{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Frederiksborg Thor Romeo Bakkely ¤Solgt [Tidl. hest] 1994

3.634 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Telepatiskolen
Kvinde | 43 år | Oprettet: 1. apr 2009


Frederiksborg Thor Romeo Bakkely ¤Solgt

Fødselsår:
1994
Højde:
164
Temperament
Opmærksom med rolig, rigtig godt hoved.
Gangarter
Skridt - Lidt dovent en gang i mellem.

Trav - Flot fremadgående trav.

Gallop - God fremadgående, han kan godt li at få en opdentlig

gallop, men man kan også godt arbejde med ham i den.
Stævner
Et par stykker
Stamtavle
Far: Luk Fomann
Mor: Pilegårdens Cecily
Farfar: Lasse Langemark
Farmor: Nike
Morfar: Skjoldholms Prins
Mormor: Diana Toftegård
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Jeg har solgt Romeo, men ser ham stadig en gang i mellem og rider ham lidt en gang i mellem eftersom han ikke bor så langt væk.

Thor er min gamle hest på 164cm, han er rød og har en utrolig smuk skinnende pels. Jeg købte ham for snart 2 år siden af en mand, som ikke havde redet ham i omkring 1-2 år, der var han blevet rigtig tyk og blævret af at stå stille så længe. Før mig og min mor fandt Thor, havde vi søgt hest længe. Jeg havde prøvet mange forskellige heste, de kunne det hele såsom at stejle, kaste mig af og lave bukspring. Der gik lang tid for vi startede med at prøve at finde en god hest, indtil vi fandt Thor. Da jeg red ham første gang, vidste jeg bare at han skulle være min, og jeg var ikke i tvivl. Han var en rolig og dejlig vallak, alt hvad jeg havde drømt om, var i ham. Han sprang med mig, kunne en smule dressur, og vi kunne være inde i hans boks begge to sammen, hvor han accepterede mit nærvær hundrede procent. Jeg kunne ligge mig ind under hans mave i hans boks første gang, jeg var sammen med ham hos hans tidligere ejer. Ham ville jeg have. Så derfor måtte jeg tømme min bankkonto, hvor der stod 15.000 kroner på, men eftersom det ikke var nok penge, ville min mor give resten op til 19.000 kroner han kostede. Så blev han endelig min hest, og jeg blev overdrevet lykkelig. Herefter blev han transporteret hjem til vores lille gård ude på landet. Han var meget bange og nervøs i traileren, og da vi lukkede ham ud af den, var han helt våd af sved. Men han blev dog hurtigt rolig igen. Jeg var så glad for Thor, og brugte alt min tid på at passe ham. Han var desværre ikke glad for at være hos os til at starte med. Hver morgen hvor jeg skulle have ham ud på folden, løb han sin vej. Thor savnede sine venner, han kunne bestemt heller ikke lide mudder som, der var rigtig meget af ude på folden. Han kunne heller ikke lide vores shetlænder Stumpe, eftersom han jagtede ham rundt på folden. Da jeg skulle op og ride ham, som jeg sådan havde glædet mig til, var det svært, men jeg kunne godt lidt hyggeridning. Eftersom jeg elskede fart, ville jeg godt galloppere på ham. I fuld fart så hurtigt som jeg kunne få ham til. Det syntes jeg, var rigtigt sjovt. Men nogle gange ville han ikke stoppe og løb derfor med mig. Vi ringede vi til hans gamle ejer, fordi det kunne være, at han vidste, hvad man skulle gøre med ham. Thors gamle ejer kom på besøg, og prøvede at hjælpe, men intet hjalp. Thor løb stadigvæk, men jeg håbede på, at han snart ville blive god og sød igen, som den dag jeg prøvede ham. Jeg håbede på det bedste, hver gang jeg skulle ride ham. En dag vi var redet i skoven, satte jeg ham i stille og rolig gallop, hvorefter han pludselig begyndte at løbe hurtigere og hurtigere. Jeg blev meget nervøs og bange for, hvad der skulle ske. Han lystrede ikke, når jeg tog i biddet, som han havde i munden, og jeg syntes, det var svært at sidde på ham, når han spurtede sådan afsted. Derefter drejede han skarpt op mod skoven, og fortsatte i fuld gallop. Jeg tabte mine stigebøjler og tøjler, idet jeg mistede balancen af det