem og tilbage. Vi måtte indse at han ikke kunne køre nogen steder hen, for han kunne knapt stå på benene. Vi ringede til dyrlægen og bad ham komme i stedet. Da han kom tydede alt på, det var forfangenhed. Jeg var meget nervøs, for jeg har stået med en hest med forfangenhed før, og det gik galt. Vi fik hjulpet Hero ind i boksen selv om det tog sin tid. Han fik noget smertestillende og nogle høje skum-såler på. Han skulle stå i boks og have smertestillende. Han kom sig ret hurtigt oven på den akutte forfangenhed og viste tegn på bedring. Han blev tjekket af dyrlægen efter noget tid, og hovbenet havde ikke drejet sig mere end 1 grad, så jeg var jubellykkelig. Det var ingenting, og man kunne næsten ikke se det på røntgenbilledet. Hele processen inden han kom til at gå på fold og måtte ride igen var lang, men han ville komme sig 100 %. Der var en del ting, der skulle ændres på, men vi fandt en løsning på det hele, så jeg var glad. Genoptræningen gik godt. Han havde tabt en masse muskler, da han havde stået i boks længe, men det kom stille og roligt tilbage.

Lige som alt gik godt igen, vendte uheldet tilbage. Min storesøster hest Tanja, gik hen og blev syg. Det var så alvorligt, at hun var nødt til at blive aflivet. Det var nogle hårde uger at komme igennem, men det lykkedes. Efter lidt tid blev vi enige om at dele Hero. Derfor er både min søster og jeg nu ejer af Hero. Det er vi begge rigtig glade for, og vi fungerer super godt sammen alle tre.

Vi har en masse drømme og ønsker for fremtiden, og vi håber, at vi kan føre nogle af disse drømme ud i verden.

Der vil løbende blive opdateret på denne side, når vejret bliver lidt bedre, og der bliver en masse nyt og spændende at fortælle om.

Hvis I er nået hertil, skal I have tusind tak for at have læst vores historie, og så håber jeg, I har lyst til at lægge en kommentar, inden I går igen. :D
Kommentér på:
Anden særlig race Hero
Annonce