{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Westfaler Marian R.I.P. 1997

3.116 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Pia •Team BAL•
Kvinde | 55 år | Oprettet: 8. feb 2008


Westfaler Marian R.I.P.

Fødselsår:
1997
Højde:
158,5 cm
Dejlig højde til mig, der er 166.
Temperament
Marian har et super temperament både i stalden, i ridehuset og på banen. Hun er afbalanceret og lydhør.
I skoven og på springbanen bliver hun lidt mere tændt og opmærksom.
Hun er rimelig cool og lader sig ikke forskrække uden videre.
Gangarter
Skridt: Hendes skridt for lange tøjler er ren turbo. Når hun går samlet, går det knap så stærkt.

Trav: Hun traver stort og er svær at sidde ned på

Galop: Når man sidder på hende virker hendes galop enorm. Men når man ser andre ride hende, ser det helt naturligt ud.

Hun mangler balance i venstregaloppen og skal støttes meget. I højregaloppen er hun svær at springe an, men når det lykkes er balancen meget bedre end i venstregaloppen.

Er tilbøjelig til at skyde højre skulder, hvis man ikke er efter hende og er derfor generelt lidt svær at ride på højre volte. Men vi arbejder på sagen :o)
Stævner
November 2010 BAL:
Besindighedsklasse: Blev nr. 3 ud af 11. Marian var bare så cool :o)) Er stolt af hende.

Pinse 2010 BAL:
LB1: 58,88% (blev nr. 5 ud 5) Hmm, jeg synes ellers ikke det gik så dårligt. De andre må bare have haft en bedre dag end mig. Dommeren (Sabine) var hård. Gav første pladsen 60,5%
50 cm stilspring: Fik 54 points svarende til 67,5%. Blev nr 1 ud af 6 :o)) Mit første springstævne nogensinde og min første røde roset ever. Stolt-stolt-stolt.

November 2009
LB1: 61,85% (blev nr. 5 ud af 9)
LB2: 60,00% (blev nr. 6 ud af 9)

September 2009:
LC2: 58,70% Blev nr. 1 - bagfra :o) Fik at vide af rideveninderne at jeg lignede en, der havde stjålet hesten LOL :o))

Maj 2009:
Havde meldt mig til stævne i LB1 og LB2, men Marian blev desværre halt en uge før stævnet og vi kunne derfor ikke stille op.
Jeg stillede op på Starlight istedet, men det gik slet ikke..

November 2008:
LC3: 62,5 % Blev nr. 2 ud af 8. Tabte kun med en enkelt point
LB1: 60,71% Den dumme højregalop. Endte vist cirka midt i klassen
Stamtavle
Hendes stamtavle er desværre gået tabt et sted i en handel.
Hun må have en, da hun er brændemærket med Westfalernes mærke. Prøver ihærdigt at skaffe oplysninger om hendes ophav.

Mener dog at hendes 'rigtige' navn er Marjan. Det hed hun ihvertfald da hun kom til BAL, men hvor længe hun har heddet det, er uvist.
Køn
Hoppe. En køn og meget feminint udseende hoppe.
Bemærkninger
- Brun med hvid stjerne og hvid kode HF. Brændemærket på venstre lår.
- Jeg har part på hende og rider hende tirsdag og fredag. Har haft part på hende fra 1. november 2008 :o)
- Jeg synes hun er den bedste hest overhovedet. Hun er så rar og ukompliceret. Hun har ingen hoppe-nykker og er meget sjældent i dårligt humør.
- Hun hader at få lagt sadel på og stikker næsen i sky, når man kommer med hovedtøjet, men det er vist mest en vanesag.
- Hun er den største slikmund overhovedet. Hun spiser alt og vrinsker håbefuldt efter hver en raslende pose hun kan høre.
- Marian bor på Ballerup Rideklub og er rideskolehest. Hun kom til klubben i august 2007. Tror hun kom fra Torben eller Frederiksen, så jeg kender desværre intet til hendes fortid. Sig endelig til, hvis du kender noget til hendes tidligere liv.


2010-08-09 - Var halt på et bagben, da hun blev trukket op fra sommerfold.
2010-08-17 - Har fået en hovbyld på venstre forben. Skal i varmt sæbevand 2 x 20 minutter om dagen.
2010-08-26 - Har fået en fibersprængning på højre side af halsen. Aner ikke hvordan, da hun jo hverken er på fold eller i ridehus.
2010-08-28 - 2 x sæbevand er skiftet ud med omslag og plastikpose. Må komme ud og gå tur eller på sygefold med boot på.
2010-09-03 - Omslaget er droppet. Dyrlægen mener ikke hendes byld sprænger, men går i sig selv istedet.
2010-09-08 - Har fået lagt sko og plade på og må skridte 20 minutter med rytter om dagen :o) Puha, hvor var hun glad og tændt.
2010-09-09 - Var halt på venstre forben og begge bagben ved longering idag :o( Ingen skridtning alligevel.
2010-09-12 - Var på fold med Lilly idag. Brugte meget tid på at nusse om hende. Skal til røntgen i morgen - Håber hun klarer den......
2010-09-13 - Ingen spat i bagbenene. Men ringfod på venstre forben. Specialsko på forben og langsom genoptræning.
2010-09-29 - Begynder at skridte 20-30 min om dagen fra idag.
2010-10-12 - Prøvede at trave idag. Var ren på højre volte, men uren på venstre. Fortsætter i skridt lidt endnu. Dyrlægen er optimistisk
2010-10-26 - Er ren i traven på begge volter. Sætter gradvist tiden op til 45 minutter skridt over den næste uge, før vi begynder intervaltræning i trav.
2010-11-03 - Starter intervaltræning op nu. 15 min skridt. 4x2 min trav med 2 min skridt imellem. 15 min skridt
2010-11-06 - Startede en besindighedsklasse på Marian. Hun var helt rolig og vi blev nr. 2. Dygtig pige :o)
2010-11-09 - Red agility på besindighedsbanen. Pludselig var det hele farligt :o/
2010-11-11 - Træning sat op til 4 x 3 min trav
2010-11-12 - Har smidt venstre forsko :o( Ingen ridning i weekenden. Hendes sål er helt fugtig
2010-11-15 - Har fået ny forsko med åben plade sat på
2010-11-17 - Hendes nye forsko 'svupper', når hun går(?)
2010-11-20 - Træning sættes op til 4 x 4 min trav
2010-11-22 - Har smidt venstre forsko igen... Æv
2010-11-23 - Dyrlægen har kigget på hende. Hun bliver ikke god igen og må desværre sendes over regnbuebroen. Suk, hvor trist...
2010-11-29 - kl. 14,10 sov min smukke pige ind. Ih altså, hvor jeg kommer til at savne hende...

2010-12-07 - Troede jeg var klar til at ride igen - men magter ikke engang at gå ind i stalden - det gør for ondt.
2010-12-12 - Ved godt det var den rigtige beslutning - men savnet er enormt..
Kommentér på:
Westfaler Marian R.I.P.
Annonce