{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Holstener Count Down 2003

13.212 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Holstener Count Down

Fødselsår:
2003
Højde:
Han er 1.81.
Temperament
Han er en sød og omgængelig dreng, men med et helt specielt temperament. Man kan vist godt kalde ham for en drengerøv.
Han skal udfordres da han ellers har overskud til sjov ved siden af.
Han tror selv han er hingst, når han er iblandt de andre heste.
Gangarter
Alle gangarter er gode rummelige og han har super bæring i bagparten, samt rigtig god haseaktion. Count down har et enormt rygsving, det er en drøm at sidde på ham og ligeledes se ham arbejde.
Skridt: over middel.
Trav: over middel.
Galop: over middel.
Stævner
Han har vist været til en del stævner med en af hans tidligere ejere. Han har også været til kvalifikation for ungheste bla. i lb spring.
Han blev registreret som konkurrencehest den 5. juli - 2007.
I 2011 er det min plan at vi skal ud og starte lidt stævner.

Første stævne tog vi til den 19.05.2012:
Når man kender Count ved man at det var en STOR udfordring.
Vi havde meldt til i LD2 - men måtte opgive da han ikke var klar til så mange indtryk, fik dog redet de første 3 øvelser, men ville ikke presse ham mere. Så vi opgav og tog den afluttende volte :-)

Havde ikke forventet at komme op og sidde - så var meget tilfreds - han klarede det bedre end forventet. Men der går nogle år mere før han vil være at finde på stævnepladserne.
Stamtavle
Ja fuld stamtavle, her er de fleste.

F: Casanova (H.2)
FF: Cadillac
FM: Chanell l
FFF:Caletto ll
FFM: Kausa
FMF:Casino Boy
FMM:Lady Legende
M: Athene
MF: Latino
MM: Renaissance
MFF: Ladykiller
MFM:Imela 2
MMF: Calypso l
MMM: Italien
Køn
Han er vallak, men tror dog selv han er hingst.
Brændemærket v. lår - 182.
Bemærkninger
Identification nr: DE421007018203.
Avlsforbund: Holstener.
Han er sort/mørkebrun, med stor hvid blis og kode venstre bag.
Count Down er født den 23.03.2003.
Count Down er en velgående, storrammet og smuk vallak. Han er utrolig arbejdsvillig og en meget taknemmelig og kærlig hest.
Han er blevet redet i LB/LA, i både spring og dressur samt han har gået military, men har ikke været særlig meget i hænder i et langt stykke tid.
Den 19/12-09 fandt jeg ham på nettet, og den 21/12-09 var vi nede at prøve ham. Syntes han var en lækker dreng der fortjente et godt hjem, så 1 time senere måtte jeg ringe og sige at han skulle være min. De leverede ham samme dag om aftenen.
Min dejlige dreng har haft nogle hårde år, selvom han ikke er så gammel - efter sigende skulle han have fået tæsk af beridderen og smeden og ikke have haft det nemt. På 1½ år har han haft rigtig mange ejere, der ikke har kunnet håndtere ham, de har opgivet ham og han er gang på gang solgt videre. Han bærer også præg heraf. Count Down har det meget svært med mænd ex dyrlæge og smed. Hans puls hamrer derudaf og han går i forsvar med det samme. Min smed er heldigvis god til ham, og vi træner og træner hver gang han er der. Den forrige ejer havde ikke plads til ham og han skulle have været hentet af en hestehandler den 22/12-09, hvis jeg ikke havde købt ham.
Vi tager det stille og roligt og starter med at han finder tilliden til mig. Han kommer selv og vil gerne med ind nu. Han er heldigvis faldet godt ind i flokken og har overtaget leder rollen.
Han er yderst ridelig, men vi starter helt forfra, så det bliver en god oplevelse. Count Down er en rigtig dejlig og fair dreng.
Count Down kommer næsten hver gang jeg kalder på ham, om så han står i den anden ende af folden. Med mindre han er ved at drille de andre el bedække hopperne. Henter ham fra fold uden grime. Når jeg åbner leddet går han selv ind på staldgangen og stiller sig i sin boks. Når han skal på fold igen foregår det også uden grime el træktov. Det dejlig nemt :-)
Når vi skal ud at køre går han lige ind i traileren, første gang, men skal lige se den an. Nu træner vi så tålmodighed derinde, har endnu ikke haft bommen lukket bag ham, da vi tager det i meget små etaper.
Count Down er ikke en hest der kan håndteres af alle og enhver, men han følger efterhånden mig igennem alt hvad jeg beder ham om.
.
27/12-09: Idag skridtede vi vores første lille tur. Det gik bare rigtig godt, selvom der er krudt i den lille dreng, man kan godt mærke det er ham der er fører hesten i flokken. Da vi næsten var helt tilbage vrinskede han meget og blev lidt tændt, men stadig styrbar og sød.

