{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Iberia S 3 *For evigt elsket <3* [Himmelhest] 1997

9.949 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

* Joseph *
Kvinde | 40 år | Oprettet: 2. maj 2005


Anden særlig race Iberia S 3 *For evigt elsket <3*

Fødselsår:
1997
Højde:
Omkring de 170cm
Temperament
Simpelthen fantastisk, tror aldrig man finder en hest der er så god i hovedet, som hun er. Siden hun kom har hun bare været så utrolig dejlig nem at have med at gøre
Gangarter
Skridt: Over middel
Trav: Middel
Galop: Middel

Hun er ikke den store gangmaksine, men forstår dog at flytte fødderne virkelig godt :)
Stævner
Ingen med mig endnu, men en masse med tidligere ejer.

Har flere placeringer i både dressur og spring

Første stævne med mig.

BSR - LC1: 55% Virkelig dårligt redet af mig. Havde ikke nok muskeler til at drive hende fremad, så hun gik i stå. Men hun var så sød og gjorde alt hvad hun fik besked på, selvom hun var utrolig træt. Bedre held næste gang, når vi begge er i bedre form :)

Babyjump - Klubmesterskab - Metode B12: 3 plads ud af 5.
2 x nulrunder - 4 fejl i omspringning. Super hest :D Havde kun sprunget hende to gange til undervisning i den højde og hun var bare suveræn og stabil hele vejen rundt. Elsker hende :)
Stamtavle
F: Icon (DE)
FF: Ico (DE)
FM: Windspiel (DE)
FFF: Marco Polo (DE)
FFM: Sonja (DE)
FMF: Widerruf (DE)
FMM: Farina (DE)
FFFF: Poet xx (DE)
FFFM: Mirakel (DE)
FFMF: Sinaeda (DE)
FFMM: Lucie (DE)
FMFF: Widerhall (DE)
FMFM: Eisfahrt (DE)
FMMF: Frohsinn (DE)
FMMM: Sonja (DE)

M: Goldika (DE)
MF: Gagne Beaucoup (DE)
MM: Allfahrt (DE)
MFF: Uriel (Sf) (DE)
MFM: Quenotte (DE)
MMF: Astronaut (DE)
MMM: Goldmark (DE)
MFFF: Nankin (DE)
MFFM: Jesabelle de B (DE)
MFMF: Gagne Si Peu (DE)
MFMM: Garcon Manque (DE)
MMFF: Rosenberg (DE)
MMFM: Artemis II (DE)
MMMF: Goldfalk (DE)
MMMM: Almensilbe (DE)
Køn
En dejlig hoppe :)
Bemærkninger
Hun er af racen Zweibrücker og er født d. 25/7 1997

Jeg fik Iberia d.24/6 2009 og hun er helt igennem perfekt og simpelthen drømme hesten for mig. Hendes temperament gør at jeg føler mig helt tryg på hende, og hun har allerede givet mig mere selvtillid i sadlen.

Har aldrig mødt en hest, som tager tingene så koldt, som hun gør og der er næsten intet som kan slå hende ud af kurs. Det skulle da lige være de dumme heste bremser, som genere hende konstant :)

Ib, som hun til daglig bliver kaldt er dygtig både indefor dressur og spring og har opnået mange fine resultater i begge dele.

Hun er stort set ligeglad med alting og har taget hele flytningen i stiv arm. Selv da jeg for anden gang red hende i min nye sadel, og stigeremmen knækkede tog hun det roligt, hvor enhver anden hest nok var smuttet sin vej for længe siden :)

Glæder mig sådan til at have hende i lang tid, og tror at hun kan lære mig utrolig mange ting, da hun virkelig er en dygtig lærehest. Holder allerede så meget af hende, for hun er en hest man kun kan elske.

Hun er dog lidt forkælet og får godbidder hver gang man kommer ud til hende, men så bliver man også mødt af et dejligt brummende vrinsk :)

Hun er utrolig dejlig at sidde på og har rigtig behagelige gangarter, dog skal jeg lige lære at ride hende mere fremad, men har ikke rigtig så mange muskeler i benene endnu, men det skal nok komme :) Dog ser det ikke så smukt ud endnu, når jeg sidder på hende, men vi arbejder på det, og det skal nok komme på et tidspunkt :)

En stor tak til Steen, Michelle og resten af familien fordi jeg måtte købe hende, kunne ikke have fået en bedre hest :)

OPDATERING: Kan se jeg ikke har opdateret hendes profil i lang tid, så må lige skrive lidt nyheder, der desværre ikke kun er godt nyt. Ib har nemlig fået ben problemer, nok i hovsenebenet, det siger de i hvert fald på Højgård Hestehospital og hun skal nu stå mellem 6-8 uger, inden jeg må begynde at ride hende. Hun har både fået medicin og ringsko på, som vi håber hjælper, men intet er desværre sikkert endnu, før hun igen kommer til tjek på Højgård om små to uger.

