{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Pyrus R.I.P. :'( 1999

12.676 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Liva M
Kvinde | 40 år | Oprettet: 25. aug 2007


Fjordhest Pyrus R.I.P. :'(

Fødselsår:
1999
Højde:
142 cm
Temperament
Glad, sød og dejlig, men kan dog blive hingstet når der er lækre damer tilstede :)
Han kan være en rigtig lille gadedreng, men på den gode måde :)
Gangarter
Alle 3 over middel. Især hans trav skal fremhæves!
Stævner
16. maj 2010: (vores første stævne sammen)
Sløjfespring 30 og 40 cm med fejlfri runde.

15. august 2010:
Sløjfespring 30 og 40 cm med to fejlfrie runder.

29. august 2010:
Sløjfespring 35-40 cm med fejlfri runde.

Stamtavle
Køn
Vallak, men kan stadig opføre sig som hingst når han skal vise sig :)
Bemærkninger
Jeg købte Pyrus den 13. december 2008. Han er en skøn fjordhest med en masse energi og gåpå mod! Han tager alle nye udfordringer i stiv arm, og er meget nysgerrig :) Pyrus er en rigtig hyggeskid, og falder tit i søvn på staldgangen når han bliver striglet :)
Lige fra første dag jeg fik ham hjem, er han kommet når jeg kalder! Når han hører mig, løfter han livligt hovedet, nikker, og kommer hen til mig. Hvis jeg har noget lækkert med, kan det ikke gå hurtigt nok! Og hvor kan man blive blød om hjertet når ens hest er i fuld galop nede fra den anden ende af folden :)
Jeg købte ham med henblik på at have en hest der både kunne gå dressur, men samtidig kunne bruges til hygge, og nybegyndere. Han er fantastisk til begge dele, og kan tilegne sig efter hvem der rider på ham! Når jeg sidder på ham ved han godt at der skal arbejdes, og han elsker det. Sætter jeg et barn eller nybegynder op på ham, ved han, at han skal være ekstra forsigtig :) Så han er bare en fantastisk familie hest som kan det hele :)

Pyrus er helt tosset med Cocacola, øl og pizzaboller :)
Selvfølgelig er han tosset med ALT slags mad, (man er vel en rigtig fjordbolle) men med en pizzabolle i hånden kan jeg få ham til det hele!! :)

En tirsdag i marts 2009 er blevet en dag jeg sent vil glemme! Min mor, Pyrus og jeg skulle på skovtur (ganske som vi plejer) Det var dejligt forårsvejr, og på vores sædvanlige strækning tænkte jeg, at det ville være godt med en god galop! Min Mor ventede for enden af vejen, mens Pyrus og jeg gav den gas! I fuld galop bliver Pyrus bange for en bagved kørende cykel (som jeg ikke har hørt) Han laver et skarpt sving til venstre, og jeg flyver til højre. Det hele sker i løbet af et split sekund, og pludselig ligger jeg på jorden og kan ikke få vejret! Min mor, som står helt nede i den anden ende begynder at råbe på mig, men jeg ligger helt stille. Cyklisten kommer hurtigt til hjælp, og jeg får langsomt pusten igen, men der er noget galt. jeg kan ikke trække vejret ordenligt, og det gør rigtig ondt! Der er ingen tvivl om at vi skal på skadestuen. Alt imens jeg får pusten, har mor fået fat i Pyrus som står få skridt derfra og ryster over det hele. Vi må gå hjem, da jeg ikke kan komme op på ham på grund af smerter! Pyrus vil hele tiden hen og snuse til mig, som om han vil se om jeg er ok :) Jeg bliver derefter kørt på skadestuen, og min mor sørger for Pyrus, som virkelig ligner én stor undskyldning! Jeg får at vide af lægen, at jeg har 4 trykkede/brækkede ribben. Av av! De helede først 6 uger efter, og det var virkelig helvedes 6 uger at skulle igennem. Men hvor var det skønt at sætte mig op på Pyrus efter 6 uger og kunne ride igen!! Jeg tror bestemt også at han nød det :)
Efterfølgende har jeg været nervøs for at galopere i skoven, og der går nok noget tid før jeg gør det igen, men jeg er heldigvis ikke blevet bange for Pyrus :)

Da jeg ikke kunne ride, øvede jeg for sjov nogle tricks med ham, hvilket han fandt utrolig morsomt! Det er noget jeg bestemt vil arbejde mere med, da jeg synes det er en fantastisk måde at være sammen med hesten på. Den bliver udfordret mentalt, og man får et fantastisk tillidsforhold!

