{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder Jódís fra Freistinggård 2006

5.599 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

|En bidløs tölter|
Kvinde | 30 år | Oprettet: 25. mar 2008


Islænder Jódís fra Freistinggård

Fødselsår:
2006
Højde:
Forsommeren 2009: 1.33 cm.
2012: 1.35 cm.
30/4 - 2013: 1.37 cm
Temperament
Jódís er den type hest, der tager tingene med ophøjet ro. Hun er godmodig, venlig og hyggelig. En hest man kan stole på.
Gangarter
Alle fem er vist på marken. Når Jódís er livlig er der dømt gangarts-kage! ;D

Skridt - Fin, lidt lallende.
Trav - God energi med fornuftigt løft fortil. (Lige for tiden er takten elendig..)
Tölt - Rolig. - Rigtig dejlig at sidde i! Hun vælger den tit, hvilket også gør at hendes tölt og trav til tider bliver lidt blandet. Men hun er jo også ung, så den egentlige gangsætning skal nok komme senere hen. ;)
Pas - Hun er lige for nyligt begyndt at bruge den, og jeg skal lige lære det. Men nu er passen da så styrbar og brugbar, at jeg selv kan sætte hende i pas og bestemme hvornår den skal komme ;) Det er noget helt nyt at jeg prøver at sætte hende i pas, og da ingen i hendes familie sådan rigtig er 5-gængere synes jeg det er over al forventning. Men min underviser sagde jo nok hun var femgænger. Nu skal jeg bare lære at udnytte det. :)
Galop - Dejlig blød, men meget pony-agtig, når det går langsomt. Til gengæld ser det rigtig godt ud så snart der kommer lidt energi med i det. ;)

Hun rides endnu primært som 4-gænger.
Stævner
Nej. Vi nyder os bare med hinanden. :)
Stamtavle
F: Kjarval fra Lindegården
FF: Þytur fra Hóli
FM: Viktoría fra Bakkakoti
M: Drotting fra Tókastöðum
MF: Trausti fra Vidvöllum
MM: Freisting fra Borgarhóli
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Jódís er en super skøn unghest, som er fuld af liv. Hun nyder at blive nusset og stå og hygge, men er heller ikke bleg for et kapløb mod mig på marken, hvis det skulle være. Hun er en lille tulle, som ved hvad hun vil (lidt opdragelse;) ), men det går nok, når man lige får hende overtalt. Jeg har kun lige fået hende i dag d. 13/6-09, så jeg ved ikke så meget om hende endnu.
I nat havde Stine og jeg haft slået et telt op ude ved marken, da Jódís var totalt oppe at køre, hver gang der ikke var nogen ude ved hende. Så skiftevis har vi måttet stå op, for at kigge til hende. Klokken to om natten, havde hun løbet rundt i ca. 12 timer i træk, og faldt kun til ro, når vi stod ude ved hende og beroligede hende. Stakkels pige.
Men her til morgen d. 14, er hun blevet meget mere rolig. Hun ligger sig ned og ruller sig, og er holdt op med at løbe rundt. Så nu er jeg rigtig glad! :D

Hun er efterhånden faldet rigtig godt til. Hun har kun været her i ca. 14 dage, men ligger sig gerne på marken og ruller sig, selvom vi står 10 mennesker omkring hende og kigger på. 8D
Jeg prøvede også at vaske hende i noget køligt vand i dag. Hun er helt vild med det vandpjaskeri. Jo mere, jo beddere. ;)

Opdatering d. 30/6 - 2009
I dag har jeg været oppe at sidde på Jódís for første gang!! Er helt vildt glad!

Opdatering D. 9/7 - 2009
Det går fremad med ridningen. Jódís forstår nu signalerne 'gå frem', 'stop', 'tilbage' og 'drej'. Det skal dog opfriskes når jeg sætter mig op, men vi laver heller ikke noget seriøst ridning endnu. Hun må gerne blive lidt større. :) (jeg vejer 45 kg, så jeg regner ikke med at hun dør af vægten. ;) ) Men lidt hygge ride-nusse-lege tid, skulle det nok kunne blive til. Hun nyder det ihvertfald, så længe det lige går efter hendes hoved! :D<3

