{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Traver Last Flashlight [Tidl. hest] 2003

4.193 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Kia
Kvinde | 42 år | Oprettet: 27. aug 2008


Traver Last Flashlight

Fødselsår:
2003
Højde:
156 cm
Temperament
Last vil gerne gøre alting rigtigt.
Til hverdag er Last et roligt gemyt der helst bare vil tulle rundt og spise. Han er en frygtelig kælepotte og kan nusse i timevis . Han hjælper gerne med at sortere striglerne og få sit udstyr på.
På banen er han ivrig og meget opmærksom på om han skal sætte farten op, hm....og måske knap så opmærksom på om han skal sætte farten ned igen :)
Last er venner med alle her på gården, (måske undtagen hunden, når den vil lege), det er på ham katten Larsen eller Lille Mis springer op og tager en lur på ryggen af.
På tur skulle der meget til for at få ham til at kigge en ekstra gang.... og så er det de mærkeligste ting han tøver overfor... fx. en sur lille shetter eller en hvidmalet sten... (efter 2 graviditets-ridepauser kigger han noget mere, men lastbiler, traktorer, mejertæskere, knallerter og vindmølletransporter tager han stadig med ophøjet ro.) :)
Last vil gerne lave noget og kommer tit hen til hegnet for at snakke eller se hvad der sker, og om han kan være med, han vil meget gerne snakke med børn også. Han er virkelig en flink hest.
Gangarter
Last´s skridt er altid omvendt af hvad den skulle være. Når jeg har travlt komme vi ingen vegne, og hvis han ikke behøver at drøne afsted, så skridter han meget energisk.

Trav...på ridebanen kan han efter hånden trave noget der minder om en almindelig hest, ikke super behageligt, men det bliver bedre og bedre.
I det fri har han en god fart, og han går langt på literen, så vi kommer hurtigt lang væk hjemmefra.
Traven er desværre kun god når det går lige ud på travbanen, det er sindsygt hårdt at ride ham for han kræver enormt meget støtte og han har også svært ved at komme travende gennem svingene i sulyen. Selvom han gør sit bedste kan han ikke følge med. Godt han så får lov at vinde tit når vi træner. Han vil så gerne først over stregen.

Last elsker at galoppere, så kan han endelig vise mig hvor meget fart der er inden i ham. Det er lige så det suger i maven og jeg får vand i øjnene, når han rigtig får lov at folde sig ud. Han har egentlig en dejlig arbejdsgalop der en nem at følge med i.

Stævner
Last har startet løb en enkelt gang og er blevet løbsgodkendt, men så rakte evnerne heller ikke til mere.

Stamtavle
F RAINBOW FLASHLIGHT
FF SAMARITAN LOBELL (US)
FM SOKAROS
FFF SPEEDY CROWN (US)
FFM SPECIAL HILL (US)
FFFF SPEEDY SCOT (US)
FFFM MISSILE TOE (US)
FFMF B F COALTOWN (US)
FFMM SCOTCH HILL (US)
FMFF STUART HANOVER (US)
FMFM TWO-STEP
FMMF CASINO THE GREAT
FMMM JYTTE
M GOLLIKA (DE)
MF SIMO (DE)
MM GOLDFEE (DE)
MFF ATTACHE (DE)
MFM SIEGLINDE (DE)
MMF IKAROS (DE)
MMM GOLCONDA (DE)
MFMF WARREN GUY (US)
MFMM SOLVEIG (DE)
MMFF PERMIT (DE)
MMFM VIOSA (DE)
MMMF IDOLO (IT) I183
MMMM ZORINA (DE)
Køn
vallak. Last belv tidligt opereret og har altså ikke været hingst hos os. Han har så vidt jeg ved været en rigtig lømmel inden.
Bemærkninger
Da jeg blev 27 fik jeg kun én gave, en gammel lommelygte og den var ikke engang pakket pænt ind. Desuden var den brun og 3 størrelser for stor til at være rigtig praktisk, jeg tror faktisk heller ikke den kunne byttes... men jeg blev glad alligevel. Så glad at jeg tudede. For min søde kæreste havde foræret mig en af sine heste. Jeg var helt rundt på gulvet af lykke og afleverede sikkert en masse post forkert på arbejdet den dag. Hurra en hest en hest en hest. min min min.
Ikke 7, heller ikke 17 men altså 27 år nåede jeg at blive før et af mine aller største ønsker blev opfyldt. Så skidt med at han bare er brun ligesom de fleste andre, har et åndssvagt navn og endda også er udstyret med en rigtig trist romernæse. Det er det mellem ørerne der betyder mest. Han er trasket lige ind i den plads der ellers var reserveret til en smuk ilter araber eller en lille bamset og viljestærk ishest... på sin egen stilfærdige facon har han omdefineret mine begreber for hvordan en ønskehest skal være. For det er han blevet. Han har valgt mig som sit meneske. Han passer på mig og stiller sig i mellem mig og de andre heste når jeg har været gravid og derfor ikke var helt tryg ved at hente ham på folden. Nu elsker jeg ham med romernæse og det hele. De rare øjne og hans bølgede og evigt sammenfiltrede man. Den perfekte for mig. Ikke flere halvtossede araberheste her. En rigtig gentleman, der har lært mig hvordan man kører i sulky og hvad man må og ikke må gøre på travbanen. Han er ikke nogen super hest til det arbejde han er avlet til, men han er rigtig god til at være sig selv og noget helt særligt for mig. Hvor heldig kan man være?
Kommentér på:
Traver Last Flashlight
Annonce