skarpe sving han foretog. Thor løb bare videre, og i mellemtiden havde jeg været så uheldig, at han havde sprunget over noget, således at jeg var kommet op og sidde på halsen af ham i stedet for i sadlen. Jeg holdt fast af alle mine kræfter rundt om halsen på ham, mens han stadig spurtede derud af. Endelig begyndte han at sænke farten. Jeg var så udmattet af at bruge alle mine kræfter på at blive siddende, så da han endelig stod stille, gled jeg bare ned. Jeg havde håbet på, at jeg landede i den bløde skovbund, men nej faldt lige ned i en stor tornbusk. Jeg rev mig meget, og kunne ikke støtte på min fod, da jeg prøvede at rejse mig for at gå hen til Thor. Derefter kravlede jeg igennem tornbusken hen imod Thor, hvorefter jeg så prøvede at gribe fat i tøjlen, men han løb bare væk. Der lå jeg helt uden mulighed for at få hjælp midt inden i en stor skov. Da jeg havde ligget og ømmet mig, kom jeg på benene igen, men eftersom det gjorde virkelig ondt, gik jeg stille og roligt ud mod skovstigen. Da jeg var kommet et godt stykke gennem skoven, hørte jeg en bil. I bilen sad der en dame, som stoppede, da hun så mig og spurgte, ”er det din hest som kom galloperende ud fra skoven for et kvarter siden”?. Jeg svarede, at det var det, og at jeg var faldet af ham inde midt i skoven. Hun sagde, at jeg skulle hoppe ind i bilen. Det gjorde jeg og spurgte straks ”hvor er Thor, min hest henne nu så?”. Damen sagde stille, at hun havde stillet ham ind i en stor boks hjemme ved hende. Hun havde stoppet ham, og taget ham ind da hun så ham komme galloperende. Damen havde selv heste, så hun kunne godt styre Thor. Hun sagde, at han var en rigtig sød og flot hest. To minutter efter var vi hjemme hos hende, hvor jeg så, at Thor stod og så glad ud og spiste en masse hø. Hun havde sadlet ham af, og hængt hans sadel op. Damen fortalte mig, at han havde ødelagt hans trense, men jeg måtte godt låne de stykker som han havde ødelagt af hende, så jeg kunne ride ham hjem. Jeg takkede mange gange for det hele, hvorefter jeg sagde, at jeg gerne ville hjem. Damen hjalp mig med at sadle Thor op, hvorefter jeg hoppede op på ham og red hjem. Jeg følte mig meget chokerede, over alt det som var sket, men samtidig meget lettet over, at der ikke var sket noget med Thor. Da jeg kom hjem, fortalte jeg det hele til min mor, og vi blev enige om, at jeg ikke ville have ham mere. Der var så mange ting, som ikke var helt godt nok med ham. Jeg var bare ked af det, og over alle de ting som Thor gjorde galt hele tiden. Hans gamle ejer ville ikke have ham igen, han sagde bare, at han ikke vidste, hvilken hest han ville få tilbage, og derefter overlod han det hele det os. Thor var der ingen som kunne styre. En morgen hvor han skulle ud på folden, kunne jeg ikke få ham derud. Jeg kaldte derfor på min stedfar Henrik, som kom ud for at hjælpe mig i sit fine dyre jakkesæt. Han var helt sikker på, at han var meget stærkere end Thor, og bandt træktorvet fast om hans arm, hvorefter han ellers begyndte, at prøve at trække Thor ind på folden. Det ville Thor ikke finde sig i, så han vendte sig om efterfulgt af et gallopanspring den anden vej. Han spurtede afsted med Henrik hængende efter sig. Det så, og lød utroligt sjovt ud. Henrik blev sur, meget sur endda, han råbte og skreg. Da han endelig kom løs af Thor, bandene og råbte han endnu mere, end han nogensinde havde gjort før. Han var smurt ind i mudder for top til tå, og hans dyre jakkesæt lignede nu mere bare noget gammelt snavset tøj. Henrik blev virkeligt gal, og syntes nu, at der havde været nok besvær med Thor, så nu skulle han aflives! Jeg og min mor ringede til Thors gamle ejer igen, og spurgte hvad vi dog skulle gøre. Som vi nu havde gjort så mange gange før. Men han vidste det ikke, han forslog dog, at jeg skulle prøve at få noget undervisning. Jeg