Opdatering D. 9/8 - 2009
Sommerferien bliver nydt i fulde drag! Jódís nyder opmærksomheden, som jeg nyder at give. ;) Vi er ikke rigtig gået viddere med ridningen. Hun er jo ung. Men de 7 minutter om ugen giver alligevel lidt i længden. Vi har eksperimenteret lidt med cordeoen. Hun reagerer rigtig fint på den, og jeg har også prøvet at dreje, stoppe og bagge fra ryggen. Det fungerer super godt, så det er muligvis en måde vi kommer til at ride lidt i fremtiden. :)

Sammen med Rán er hun også blevet lukket sammen med fårene på marken. Det var lidt sjovt at se. Fordi hun er så legesyg, brugte hun en del af den første dag på at løbe efter fårene når de løb. Hun jagtede dem egentlig ikke. hun ville bare løbe med, men fårene havde åbenbart ikke lyst til at lege med hende. :P nu kun et par dage efter, er hun ret ligeglad med fårene. Hun er enda blevet fine venner med at par af dem! :D

For et par dage siden fik jeg af min farfar at flot spring til Jódís. Jeg håber på at den lille tulle vil kunne lide det. Indtil viddere er hun dog ikke vildt glad for det. Jeg håber det kommer. Tilgengeld er Rán helt vild med det der tosse hopperi! :) Det skal nok blive godt!

Opdatering D. 1/9 - 2009
Jeg har fået købt en sadel til Jódís. Sjovt nok er Jódís den eneste som ikke er glad for den! :P
Hun syntes den er lidt træls. Men med et par opmundrende strøg på halsen og en godbid, er den hurtig glemt - lige ind til næste gang man bevæger sig. Ej, det går rigtig fint. Jeg har også prøvet at være oppe at sidde i den, men kun i et halv minut + -. Ny trense er også blevet købt, og jeg har fået en hackamore, som også er interessant.
Glæder mig helt vildt til at vi kan begynde med at ride!

Vi er også for alvor begyndt at gå ture. Lange ture, med helt slap snor. Hun er sååå dejlig at gå tur med, og nem at have med i byen - når man altså ikke bliver tvunget til at forlade en have fuld af nedfaldne æbler! ;D

Opdatering D. 20/1 - 2010
Nu er vi 'for alvor' begyndt med tilridningen. Jeg har fået indkøbt de sidste ting, så nu skal vi bare i gang. Hun tager det rigtig flot. Det kan tælles på en hånd hvor mange gange jeg har redet med henblik på at gøre fremskridt mht ridning, men hun tager det bare så fint. Hun kan nu styres i skridt, sættes i trav (vi har pt ikke mulighed for at bruge en bane, og i dette glatte vejr er det begrænset hvad man kan lave på en mark), og jeg har forsøgt en enkelt gang at løbe hende over i galoppen. Det skete egentlig ved et uheld første gang, fordi hun blev for ivrig, men jeg kunne ikke lade være med at tage fire galopspring igen, da vi begge fik lidt blod på tanden.
Efter de få skridt i gallop, tog hende ned i tempo, hvor hun valgte tølten. Det var dejligt at mærke hun kunne tølte så let. :D

Jódís kan nu følgende øvelser:
- Smile
- Spanske skridt
- Neje
- Kysse
- Bevæge sig efter mit ønske, uden jeg berører hende.
- Blive redet uden udstyr.
- Jeg kan gøre lige hvad jeg har lyst til med hende. Svinge longepisken over hendes hoved, pakke hende ind i presenning, spille bold på hende med en stor massage-bold mm.
- Stå på palle.
- Stå på palle og vinke.
- Shenkelvigning fra jorden (i cordeo).
- Ryste
- Dreje rundt om sig selv med bagparten mens forbenene bliver stående på samme sted.
- Samle pind/pisk op når jeg "taber" den, og give mig den.

Hun skal snarest lære:
- Ligge (har hun været ved at lære. Skal dog speedes op. Der går lang tid fra jeg begynder at spørge efter det, til hun lægger sig.)
- Stejle (tænker jeg hun godt kunne lære. Hun er ikke typen der bruger det, så derfor tror jeg ikke det vil blive til en dårlig vane.)
- Piaff (er hun på vej til, men indtil videre står hun stille med forbenene, og løfter blot bagbenene et af gangen.)

