Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Anden særlig race Romeo (Himmelhest) [Tidl. hest] 1996

3.112 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (71)
Maria & Cantali
Maria & Cantali
Kvinde | 27 år | Oprettet: 2. aug 2007
Heste (4)
Forumemner (13)


Følger (134) Følgere (115)

Anden særlig race Romeo (Himmelhest)

Udfordringer
0
0
3
Udfordr
Fødselsår:
1996
Højde:
Han er færdig målt til 139. Men har selv målt og der bliver han 142 med sko.Men det var også med en tomme stok så det passer nok ikk helt.
Temperament
meget rolig. Men kan nu også godt blive tændt. tihi :) Han er også noget hingstet meget tit! :)
Gangarter
oki tror jeg nok.
Skridt: Typisk 2'er pony skridt, dog dejlig lang til tider.
Trav: Lettere stiv og mangler lidt bagbens aktion, hvilket skyldendes en manglede del af muskel og led.
Galop: En hel fantastisk simpel galop, han kan dog ikke galopere korrekt på højre volte pga. sit bagben.
Stævner
Han har startet:
LD (det gamle pogram)
Temporidt (rigtig mange gange men han er ikke så hurtig)
LD1 ( har vundet 1 og 2 et par gange men aldrig 3)
LD2 ( har vundet 1 0g 2 et par gange men aldrig 3)
LC1 (er blevet disket en gang og ellers første u placeret)
Stamtavle
Han har ingen, da han faktisk er købt ud af en slagtestald, med ikke alt for mange papire medført.

fandt vi dog først ud af senere.
Køn
Vallak.
Bemærkninger
Romeo er nok den mest fantastiske hest jeg nogensinde er kommet til at møde. Bare at skrive en ordenligt beskrivelse, som han fortjener, i stedet for en 5 års gammel en, får mig til at græde og opleve alt min smerte igen. Aldrig vil jeg glemme ham, aldrig vil mit sår heles. Den her pony er foraltid min soulmate.

Da Romeo blev aflivet ramte det mig ikke så hårdt, det gik ikke helt op for mig og jeg fik rigtig hurtigt et plaster på. Red ham ud til en der skulle have ham til at stå og så han ikke skulle hentes oppe på rideskolen. Der kom han ud torsdag, og vi hentede Cantali fredag. Det jeg fortryder allermest i hele mit liv var at jeg fik ham aflivet. Ja, jeg ville ikke have Cantali, og selvom det her lyder hårdt og kynisk, hvis jeg fik muligheden, ville jeg hellere sige farvel til Cantali og få en sund, rask og glad Romeo hjem. Han er et bedre sted nu. Han har været så meget igennem i sit liv og det fortjente han ikke. Han har sgu ikke altid ham det godt, og livet har været imod ham i alt han gjorde. Derfor tror jeg også jeg har haft sådan an sammenhørighed med ham, for vi har begge bare for kastet lort i hovedet hvergang vi er givet os selv til nogen.

Romeo var en glad og lydig hest, selv med alt han havde været igennem. Da vi købt ham var han tynd, usoigneret og ødelagt. Han havde allerede der lungeproblemer som vi senere fandt ud af var svampespore allergi som ikke har været behandlet. Han kom i både medicinsk, og naturlig behandling hos os. Gud hvor var den pony dog dyr i lændgen :')

Ikke nok med hans allergi, havde han store ryg problemer, da han manglede 3 torntapper, en del af sin muskel i hans højre bagben og hvis også, ubehandlet, fået et stykke knogle/led eller ligende knækket af i det samme ben, hvilket sammen med hans allergi var grunden vi fik ham aflivet. På det tidspunkt var jeg så konkurrence fokuseret at jeg ville have en der kunne bruges til konkurrencer, selvom vi fik afvide at han sagtens ville kunne blive brugt til tur, og de ting jeg laver i dag. Jeg hader mig selv for den beslutning jeg tog. Hver dag fortryder jeg. Jeg var dengang det, jeg hader i dag. Jeg valgte sporten frem for hesten.

Selvom der var flere aspecter i hans aflivning end kun at han ikke ville kunne bruges til konkurrencer, fortryder jeg det stadig. Med hans allergi var hans vejrtrækning et kæmpe problem specielt under ridning. Det først i enden vi virkelig forstod at hans forkerte galop og problemer med visse øvelser ikke var af mangel på træning eller ulydighed men smerte og umulighed. Så jeg red jo bare til, fik massere af undervisning og det hjalp da på en del øvelser og hans holdning, men aldrig på galopen. Bare tanken om at jeg sprang 120 på en hest med både ryg, lunge og ben problemer får mig til at tude, selv 5 år senere. Havde oplevet om sommeren at han ville lægge sig ned. Når jeg skridtede af eller når han fik en pause ville han bare ligge sid ned. Først troede jeg det frækhed, men måden han lagde sig på og hans reaktion. Han lagde sig, lige så stille og meget forsigtigt. Når han så endelig var nede lavde han et kæmpe suk og man kunne høre han havde lettere besvær med vejrtrækningen og kiggede bare på en med så trist en udtryk at det stadig gør ondt. Det var med det at vi tænkte at der måtte være noget virkelig galt.

Når der var varm lavede han ikke andet end at ligge flad på folden og sove, og vi skulle skylle ham flere gange når det var virkelig varmt for at køle ham ned. Han stod i en boks, omring af pleksiglas og havde sit eget vindue for ikke at skulle komme i kontakt med de andre heste, både med støv og deres strøelse og mad. Han stod på spåner og fik hø der havde lagt i vand i over 12 timer. Han var bare et stort besvær i pasning. Men gud den hest var fantastisk på alle andre måder.

Jeg lærte ham aldrig at lægge sig ned, men hvis du to i benet og stille trak ham tilbage, ligesom du ville bede ham om det. Lagde han sig bare. Ved ikke om en anden har lært ham det, eller om han bare været så tilidsfuld eller bare træt. Jeg kunne så bagefter ligge ham flad, og tage hans ben, dreje ham om på ryggen og klø ham på maven. Nøj hvor han elskede det! Han var helt palomino, men havde den her enkelte helt kridhvide plet på maven og det var det mest fantastiske sted a blive kløet :')

Han var så rolig som dagen er lang, og intet kunne sætte ham ud af kurs. og så tillidsfuld han var! Du kunne gøre alt, be' ham om alt og han gjorde det bare! Han havde en kæmpe stor udhulning ved skulderen og gik hele vejen ned ind under maven, lige hvor gjorden sad. Vi fandt aldrig ud af hvad der var sket med ham, men heldigvis var der ingen smerte ved det, kun kosmetisk syn. Han var dog helt ekstremt angst overfor trailere og derfor har jeg en mistanke om det evt kunne have været en trailer relevant ulykke.

Jeg elskede den hest, og jeg altid vil, og tror jeg savner ham mere i dag for nu er jeg mere moden og jeg ved hvad det vigtige i livet er. Dengang satte jeg ikke pris på det han var, for jeg vidste ikke bedre. Men nu gør jeg, jeg ved hvad jeg gav slip på og jeg vil aldrig glemme hvad han har gjort for mig i mit liv.
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Anden særlig race Romeo (Himmelhest)
Gå til toppen
Annonce