tænkte, hvis det ville hjælpe, var det da dét værd. Derfor fandt vi en rideunderviser i nærheden, som virkede utrolig sød. Hun kunne desværre ingenting, og lærte mig blot forkerte ting. Jeg og min mor sagde til hende, at jeg ikke ville have hende som underviser mere. Med tiden blev det bedre med ham, han begyndte at falde til. Det blev hyggeligere og hyggeligere at have hest. Vi begyndte at blive venner, og ride tur næsten hver dag. Thor og Stumpe begyndte at blive venner, og med tiden kunne de ikke undvære hinanden i længere tid. De blev et rigtigt godt par. Jeg elskede at ride tur, og nogle gange lidt spring på folden. Han blev god og kom i form. Vi havde bare stadig dét problem med ham, at når jeg red tur på ham, så kunne han godt finde på at løbe i galloppen, og jeg kunne ikke stoppe ham. Udover det var han god, sød og lige en hest for mig. Da der var gået et års tid kørte jeg galt på en knallert, og slog hovedet. Jeg blev hurtigt sygemeldt fra skolen, hvorefter jeg fik hjemme undervisning, af en lærer som hed Trine. Trine havde selv en hest, derefter fandt vi ud af, at hun ville prøve at hjælpe mig. Dog kun i dressuren og i lidt opdragelse af hesten. Det kom der også meget gode resultater ud af. Vi lærte en masse dressur, og blev dygtige. Thor kom i bedre og bedre form, blev flottere, mere muskuløs og slankere. Han blev en rigtig flot hest. Vi øvede og øvede, på de ting vi skulle. Det gik rigtig fint med mig og ham, samt vi kunne en masse forskellige ting. Det var sjovt for os begge. Derefter begyndte Thor at få meget ondt i ryggen, faktisk så ondt at han ikke ville gå til biddet. Trine kiggede på hans ryg, og sagde at foreløbigt skulle jeg ride uden sadel, indtil jeg havde fundet mig en ny. Det var svært i starten at ride uden sadel, men eftersom jeg øvede mig hver dag, blev jeg bedre og bedre. Vi kunne galloppere i fuld fart og stoppe igen. Det var sjovt og anderledes at ride uden sadel. Jeg havde dog stadig svært ved at træne ham, så jeg øvede mig bare mere og mere. Så lykkedes det endelig, Jeg begyndte, at kunne træne ham i dressur uden nogen sadel. Det var sjovt men meget hårdt. Vi lavede også tit longetræning, så jeg ikke altid fik så ondt i benene. Det gik bedre og bedre kun frem af. Vi begyndte at låne en ridebane cirka 35 minutter fra der hvor vi boede, hvilket var rigtig dejligt, så kunne vi nemlig træne hver eneste dag. Vi er på nuværende tidspunkt begyndt at springe uden sadel, hvilket er rigtig sjovt, synes jeg i hvert fald. Thor er bange for springene endnu, så han hopper højt over dem. Men jeg træner ham med spring hver dag, så han kan vende sig til dem. Det går allerede meget bedre med at springe på ham. Eftersom jeg savnede at ride med en sadel, har jeg forsøgt at finde én. Det var meget svært at finde lige den sadel jeg ville have, da det skulle være en bestemt sadel som hedder Windsor Elite dressursadel. Jeg ville købe den brugt, da jeg syntes at 11.500 kroner var alt for mange penge at bruge på en sadel. Derfor ville jeg hellere finde en brugt, til omkring det halve, så jeg stadig havde lidt penge tilbage efterfølgende. Men det lykkes ikke at finde en brugt, så jeg måtte købe den nye fine dyre sadel for alle de penge, jeg overhovedet havde. Jeg prøvede at finde en brugt i 2 måneder, men det lykkes mig ikke. Den var dejlig at sidde i, flot at se på og lige hvad jeg havde ønsket mig. Den lå også rigtigt flot på Thor, og han havde intet imod at have den på. Thor ville dog overhovedet ikke springe over noget som helst, men gerne gå til biddet og lidt dressur. Det var dejligt at have sådan en fin og god sadel, som jeg sad rigtigt godt i. Når vi har redet et par gange med den skal den omstoppes, så den passer ham endnu bedre. Sådan gik det for start til nu med mig og Thor.

Kommentér på:
Frederiksborg Thor Romeo Bakkely ¤Solgt
Annonce