Opdatering d. 21/3 - 2010:
I dag har vi for første gang været ude og ride en rigtig god, dejlig og lang tur. Vi red sammen med Rán, og det gik bare så godt! :D
De var så rolige og perfekte. Det var IKKE til at mærke de kun er firårs, og at det var første gang på tur.
Alle gangarterne blev prøvet af, og vejret var såå dejligt. Hvad mere kan man ønske sig? :)
Både hest og rytter nød i hvert fald at komme ud og se sig omkring. Dejlig, dejlig, dejlig dag! :D

Opdatering d. 30/3 - 2010:
I dag forsøgte vi at sætte køreselen på Jódís for første gang. Selen var hun ligeglad med, men det der med at gå fremad, når man brugte den lange tøjle mod hendes bagpart, gik lide galt.. Den søde pige stod bare og blomstrede, men hun skal også lige lære det. :)

Opdatering d. 15/5 - 2010
Jódís har nu for alvor vist mig, at hun altså er 5-gænger. De sidste to gange vi har været ude og ride, har jeg været lidt bekymret, fordi det føles som om hun har gået og "smidt" bagbenene i det, som brude være tølt/trav. Jeg var bange for, om hun havde ondt, siden hun gjorde det, og i dag var det så helt ekstremt. Jeg kunne ikke rigtig få ren, taktfast tølt frem, så jeg fik min veninde Kirstine til at ride hende, så jeg kunne se fra jorden, hvad hun egentlig reelt lavede med de bagben.. Jeg var lidt chokeret.. Hun har ikke rigtig brugt passen før, men så pludselig rendte hun der og gik fin pas. Den kage..
Nu må jeg så på opgaven, og finde ud af hvordan man egentlig rider passen ordentligt frem. Det har jeg nemlig ikke forstand på, da jeg købte en hest i håb om at få en 4-gænger. Nårh.. Nu skal tølt og pas altså skilles ad.
Traven er ellers blevet rigtig fin, med godt stræk. Det er jeg rigtig glad for. En 5-gænger er da heller ikke så ringe. ;)
Når først jeg får lidt erfaring med passen, skal jeg nok få skilt de to ad, og så bliver hun forhåbentlig rigtig fin igen.. Jeg vidste ikke, at de sådan kunne få pas, bare fordi de har sat muskler?? Hmm. Mere viden til mig. ;)

Opdatering d. 30/5 - 2010:
FØDSELSDAG!! :D
Jódís blev endelig 4 år gammel. Skøøøønt.. :) Syntes hun er blevet vildt meget ældre på en enkelt dag. Gamle pige. ;)

Opdatering d. 11/6 - 2010:
Jódís har nu fået fire sko på. Hendes hove var begyndt at flosse og flække betydeligt af ridningen på den megen asfalt (forsøger at ride så meget på græs som muligt, men det var ikke nok). Der var altså ingen anden mulighed for også at fjerne hendes ømtået-hed end at putte fire klipklapper på. :S
Men nu går det også rigtig godt. Hun virker til at nyde den ekstra sikkerhed mod de dumme sten der gør så ondt. :)
Dejlige pige. :D
Tõlten er vi også ved at have styr over igen efter en periode hvor kun ikke rigtig kunne få en eneste ren gangart frem. At passen har vundet mere plads end før, går nu nok. Vi skal bare begge to have lidt mere erfaring inden for pas. :D

Opdaterind d. 5/9 - 2010:
Der er nu gået et par måneder siden jeg har opdateret sidst. Over sommeren har vi holdt en del pauser. Det har simpelt hen været enten for varmt, eller også har vi været på ferie. Hun trængte nu også til lidt hygge/vokse/lege tid. :)
I starten af sommerferien havde vi Sanne og Gawain på besøg. De kom helt fra Århus, og blev en hel uge. Det var en super uge med badning, dejige ture og en masse hygge og tricks. :D Den store farlige hingst, Gawain, fik rigtig sat styr på damerne. De rottede sig rigtig sammen, og blev bedere venner end aldrig før. :)

Hvad Jódís angår, har eg skiftet til mildere udstyr. Hackamoren er skiftet ud med enten sidepull, rebgrime, eller cordeo med rebgrime kun med et enkelt tov i (altså ikke som tøjle men kun som nødbremse). Det fungerer super godt, og selv med cordeo kan jeg nu problemfrit kontrollere om Jódís skal tölte eller trave. Jeg er super stolt over, at hun har fået så adskilte gangarter, at jeg kan styre dem i en cordeo. :D
Jeg er også så småt begyndt at lede efter penge til en Sensation G4 sadel. Tøsen skal vel have det bedste. :D

Springningen går også lidt bedere end før. Jeg forlanger kun af hende at hun skal springe små spring på ca 25-30 cm, men så længe hun springer over uden alt for megen ballade er jeg også glad for det. :) Spring foregår selvfølgelig oftest også kun i cordeo.