Vi har været lidt uheldige, og har måtte holde nogle lange pauser fra ridningen, da jeg, som nævnt før, røg af ham og ikke kunne ride i 6 uger. Derudover blev jeg opereret først på året 2010 og er faktisk først kommet rigtig i gang med at ride igen først på sommeren. Jeg skal desværre opereres igen, men denne gang kommer jeg forhåbentlig hurtigere i sadlen :) Disse pauser har bremset vores udvikling, og vi er derfor ikke helt der hvor jeg gerne ville have vi skulle være. men vi arbejder på det, og Pyrus virker ligeså opsat som mig, på at komme i gang så vi kan blive dygtige :)

1/1 2010
Jeg har fået en køresele i julegave, så nu skal Pyrus køres til her til foråret :) Da jeg ikke har så meget forstand på det endnu, er i velkomne til at give mig nogle gode råd derom!

12/1 2010
Vi er påbegyndt træning i ridehus da vores egen bane er helt frosset til. Mit mål er at starte stævner her til foråret. Pyrus viser store fremskridt hver dag, og øvelses mæssigt ville vi på nuværende tidspunkt kunne ride en LB dressur :)

4/2 2010
Da jeg snart skal opereres, og der er frosset til alle vegne, har Pyrus fået vinterferie. Det passer bestemt ikke herren!!
Når jeg står og strigler ham, bliver der trippet rundt på staldgangen. Han er en lille tikkende bombe, selvom han er på fold alle døgnets lyse timer. hvis det stod til ham, så red vi hver dag! :)
Selvfølgelig er jeg tilgivet i det øjeblik at jeg river et æble, eller en pizzabolle op af lommen :)

23/2 2010
Ja.... der er jo stadig sne og is over det hele, men vi er nu så småt gået igang med lidt arbejde fra jorden. Pyrus er rigtig dygtig, og elsker lidt udfordring! Han kan nu bakke, stoppe og gå frem på kommando (og helt uden at jeg har fat i ham!) Dygtig Fjordbob! Vi arbejder fortsat med spanske skridt, men det er helt nyt. Han har dog hurtigt fanget at der er godbid når han løfter benet :)

5/3 2010
Pyrus var så dygtig idag! Vi stod og hyggede på staldgangen (Da vi stadig hverken kan bruge banen, eller gå tur) og øvede spanske skridt, og nu strækker han benet rigtig flot når jeg siger fus :) Han er bare så lærenem... ja det kommer bag på mig hver gang hvor hurtigt han finder ud af hvad jeg beder ham om! Måske har det noget at gøre med, at jeg har købt nye lækre godbidder haha. Han prøver alle sine tricks af for at få en godbid ;) Nu skal det blive dejligt med lidt forår snart! Så skal jeg ud og have taget nogle gode billeder af Prylleskiden :)

18/3 2010
Så har Pyrus fået sit vinterdækken af, og hvor er han glad! Selvfølgelig får han det på hvis det begynder at blive meget koldt igen, men da graderne efterhånden er tocifret (skøøønt) så skal Pyrus have lov til at hygge sig uden dækken på folden :) Det er så dejligt at se når han er så glad i låget haha :D

21/3 2010
Idag smed vi køreselen på Pyrus, og jeg gik bagefter ham med de lange køreliner. Han klarede det bare så flot! I starten var han lidt i tvivl om hvad jeg ville have ham til, og han kunne ikke helt forstå at jeg var helt deromme :) (min kæreste gik oppe foran ved hans hoved) men efter kort tid fandt han ud af det, og vi kunne både stoppe, gå frem, vende til højre og venstre osv. Det bliver først næste gang at vi tager billeder :)