Efter det skal hun måske til Ansager Dyrehospital og scannes, så de præcis ved hvor ømheden sidder, og om hun kan blive ridehest igen, så vi krydser alt hvad der overhovedet kan krydses for hendes fremtid :'/

SIDSTE NYT:

Ib har nu været til tjek på Højgård og hun er stadig meget halt, så der er ikke mere de kan gøre for hende, så hun bliver desværre aldrig ridehest igen :'( Derfor skal hun nu til at gå hjemme og hygge sig med Fiona, og måske have en lille mini Ib på et tidspunkt :')

...........................................

Efter lang tid og mange spekulationer folede Ib i dag et smukt lille hoppeføl, og det var endda plettet :D Vi jokede i lang tid med at det blev en hingst og ensfarvet med stjerne og snip, da det har jo været tilfældet hos de tre andre føl vi har avlet :)

Så lillepige overraskede os alle :D

Ib var sat til d.7 maj og gik derfor 8 dage over tiden. I morges var der ingen tegn på at hun skulle fole og mine forældre tog i kirke til konfirmation kl.10. Da de kom tilbage lidt i 11 lå der en lille pakke på marken og baby'en var var på vej ud af fosterhinden. Så Ib har godt nok været hurtig og klaret det hele selv :)

Da jeg kom var både fosterhinde og efterbyrd kommet ud og lillepigen prøvede allerede på at rejse sig. I starten måtte jeg ikke komme særlig tæt på, da Ib var meget beskyttende, men i løbet af dagen måtte jeg godt komme hen og røre :)

Både Ib og følle er indenfor nu og har det godt. De er blevet tilset af en dyrlæge her til aften, da vi var lidt bekymrede for Ib, som stadig blødte, men alt er som det skal være, og hun er en meget stolt mor :D

..................................................

D.5/4 2012: Det er nu meget længe siden at der er blevet opdateret på Ib's profil, specielt fordi der ikke har været meget at opdatere. Det er jo blevet besluttet at Ib aldrig bliver ridehest, og efter et turbulent sidste år med mange kolik anfald, har vi været meget bekymrede for om Ib overhovedet har det godt.

Og vinteren over blev hun meget tynd og mistede stort set alle muskler på hele kroppen, specielt bagparten sank ind til ingenting, og jeg var i tvivl om hun overhovedet ville klare sig :( Hun virkede også mere deprimeret og søgte aldrig nogen form for kontakt. Ikke at hun opgav men det var tydeligt at hun bestemt ikke havde den samme form for gnist.

I starten af marts da vejret så blev bedre, besluttede jeg mig så for hyggens skyld at sætte mig op og tage en lille tur på marken, og hun livede så utrolig meget op af det og virkede så glad. Så jeg tog min spring sadel tilbage med hjem i stalden og begyndte at ride hende på ture i skoven, hvilket har gjort hende til en helt anden hest!

I en måned har jeg nu redet hende på ture 2-3 gange i ugen. Hendes ben er selvfølgelig ikke som det skal være og hun bliver aldrig en seriøs ridehest, men hun elsker at komme ud sammen med mig og har allerede opbygget en lille smule muskler. Vi har også fået travet lidt og endda taget en hygge galop uden at hendes ben har taget skade.

Hun blev næsten en hel unghest og hoppede og spurtede afsted med ørerne fremme :) Hvilket fik mig til at grine over hele femøren, da hun bare virkede så lykkelig. Så fra nu af tager vi ind imellem en lille tur så hun både kan få muskler og blive mere glad.

Når jeg kommer ud til hende, både vrinsker hun og kommer med det samme, og på tur har hun ørerne fremme hele tiden og trækker dejligt på tøjlen som viser at hun vil mere :) Det er så skønt at sidde på hende igen, og sådan en tur på hende, gør hele min dag meget bedre og jeg smiler hver eneste gang vi er afsted :) Håber vi får mange flere ture i fremtiden :)

.....................................

D.21/6 2013: Ib fødte i dag det smukkeste lille hoppeføl og hun gjorde det helt perfekt og endda på selve termins datoen. Jeg trak hende ind om aftenen, så hun kunne spise sin mad og der så jeg vokspropper for første gang. Da hun gik i gang med aftensmaden kom der pludselig mælkeløb, og efter jeg havde været et kvarter inde i huset, kom min far ind og sagde at det var tid.

Ib var gået i gang med at fole og havde lagt sig op ad væggen, så føllet ikke kunne komme ud, så min far og mig måtte have hende op at stå igen, og jeg måtte holde hende, så hun ikke fik lyst til at lægge sig det samme sted. På den måde endte det faktisk med at vi måtte holde fast i Ib, så hun folede stående mens min far hjalp med at hive føllet ud.

Hele processen tog kun omkring ti minutter, og Ib var simpelthen super sej. Lille Angel kom til verden og Ib gik straks i gang med at slikke på hende og opfordre hende til at rejse sig. Der gik dog lidt tid med efterveer, men da efterbyrden kom ud dedikerede hun alt sin tid til sin lille baby.

