{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Frederiksborg Silva Nexø [Himmelhest] 1995

4.513 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Michala
Kvinde | 32 år | Oprettet: 2. okt 2007


Frederiksborg Silva Nexø

Fødselsår:
1995
Højde:
155 cm.
Temperament
Rolig og omgængelig i stalden, frisk og fremadgående under rytter og for vogn.
Gangarter
"Bevægelsen kun jævnt fremgribende, uelastisk bag, i skridt. Jævnt fremgribende i trav, knap regelmæssig bag. Jævnt fremgribende galop, uelastisk bag."
^^Sådan stod i hendes kåring fra 2001, men jeg synes hendes gangarter er dejlige!
Hendes trav synes jeg godt om. Hun kan både være frisk og gå godt fremad, og hun kan gå meget samlet trav, så hun faktisk ville kunne holde trit med en hest der skridtede godt fremad.
I mudder har hun den fedeste galop!
Stævner
Hubertusjagt 2010: bom nær jord/følge... Gik fint, og faldt ikke af :)

Dyrskue 2011: 21 point og 2. præmie (blå roset)

Store Hestedag 2011: 5 i helhed (hvid roset)
Stamtavle
F: Rex Danevang
FF: Columbus Hedegård
FM: Pernille Landlyst
FFF: Tarzan Klintegård
FFM: Hyperin Hedegård
FMF: Zarif Klintgård
FMM: Dorthe
FFFF: Rubin Stenhave
FFFM: Tulla
FFMF: Regulus Hornsherred
FFMM: Tulle Korshøj
FMFF: Feltus Hornsherred
FMFM: Lise Nordvang
FMMF: Zarif Toftegård
FMMM: Molla Kjøllergård

M: Freja
MF: Kvik Vejlgård
MM: Diana Spangergård
MFF: Zarif Klintgård
MFM: Dorthe
MMF: Columbus Hedegård
MMM: Daisy
MFFF: Feltus Hornsherred
MFFM: Lise Nordvang
MFMF: Nobel Haslev
MFMM: Stjerna
MMFF: Tarzan Klintegård
MMFM: Hyperin Hedegård
MMMF: Nobel Haslev
MMMM: Britta Søndervang
Køn
Hoppe
Bemærkninger
"Lille, lidt ubetydelig hoppe, af jævn god type. Middel dybde og bredde. Almindelig hoved. Velansat, lidt kort hals. Lang, lidt stejl skulder. Velmarkeret, høj manke. Muskelfattig overlinie. Stram lænd. Kun middellangt kryds. Korte lår. Lemmerne lidt fine, meget indfodet for, bløde bagkoder."
^^Sådan stod der i hendes kåring fra 2001, hun ser dog ikke så indfodet ud synes jeg.

Silva er en rigtig smuk og dejlig hoppe!
Hun er mor til Cota Friis, som jeg også har oprettet, og de går stadig sammen, selvom Cota er en 5 årig hingst.
Silva er meget fornuftig og man kan gøre praktisk taget ALT ved hende i stalden.
Hun er en rigtig multi hest, hun går for vogn, både enspænder og tospand, western og almindelig ridning, spring, skovture med mere. Hun er oplært til at hvis man lægger en tøjle på jorden foran hende, så SKAL hun blive stående. En gang red hendes ejer til brugsen for at handle på hende. Han "parkerede" hende i et af parkeringsfelterne og lagde tøjlerne på jorden og gik ind og handlede. Da han kom ud stod 3 mænd og holdt godt fast i tøjlerne, fordi de troede hun var sluppet løs. Mogens lægger tøjlerne igen og går en tur med de 3 mænd, og når de kommer tilbage står Silva præcis hvor hun blev efterladt!
Med mig på ryggen går hun meget fremad, jo hurtigere jo bedre. For vogn er hun sød og nem at styre.
Jeg rider og passer hende ind til videre bare i weekenderne, men det bliver forhåbentligt til mere. Jeg har fået lov at oprette hende af hendes ejer.
Ud over Cota, er Silva også mor til en anden hingst, Tonka Friis som er født i 2001 og er efter Pirat Hegnsbo.

Silva er her i 2009 sat i fol med Pirat Hegnsbo igen, og vi håber der kommer et lille hoppeføl omkring 1. juni 2010!

15. november 2009 har vi redet til brugsen, hvor jeg blev sendt ind for at handle, mens Mogens holdt øje med hestene. På hjemturen hyggede vi med at filme, snakke og spise chokolade (hestene fik æbler brækket i stykker), på vejen stopper vi ved nogen Mogens kender og får en lille snak, hvor datteren i huset spørger om ikke jeg skal starte til western om tirsdagen sammen med hende. Det vil jeg måske overveje om kan lade sig gøre, for det lyder da sjovt nok :D

Vi red også en lille tur, 2 på Silva med mig bagerst, efter at have sadlet Cota af, rigtig sjovt, og Silva er så sød at finde sig pænt i hvad man nu udsætter hende for :D

En af dagene op til jul, skal vi køre hende for vogn i nissekostumer rundt i Klemensker og give folk en lille tur i vognen, hvilket har været en succes andre år, så vi håber da på at det bliver lige så godt i år med mig som kusk :D

Silva er blevet tjekket af dyrlægen, hun er desværre ikke ifol alligevel, så vi kommer ikke på dyrskue i 2010 som følhoppe, men hvem ved? Måske har vi et lille trick i ærmet til frederiksborg-opvisningen ;)

Dagen er fastsat! Den 22/12 2009 klokken 12.00 satser vi på at den første tur går fra Brugsen i Klemensker. Silva skal gå for vogn. I dag prøvede vi at sætte bjælder på seletøjet, og gå med hende, hvilket hun tog ganske fint. Vi skal prøve at køre med det en gang i weekenden, og går det godt, skal hun havde bjælder på den 22...