12/5 2010
Der er sket en del! Vi er kommet rigtigt i gang med at ride igen, og da vi skal til vores første springstævne på søndag, så er vi gået i skarp springtræning ;) Det går bare super godt, og Pyrus springer alt, dejligt! Vi mangler begge nogle muskler og noget kondition, men vi er godt på vej begge to :)
Her den 1. juni bliver Pyrus kørt ned på Vestsjælland hvor han skal bo i en måned for at blive tilkørt :) Det bliver også rigtig spændende, og vi glæder os meget til at følge hans udvikling.
Mere tekst vil komme derom!

17/5 2010
Vi fik en fejlfri runde i vores første springstævne igår :D Jeg er meget stolt af os begge to! I 2. runde rev vi desværre den sidste bom, hvilket var helt og aldeles min skyld (jeg slappede vidst lidt for hurtigt af inden vi var færdige)
Vi fejrede vores sejr med en cola og en banan! Pyrus var svært begejstret for bananen haha :D
Nu er der endelig taget hul på bylden, og vi skal i løbet af sommeren til en del stævner, både dressur og spring :)

29/5 2010
Så kom Pyrus godt afsted til Vestsjælland hvor han skal tilbringe den næste måned med hans gode ven, Shireren Egon :)
De var meget begejstret for den store fine græsmark, og de tog sig nogle gode fræsere inden de gik om bord i græsset!
Jeg savner ham allerede, men ved at han er i gode hænder.
Det bliver skønt at få ham hjem igen som kørehest :)

1/6 2010
Jeg er så stolt at min Pyrus!! Han har idag gået for vogn for første gang :D Det skal lige siges at han kun har været i tilkørsel siden lørdag, og så kan han gå så fint for vogn idag tirsdag, wow! Han overrasker mig gang på gang :)
Tusind tak til Marina som tilkører ham! :D

6/6 2010
Har i dag været nede og besøge Pyrus på Vestsjælland. Det var et glædeligt gensyn for os begge, bare skønt at se ham igen!
Vi kørte en tur i vognen, og jeg lærte at styre Pyrus korrekt :) Han var så dygtig og gik stille og roligt, trods det kun var hans anden gang for vogn! Man kunne virkelig se at han nød det :)

24/6 2010
Idag kom Pyrus hjem fra tilkørsel. Det var så dejligt at se ham igen! Vi skulle selvfølgelig lige hilse på hans venner, og alle tøserne ;) Hoppen Sara var især glad for at se ham, og de fik kysset lidt. Vi tog en dejlig spuler, og gik derefter op og hyggede på banen, dejligt :) Han er blevet meget tyk! Så derfor står den på slankekur det næste stykke tid. Men nu kan vi jo også køre lange ture med vognen ;)

26/6 2010
Jeg prøvede for sjov at ride Pyrus uden sadel, hvor han kun havde grime på og træktove som tøjler. Det gik over alt forventning, og ved hjælp af schenkler og sæde fik jeg ham i holdning :D Vi lavede parader, tilbagetrædning og schenkelvigning. Helt fantastisk, han var jo så dygtig!! Samtidig var det bare så sjovt og hyggeligt :D

12/7 2010
Puha det har været en varm dag idag, men vi valgte alligevel at prøve at køre en tur med Pyrus, da vi endnu ikke havde prøvet at køre ham for vogn siden han kom hjem fra tilkørsel. Det gik jo bare over al forventning, og Pyrus var en mønsterhest ;) Der var desværre mange hestebremser i skoven, og Pyrus ville meget gerne trave for at komme væk fra dem, så vi travede et godt stykke af vejen, og han nød det! Med ørerne fremme, og vind i håret susede vi derud af, og hvor var det skønt! Det er en fantastisk måde at være sammen med både hesten og kæresten på ;) Vi sluttede af med en dejlig spuling, leg med have slangen og et dejligt måltid mad! Tak for en skøn dag Pyrus :D

7/8 2010
Vi var på en skøn skovtur, og for første gang efter mit styrt, galoperede vi i det fri :D Det var så skønt, og Pyrus nød det i fulde drag! Vi fik galoperet flere gange på den tur, og han var bare så dygtig!

