{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Westfaler Nisgaards Rosalina 2003

3.994 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Kristina J
Kvinde | 42 år | Oprettet: 4. okt 2008


Westfaler Nisgaards Rosalina

Fødselsår:
2003
Højde:
1.70 m
Temperament
Dejligt temperament. Roligt sind, men med den rette gnist. Hun er meget opmærksom på, hvad der sker omkring hende.
Gangarter
3 fornuftige gangarter som udvikler sig hele tiden.
Stævner
Stamtavle
Har fuld samtavle (nedenfor ses et udpluk herfra):

Far: Rheingau
Farfar: Rheinblick

Mor: Nicky I
Mormor: Franklin
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Efter utallige køreture rundt i det danske land for at finde den helt rigtige hest blev jeg den 1/2-2008 ejer af denne skønne RDH hoppe. Rosalina er købt hos Heidi Nisgaard, der hentede hende hjem fra Tyskland, da hun endnu var plag. Rosalina opfyldte stort set alle mine ønsker til min fremtidige dressurhest og jeg har aldrig siden hen fortrudt mit købt. Hun er en helt fantastisk skøn hest - ædel, højstillet og harmonisk - og ikke mindst besidder hun en herlig personlighed. Hun er et stort nussehoved og elsker at få opmærksomhed, blive striglet og nusset om. Kan man få lov til at nusse sin "mor" i håret, når man bliver hentet fra folden - ja så kan det snart ikke blive bedre. Rosalina er utrolig nem og samarbejdsvillig - kort sagt hun elsker at arbejde. Den 26. juni forlader jeg det vestjyske for at flytte til kolding. Rosalina skal selvfølgelig med og bliver opstaldet på Eriksminde Hestecenter i Christiansfeld, hvilket vi glæder os meget til.

Fredag den 26. juni blev Rosalina læsset og vi satte kurs mod Christiansfeld. Efter godt 1 1/2 time ankommer vi til Eriksminde Hestecenter, hvor Rosalina fremover skal bo. Køreturen gik super og prinsessen faldt hurtigt til i sin nye boks. Vi har være ude og ride en lille tur i ridehallen både lørdag og søndag, som gik over alt forventning. Derudover nyder Rosalina livet på marken sammen med sine 3 nye foldkammerater.

Både Rosalina og jeg er utrolig glade for hendes nye hjem. Rosalina nyder sin dejlige boks til fulde, hvor man kan holde øje med ridebanen og markerne fra sit åbne vindue. Dog skulle hun lige vende sig til den mystiske tingest, som fodret kom ud fra (fodreautomat), men mon ikke hun hurtigt vender sig til dette, eftersom automaten kører 10 gange i døgnet!?! Jeg nyder at komme til en ordnet boks hver dag og vide at min hest er i trygge og professonelle hænder.

Onsdag den 8. juli fik Rosalina en ny foldkammerat nemlig vallakken Bugge;) Rosalina og Bugge har deres egen fold og nyder det til fulde. De 2 er allerede blev slynvenner og Rosalina mener bestemt at græsset er grønnere, hvor Bugge spiser og omvendt. Ja eller så kan man da også lige spise græsset fra Bugges mund...dovnskab længe leve Rosalina!!;)

Rosalina har udviklet sig meget efter vi er flyttet til Christiansfeld. Vi rider ugentligt undervisning ved Aistis Vitkauskas og får derudover stor hjælp af min veninde Cathrine.
Kommentér på:
Westfaler Nisgaards Rosalina
Annonce