Så har vi også prøvet at være til dyrskue og lave westernshow... Hold da helt fast det var morsomt, det gik ikke helt som håbet, men jeg tror det er meget meget sjældent jeg har haft det så sjovt!

27/6 2010 er Silva sat i fol med Juvel Tågerup! Kanonlækker hingst! Vi håber selvfølgelig på en hoppe, gerne med blis og 4 sokker hvis det står til mig, og et fantastisk dejligt temperament som mor og søskende også har det :)

22/8 2010
Planen var lagt for dagen! Efter en laaaaang tur på lossepladsen med Silva spændt for fladvognen fik hun en pause, og om aftenen var der dømt springning. Jeg rider små 2 kilometer hen til en veninde hvor vi skal springe, og selvfølgelig begynder det at regne! Så kan vi ikke springe, da jorden bliver lidt for glat og smattet, hvad gør man ved det? Tjooo... Man venter til regnen er ovre og så løsspringer man istedet! I starten skulle Silva drives rundt i hjørnet af folden, hvilket er forståeligt nok når hun aldrig havde været der før, men allerede efter et par spring, sprang hun alt hun mødte på vejen rundt, og løb ellers selv hen til springene og sprang igen og igen! Aldrig har jeg oplevet nemmere hest at løsspringe! Hun var hverken overgearet eller svær at få frem, og vi sluttede med at springe 95 cm. på en efterhånden ret smattet bane! Jeg begynder at skimte stævnerne i det fjerne.... Tror jeg nok :)

3/9 2010: Jeg gjorde det! Mig og Silva har trænet spring på stubmarken, altså i fuld fart! Vi startede i det små, og gjorde det lige så stille højere, for at slutte med 3 spring på 90-100 cm! ALDRIG før har jeg sprunget så højt! Så står min kære træner på jorden og siger jeg skal give Silva et tryk med benet når jeg ønsker at sætte af, men det kan man ikke med gelé-knæ, altså :) Fandt ud af, at hvis jeg lader knoerne løbe op langs halsen på hende har det samme virkning som et tryk i siden, idet hun så vågner godt op :) Det var virkelig en fed fornemmelse!

18/9 2010: Så blev vi også fotomodeller sammen, mig og Silva. Hun er så dygtig, den lille hest, hun siger intet til en stor blafrende kjole i hovedet eller noget som helst, og finder sig tålmodigt i kameraets gløden!

20/9 2010: Hip hip hurra! Dyrlægen har lige været her! Ikke af den mest behagelige årsag, for Silva har nemlig fået en mild maveinfektion... Men så til den gode nyhed, udover at hun er i bedring og næsten rask: Hun blev tjekket for om hun nu virkelig også var i fol, når nu dyrlægen alligevel var der, og minsandten! Denne gang er hun sørme i fol! Jubiiii! Nu er der kun at håbe på et sundt og raskt føl! Helst en hoppe med stjerne og snip (eller blis) og 4 sokker!

15/10 2010: Nu er Silva næsten 4 måneder henne, hun har allerede taget 2 huller på i gjorden på springsadlen og et halvt hul i westernsadlen. Hun føles også bredere at sidde på uden sadel, sådan rigtig sofaagtig :) Vi er i fuld gang med træningen. Dyrlægen mener det er sundt for hende at få motion hver dag, og har sagt god for at vi kan starte Hubertus bom nær jord eller følge, her den 7. november. Det skal nok blive sjovt, hvis hun ellers stadigvæk kan passe gjord og sadel til den tid ;)

7. november 2010: Så er Hubertusjagten redet! Banen var nærmest livsfarlig, så skiftede rute til følge i stedet for bom nær jord. Galoperede "kun" op og ned ad stejle skrænter i mudder til under maven på hesten!

1. juli 2011: Dyrskue. Det gik desværre elendigt, men det er der mange at takke for desværre... Men bedømmelsen lyder sådan her
"Middelstor hoppe af god type. Almindeligt hoved på velansat hals. Lidt stejl skulder. God manke - god overlinie - velformet kryds og bagpart. Jævnt føre lemmer. Bevægelsen kort i skridt og trav - knap regelmæssig. 21 point og anden præmie."

26.-28. juli 2011: Vi har været på ridelejr sammen, mig og Silva :) Mira var også med! Da jeg ankom red jeg med 1-2 hullers forskel på mine stigbøjler, undervejs blev de rettet op til samme længde, og flere huller længere, alt sammen på grund af 2 små bolde!!! Jeg kom med en hest der gik kort og stift i traven, og gik hjem med en hest der trådte meget bedre igennem i specielt trav, og gik i holdning for løse tøjler!!!

2/9 2011: Vi er rejst til Store Hestedag! Silva er efterhånden helt skrap til at gå i trailer ;) Men hun havde aldrig prøvet at sejle før, dog tog hun det med ophøjet ro! Vi kom frem midt om natten lørdag...

4/9 2011: Store Hestedags bedømmelse! Vi fik desværre en træls dommer.... Men her er hvad der blev skrevet: "Ældre meget muskelfattig hoppe i manglende udstillingsform. Typisk hoved, tynd muskelfattig hals, markeret manke, muskelfattig overlinje og bagpart. Indfodet for, meget korte koder. Kun jævn god i skridt, vrider i haserne. Kort og stiv bevægelse i trav. 5 i helhed og hvid roset".
Kommentér på:
Frederiksborg Silva Nexø
Annonce