15/8 2010
Vi var i dag til stævne på gården, hvor vi startede 30 og 40 cm sløjfespring. Trods min nervøsitet, fremmede heste osv, så klarede Pyrus det så flot, og vi fik to fejlfrie runder, og to rosetter med hjem :)

18/10 2010
Pyrus er fra i dag kommet ind om natten. Han har, siden april, gået på døgnfold, men efter som frostgraderne er begyndt at vise sig, så skal han have lov til at komme ind i sin dejlige varme halm seng om natten ;) Nu bliver det også lettere at styre hans slankekur!

20/10 2010
Pyrus og jeg hyggede på staldgangen efter at smeden havde været der, og jeg besluttede derefter at trodse vejret, og ride en tur. Jeg havde ikke været i sadlen efter min operation 1/9 2010 så jeg kunne ikke vente! Vi startede blødt ud på banen, og red derefter en tur i det fri. Wow det var fedt! Nu er vi i gang igen :D

26/10 2010
Jeg har besluttet, at Pyrus og jeg skal starte vores første dressurstævne d. 14/11, så nu er træningen gået igang :)
Pyrus er blevet klippet på hals og mave så han kan komme af med noget af varmen. Kønt er det ikke, men han ser nu kær ud, og det virker som om han nyder at have fået lidt ekstra luft :)

2/12 2010
Pyrus er blandt 8 finalister i konkurrencen om "Årets hest 2010" Det er så spændende, og der er dejlige gaver på højkant! Jeg håber sådan at han vinder, det fortjener han i mine øjne :)
Bortset fra det, er han blevet en rigtig pelsbold! Han skal snart have alle 4 sko af, og så er jeg spændt på om vi kan ride ture, hvilket jeg selvfølgelig håber! Skoven er jo fantastisk smuk i øjeblikket :)

12/12 2010
Vi var i skoven i dag, og det var så hyggeligt. Da han nu har fået skoene af, kunne vi både trave og galopere i skoven, skøønt! Pyrus nød det i fulde drag :D
Han blev desværre ikke Årets Hest 2010, men fik en flot 4. plads! Jeg er meget stolt af ham! Han får et flot speciallavet sadelunderlag fra Libresse. Det er godt nok lyserødt, så tror ikke Pyrus vil gå med det, haha

9/1 2011
I dag fik Pyrus en part; en rigtig sød pige som skal hjælpe mig med at få Pyrus i form igen. Jeg håber at vi alle tre får et godt samarbejde :)

8/2 2011
Da den nuværende part pludselig er sprunget fra, søger jeg nu en ny part til Pyrus. Denne gang skal det være en voksen part der rider på hestens præmisser, da Pyrus stadig er overvægtig og mangler kondition. Dog går det langsomt fremad, og han har allerede tabt sig sig :)

9/2 2011
Vi var på en skøn skovtur i dag! Pyrus var meget opsat på at være forrest hele tiden! Lille macho man :) Han var godt våd da vi kom hjem, men meget glad :) Vi sluttede af med lidt nusseri på staldgangen, og han blev klippet og friseret :)

17/2 2011
Vi tog i dag en skøn tur i skoven med Susanne og Columbine, og det gik ikke stille for sig! Pyrus galoperede/jordede nærmest hele vejen, og kendte tilsyneladende ikke til gangarten, trav :D Det var enormt morsomt! -Og jeg bliver mere og mere tryg ved at galopere i skoven! Jeg er enormt imponeret over hans energi og gå-på mod, trods hans overvægt! Han er simpelthen fantastisk! <3

26/2 2011
Hele to parter var ude at prøve Pyrus i dag, og det gik så fint! :D Den ene skal ride ham to gange om ugen, og den anden er nybegynder, og skal have undervisning på ham én gang om ugen. De er begge rigtig søde piger, og jeg er sikker på at vi går en god tid i møde sammen. Pyrus var, som altid, sød og eksemplarisk, og tilegnede sig efter hvilken rytter der sad på ham.
Den øvede rytter skulle han lige prøve af, hvorimod med nybegynderen gik han bare stille og roligt :) Dygtig Prylle!

