{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Hübbes Torden Triton 2009

3.020 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Mille og Triton
Kvinde | 26 år | Oprettet: 5. jun 2008


Fjordhest Hübbes Torden Triton

Fødselsår:
2009
Højde:
Han er nok omkring 142 vil jeg gætte på, han vokser nok lidt i nu.
Hans mor er 144 og han far 140 så han bliver nok der omkring.

Triton har et kæmpe hoved, et rigtig bamse hoved.
Han kan ikke passe grimer i cob længere så han er begyndt at gå med grimer i str. full. Han har en kæmpe mule, den er virkelig enorm bred! :)

Han er rigtig godt bygget, det hele passer sammen :-)
Temperament
Han har et perfekt temparement. Han er altid sød og snaksagelig.
Han stråler af livsglæde, han er rigtig nysgerrig og elsker at undersøge ting. Han undersøger simpelthen alt!

Når jeg er sammen med ham, har jeg lidt en følelse af at han passer på mig. Det er så dejligt!

På folden kan han gå med alle, her skinner hans nysgerrighed endnu engang igennem. Han kunne aldrig finde på at blive sur på hverken heste eller mennesker.

Han er simpelthen en guttermand, verdens bedste! <3
Gangarter
Skridt: Han har en rigtig god skridt, når han skridter træder han 2-3 hove over.

Trav : Hans trav ligger langt over middel! Jeg er sikker på når han bliver tilredet, kommer han til at lave den vildeste fritrav :D

Galop : Hans galop ligger også over middel. Allerede som føl, havde han styr på rigtig og forkert galop og var den forkert skiftede han den helt naturligt ;-)

Han er en rigtig velgående fjordhest!
Stævner
Han har selvfølgelig ikke været til nogle stævner endnu.

Da han var et ½ år. Havde vi ham med til kåring, han tog det hele i stiv arm og endte ca. midt i feltet!

Jeg glæder mig til at vi skal ud og starte nogle stævner!
Stamtavle
m - Tikki
f - Knast Halsnæs
mm - Tabitha


f - Stald Kiels Jargon
ff - Ahtos
fm - Tippe Halsnæs

Den er meget meget længere, jeg skal nok få skrevet den ind.
Køn
En dejlig (s)køn vallak.

Vi kastrererede ham først som 2½ år.
Så han har stadig lidt af hingste looket.
Bemærkninger
Triton kom til verden tirsdag d. 19 maj 2009, i et kæmpe torden brag, her af navnet Torden Triton.
Tritons mor Tikki, klarede næsten det hele selv. Min far var der dog, og hjalp lidt til.
En halv time efter Triton var født, kom min mor og jeg over på marken.
Her var der det smukkeste lille hingsteføl. Da vi kom, var han ved at øve sig i at stå op.
Det tog ikke lang tid før han stod på benene og drak mælk.
Næste morgen blev hans mor og ham lukket ud på folden, man kunne ikke se det knapt var 12 timer siden han havde lært at stå op. Han galoperede rundt for fulde firspring. Og nød livet i fulde drag.

Herfra gik det hurtigt, Triton voksede og voksede. Han elskede at lege og løbe rundt efter en. Bagefter skulle han have lidt mælk og så en lur.

Da han blev et halvt år, havde vi ham med til følskue. Han var ikke så meget for at gå op i traileren.
Men op kom han. På dagen opførte han sig rigtig pænt, han synes dog at han skulle lege med alle de jævnaldrene føl. Så han var ikke så meget for at skulle trave pænt rundt ringen.
Til skuet blev han både chippet og brandmærket, han sagde ingenting til brandmærket, men chippen var meget farlig.

Fravendingen gik fint, det var nok moren der havde det hårdest.

Vi valgte at lade Triton forblive hingst indtil han blev 2½. Han har ikke opført sig specielt hingstet på noget tidspunkt. Men man han dog klart kunne mærke på ham, at han er blevet noget roligere.
Han havde det meget med at nappe i alting inden, det er forsvundet efter han er blevet kastereret.
__________________________________________________________________


Opdatering d. 03-03-2012

Triton kan strigles over alt på kroppen og få renset alle fire hove uden problemer. Han har også flere gange haft smed, hvor han opførte sig eksemplarisk.
Vi har haft sadel og hovedtøj på ham to gange, inden jeg satte mig op. Min far trak mig rundt en runde, hvor efter jeg hoppede ned. Han tog det i stiv arm, han er simpelthen så dygtig!
Han kan longes i skridt, trav og galop nogen gange hopper og drejer han dog lidt, når det bliver lidt for festligt.
Så nu glæder vi os meget til sommer, hvor vejret bliver godt, og vi rigtig kan få trænet.
___________________________________________________________________



Opdatering d. 11-04-2012

Det går simpelthen så godt med Triton, han er verdens bedste.
Han blev i dag striglet godt igennem, han fælder rigtig meget for tiden. Han er begyndt at få dækkenet af et par timer om dagen når det er godt vejr, det nyder han rigtig meget!
I dag da jeg skulle hente ham på folden, råbte jeg højt hans navn ud over marken hvor han svarede med et højt skingert vrinsk, der blev jeg godt nok varm om hjertet.

I dag var jeg også oppe at sidde på ham for 3. gang han var fuldstændig ligeglad, han synes dog at det var lidt mystisk at jeg lige pludselig sad oven på ham, og ikke stod ved hans side.
Han betyder ubeskriveligt meget for mig, jeg glæder mig til det eventyr vi har foran os!
__________________________________________________________________


Opdatering d. 12-05-2012

Triton bliver sødere og sødere. Han er en rigtig guttermand.
Vi har valgt at efter jeg har fået ”Pony” for han lov til at vente 1 år med at blive tilredet.
Det tror jeg også er noget af det bedste for ham.
Han har lige fået nyt regndækken, som man kan se på billederne (det pinke), så han ikke bliver for våd og kold i det dårlige forårs vejr.
Han har taget rigtig godt imod ”Pony” og han synes nok hun er lidt lækker.

Jeg har valgt foreløbig at hans man skal beholdes lang.

___________________________________________________________________


Opdatering d. 27-10-2012

Nu er det efterhånden lang tid siden jeg har fået opdateret. Triton er jo ligeså fantastisk som han altid har været. Triton har siden sidst lært at blive longeret uden longere. En af vores venner har været på ryggen af ham 1 gang, hun satte sig op hvor min far longerede hende, i skridt og trav, der gik ikke andet end 20 min tid, så travede de selv rundt. Han er simpethen den sejeste!

Om en måneds tid, går vi rigtig igang med tilridningen. Jeg glæder mig rigtig meget til at begynde rigtig med ham. Jeg tror det har været sundt for ham, at vente med tilridningen til at han er 4 år, nu er han ved at være rigtig klar.
Lige nu er han ved at skifte sine fortænder, så han napper lidt igen, men slet ikke så meget som han har gjort før, så det går nok snart over igen, når tænderne er som de skal være.

Og lige en opdatering på hans man, indtil videre er jeg næsten sikker på at hans man, skal forblive lang, og ikke klippes.

Kommentér på:
Fjordhest Hübbes Torden Triton
Annonce