23/1-10: Count Down er en rigtig hingst, adfærdsmæssigt, men det går forbavsende godt med ham. Til at starte på måtte jeg ikke lægge benene til ham, så eksploderede han, men var i hallen på ham idag og han var så dygtig til dressur.
Måtte for første gang rigtig få lov at arbejde med ham, han søgte ned og flyttede sig for schenklerne uden betænkning.
Han skal nok blive rigtig god med lidt kærlighed og omsorg.

9/4-10: Nu har jeg arbejdet effektivt med Count Down i ca. 3 ½ måned og hold da op hvor han elsker det. Han er nu redet op på LC niveau igen konditionsmæssigt - så vi er begyndt at øge sværhedsgraden lidt. Han er en hest der har brug for udfordring, hvis han ikke får det kommer drengerøven op i ham. Så der jo overskud til andre ting :-)
Han er uden tvivl førerhesten i hele flokken. Han er blevet utrolig rolig i sit sind og har fået en dejlig ro i sine øjne - han har vist endelig fundet den rette plads i livet.

11/8-10: Count Down er stadig hingst i sin egen verden, men han er blevet så utrolig nem at håndtere fra jorden, han udviser stor tillid til mig.

21.1.11: Pt. har Count haft 4 mdrs. pause fra ridningen, "vokse" pause, da jeg betragter ham som rå unghest, efter hans hårde liv.
Men han har fået meget overskud og vi går så småt igang igen. Han skal desuden til at igang med at lære tricks, for at blive udfordret på et andet niveau også.
Count har været ude at køre i trailer 2 gange og har det taget det fint efter omstændighederne. Den 29.1.11 tager vi 3 tur, hvor det er tur/retur til og fra ridehal :-)

10.2.2012:
Efter en længere dyrlæge udredning er du nu ovenpå og velbehandlet for dit mavesår af svær grad, fortiden har sat sine spor i dig. Men jeg giver ikke op... du en skøn hest og din chance for et godt liv er her nu. Vi vil gøre alt for dig, så længe du ikke har smerter.
Behandlingen har været afsluttet i ½ år og intet tilbagefald :-)
Nu afventer vi bare kiropraktoren, jeg er rigtig bange for at du har KS - men kan du gå som foldbums uden smerter skal du det. Kan du genoptrænes el. det et mindre problem, så skal du det - håber sådan du bliver min nye ridehest. Mage til lækker charmetrold og hingstemand skal man lede længe efter.
Krydser fingre.
Det skulle tage mig næsten et år at blive ejer af dig på papireret. Det var noget af et detektiv arbejde at finde frem til dit ejercertifikat, med alle de ejere du har haft, og ingen ville rigtig kendes ved dig. Da jeg så fandt det ville vedkommende ikke udlevere det. Men gav ikke op, fik det langt om længe efter kontakt til div. myndigheder og gentagen kontakt til vedkommende. Nu er du min, og det er registreret.
Skønt.

04.05.12:

Vi var til kiropraktor og der var intet kompliceret i vejen med dig, en lille stivhed i nakke og lænd, samt inflammtion omkring ribbene - det kunne vi takke din sadel for. så den blev kasseret og genoptræningen startet - fremskridt skete hurtigt både for hånd og fra rýg.
Vi intensiverede træningen uden dit mavesårsmedicin, for at se hvor meget og hvor lidt der skulle til.
At være i vante omgivelser går rigtig godt, men når vi skal på udebane, skal du have forebyggende gastrogard, da mavesårene ellers begynder at "murre".
Ny behandling startet 1.06.2012, næsten et år senere.

Vi har været til vores første stævne og alt i alt var du en god dreng at have med, selvom vi ikke red færdig :-)
Kommentér på:
Holstener Count Down
Annonce