Opdatering d. 19/11 - 2010:
Vi har for to dage siden trænet lidt cordeoridning på marken, og i dag besluttede jeg mig så for, at vores tur skulle foregå i cordeo. :)
Det var en helt fantastisk fornemmelse, at man kan ride sin hest kun med et reb om halsen. Styre om hun skulle tölte eller trave fuldstændig promlemfrit. Det var den lækreste fornemmelse at kunne stole fuldt ud på hende sådan, som hun viste mig i dag, at jeg kan. :)
Jeg tror jeg er begyndt af elske hende?

Opdatering d. 19/12 - 2010:
Tjah. Nu er vi kommet 19 dage ind i tullens voksepause. 19 dage? Det er godt nok lang tid uden at ride når vejret er så smukt til det. Heldigvis giver den ekstra tid, der nu pludselig er kommet når hun ikke skal rides, plads til en masse trick-træning. Tullen har lært at kysse på en lyd-kommando, hvilket jeg syntes er lidt skægt, men vi arbejder også hen imod at hun skal lære at lægge sig ned. So far er vi kun nået til at knæle ned på det venstre forben og dreje hovedet til højre. Længere er det også svært at komme når de tre resterende ben ikke kan stå fast grundet sne og is. Jeg syntes det ville være så synd hvis hun gled og slog sig så hun ikke har lyst til at gøre det en anden gang, så ligge-trikket er midlertidigt sat i bero.
Nåeh.. Et andet nyligt påbegydt trick er at samle pisken op/holde pisken. Det er vi ikke nået helt så langt med endnu. Hun er ikke typen som bare bider i ting, så det var ikke så let at få hende til at tage fat om den. Men det kommer. Der er jo mange måneder til vi skal ride igen, så det skal vi nok nå. ;)
Vi har også fundet en ny vinter aktivitet. Kælkning efter hest. Vi prøvede det sammen med Kirstine og Rán. Det var super sjovt, men det blev kun til, at vi kælkede lidt rundt på marken efter dem. De kan ikke rigtig stå fast andre steder, og at glide rundt med noget tungt slæbt efter sig, virker ikke super sjovt. Når sneen smelter skal vi igang med den tohjulede vogn igen. Så har hestene forhåbentlig fået lidt mere trække-erfaring fra vores kælketure. ;)

Opdatering d. 6/3 - 2011:
Så er det vidst ved at være tid til en lille opdatering igen.
Nytåret gik stille. Stine fandt på, at vi da kunne proppe vat i ørene og så putte fluemasken ovenover for at mindske al den farverige lys der kom. Om hestene bare var ligeglade med larmen og lyset, eller de var blevet både døve og blinde at masken, tjah det ved vi ikke. Men et par rolige heste der stod under en masse fyrværkeri og gumlede hø, det var da en fornøjelse at se. :)
Tjaeh.. Tutten har stadig voksepause, og den nyder hun virkelig! Der bliver rigtig dovnet, så jeg tror ikke hun er ked af pausen. ;)
Nu er jeg så begyndt at få lidt gang i tyksakken igen. Det bliver til gåture hver anden dag, og mindst en gang om ugen med spring. Her ude på landet er der en del naturspring, som vi glædeligt benytter os af. Jódís syntes ret godt om det. Når man lige har prøvet det der med at springe over grøfter et par gange, er det ikke så slemt alligevel. :D Planen er, at hun skal vænnes til at springe lidt i naturen, så hun ikke nødvendigvis bare løber udenom, hvis vi møder en vandpyt på stien. ;)
Vi er kommet lidt videre med vognkørselen, men det er ikke lige dét vi prioriterer i øjeblikket.
Vi har mange hyggestunder sammen (kig billedet fra i dag ovenover), og det er da bare fantastisk! :)