Dagen efter var de begge udenfor, og Ib havde sit største hyr med at holde styr på sin lille pige som stormede rundt og havde travlt med alt andet end at blive hos sin mor. Ib har i denne omgang været helt anderledes end da hun fik Lulu. Dengang ville hun ikke have os i nærheden af sin baby de første par uger, mens hun denne gang har været så sød og nem hele vejen igennem, og været så sød til at lade os komme til og nusse med Angel. Hun er bare en rigtig god mor :)

.......................................

D.24/6 2014 I dag har jeg haft min smukke Ibber i 5 år :') Selvom vores ride karriere var meget kort, har hun simpelthen givet mig så meget, plus 2 smukke døtre. Ib er den hest man altid kan stole på, hun er så god i hovedet og utrolig klog, unik uden lige. Jeg har haft nogle helt vidunderlige år sammen med hende, og jeg nydt at have hende hos mig hver dag.

Desværre er Ib's skade begyndt at volde problemer, og hun går ikke særlig godt for tiden. Vi håber selvfølgelig på at det kun er en overgang, og at hun vil få det bedre. Men hun skal heller ikke gå og have smerter :'( Jeg håber virkelig på at kunne få lov til at beholde min fantastiske Ibber lidt endnu, da jeg slet ikke er klar til at sige farvel!

........................................

D.14/7 2014: Vi har i dag sagt vores sidste farvel til min smukke Ib :'( Hun har hele dagen hygget sig sammen med Tubbe, og de er endda kommet på nyt græs hvor de virkelig har spist sig mætte. Klokken 12 kom Mie og mig og trak hende væk, hvor hun fik sagt sit sidste farvel til Tubbe.

Vi striglede hende og hyggede om hende, hvor jeg besluttede mig for at tage en sidste tur på hende. Hendes ben havde heldigvis en af sine lidt bedre dage, så hun var ikke stok halt, da jeg satte mig op, hvilket jeg er glad for, ellers havde jeg ikke gjort det. Ib nød at komme ud, og vi tog de sidste billeder af hende hjemme, som jeg kan have som et evigt minde.

Derefter tog vi hende op i traileren, og som sædvanlig gik hun lige op uden problemer. Vi tog et par billeder af hende og mig i traileren, og bagefter kørte vi afsted mod Ansager Dyrehospital. Vi havde i lang tid været enige om, at når hun skulle væk, skulle hun derop, da vi ikke ville have hende liggende hjemme.

Vi ankom og fik Ib trukket ud. Derefter fortalte dyrlægen om, hvad der skulle ske, men jeg kender jo desværre rutinen. Vi trak Ib ind i stalden, hvor hun fik noget beroligende, og der stod jeg sammen med hende. Vores sidste stund med hinanden :'( Jeg kyssede hende farvel, og sagde at jeg elskede hende, og at hun fortjente det allerbedste. Derefter overlod jeg trækketovet til dyrlægen, som trak hende afsted, og Mie og mig forlod stalden.

Vi stod udenfor og krammede hinanden imens vi græd. Der gik det for alvor op for mig, at det var sidste gang, jeg så min smukke Ib :'( Efter fem minutter kom dyrlægen ud. Hun fortalte at det var gået stille og roligt, og at Ib havde været væk med det samme, da hun lagde sig. Dyrlægen sagde at Ib havde virket klar til at tage herfra, og hun lå fredfyldt og så glad ud.

Normalt har jeg ikke lyst til at se mine heste, når de er væk. Men jeg havde i lang tid været sikker på at jeg gerne ville se Ib. Så Mie gik ind til hende først, og tog grimen af hende, da jeg havde bedt hende om det, hvorefter hun holdt hånden for Ib's øje. Det er en ting Mie har gjort for mig før. Da jeg ikke kan holde til at se ind i øjnene på mine heste, når de er væk.

Jeg satte mig ved Ib's hoved og strøg hende hen over mulen. Hun var stadig varm, og jeg nød det sidste øjeblik jeg havde med hende. Hun lå helt fredfyldt med ørerne fremme, og så lige så glad ud, som hun altid har gjort. Min smukke Ib <3 Jeg sad ved hende i lidt tid, inden jeg lagde mig ned på knæerne og gav hende et stort kys på mulen, og sagde at jeg elskede hende. At gå fra hende, er noget af det hårdeste jeg har gjort, men jeg ved at hun er et bedre sted nu.

Jeg har haft Ib i 5 fantastiske år, og hun har givet mig så meget inklusiv sine smukke døtre. Ib har været en unik hest, og jeg ved at der ikke er nogen som hende. Hendes sind har altid været fantastisk, og hun er en af de mest rolige heste jeg nogensinde har haft. Samtidig med at hun var meget kold i hovedet, var hun også utrolig intelligent, og jeg ved at hun har givet alt dette videre til både Lulu og Angel. De er et levende minde, om min vidunderlige Ib, der altid var der for mig i alle situationer.

Sov sødt min smukke og dejlige Ib, du vil være et evigt minde, og jeg vil hver dag bære dig i mit hjerte. Du har været med til at gøre mig til den jeg er, og det vil altid være dig utrolig taknemmelig for <3 <3
Kommentér på:
Anden særlig race Iberia S 3 *For evigt elsket <3*
Annonce