6/3 2011
I dag blev der afholdt fastelavnsstævne på gården, og Pyrus og jeg var klædt ud som græsplæne og fodboldspiller. Det var en rigtig hyggelig dag med tøndeslagning og kostumespringning. Pyrus og jeg fik to fejlfrie runder i 40 cm. og vandt som bedste udklædning :D

8/3 2011
Foråret har for alvor vist sit dejlige ansigt i dag, og Pyrus og jeg havde en skøn træning på springbanen. Vi træner i øjeblikket galop, og skal have overvundet min frygt for at galopere til et spring. Det gik over alt forventning i dag, og der er ingen tvivl om at Pyrus gerne vil over springet :) Jeg er så stolt af både ham og mig!

29/3 2011
Skøn træningstime i dag! Jeg har været syg, og har derfor ikke kunne ride den sidste uge. Alligevel gik han som en drøm, og vi fik trænet øvelser til LC-LB samt galoptræning. Vi sluttede af i stalden hvor jeg gav Pyrus en dejlig massage, og det var en fryd at se hvor meget han nød det. Han vrinskede efter mig, wow! Jeg blev bare så glad! :D Elsker den lille skid!

9/4 2011
Sikke et fantastisk vejr det er i dag :) Pyrus og jeg trænede lidt øvelser på banen: Schenkelvigninger, bagpartsvendinger og overgange. Det gik rigtig godt! Pyrus har desværre dårlig mave, så derfor tog vi det stille og roligt. Jeg har i sinde at starte Øresundscup i dressur, så derfor træner vi på livet løs :) Det skal blive rigtig spændende! Jeg håber vi når at blive klar.

16/4 2011
Puha, sikke en dag! :( Pyrus og jeg startede dagen med en skridttur i skoven. Han har haft lidt tynd mave i nogle dage, og har derfor givet ham Loppefrøskaller. Da vi kommer hjem fra skovtur lukker jeg ham på fold. Han sparker efter sin mave og lægger sig ned. jeg tager ham strakt med ind igen, men her lægger han sig også i boksen, og man kan se han har ondt! jeg må bede en anden i stalden om at ringe til dyrlægen, da jeg selv bare står og tuder! Han bliver "heldigvis" liggende på forbene, hvilket kan betyde, at det ikke er kolik. Han vil bare ligge og hvile sit hoved i høet. Jeg sidder hos ham og ryster lidt, ganske forfærdeligt! Efter et stykke tid rejser han sig. Han ser mere frisk ud i øjnene, og begynder at nappe lidt til halmen i boksen. Vi afblæser dyrlægen, da han lidt efter lidt viser tegn på betydelig bedring. Han får noget tørt hø, og kommer ud på en mindre fold, så han kan bevæge sig lidt hvis han vil det. Sikke en omgang! Jeg troede virkelig at jeg skulle miste ham, sikke et chok! Mine bønner er blevet hørt, og han har det meget bedre! :D Vi har dog stadig øje på ham hele tiden, og de næste par dage får han fri.

5/5 2011
I dag stod vi bare og hyggede i noget der minder om 2 timer :) Pyrus fik en god omgang strigling, og massage, og han fik klippet og trimmet man. Han stod bare og nød det, og faldt i søvn (Nååårh) Jeg hoppede op på ham og red op mod folden. Kun iført grime og træktov traskede vi af sted, og oppe for enden af bakken stod vi lige og nød solnedgangen sammen :) Dejlig dejlig dag.