Opdatering d. 18/6 - 2011:
Nu må det være tid til opdatering igen. :)
Tøsen er jo blevet fem år her d. 30/5, så nu er hun jo næsten ved at være en rigtig hest, og ikke så meget baby som jeg ellers gerne ville undskylde hendes eventuelle særheder med. ;)
Vi er gået igang med ridningen igen efter et halvt års voksepause, og hun har absolut ikke glemt noget. Så der er jeg yderst positivt overrasket. Det eneste der er sket er, at tölten har vundet mere plads, sådan så der nu er mindre trav og mere tölt. Men det er vidst også ok så længe traven stadig er til at finde. :)
Vi har prøvet en enkelt gang for ca 14 dage siden at være til undervisning (for første gang sammen) hos en mand der hedder Robert. Jeg nåede knap ind på ridebanen med hende før han kommenterede, at det altså ikke var godt nok at jeg kun red med grime på hende, og at jeg skulle have bid i munden næste gang jeg kom. Jeg forklarede ham blot, at det ikke var en grime, men en sidepull, og at hun på ingen måde kunne rides med bid, da hun er tilredet uden - og det for øvrigt er et valg jeg på et ret tidligt stadie har truffet, at sådan skal hun bare ikke rides. Den kære underviser gryntede lidt, men gav mig da lov til at fortsætte undervisningen. En simpel startøvelse var, at dreje hesten omkring nogle opsatte pæle (for at teste styrtøjet), og han var åbenbart rigtig godt tilfreds med hendes måde at reagere på "grimen" på, så det nævnte han ikke mere. ;)
Men ellers rider vi nu meget tur, og min veninde og jeg har da også været på den første badetur med hestene. Det var rigtig skønt, og de nød det lune vand. :)

Når vi rider lidt på banen her hjemme, har vi også to spring på.. Tjah, omkring 30-35 cm som bruges flittigt. Jódís synes det er super sjovt, og hvis jeg skal ride forbi springet skal jeg være obs på, at hun ikke lige inden trækker ind og springer over. ;) Hun er blevet sådan lidt små-pjattet med at springe, men det er jo heller ikke en dårlig ting.
Sidste gang vi red på banen - som egentlig bare er en nogenlunde jævn og firkantet mark hvor hestene ikke går til daglig, prøvede vi noget nyt igen. Nu smed vi også cordeoen, og red altså uden sadel, uden sidepull og så nu også uden cordeo. Det eneste hjælpemiddel jeg havde med på ryggen af hende var min pisk med en dusk i enden, som bruges til at forstærke signalet om at dreje, som gives med vægten og et pres med hånden på den side af halsen hun skal dreje væk fra. Bremsen sidder ved knæene. Sådan kunne vi altså både trave og springe. :) Jeg var så stolt. Det må da også være lækkert for Jódís. På en eller anden måde føler jeg også der sker færre misforståelser mellem os jo mindre udstyr hun har på - ihvertfald under ridningen, så det er jo værd at tænke over.

Det går ihvertfald fremad, så nu skal der bare kontitionstrænes lidt, og opbygges muskler til længere ture. :)

Opdatering d. 4/10 - 2011:
Så har jeg også prøvet det! :D -I dag efter en dejlig omgang meget langsom, ren tölt valgte jeg lige at skridte en lille tur langs en mark, hvor der er en hårdtpresset sandvej. Det blev til en lille gallop, som jeg hurtigt kunne mærke var noget underligt noget. Jódís faldt ned i pas som det af og til sker, men denne gang var anderledes. Hun plejer at tabe bagbenene i passen og trille direkte i tölt når det sker. Men denne gang holdt hun passen fint. Jeg samlede tøjlen lidt og støttede, pressede lidt på og der kom mere fart på. Det slog mig, at det var den renste flyvpas der kom! :D Fuld fart..
Jeg troede der ville gå længe før jeg kunne holde hende i passen fordi hun ikke er verdens stærkeste passer, og mine evner med hensyn til det er gået sin vej. Så pludselig kom den alligevel. :)
Havde brugt tiden inden "uheldet" på at blødgøre hende, tölte og trave på volter, lave tölt-versader fra begge sider fra jorden, og trave hende lang og strakt på tur. Så tror man, at man også kan få en fin galop at slutte af med - den gik så bare ikke. Galoppen skal der arbejdes på. Til gengeld fik jeg en føling med, hvor det sidste af de fem gear sad. Spændende, spændende! :) Jeg var helt stolt over min femgænger pelsbunke, som så godt nok får sig en pause nu hvor jeg rejser på studietur til Hollywood. Men gad vide om ikke passen er der endnu når jeg kommer hjem? :) Jeg håber.

