{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tysk Oldenburger Dolph [Tidl. hest] 2005

3.620 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

MarthineSkovrup
Kvinde | 30 år | Oprettet: 31. jan 2010


Tysk Oldenburger Dolph

Fødselsår:
2005
Højde:
Vi har ikke haft ham målt, men omkring 168 cm.
Han fylder ikke helt så meget endnu, mangler lige at få sat lidt flere muskler, men når det kommer, vil han selvfølgelig syne af lidt mere.
Temperament
Utrolig cool og rolig unghest. Der er ikke så meget pjat der. Engang imellem skaber han sig lidt, oftest over et eller andet fjollet, der slet ikke er farligt, men han er generelt meget nem.
Gangarter
3 gode gangarter. Løfter sig godt fra jorden og træder pænt igennem og godt indunder sig.

Skridt: 7.8
Trav: 8
Galop: 7,8
Stævner
År 2010:

CRK elevstævne Februar 2010
LC2: diskvalificeret.

HMR D-stævne 16/5 2010
LC2: 66,08% og en 2. plads
LC3: 68,33% og vinder af klassen.

SRR D-stævne 5.-6. Juni 2010
Klubhold LA1: 50,?%
LA1: 65,22% og nr. 6 ud af 22 starter
LB2: 62,45% og en 4. plads
LA2: 65,52% og nr. 8 ud af 19-20 starter

CRK D-stævne 19.-20. Juni 2010
LA1: 65,22% og en 4. plads
LA2: 66,55%

Hammelev og Omegn D-stævne 3.-4. Juli 2010
LA1: 64,61%
LA2: 64,?%

Hammelev og Omegn C-stævne 14. August 2010
LA1: 67,30 % og nr. 7 ud af 27-28 starter
LA3: 59,65 % - hård dommer og træt hest ;)

Nr. Hostrup Rideklub C-stævne 28.-29. August 2010
DSA 5 års: 7,02 point.
Vi fik redet en god tur, og han opførte sig eksemplarisk, dog fik jeg ikke redet nok frem i ham i forhold til, at det var en championatsklasse, hvilket nok har trukket en del ned. Udover det var der andre småfejl, men alt i alt, er jeg godt tilfreds, og har fået en god respons på hesten og noget konstruktiv kritik, vi klart kan bruge til vores arbejde fremover :)

Broagerlands Rideklub C-stævne 25/9 2010
LA1: 68,46 % og en 1. plads
LA2: 64,83 % og en 6. plads

Esbjerg og Omegns Rideklub C-stævne 2/10 2010
LA2: 68,24% og en 2. plads med 0.38% op til 1. pladsen
LA4: 63,53% - Målet var at ride til over 60%, da det var hans 1. LA4, og da han kun er 5, så med det i baghovedet og de fejl, der var i programmet, er det en fin procent.

Sønderborg Rideklub C-stævne 23/10 2010
LA1: 65,77% - en træls træls tur, hvor der skulle kæmpes rigtig meget.
LA3 SØR cup forsøg: 61,?% - en langt bedre tur end i LA1, han svarede meget bedre frem. At dommeren så dømte ridtet, som hun gjorde, er der ikke så meget at gøre ved :)

Gråsten Rideklub C-stævne 30/10 2010
LA2: Aflyst da Dolph blev skadet
LA4: Aflyst da Dolph blev skadet

Christiansfeld Rideklub D-stævne 20.-21./11 2010
LA3: Aflyst da Dolph blev skadet
LA4: Aflyst da Dolph blev skadet

Grindsted Rideklub C-stævne 12/12 2010
LA3: Aflyst da Dolph blev skadet
LA5: Aflyst da Dolph blev skadet

År 2011:

Mønterhøj Rideklub C-stævne 6/3 2011:
LA3:
LA4:

Gråsten Rideklub C-stævne 27/3 2011:
LA4:
LA5:

