Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Anden særlig race Laika [Himmelhest] 1987

2.068 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (55)
Tanja Karstensen ©
Tanja Karstensen ©
Kvinde | 27 år | Oprettet: 4. nov 2008
Heste (5)
Forumemner (28)


Følger (117) Følgere (104)

Anden særlig race Laika

Udfordringer
0
0
1
Udfordr
Fødselsår:
1987
Højde:
Hun 134 <3
Temperament
Dejlig Rolig!
Alle kan omgåes hende og hun kunne aldrig finde på at gøre nogle fortræd (:
Gangarter
Skridt: Under middel- Meget gyngende og hun gider ikkke rigtig at løfte benene
Trav: Middel- Ikke helt dårlig, men hun er noget tung idet
Gallop: Middel- Har kun redet det meget få gange på hende men den er fin dog lidt tung og noget doven
Stævner
Ingen (:
Stamtavle
Ukendt ):
Køn
En smuk ældre Hoppe (:
Bemærkninger
Hun er en smuk dejlig pony vi købte den 23 marts 2009
Hun er skimmel og lidt kantet ( hvis i forstår hvad jeg mener ) men det er hun kun pga. hun er ved at være lidt gammel, jeg plejer at kalde hende en ko fordi hendes form virkelig ligner det <33
Dem vi købte hende af gjorde ikk særlig meget ud af hende.. hun havde en alt for lille boks og hun spiste af det halm hun sov og sked i, og der var ikke hø eller noget.. Hun var ikk blevet redet i flere måneder da vi kom og prøvede hende.. Og hun var meget bedskidt, hendes mave var tynd, hendes hale var filtret, skidt til og alt for lang osv..
Men man kunne ikk andet end at holde af hende <33
Hun er enormt godmodig <33
når man rider tur er hun bare den bedste <33 Hun er ikke bange for noget og hun går bare stille og roligt og gør ingen brok :D

-d. 31/08/2010 R.I.P my angel! afleveret til havnstrup dyrepark, aflivet og dyre mad<3 som naturen ville det...

Har skulle skrive et essay om sorg og valgt at skrive om Hende og mig- skulle afleveres d. 31-03-2011 og det var præcis 7 måneder siden jeg skulle sige farvel og det var også en af grundene.
Her er det: Jeg kan mærke tårerne pible frem, og snart kan jeg også mærke dem ned af mine kinder. Det er smerten over at se hende igen, selvom det kun er på billede. Jeg vil, jo heller aldrig kunne se hende på andet end et billede. At se hendes flotte mørke øjne, hvid uglede pels, bløde mule og den gamle muskel løse krop, er forfærdeligt smertefuldt.
Jeg kom hurtigt til at tænke, på den første gang jeg så hende. Fuld af lort og smerten lyste ud af hendes øjne. Intet ved hende sagde: ”Se mig jeg er så flot, kom og køb mig!” Men alligevel kunne jeg bare ikke stå for hende. Hun havde en indre charme, som var så uimodståelig! Hun blev min nye pony, og jeg elskede hende.
Hun kom hjem, blev fedet op, fik nogle muskler og begyndte hurtigt at stole på mig. Der gik ikke lang tid inden, hun havde mit hjerte 100 %. Hun havde også charmeret sig ind, på alle andre der så hende, og der var ingenting ved hende, der var forkert.
Så kom vinteren. Hun begyndte meget hurtigt at tabe vægt, og selvom hun fik en masse mad skete der ingenting. Hun kunne ikke tygge maden, for pga. hendes høje alder havde hun mistet de fleste af hendes tænder. Hun endte med at se ud figurmæssig, som da vi fik hende, og jeg vidste, at det nok var den sidste vinter.
På det tidspunkt var jeg grædefærdig over hende, sorgen var der allerede og hver gang jeg så hende, blev jeg ked af det.
Den sommer blev præget af sorgen over, at jeg skulle miste hende, men også glæden over hun ikke var væk endnu. Det var den bedste sommer, men da tiden kom til at nu skulle vi finde ud af, hvordan hun skulle væk på, blev det hele slemt, og tårerne kunne ikke holdes tilbage mere.
Da hun skulle væk, kunne jeg ikke være med til at se hende trække vejret for sidste gang. Det gjorde afskeden uvirkelig og endnu mere smertefuld. At tænke på om det er nu eller nu eller nu, fik sorgen til at skylle ind over mig, og jeg kunne overhoved ikke stoppe med at græde eller tænke på hende.
I dag 7 måneder senere når jeg tænker tilbage på den tid med hende, bliver jeg glad for, at jeg oplevede den. Dog fylder sorgen meget mere, og mine øjne er fyldte af de samme tårer som for 7måneder siden. Sorgen og vreden over at have mistet en der betød så meget er en følelse, der vil være i mig i en uendelighed.
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Anden særlig race Laika
Gå til toppen
Annonce