{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Lusitano Robalo 1998

2.722 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Susanne K
Kvinde | 58 år | Oprettet: 26. aug 2008


Lusitano Robalo

Fødselsår:
1998
Højde:
162 cm i stang
Temperament
Rolig, glad, opmærksom og meget loyal. Han har været igennem en slem tid i Portugal, hvor han blev brugt som "motocross-maskine", og da jeg så ham første gang i November 2008, stod han og rystede og var meget nervøs. Idag er han glad og tillidsfuld, og selv mænd - som han ellers har været bange for - kan gå direkte til ham.
Gangarter
De 3 gængse gangarter. Han har lært piaff, passage og changementer i sine yngre dage vil jeg tro, for han skifter mellem at piaffe, passagere og changere, når han bliver stresset. Nu er vi begyndt helt fra starten igen, og det går super godt.
Stævner
Ingen endnu
Stamtavle
Ren Alter Real-afstamning (det Nationale stutteri i Portugal)
Helbror til den kendte "Ruby" i Portugal.

Far: Batial (efter Trovão og Lisonja)
Mor: Luxuosa (efter Xaquiro og Vigilia)
Køn
Vallak
Bemærkninger
Robalo er en 11 årig Lusitano vallak, jeg fandt i Portugal i 2008. Jeg fik ham hjem til Danmark i marts 2009, og han står lige nu i Stald Pegasus i Vridsløsemagle.

Han har ikke gået sammen med andre heste, eller gået på fold, siden han var 3 år, hvor det er sædvane, at hingstene kommer ind og bliver tilredet i Portugal. Det har været meget svært for ham, at komme til Danmark. Specielt de andre heste, har han haft svært ved at kommunikere med, og han har fået mange grimme knubs. Det går bedre nu, og han er begyndt at tale "dansk", og har fået sig nogle venner.

Jeg har skånet ham meget rent ridemæssigt, og har brugt den første tid på at lære ham at kende, og trænet ham meget fra jorden. Nu er vi begyndt at få undervisning, og han tegner til at blive en rigtig lækker dressurhest.

Springe kan han også - han har et par gange forceret hegnet i folden, når de andre har jagtet ham. 120 cm uden at blinke - gys.
Kommentér på:
Lusitano Robalo
Annonce