14/6 2011
Efter stævnet i søndags har jeg virkelig fået blod på tanden, og vil rigtig gerne gøre mere ud af springningen. Som sagt før, så kan Pyrus sagtens, det er mig der er kyllingen, og har holdt igen. Men i dag red vi en hel runde i galop, og jeg snuppede et spring på 60 cm. Det var virkelig stort! Og Pyrus springer bare, som altid :) Skønne hest!! Nu skal vi til stævne d. 26/6, og der starter vi en 40 og 50 cm. Det er en stor sejr for en kylling som mig :) Pyrus har gjort mig mere tryg, og har givet mig lidt af modet tilbage. Det er bare fantastisk!

25/7 2011
Efter 10 dage i Syd Frankrig, var det et dejligt gensyn med min lille prylleskid i dag! Vi trodsede gråvejret og kørte en skøn tur i skoven. Pyrus var glad, og Sune og jeg nød den friske brise der kom imod os når Pyrus travede :) Vi vil klart gøre mere ud af kørsel, da det for det første er en god konditionstræning og for det andet ryger kiloene hurtigere på Pyrus. Ligeledes er det noget han virkelig elsker, så træningen bliver sjov for alle parter :)

18/10 2011
I dag er sorgens dag. Jeg har i dag måtte aflive min elskede Pyrus da han ikke stod til at redde :(
Det har været et længere sygeforløb med hyppige besøg af dyrlægen, og han har haft svært ved at stille en diagnose. Desværre får han stillet den forkerte, og Pyrus får derfor fejlbehandling, hvilket forværrer hans situation! En ganske skrækkelig oplevelse som jeg ikke ville ønske for min værste fjende! Igår, mandag får jeg Pyrus op på Dyrlægegården i Hillerød som gør alt for ham, og giver ham et godt sidste døgn. Desværre viser det sig ved røntgen i dag, at betændelsen er gået i knoglen og har ødelagt kæben, han står derfor ikke til at rede! Dyrlægen fortæller mig, at dette er et yderst sjældent tilfælde, og hele situationen bare har været SÅ uheldig! Vi beslutter i fællesskab hurtigt at gøre en ende på hans lidelser. Den sidste træktur ned over gårdspladsen er en lang og vemodig tur for mig. Han går og vrinsker og nusser min lomme. Han får de sidste gulerødder mens jeg fortæller ham hvor meget jeg elsker ham og kysser ham farvel! Nu har han ingen smerter, og jeg er overbevist om, at han leger frisk og glad med sine hestevenner på de evige græsmarker. Tak for 3 fantastiske år, hvor du har hjulpet mig gennem sygdom og hårde tider! Tak fordi du har været som du er; en helt unik hest med et helt unikt sind! Tak for din kærlighed til mig og tak for vores helt fantastiske stunder som vi begge har nydt i fulde drag! Du vil altid være i mit hjerte, og INGEN kan nogensinde erstatte din plads! Du må være savnet i himmelen, da din tid på jorden har været alt for kort! Du lille vidunderlige hest - til vi ses igen <3

27/2 2012
Kæreste Pyrus, nu er der gået lidt over 4 måneder siden vi tog afsked, og endelig kommer du til mig i mine drømme! Jeg har ventet og ventet og har været frustreret over ikke at "høre" fra dig, om du er ok.
Nu har du været der, frisk og glad som jeg kendte dig jordede du rundt og skulle vise dig :) Du kom hen til mig og spurgte om jeg skulle med, men nej, svarede jeg, ikke endnu.
Du forsikrede mig at du havde det godt, og det giver mig ro, og kan måske hjælpe mig videre.
Kæreste Pyrus, jeg havde ikke troet dette ville være så hårdt med trods det, at jeg savner dig ubeskriveligt meget, så vil jeg alligevel prøve at komme videre, nu når jeg ved du har det godt!
Hils dine kammerater som du løber og har det sjovt med, jeg vil aldrig glemme dig! <3
Kommentér på:
Fjordhest Pyrus R.I.P. :'(
Annonce