Opdatering d. 17/12 - 2011:
Sikke dog hvor tiden går. Alt for hurtigt efter min mening. Dagene er blevet for korte, og man kan ingenting nå. *Suk*. Håber Jódís overlever vinteren uden den store aktivitet. Det, at man er nødt til at sidde og skrive stor opgave, giver ikke just mere tid til dyret. Jeg ser virkelig frem til, at hun for det første har fået nye sko på, men også til at opgaven er afleveret. Så kan man bruge de der dejlige lyse timer på at være ude og ride i steder for at sidde inde foran sin skærm og kukkelure. Ferie, ferie, kom nu!
Med hensyn til sadelsalg/køb efter mit hoved alt for langsomt. Drømmen er stadig en Sensation, og den skal nok blive realiseret. Måske man skulle sætte sig for til nytår, at der skal tjenes penge ind til en stor gave til hesten og jeg selv? ;)

Opdatering d. 25/6 - 2012:
Som tiden dog flyver. Jeg er ved at være færdig på gymnasiet, så der er for tiden begrænset med tid til min lille hyps, desværre. Det bliver straks bedere efter ferien når jeg flytter, og får arbejde i stald med heste, hvor hun også skal stå. Nåeh.. Jeg troede jeg var smart, og pillede skoene af Krølle her for et par uger siden i den tanke, at så kunne hun gå uden sko sommeren over, og så skulle jeg ikke pludselig forholde mig til en sms om en løs sko, eller andet fra ham der passer hende mens jeg er ude at rejse sommeren over. Der gik ikke engang en uge, så var smeden og putte sko på igen. Tøsens hove flækkede simpelthen mod den tørre og hårde jord, og for ikke at hendes hove blev totalt flækkede, var der ikke andet at gøre. Sko på igen. Men jeg nåede at opleve noget sjovt. Nærmest fra den ene dag til den anden da hun fik skoene af, stoppede hun med at trave, valgte pass på marken, og tøltede udelukkende under rytter. Almindeligvis skal jeg sætte hende i tølt, og hun vælger altid trav. Men det blev godt nok ændret. Så da skoene og dermed vægten kom på igen, vupti, trav igen. :)
Her sommeren over skal jeg rejse en masse med min kæreste, så skønne Pauline kommer og nusser og hyggerider lidt på tøsen. Så må hun klare sig på sin græsmark med veninden Rán til jeg kommer hjem fra ferie. :)

Opdatering d. 28/1 - 2013:
Sikke en tid der er gået. Jeg er flyttet til Århus med min dejlige pige, for at arbejde som staldpige på et stort lækkert dressursted. Så jae, Jódís får folk og heste til at dreje hovedet der oppe. ;)
Menneskene får et smil på over den lille sjove pjuskede hest, og de fleste af de eksklusive dressurheste frygter hende. Men vi har det godt! :D
Jódís har udviklet sig en del. Der kommer et nyt billede oppe i galleriet, som er af hendes samlede galop. Hendes gangarter er klart blevet bedere. Eller - alle på nær traven, som næsten er forsvundet her på det sidste. Hun kom fra en rimelig flad mark her på Als, til en ret bakket og skrå mark i Århus. Det gav lige "ryst posen" effekten med hensyn til hendes gangarter, og en vokseperiode har sat prikken over i'et. Hendes trav som tidligere var let at finde, og med ok løft og svæv når man kom op i fart er nu forvandlet til en langsom tøffetrav hvor hun slet ikke kommer af jorden, og takten er uendeligt dårlig. Det er lidt frustrerende. Men til gengæld er tølten fantastisk! Hvor traven har tabt har tølten i den grad vundet. Der er god styr på passen. Den er let at finde, ren og taktfast.
Men ja ja.. Der kommer så nok også til at gå et godt stykke tid før vi kommer til at udvikle os mere. Lige inden nytår 12/13 kørte jeg galt på motorvejen, og døjer stadig rigtig meget med følgerne. Piskesmeld og forstuvede nakkehvivler samt fiberspringninger og andre skader på sener og muskler holder mig fra al form for håndtering af min dejlige Jódís. Det er en måned nu, hvor jeg slet ikke har kunnet ride eller trække med hende, og har boet hjemme fordi jeg var fuldstændig afhængig af hjælp 24/7 efter uheldet. Så jeg savner hende utrolig meget. Men hun har det jo godt der ude på marken. Hun går med to andre hopper, de hygger sig og har rigeligt med plads. Håber bare jeg kommer til at ride ordentligt igen. Men sådan som det ser ud nu, tør jeg alligevel ikke sælge min lille fine hestevogn. For tænk nu hvis jeg kommer til at blive afhængig af den for at kunne motionere min hest i fremtiden? ...

