{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Welsh Pony (sec B) Sandets Silver 1994

4.637 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Welsh Pony (sec B) Sandets Silver

Fødselsår:
1994
Højde:
128cm. (3'er pony) :)
Temperament
Silver er en pony som hvis man stoler på ham stoler han på dig. Vi har lavet en del tillidstræning, og han bliver ikke så nemt forskrækket mere som han gjorde i starten, det mener jeg i hvertfald. :)
Han er en perfekt børnepony da han hverken sparker eller bider, og er total rolig, når altså ikke de farlige mus er fremme! :D
Han er en pony som er helt nede på jorden, tillidsfuld og en rigtig mad-elsker. Han spiser alt hvad han kan komme i nærheden af. :D
Gangarter
Siilver har tre gode gangarter! Især i forholf til hans størrelse, og han har spat i bagbenene.

Skridt: Den er lidt langsom, men samtidig træder han godt ind under sig
Trav: Hans trav er rigtig god. Igen træder han godt ind under sig, og så er den rimelig stor i forhold til hans størrelse.
Gallop: Han gallop er også rimelig god. Men det går lidt hurtigt nåt man rider ham, så det er noget vi har trænet en del. Men efter vi er begyndt at træne tricks har jeg fået kortet hans gallop så meget ned at vi nu kan gallopere sammen fra jorden. :)

Silver går stabilt i holdning i alle tre gangarter.
Stævner
Silver har startet både spring og dressur med ejere. Og nogle enkelte med mig.

Vi har startet 3 dressurstævner:
9. januar 2010: LD1 og LC1, i LC1 var vi et point fra førstepladsen.
?. januar 2010: LC1, igen et point fra førstepladsen
15. maj 2010: LC1 denne gang vandt vi klassen, trods regnvejr! :)
Stamtavle
Mor: Møllegårdens Buwena
Far: Møllegårdens Sinalco
Køn
Han er en dejlig Vallak.
Bemærkninger
Jeg mødte Silvers ejere i Polen på et stutteri, og så fandt vi ud af at de boede rigtig tæt på mit sommerhus. Heldigt for mig manglede de en rytter til deres lille 3’er pony. Jeg ville selvfølgelig godt komme og ride den engang i mellem. Og nogen dage efter kom jeg ud for at ride Silver for første gang. Jeg kom fra en rideskole hvor jeg ikke havde lært at ride så godt. Så efter et stykke tid begyndte Sissel at undervise mig på Silver, og ved hjælp af Silvers søde ejere og Silver fik jeg rykket mig fra knap nok LC til næsten LA i dressur. De har sammen lært mig det meste af det jeg kan i dag.


Desværre da han står ved mit sommerhus får jeg ikke redet ham andet end i weekenden. Dog var der 3 måneder i 2011 hvor jeg boede i mit sommerhus fast, og der havde jeg Silver som min egen. Jeg er desværre blevet for stor til at ride på Silver. Så når jeg kommer derop er det egentligt ’bare’ for at strigle og hygge med lidt tricks og sådan. Silver kan kysse, ryste, løfte ben og stejle på kommando. Vi er i gang med at prøve at lære at neje og andre ting, og satser på at han måske en dag kan lægge sig på kommando. I starten måtte jeg ikke engang stå 20 meter fra ham uden at han rejste hvis han lå ned, og nu kan jeg komme helt hen til ham og snakke med ham når han ligger ned. Så han er en pony som skal have ens tillid. Det er dog ikke så stort et problem hvis man har godbiddder!


Silver har desværre spat i begge bagben, så han må ikke springe men kan sagtens rides i dressur. Han kan ponyøvelser op til LB. Da jeg startede med at ride Silver var han ikke blevet redet i et halvt år, så han skulle lige prøve mig af samtidig med at jeg lige skulle lære det hele. Og han nåede også at få gode muskler, men da jeg blev nød til at stoppe har han mistet det lidt igen. ? I starten havde vi lidt uenigheder om hvorvidt han skulle gå ordentligt eller ej. Når det er sagt kan Silver ikke finde på at sparke eller bide, han er bare altid glad, og er derfor den perfekte lære-/børnepony. Han kan også sagtens rides bidløst, og jeg kan også få ham i holdning bidløst. En helt igennem fantastisk pony som jeg stoler utrolig meget på, og som jeg elsker af hele mit hjerte!


Silver står som den eneste han på folden hvor han står, og er samtidig den mindste. Han er på ingen måde den dominerende hest og bliver derfor ’mobbet’ lidt på folden. :D Dog har han sin veninde Mist som er lidt højere end ham, og de hygger sig nu meget godt, så helt alene er han ikke. Det er ikke sådan at han ikke godt kan lide de heste han går sammen med, for da vi efter vores første ridelejr kom hjem, så løb han bare vrinskende ud på folden, hvor jeg virkelig havde problemer med at holde ham. :D


Vi har været på tre ridelejre sammen. Vi var på OHR’s ridelejr i 2009 og 2010, og så var vi også på Hestelykkens ridelejr i 2010. Han var super dejlig at have med, og opførte sig helt eksemplarisk!


Som sagt er jeg jo for stor til Silver. Så når jeg er deroppe bliver der trænet tricks, og hygget på det groveste! Noget nyt vi er begyndt på, er at vi går en tur i skoven. Og løber lidt side om side. Hvilket vi begge nyder. Der kommer en lille dreng og får undervisning på Silver en gang om ugen, og jeg tror virkelig Silver nyder at komme lidt ud.


Jeg elsker ham, og vil altid gøre det! <3

For flere billeder kan i se i nogen af mine mange fotoalbums med ham. :p
Kommentér på:
Welsh Pony (sec B) Sandets Silver
Annonce