Christiansfeld Rideklub C-stævne 9.-10./4 2011:
LA4:
LA5:
Stamtavle
Far:Blue Hors Don Romantic
Farfar:Blue Hors Don Schufro
Farmor: Rosita
Mor: Donna
Morfar: Rouletto
Mormor: Feine Donata
Køn
Vallak
Bemærkninger
Super dejlig hest. Han er simpelthen så nem og flink, en kæmpe fornøjelse at komme ud til hver dag! Kunne ikke have fundet en bedre hest end ham her, det er jeg sikker på.
Han er en stor nussetrold, elsker kontakt.
Han kan spotte en pose med fx gulerødder på lang lang afstand og med sådan en i hånden, kan han lokkes til det meste.
Han har en meget speciel farve, både på krop + man og hale, og det bliver ofte kommenteret, og giver ham en del opmærksomhed. Han er ikke brun, og han er ikke rød, men en lidt sjov blanding af de 2. Slægter meget på hans far på det punkt. Når han er klippet om vinteren er han til gengæld helt grå og med den røde man, ser det lidt sjovt ud ;)
Da vi købte ham, var han ikke redet særlig meget mere end en måned maks. Han var 4, men kunne ikke særlig meget mere end en 3-års, da han først blev tilredet i November/December 2009, altså få måneder inden han gik ind i sit 5. år. Han er nu gået ind i sit 5. år, og har flyttet sig utrolig meget i den tid, vi har haft ham, og han fortsætter bare derud af. Vi udvikler os hele tiden, og rider lige nu dressur på LA-plan til træning og stævner. Spring gør vi os ikke så meget i, men vi gør det da engang imellem for noget afveksling. Det lægger jeg meget vægt på - afvekslingen.
Til stævner får vi en del opmærksomhed, og han er helt sikkert en hest, man husker. Det er grundet hans kapacitet og specielle farve. Det har vi i hvertfald fået at vide et par gange eller 2 ;)
Han har et stort potentiale og vigtigst af alt et super temperament.

Her henover foråret/sommeren skal vi ud til en del stævner og få opbygget noget rutine, da vi skal forsøge at kvalificere os til Dansk Ride Forbunds Championat for ungheste i slutningen af August 2010.

Vi kvalificerede os desværre ikke til 5-års championatet, men vi fik en god bedømmelse og kritik, og pointene for ridtet stemmede helt overens med, hvad vi fortjente for det. Ridtet var ikke optimalt, men okay. Nu skal vi ud til en masse C-stævner henover efteråret og vinteren, så vi kan få noget rutine, blive lidt mere kendte af dommerne og forhåbentligt få nogle placeringer med hjem. Træningen hjemme går med fortsat at uddanne ham, så vi bliver mere sikre i de øvelser, vi allerede mestrer, samtidig med at vi bygger flere og flere nye øvelser og ting på.

Træningen og stævnerne henover vinteren er desværre sat i bero for en tid, da Dolph står skadet. Han har inflamation v. senerne i alle 4 ben, og skal derfor stå stille i et stykke tid. Vi er nu nået dertil, hvor han må komme ud og gå/blive skridtet i 25 min. om dagen. Resten af døgnet skal han have helt ro i boksen, så han er langsomt ved at blive en smuuule frisk ;) hvis alt går godt, kommer vi forhåbentligt igang med lidt trav her om 2-3 uger.

Efter næsten 7 måneder med skader, genoptræninger og unendeligt mange dyrlægeregninger kørte vi Dolph til Højgård Hestehospital i Odense, da vi simpelthen ikke kunne klare flere mislykkedes behandlinger. Vi fik lavet en halthedsundersøgelse, og der blev via røntgen konstateret, at Dolph har hovsenebenssyndrom. I hans tilfælde vil det sige, at han har en knogleforandring på hovsenebenet på begge forben. Der kan ikke opereres eller noget for at gøre det bedre, det eneste vi kan gøre, er at smide specialsko på hans forben, og så håbe på det bedste. Chancerne for at han bliver dressurhest på det niveau, jeg nu gerne vil ride, er 50%. Han har fået skoene på, og vi er igang med at genoptræne. Indtil videre er han rengående, så det tyder godt :-)

Så er genoptræningen færdig, og det gik faktisk fint. Han er rentgående. Desværre kan de tydeligt mærkes, at rider jeg intensivt eller meget samlet arbejde på ham i længere tid ad gangen, så holder han ikke. Derfor blev beslutningen taget om, at han skulle sælges, da jeg gerne vil mere med min ridning, end Dolph kan holde til, og jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville få ham brugt, hvis jeg beholdte ham, da det driver mig i ridningen er de store mål og stævnerne. Han er nu derfor blevet solgt til 2 super søde piger fra Århus, der overtager ham d. 9/8 2011. Det er et kæmpe nederlag for mig at skulle sælge ham og komme videre med en ny hest, da Dolph stadig har så meget kapacitet og potentiale i sig. Sammen kunne vi være nået så langt.Et af mine store ønsker var netop at se, hvor langt vi kunne nå sammen, nu hvor jeg selv har uddannet ham. Men jeg ved, at han får det godt hos Anne og Lise, og det er det eneste, jeg ønsker for ham :-)
Kommentér på:
Tysk Oldenburger Dolph
Annonce