Opdatering d. 1/5 - 2013:
Jódís har nu stået stille i noget der ligner 4 måneder på grund af mine skader. Har taget beslutningen om, at finde en der kan ride hende for mig. Synes det er spild af hendes liv at gå på en fold dagen lang når hun er frisk og klar på det hele. Heldigvis har jeg fundet en utrolig sød ung kvinde der vil komme og ride. De er utrolig gode sammen, og det er jeg glad for. Tror der er chance for, at de begge kan lære noget af hinanden. Jódís opfærer sig middelgodt under den nye rytter. xD -Men det er også helt uvandt for hende at andre end mig selv, forlanger noget af hende. Alle gør jo tingene på hver deres måde. Jódís ser ud til at have lidt svært ved at indordne sig efter andres signaler. Men det skal nok komme. Det duer jo heller ikke med en hest der er så meget enmandshest at andre ikke vil kunne bruge hende.. Så det er nu godt nok med lidt variation for hende. :)
Hun kommer i hvert fald på tur nu og får set noget. Det er jeg sikker på hun nyder! Imens må jeg sidde tilbage og kigge bedrøvet efter min dejlige hest. Men ja ja.. Det varer jo ikke evigt før jeg kan komme igang med hende igen. Men nu er der gået 4 måneder, og der går nok et par stykker endnu. I efteråret skal jeg så opereres igen, og så ryger der nogle måneder uden hest igen igen.. Heldigt at skønne Jódís er så ung. Skal nok nå at få masser af timer med hende endnu. Men når man går fra et arbejde med heste i sit liv 24/7, og til ikke engang at måtte gå ind på marken selv fordi hestene risikerer at skubbe til en er lidt hårdt. :)
Heldigvis får Jódís med den nye rytter nu igen den opmærksomhed hun fortjener. Så det er jo dejligt. :)

Opdatering d. 25/6 - 2013:
Uha. Bliver simpelten bare nødt til at fortælle, at Jódís har lært at lave levade fra jorden nu. Wehoo, glad og stolt ejer! :)

Opdatering d. 16/11 - 2013:
Der er gået noget tid siden sidst. Sandheden er, at alting faktisk har stået stille.. Jódís blev skadet med en hovledsforvridning hun fik af at lege på en regnvejr og glat mark, og har nu gået som foldbums i ca fem måneder. Der er ikke meget dyrlægen eller smeden har kunnet gøre, men nu skal der simpelthen prøves noget nyt. Dyrlægen kommer igen igen igen i morgen og ser på hende. Ønsker og håber så inderligt snart hun bliver god iden. Det er blevet til et par små skridtture på hende, da han ikke mente det ville gøre nogen skade, og var godt for hende at komme lidt ud. Men jeg har ikke rigtig kunnet nænne det, når jeg ikke rigtig kunne gennemskue hvor ondt hun egentlig havde.
Heldigvis går det meget bedre nu, og hun er stortset haltfri. Ikke helt, men det er bare så meget bedre end udgangspunktet. Så det har jeg da at glæde mig over. Nu skal hun bare helt på toppen inden nogen form for træning kan begynde. Og kære Gud, lad hende blive det snart! Hader at se hende gå og kede sig på den måde. Hun er ung og glad. Hun burde ikke gå på den samme mark dag ud og dag ind. Hun skal ud og se verden, have det sjovt og lære nyt!
Så nu må vi se hvad Dr. Dyr siger i morgen. Krydser fingre!!!

Man diskuterer med en hingst.
Kommanderer med en vallak,
men skal spørge en hoppe om lov.
Kommentér på:
Islænder Jódís fra Freistinggård
Annonce